Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Søde gode weekend! Jeg har glædet mig til dig. Ikke fordi du holder på en masse planer men netop mere det impulsive – det maven har lyst til (og det er helt sikkert en croissant, det har jeg tænkt på hele ugen – det er så længe siden, jeg har fået en god croissant).

Vi har så absolut ingen planer i weekenden andet end at slappe af. I de her dage er vi rundt og besøge institutioner for inden længe skal Eddie være skrevet op. Og det føles helt hundrede absurd at skulle aflevere sit barn til nogle andre voksne, at forestille sig, at jeg nogensinde bliver klar til det. Men det bliver man jo – og Eddie med. På den ene side kan jeg tænke, “hvad er det for et samfund vi har skabt, hvor vores unger spenderer deres bedste timer i ‘systemet’?!”. På den anden side tænker; uh! Legekammerater! Tid til at mor kan arbejde helt koncentreret igen. Så han skal i vuggestue, og vi har mødt nogle helt vidunderlige pædagoger til gengæld. Altså, der må jeg bare sige – hold kæft, hvor er vi privilegerede at have så vidunderligt system, som tager sig af os fra vi kommer ud, til vi skal herfra. Fra helt fra fødsel; læger, sygeplejersker, jordemødre, til pædagoger, sundhedsplejersker, skolelærere. Plejepersonale. SOSU’er. Det slog mig lige i går. Vi er altså heldige. Jeg ønsker mig én ting til valget i år (okay, to) – styrket velfærd. Og ambitiøse klimaplaner (læste I, at der blev solgt 1.500 elbiler i Danmark og 46.000 i Norge – sidste år?)

Så det bliver weekendens store beslutning – hvilken institution. Og så få skrevet ham op, før tiden er rendt fra os. Og så spurgte min mor, om vi ville med på Louisiana i morgen – det kunne være ret fint lige at nå og få Måne-udstillingen med. Men lad os nu se. Man skulle nødigt lave for meget, haha!

Hvad er jeres planer for weekenden? Fødselsdag, fastelavnsboller og fest? (åh, hvilken weekend det ville være med alle tre dele!)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Weekend, Les Trois Cochons

13 kommentarer
  1. Spændende og underlig fornemmelse med at vælge vuggestue!
    Hvis I ikke allerede har besøgt Stenurten på Vodroffs Tværgade vil jeg give dem de varmeste anbefalinger!
    Udefra ser den ikke ud af meget – indgangen ligger i en p-kælder, men den er SÅ fin, med det sødeste personale og en dejlig grøn gård 😊

  2. Det bedste er, når man har tid til at være spontan.. Det bliver altid de bedste weekender i min optik. De har jo lige fået fastelavnsboller i Lagkagehuset, så sådan en skal jeg helt sikker have mig, mens jeg læser til eksamen!

  3. Tror altid det vil føles mærkeligt første gang. Kan selv huske da vi skulle skrive vores datter op til vuggestue – man sidder der med en lille bitte klump i armene der ikke rigtig kan noget og vuggestuestart virker uendeligt langt ude i fremtiden. Så underligt! I dag er hun 2,5 år og elsker sin vuggestue, pædagogerne og hendes små venner! Jeg er dog rigtig meget hjemme og har altid været det, da jeg pt. er jobsøgende og tidligere var studerende, så jeg har derfor mulighed for at lade hende sove længe (vi har en syvsover) og aflevere sent, hente tidligt eller have hende hjemme nogle dage. Så i dag da jeg afleverede hende kl. 10 var hendes stue ude at gå tur, og da det gik op for hende sagde hun med den største ynk i stemmen, at hun også ville ud at gå tur – så sidder man der og føler sig i plus på morkontoen fordi man afleverer sit barn sent, men alligevel føler sig som en lort fordi ens barn blev afleveret for sent til at komme med på tur 🤷🏼‍♀️ wtf!? Forældreskab er en sær ting.

  4. Rigtig god weekend til jeres barselshold! Jeg synes udstillingen om månen på Louisiana er så fin, hvis man altså godt kan lide månens mystik. Så det vil jeg klart anbefale.
    Jeg selv skal for en gang skyld ikke på arbejde, men i stedet kaste mig over BA forberedelse, eksamenslæsning, træning og se lidt familie. En masse planer faktisk. Men det skal nok blive en god weekend alligevel.

