(Bæredygtig) mode og karriere med Pia Storm - ROCKPAPERDRESSES
(Bæredygtig) mode og karriere med Pia Storm

Pia er så mega sej!

Med min egen voksende kærlighed til vintage tøj, så har jeg længe nydt at følge med i Pias hverdag og stil. Hun kan som ingen andre opstøve de vildeste, smukke og mest unikke sager i genbrugsbutikker. Jeg gad så godt med på en af hendes shopping sprees en dag og se, hvordan hun gør, for hun har altså et særligt øje for genbrugsskatte. Både bæredygtigt og super personligt!

Men derfra til at gøre det til en karrierevej, der er altså et stykke. Men hun har gjort det, og hvordan skal I læse om herunder. Hun deler også sine tips til at finde de gode sager, hvad skal man kigge efter og vigtigst; HVOR! God fornøjelse!

Navn: Pia Storm

Alder: 34

By: København

Beskæftigelse: Forfatter, fordragsholder, messearrangør, blogger (Storms Magasin) og tusind andre ting. Alt sammen med vintage som udgangspunkt.

Først og fremmest, Pia, hvad har du læst?

Jeg har læst Kreativ Kommunikation på Den Grafiske Højskole (nu DMJX) og havde nogle år i reklamebranchen som Art Director inden jeg sprang ud som selvstændig.

Hvad var din barndomsdrøm at blive som voksen?

Dyrepasser eller zoolog! Altid meget glad for dyr, men også altid meget glad for det kreative. Med årene drømte jeg om at blive (tøj)designer eller at arbejde med kunst.

Du har måske Københavns, hvis ikke Danmarks, største skatkammer af vintagesager. Det smukkeste glimmer, det blødeste tyl. Hvordan startede din passion for vintage?

Jeg har altid været meget betaget af tøj og hvad det kan gøre ved mennesker – og havde en ret omfattende garderobe allerede som barn. Da jeg var teenager begyndte jeg at lede efter sjove og billige fund i genbrugsbutikkerne, men min passion for vintage (i min optik: tøj og tilbehør fra 1920-1979) startede først i mine spæde tyvere og udsprang faktisk af flere forkellige frustrationer:

Frustrationen over min ‘sære’ krop som ikke passede særlig godt i noget af det tøj, jeg kunne købe i de almindelige butikker (starten af 00’erne var ikke god mod os som havde talje og hofter). Frustrationen over at alt (og alle) lignede hinanden. Og mest i sort, gråt, beige – argh. Frustrationen over at jeg ikke havde råd til at købe lækkert design og god kvalitet.

Da jeg opdagede, at der fandtes en parallelverden af vintagetøj, hvor min krop ikke så sær ud, hvor der var vilde farver og print og hvor jeg havde råd til at købe fed silke, uld og kashmir var jeg solgt.

PiaStorm_Foto_Carolina_Segre_10
PiaStorm_Foto_Carolina_Segre_3
PiaStorm_Foto_Carolina_Segre_6
Hvad er det, der trækker dig mod svundne tider?

Bare lige for at slå det fast – jeg har ingen drøm om at leve i fortiden. Jeg er meget glad og taknemmelig for at leve i lige præcis den tid jeg lever i, men jeg er fascineret af forskellige tidsperioder, modeidealer, håndværk og design. Og så har jeg altid følt mig hjemme i et farverigt og feminint udtryk, som jeg ikke har kunne finde i den moderne, skandinaviske mode. Men i modehistorien findes den heldigvis i stor stil.

Du har formået at tage din passion og gøre det til en forretning og levevej – det må være det ultimative mål for mange af os. Hvordan er det lykkedes dig?

Jeg tjener en del af mine penge på grafisk arbejde og den anden del på mine vintagemesser, foredrag, stylingopgaver og salg af min bog. Det er en fin afveksling, men jeg leder hele tiden efter nye muligheder at skabe opgaver omkring min vintagepassion. Jeg tror, det er lykkedes for mig at leve (delvis) af min passion, fordi jeg er meget insisterende og fordi jeg på ingen måde kan lade være. Det job jeg gerne ville have fandtes ikke, så jeg var tvunget til selv at skabe det – det krævede (og kræver stadig) konstant ideudvikling og evnen til at se mulighederne i det umulige.

