"Den der kjole, hvor er den fra?" - ROCKPAPERDRESSES
“Den der kjole, hvor er den fra?”

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brand

To ting først: 1) Kan jeg lige blive lyshåret igen? og 2) gerne lidt brunere, please. Det var alligevel lidt kulør, der kom kinderne i sommer. Men det kommer der igen. Og håret – jeg kan jo farve det igen. Hvis jeg lige finder fem timer til at sidde i en stol igen (som om).

Og så må jeg altså indrømme, jeg savner min mave. Jeg synes, det var pissefedt. Jeg følte mig enormt feminin – alt tøj (jeg altså kunne passe) sad virkelig godt med sådan en mave. Det var en virkelig fin ‘accessory’. Og så så jeg bare generelt sund ud! Jeg kunne godt lide det ekstra fylde i kinderne.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brand

Det var da bare slet ikke dét, det skulle handle om. Man kan altid blive svært irriteret på vejr og mørke og manglende sol, en januar-kliché. Men vi har jo et helt vidunderligt forår i vente. Det kommer! Lige om lidt.

Og til den tid skal vi igen finde de korte shorts og de flagrende kjoler frem. Og en af dem I har spurgt allermest til sidste år, det var de to, jeg havde fundet på ASOS fra Faithfull the Brand (reklamelink). Det er ikke ventetøj, men de passede mig fint – begge to, selv med stor mave.

Faithfull the Brand er, som så meget andet virkelig pænt tøj, australsk. Vi må svinge i de samme smagsbaner som dem, siden vi er så vilde med dem. Ligesom børnemærket Millk, jeg havde købt noget fra for nyligt – der var virkelig også mange af jer, der faldt for det. Der er bare det ved det – det er virkelig dyrt at importere selv. Både gebyrer, tolden – der kan ende med at falde en kæmpe regning, når man står med de fine sager i hånden, og det er altså liiidt surt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brand

Så hellere finde mærkerne på europæiske sider. Som Millk der sælges på svenske Beton Studio. Og altså Faithfull the Brand, der kan findes hos ASOS (reklamelink) og nu altså også Net-a-porter (reklamelink), har jeg set.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brand

reklamelink: 1 brun kjole // 2 gul kjole // 3 top // 4 blå kjole // 5 blomstret bikini // 6 grøn kjole // 7 orange bikini // 8 blå kjole // 9 gul kjole (udsalg)

Der er et eller andet over mærket. Noget vidunderlig ‘fransk film’ eller den helt rette 90’er stil. Jeg kunne snildt se Kelly i det hele (evt. med Docs til). Det er fint, feminint – simpelt men med de her vidunderlige prints og farver som lugter langt væk af sol og sommer – det er i øvrigt farvet i hånden. Siger de som salgspoint – det ved jeg ikke, om det er, men det lyder farligt fint. Det er lidt den samme stil Ganni kørte for nogle år tilbage, ikke? Før de blev dyre cowboystøvler, avancerede cowboybukser og udenrigsorienterede.

Desværre er priserne rimelig lig Gannis nuværende. Man får det ikke forærende, men lige nu er der en del på udsalg både på ASOS og NAP (begge reklamelinks). Og så er det rimelig tidsløst, ikke? Det er ikke så trendorienteret. Jeg kan sagtens forestille mig min mor have båret det samme for tredive år siden, og kvaliteterne er også helt i orden!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Faithfull the brandrockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

15 kommentarer
  1. Deres tøj ser så lækkert ud! Du sælger vel ikke den gule stropkjole, som du har på de nederste billeder? Er selv gravid og ved at vokse ud af mit normale tøj. Er sikker på den vil passe mig godt, når det bliver lidt varmere 😊

    1. Jeg er stadig så glad for den – det er lidt evergreens fra det mærke 😀 Men alternativt er kjolen under rummer 9 på udsalg – helt samme snit 😀 Den er god rummelig! KH

  2. Jeg har en kjole, der minder så meget om den røde, du har på, som er købt i Australien, men som dog ikke er fra Faithful the Brand (som jeg i øvrigt også er helt vild med). Jeg elsker den kjole, og jeg kan næææsten ikke vente til det bliver lidt lunere, og jeg kan få den på. Indtil videre har den kun været på en enkelt gang i november, da jeg tog tilbage til Sydney (hvor jeg boede indtil i sommer) for at deltage i min graduation. Kom så forår! 😉

    1. Jeg har det PRÆCIS som dig, jeg glæææder mig til at få det på igen! Jeg føler mig så yndig og feminin i den kjole 😀 Åh sikke en vidunderlig adgang du har haft til alle de australske godter 😀 De gør det godt. Og hey til lykke med graduation! KH

    1. TAK MM, jeg følte mig også bare så sund, jeg elskede den mave <3 Jeg håber også, det bliver din tur :-*

  3. Brandet minder langt hed ad vejen om realisation par, tularose, auguste the label, sir the label, privacy please osv. Lidt vildt hvordan de australske brand rykker i disse år, hvornår faldt EU bagud? Møgirriterende når nu vi skal betale al den moms og told, haha. De var nok bare hurtigere til at fange sommerkjole-trenden.
    I øvrigt sjovt hvor mange australske brands hedder noget med “…the label” 🙂

    1. Det er da egentlig lidt sjovt, hehe.. De gør det bare godt. Hvordan kan det være vores smag bare svinger så godt sammen? Det er da egentlig lidt spøjst, når vi er på hver sin side af kloden. Vi har selvfølgelig også en kæmpe fælles kærlighed til Eurovision til fælles. Men ellers – egentlig vel rimelig forskellige? KH

    1. TAK J, jeg bliver også helt glad. Gode tider. Både med sommerferie i Italien og en stor rund mave. SÅ dejligt jo! KH

  4. Hej,

    Ved godt, at det er lidt gammelt indlæg, men hvilken størrelse købte du kjolen i? De har lavet den samme model, bare i en anden farve, og er i lidt i tvivl om strørrelsen, når man har en mave 😉

    Mvh
    Emilie

Læg en kommentar