Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Jeg har det som om, December er gået, haha! Ja, nej, jeg ved godt, vi ikke engang er halvvejs, men vi har jo nærmest kun den næste uge tilbage at nå noget i, og så lukker hele Danmark ned for julen. Sådan næsten i hvert fald. Det kan godt føles sådan, når både bageren og brugsen er lukket flere dage i streg.

Og i år er den jo god, julen, for dem der ikke arbejder i weekender og på helligdage altså. Juleaften på en mandag – det kan ikke gøres flottere! Alle de fridag mellem jul og nytår – og før tilmed! Hele landet kommer til at gå i dvale i en uges tid. Men er det ikke også meget sundt? Ned for tempoet, op for velværet.

Med den næste uge tager Adam hul på sin sidste arbejdsuge – og jeg min sidste uges barsel. Min solo-barsel er ved at være slut! Det er både vidunderligt og næsten også trist – mest af alt fordi den bliver tydelig markør for, hvor hurtigt tiden går. Adam går på barsel helt indtil slut-august, og jeg vender tilbage til arbejde. Sådan mere koncentreret end jeg har været indtil nu – men hjemmefra. Som i gamle dage, hvor jeg altid bloggede fra sofaen. Kontoret må vente til engang efter sommer.

Det bliver et herligt miks af at sove længe nogen dage og nyde feriestemning sammen. Med andre dage til møder og ude af huset. At få et par timer hver dag, hvor jeg koncentreret kan arbejde (wow, man bliver effektiv!), mens de triller en tur. Det glæder jeg mig til. For det vil også gøre, jeg bliver endnu mere tilstede, når jeg så er ‘off work’. Og skulle nogen mene, at det er synd for mig eller Eddie, så synes jeg, det er en kæmpe gave at have det fleksible arbejde, jeg har, og at Adam og Eddie også vokser hinanden nært. Der er ingen tvivl om, at jeg kender ham bedst pt. Men sådan vil det jo være for den, der er der. Nu kommer vi begge til at være der – og jeg får også en hånd til at kunne drive min forretning.

No om det – weekenden først. Så tager vi Adams uendelige weekend på den anden side af næste uge, hehe… Adam er til julefrokost i aften (hvis han føler den, han ved det ikke helt – han har også bare lyst til at være sammen med os. Vi er sgu også et godt hold!). Jeg tænker Love Actually, flødeboller fra Social Foodies, kaffe og babykys i dag. Og uden tvivl mad på levering. Måske “en af de runde, flade”, som min far siger på ultra ‘far’sk’ som udtryk for en pizza. I morgen havde vi en aftale, som er aflyst, men det giver rum til at få styr på juleindkøb til den kommende juleaften hos os. Ikke at vi gider slæbe hjem fra supermarkedet – men hvis man skal have leveret til døren, skal man jo også fikse det. Og det juletræ! Det skal hentes! Og på søndag skal vi til jule-tam-tam hos venner nordpå.

Endnu en ganske stille weekend, helt som jeg efterhånden har dem for vane og holder af.

Hvad skal I? Det er vist en af de store julefrokost-weekender, er det ikke?

Psst.. Købte en lille kande gløgg hos Winterspring i går (altså det lyder voldsommere end det var, haha! Men to små kopper kop der ud af den. Til svimlende 90 kroner (med en brunkage on the side) – men føj den var også god!

rockpaperdresses, Bryllup the book, Something old, something new, something borrowed, something blue

22 kommentarer
  1. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg før har tænkt, det var synd både for dig og Eddie, at du har så kort barsel. For det er dælme kort tid i forhold til ‘hvad vi er vant til’ her i priviligerede DK. Men nu hvor min egen søn er 9 måneder, og jeg bare GLÆDER mig til, at min kæreste tager over om lidt, så tænker jeg, at I er helt vildt heldige! Det bliver så godt for både Adam og Eddie, og også for dig, er jeg sikker på. Barsel er fantastisk, og jeg har skam også nydt det, men shit det er altså også bare hårdt arbejde – og jeg tror, det er SÅ sundt for parforholdet, at begge forældre prøver at være den derhjemme. Men det kan føles så forbudt at sige højt som mor. Jeg synes, det er mega mega sejt af jer. Der er så mange forskellige måder at gøre tingene på, og man skal ikke dømme andres valg – det er nok det vigtigste, jeg har lært (og stadig lærer) af at blive mor 😉