Rockpaperdresses, Pia Storm, Mode, iværksætter, blogger, genbrug og vintageJeg oplever ved at min hverdag, mine ferier, også er min levevej, at det hele lidt smelter sammen til tider. Så det at være fri og være på arbejde aldrig er klart defineret. Hvad er udfordringen for dig ved at køre passion og karriere så tæt? (Jeg forestiller mig umiddelbart pladsmangel i garderoben?)

Haha ja, det er virkelig en udfordring at bo i lejlighed på Vesterbro med (snart) to børn og ikke kunne leve uden kæmpestore vintage couturekjoler. Derudover er det for mig en konstant balancegang at finde den gode løsning på at bevare kærligheden til min interesse og samtidig tjene penge på den.

Din blog Storms Magasin er fyldt med #ootd’s, tips til køb og salg af vintagetøj. Hvad fik dig til at starte din blog? Og hvad fik dig til at klø på forsat?

Jeg startede bloggen fordi jeg manglede et sted at dele min vintagebegejstring. Den gang kendte jeg ikke andre men samme interesse, men fandt hurtigt ud af at internettet var fyldt med utallige modenørder og vintagefanatikere verden over. Det var ret fantastisk. Bloggen er helt bevidst aldrig blevet mit job, men har til gengæld givet mig en stemme og er fundamentet og samlingsstedet for alt det jeg gør – her kan jeg dele min viden, begejstring og inspiration omkring alt hvad der handler om vintage, bæredygtig mode og modehistorie.

Hvis du skal give os et indblik i, hvordan din arbejdshverdag ser ud, hvordan skitserer du så den?

Mine arbejdsdage er meget forskellige, det kommer helt an på hvilket projekt jeg arbejder på, men indebærer altid en hel del mails, en god kop kaffe, pleje af bloggen og sociale medier, udvikling af nye ideer og møder med samarbejdspartnere.

Du har udover at drive bloggen, engageret dig i diverse vintageevents, foredrag, skrevet en bog OG altså lykkedes med at finde den ene vintageskat efter den anden. HOW, først og fremmest? – og dernæst, hvornår har du været allermest stolt af dine præstationer?

Jeg er altid mest stolt over det jeg gør, når jeg møder dem på den anden side af skærmen. Dem som følger med og får noget ud af det jeg skriver og fortæller om – så giver det hele jo mening. Og så er jeg stolt over at have stablet Danmarks første vintagemesse på benene og skal ærligt indrømme at jeg fik et heftigt sug i maven første gang vi åbnende dørene til VEGA og der var kø langt ned af Enghavevej. At lykkes med noget som var så omfattende krævede i den grad blod, sved og mange urolige nætter. Min bog er selvfølgelig også en baby, som jeg stadig er forfærdelig stolt af at have skrevet. Forfatter alligevel? Det havde jeg sgu ikke regnet med.

Kan du pinpointe et øjeblik som definerende for din karriere? En vigtig beslutning, et vigtigt møde eller lignende?

Det er på alle måder en kliche, men da jeg fik mit første barn, gik det virkelig op for mig at livet er dyrebart og tiden er kort. Og efter min barsel sagde jeg derfor mit sikre og godt betalte reklamejob op, skrev under på bogkontrakten med Gyldendal og satte den første vintagemesse i gang. Jeg sprang ud på dybt vand uden nogen form for sikkerhed, kun troen på mig selv. Det var så grænseoverskridende og så befriende rigtigt for mig.

… Pia, hvordan kommer opfølgeren til din bog VINTAGE? Jeg spørger bare!

Ja, godt spørgsmål! Lige siden jeg udgav min første bog sidste år, har en anden ligget og summet. Jeg ved endnu ikke præcis hvordan den skal udformes og er heller ikke helt klar til at snakke om den, men krydser fingre for at det lykkes en dag!

Du siger, at din garderobe er kæmpestor og fyldt med en masse dejligt og farverigt vintagetøj. Der må være mange favoritter imellem, men skal du finde ét yndlingsitem i garderoben, hvad er det så? Og hvorfor? (husk at sende billede <3)

Det er så svært at skulle vælge mellem sine babies, men selvfølgelig er der et par stykker som stikker ud fordi de har en særlig historie: mine brudekjoler, min første ‘rigtige’ vintagekjole og så tylskruddet, min mand friede til mig med – han havde ikke købt en ring, men vidste at vejen til mit hjerte lå i tyl og pailletter. Oh boy, was he right.

Har du en yndlingsæra i modehistorien? Er du mest en 1940/1950’er-type?

Alle perioder har deres magiske modeøjeblikke, men der er ingen tvivl om at jeg har et svagt punkt for 1950’ernes ultra feminine, farverige og humoristiske udtryk. De smalle taljer og store skørter udsprang af Christian Diors første kollektion fra 1947, New Look, som vendte op og ned på modebilledet. Fra en periode med krigsrationer og store skulderpuder kom pasteller og silkechiffon i metervis, what’s not to love? Derudover er 1950’ernes kurvede kvindeideal det som minder mest om den krop jeg er udstyret med og tøjet fra den periode sidder helt anderledes (og meget bedre!) på min krop end moderne tøj.

Rockpaperdresses, Pia Storm, Mode, iværksætter, blogger, genbrug og vintageAt vælge vintage og tøj fra genbrug må siges at være et vigtigt valg, hvis vi skal sikre os et mere bæredygtigt forbrug og et mindre klimaaftryk. Hvordan får vi flere med på bølgen?

Det tør siges! Vi danskere er ret godt med når det gælder en generel bæredygtig livsstil, men mange glemmer (eller ved måske ikke?) at modeindustrien faktisk er en af de største syndere. Jeg tror det er vigtigt at vi bliver ved med at snakke om problemet og efterleve idealet, det vil inspirere andre til at gøre det samme.

Hvor meget fylder nyproducerede varer i din garderobe?

Jeg vil gætte på ca. 20%. Jeg elsker at mikse nyt og gammelt, men efter at have dyppet tæerne i vintagegryden, er jeg blevet lidt af en kvalitetssnob og køber kun nyt, hvis det er rigtig lækkert og kan holde længe. Highstreet-butikkerne har jeg helt droppet pga. den ringe kvalitet og de mange menneskelige og miljømæssige problemer de skaber.

Hvad er den største misforståelse, folk har omkring vintagetøj?

At det er svært. Svært at finde, svært at købe, svært at vaske, svært at opbevare, svært at passe. Det er rigtigt at det er en hel anden oplevelse at shoppe vintage end nyproduceret tøj, men det er ikke svært, det kræver bare lidt tilvænning og ny viden. Det var også derfor skrev jeg min bog – for at aflive nogle af misforståelserne og give en grundviden om vintage.

Det er klart, at det kræver lidt mere tid af en at bygge en vintagegarderobe op – det er ikke bare at klikke noget hjem fra ASOS eller Zara. Hvad er motivationen for dig for at gøre det? Er det jagten på det særlige? Bæredygtigheden? At have noget andre ikke har?

Det hele! Det giver så god mening for mig at bruge noget som allerede findes i verden, istedet for at bidrage til en industri som er kørt af sporet. Samtidig elsker jeg jo jagten på det næste fund, man ved aldrig hvornår guldet dukker op. Og at eje noget ingen andre har? Helt klart! En skattekiste er jo ikke en skattekiste, hvis alle andre kan klikke den samme hjem fra nettet.

Det er ikke for meget at sige, at du er lidt af en ekspert i at finde vintagetøj. Hvor er dit yndlingssted at købe vintagetøj i København?