    1. Præcis min tanke! Det bliver bare så dejligt at være ekstra hænder omkring ham. Også bare at gøre det som familie. Det er bare en kæmpe stor gave at kunne give hinanden og Eddie. Selv om jeg da nu, som min solotid rinder ud også bliver lidt, sådan vemodig. Men mest som et tegn på at tiden går for stærkt..
      Det bliver så skønt – jeg håber også din barsel har været proppet med gode stunder. Selv om det uden tvivl er hårdt arbejde! KH

  2. Lyder ikke dumt – hverken med flødeboller eller en rund flad type aftensmad B-)

    Jeg starter weekend med en 15-22.30 vagt på bostedet, men sååå står den på fri. Lørdag skal medblogger K og jeg ud at spise café-brunch, hvortil der skal rendes lidt ærinder under tøsesnakken bagefter – bla. pakkehentning i Matas og gavekort-henteri, jeg har vundet mig. Om aftenen skal min kæreste og jeg så hente takeaway og nørdehygge – Playstation, malebøger og kortspil, helt low key. Og så søndag står den på den store julefrokost på min fars side af familien med 16 mand, lækker mad, rødvin og giga pakkespil.
    Det er absolut ikke værst, at have i vente 😀

    – A

    1. Jeg håber, du nåede det hele A. Takeaway, arbejde, tøsehygge, pakkenelliker, rødvin og hurlumhej. Det lød faktisk som en ret i orden weekend, altså 😀 KH

  3. En af de der runde, flade lyder nu også meget godt… Især sammen med Love Actually 😄
    Jeg skal (forhåbentlig!) have indhentet noget søvn i weekenden. Hele tre gange i denne uge har jeg fået fire timers søvn eller mindre. Damn you, søvnbesvær og eksamener. Ellers står den på julehygge med familien og med kæresten. Jeg glæder mig særligt til at købe julepynt i morgen, en lille smule fra en masse forskellige butikker. Så er vi forhåbentlig klar til at købe og pynte træ på søndag.

      1. Eksamenerne er desværre slet ikke så ovre som håbet – den til januar kræver mere tid end lige forventet… Heldigvis står vores fine træ og byder mig velkommen hver gang jeg kommer hjem 🎄

  4. Jeg har ærlig talt svært ved at forstå dem, der synes, det er synd for Eddie. Der ligger indbygget i det udsagn for mig, at mor er bedre end far, eller “manden har godt af at prøve det”, og det er da noget pjat. Håber bare jeg ser syner.

    Det lyder som en dejlig weekend. Jeg skal ingenting, haha! Det er så skønt. Har kørt på siden midt-november med julefrokoster, arbejde og alt det. Drønhyggeligt, men nu er jeg også træt. Så jeg kan findes på sofaen med takeaway. Og måske en lille kage…

    1. Det håber jeg også, jeg gør. Jeg tror, det bliver en virkelig dejlig tid med ekstra hænder og kærlighed til vores lille dreng.
      Jeg håber, du fik din velfortjente break i weekenden <3 KH

    1. Jeg bliver så glad! Ikke fordi det har været et mål og jeg har kæmpet, men fordi jeg selv synes, jeg har haft lyst og rum til skrive – og at det også er blevet bemærket. Det glæder mig! KH

  5. Hej, jeres barselsboble og jeres nye tid som nybagte forældre – ser så hyggelig ud, det virker som om i er så gode til at nyde hinanden og det. Bliver så nyssergig efter, jeres rutiner for Eddie om aften/natten? Måske du skrive noget om det? Hvordan og hvornår bliver han puttet? Hvis han gør? Og hvordan forløber en nat med eddie? Synes simpelthen at jered familieliv, ser så dejligt ud og det er meget inspirerende at følge med.