Åh, det er det evige svære spørgsmål! Jeg har gjort så mange gode fund i alle de københavnske vintagebutikker, men nok lagt de fleste penge hos FN92, som har en særlig plads i mit hjerte. Købte min første rigtige vintagekjole her for mere end 10 år siden, begge mine brudekjoler (kun et bryllup dog!) og har flere gange arbejdet sammen med Pauli Tvilling som ejer butikken.

Har du et lille insidertip til, hvad vi skal kigge efter, hvis vi går på vintagejagt? En særlig designer, et særligt item som er på vej frem?

Jeg vil altid slå et slag for at man skal købe det, som får hjertet til at slå lidt hurtigere. Om det er in lige nu er lige meget, bare du elsker det. Men derudover anbefaler jeg til hver en tid at man køber sit overtøj og festtøj vintage – her kan man få uopslidelig uld og couturekjoler til en slik.

Hvad er dine tre bedste råd til dem, der endnu ikke har kastet sig ud i vintageshopping?

Brug sanserne. Glem alt om tøjstørrelser, materiale- og vaskeanvisninger, du kan ikke regne med at finde noget af det i vintagetøj. Brug til gengæld dine sanser – mærk på tøjet, lugt til det, se godt efter huller og pletter og mærk efter hvordan det sidder på din krop. Næsten alt vintagetøj er brugt og elsket før dig, så det skal kigges godt efter, før det kommer med hjem.

Hav tålmodighed. Der findes kun et eksemplar af hvert stykke tøj, derfor er chancen for at passer dig ikke særlig stor. Du bliver nødt til at have god tid og kigge det hele igennem.

Prøv tøjet på. Hvis du er ny i vintagejunglen, kan det være virkelig svært at se hvordan tøjet vil sidde på din krop, når det hænger på bøjlen. Tit bliver man positivt overrasket over, hvordan det sidder, når det kommer på.

Drømmer du stadig om at åbne din egen vintagebutik? Hvad er udfordringerne ved det?

Nej, den drøm droppede jeg for længe siden af to årsager: jeg opdagede at jeg syntes det var meget sjovere at formidle det gode budskab om vintage fremfor at sælge det. Og efter at have været weekend-vikar i vintagebutikken, FN92, i en periode, fandt jeg ud af hvor meget hårdt arbejde, det kræver. Som vintagebutiksejer skal man opstøve tøjet, vaske og sætte det i stand alt imens man skal promovere sin virksomhed, gøre rent, lave momsregnskab, håndtere kunder og alt det andet, det kræver at have butik. Det er et kæmpe arbejde og man bliver altså ikke rig af det, selvom det kan se vældig glamourøst ud på Instagram.

Set i krystalkuglen, hvor står du i din karriere om ti år?

Aner det ikke. Virkelig. Jeg har aldrig haft et klart defineret mål med mit arbejdsliv og ved stadig ikke hvor jeg er på vej hen. Penge, berømmelse eller karriere siger mig faktisk ikke særlig meget, jeg vil bare gerne have lov at arbejde kreativt med det jeg elsker, omgive mig med seje og dygtige samarbejdspartnere og have en alsidig og sjov hverdag. Det er vel ikke for meget forlangt?

 

4 kommentarer
  1. Fedt indlæg! Pia er så inspirerende og jeg elsker de her indlæg, de er så gennemarbejdede og spændende. Tak for det! 😘

    1. Mega mega fedt at høre Karoline, jeg synes også bare Pia er så spændende – og mega sej. Det hun gør og står for. Både farverne, glæden ved tøj, glæden ved det gamle, det bæredygtige aspekt. Mega sejt! KH

  2. Taaak for det inspirerende indlæg! Jeg går netop og genfinder min kærlighed for vintage, så det ramte lige midt i mit modehjerte <3 Og jeg kendte ikke Pia, men nu kommer jeg helt klart til at følge hende!

    1. Ejjj så fedt at høre Gudbjörg! Du kommer til at elske at følge hende, hun er simpelthen gennemført ned til mindste! KH

Læg en kommentar