    1. Det er først inden for de sidste 7-14 dage, der er kommet en form for rutine. Der er han begyndt at tage en aftenlur fra ca. 20-22 (så kan vi have voksentid; oprydning, arbejde, kys, holde i hånd, hvad vi har brug for) – måske med en enkelt amning undervejs. Klokken 22/22.30 plejer jeg at gå i seng sammen med ham, hvor jeg ammer en sidste gang, og så sover han i ske med mig. Nærmest i armhulen.
      Han er blevet så sej til at blive ammet liggende om natten, og det betyder for mig, at jeg næsten ikke husker at have været vågen. Det smelter ligesom bare sammen, fordi det er så nemt. I starten hejste jeg sengen, fandt ammepuden frem, havde ham i nest jeg rykkede ham fra osv. Nu ligger vi bare tæt. Det gør også jeg nemt kan fornemme ham.
      I nat vågnede han lidt usædvanligt klokken 03.00 og var bare lysvågen. Men med lidt mad lykkedes det mig at få ham til at sove igen. Normalt vil han så vågne første gang sådan mere larmende omkring klokken 05.00. Og så få mad. Så igen 06.30. Lidt mere mad og hvis jeg er heldig tage en time mere. Men 07.30/08.00 er jeg helt sikkert oppe. Så gider han ikke blive liggende mere. Hvor er du sød <3 Det glæder mig! KH

      1. Det lyder virkelig rart med en form for rutine. Jeg vil lige høre, når han sover hos dig er det så i midten af jeres seng el ud mod kanten? Da vi fik vores sønnike snart 8 år siden sov han imellem os. Men nu hvor jeg venter mig igen siger sundhedsplejersken at det er for risikabelt fordi man risikerer at lægge en dyne hen over over den lille mens man sover. Jeg ved ikke, bryder mig nok bare ikke om at babyen skal ligge ude i kanten af sengen som SP foreslår. Er bange for hun falder ned 🙈

        1. Vi har jo 180 cm seng, så der er god plads. Især for nogen der er vant til 140 😀
          Jeg sover for det første nøjagtigt hvor jeg lægger mig, så jeg er ikke så nervøs for at rulle over ham eller lignende.
          Jeg bytter faktisk side i løbet af natten, forstået på den måde, at han ligger det samme sted, men jeg kravler over på den anden side for at kunne amme på det andet bryst ca. halvvejs gennem natten. Så han ligger altså sådan, at der er plads til mig på begge sider. I starten havde jeg ham i nest i seng, men der var han også så mikro. Der virkede han ligesom også mere sårbar. Nu er han mere robust og jeg er slet ikke bange for at dække ham med dyne eller noget. Jeg vågner flere gange og bare lige kigger til ham, og han sover som en drøm. Jeg tror simpelthen urinstinktet sørger for, at vi passer på dem. Også når de sover og vi selv sover. Prøv dig frem. Evt. med nest til at starte på, og så kan I altid smide den over tid, når du føler dig tryg til det.
          På et tidspunkt mosler han måske for meget til at ligge i vores seng af hensyn til hans egen sikkerhed, men den tager vi til den tid. KH

    1. Ja det kan du tro Katrine – det kører videre, bare uden mig. Jeg gik faktisk ud af det tilbage i december/januar 2017, af personlige årsager. Ikke i relation til andre, men jeg var smurt alt for tyndt. Men det kører og repræsenterer stadig Fries Before Guys med succes 🙂 KH

  6. Jeg synes du laver mindst ligeså mange gode indlæg lige nu som før – det har du gjort hele den tid der er gået siden Eddie kom til verden synes jeg.

  7. Kære Cathrine.

    Med barsel handler det om at finde en løsning, som passer til ens egen familie – ikke hvad andre tænker eller gør. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville tage størstedelen af barslen (hos os holder far 3 måneder, heraf 2 måneder alene), men jeg er heller ikke selvstændig og en løsning som jeres ville af flere årsager ikke passe ind i vores familie.
    Jeg synes, at du er MEGA sej, fordi du “bryder ud” af den traditionelle måde at holde barsel på. Og et skulderklap til Adam også! Det er så sexet med nærværende og engagerede fædre, og de to kommer helt sikkert til at nyde deres tid sammen. Det er ikke synd for Eddie – det er et kæmpe plus at få tid med både mor og far.

    Alt det bedste til jer <3

    1. Hvor er du sød. Det er så rigtigt! Det finder man bare selv ud af, og jeg tænker også at det både er så givende for Adam, for mig OG for Eddie. Også selv om jeg arbejder lidt on the side. Det bliver forhåbentligt en mindefuld og dejlig tid. Tak, S! KH

      1. Tusind tak fordi du tog dig tid til at svare. Vi har også en 1.80 seng så måske jeg også “tør” lægge baby i mellem os. Jeg har en babynest så den vil jeg bruge i starten – tak for tip!!!

Læg en kommentar