  5. Jeg skal være med til at fejre min morfars 80-års fødselsdag ❤️ Han er den friskeste, gamle mand, jeg kender! Han arbejder 8 timer om ugen, og i hans fritid passer han det store hus med tilhørende have, som mine bedsteforældre har boet i siden 60’erne 👴🏼

  6. Det er faktisk et emne, jeg havde tænkt ville være fedt at høre, hvad du har at sige til – det med institutionslivet!
    Vi har kørt vores søn ind i vuggestue i denne og sidste uge. At aflevere – det kommer jeg aldrig til at vænne mig til! Tror jeg. Og jeg har haft mange tanker om, hvorfor jeg egentlig gør det. Og er det nødvendigt? 96 % bliver afleveret i institution, så det er lidt en selvfølge og forventeligt. Men er det det bedste for et 10 mdr. gammelt barn? 10 mdr., han har ikke engang sluppet brystet helt endnu. Jeg ville ønske, at det kunne blive mere ‘lovligt’ at kunne passe sit barn hjemme i længere tid – i hvert fald nemmere kunne komme ned på halv tid. 9 timer på en dag i institution – det virker forkert. I min optik! Måske du har nogle flere tanker, du vil dele en dag?
    Rigtig god weekend :). Her står den bl.a. på svømning – den mindste elsker det 🙂

    1. Kære Malene. Det føles forkert, fordi det er ‘forkert’. Det er den måde vi har indrettet os i, men det er ikke naturligt og til barnets bedste. Skarpe ord, I know, men det er det forskning og moderhjertet fortæller os. Vuggestuerne blev opfundet for at opfylde mødrene behov for at arbejde, ikke for børnenes skyld. Sådan er det stadig. Et barn under 2-3 år har ikke brug for socialisering, som vi bilder os ind for at dulme vores dårlige samvittighed over at aflevere vores børn til en andem voksen, når man selv burde – ville – skulle være den egentlige primære omsorgsperson. Men det er jo et ’tilbageslag for kvinder’ at vi går hjemme en periode med børnene udover barslen, så vi siger ikke noget højt… Sådan noget hø!

      1. Kære Siff

        Pas på med at sætte dig på sandheden og fortælle andre, hvad der er forkert og til børns bedste. Den dårlige samvittighed kommer af netop den slags udskamning, som du her bidrager til – ikke af en universel sandhed om, hvad der gavner børn bedst muligt.

        Hvad der gavner det enkelte barn mest muligt afhænger af den enkelte families muligheder. Og samfundets behov, moderens behov, familiens behov og barnets behov er indfiltret og kan ikke adskilles, sådan som mange forsøger at gøre det, når de taler for hjemmepasning. Vores velfærdssamfund er bygget op af strukturer – skoler, hospitaler, børnehaver, uddannelsesinstitutioner osv. Når man er en del af et velfærdssamfund indgår vi alle i de strukturer – også børnene – og vi må tage del i det allesammen, hvis det skal fungere. Hvis vi altså mener, at hospitalerne, skolerne og uddannelserne bidrager til vores (børns) bedste, så er vuggestuerne altså også en del af det. Hvem skulle arbejde på og vedligeholde skolerne og hospitalerne, hvis ingen passede børnene for os?

        Jeg synes, det er fint at nogle hjemmepasser. Men jeg er efterhånden så træt af den diskussion, der foregår på mange blogs for tiden, hvor hjemmepasning bliver hyldet som den ypperlige sandhed for, hvad der er barnets behov. Som om det er så sort/hvidt, at samfundets børn bliver mere lykkelige, raske og sunde af, at vi alle går hjemme med dem. Hvis vi alle gjorde det, så tror jeg ikke, samfundet kunne hænge sammen på en måde, der udbød gratis lægehjælp og skolegang til alle, og det er i mine øjne også barnets behov at have adgang til netop det.

        Hilsen en, der på ingen måde har dårlig samvittighed over at aflevere mine børn i institution og fra bunden af hjertet mener, at jeg ikke kunne være en bedre mor, end jeg er. Og som i øvrigt mener, at alle mødre burde føle sådan, og at ingen burde bidrage til, at man føler sig utilstrækkelig som mor eller kvinde generelt.

        Og kære Cathrine. Jeg er tilbage her på domænet efter en længere pause. Håber jeg er velkommen tilbage, selvom jeg blev lidt sur, sidst jeg var her 😊 Jeg var i mine gravide følelsers vold, og du ramte et ømt punkt. Men ligesom du, synes jeg, det er vigtigt at fokusere på det positive i livet, og jeg har savner at følge med, så nu er jeg altså tilbage 😁

        1. @Helle Sejt! Jeg er så enig med dig! Tak for det. Det er lige præcis sådan en kommentar som Siffs, som giver mig helt vildt ondt i maven. Så unuanceret og dømmende.

          Alle børn og familier er forskellige og træffer valg ud fra deres udgangspunkt. Det er der bare nogen der glemmer.

          Vi skal snart til at køre vores søn ind i vuggestue på Vesterbro. For mit vedkommende er jeg sikker på, at vuggestuelivet er det helt rigtige for vores søn og for vores familie. Ellers havde jeg prioriteret anderledes eller måske fundet en privat dagplejer. Ingen er tvunget til at vælge vuggestue til deres børn – der findes masser af andre muligheder. Heldigvis.

          Vores søn er udadvendt, glad og nysgerrig. Selvfølgelig er vuggestue en stor omvæltning for hele familien, men jeg tror oprigtigt på, at det gør mig til en bedre mor, min dreng til en gladere dreng og vores familiedynamik bedre. Hverken min søn og jeg ville trives med hjemmepasning og jeg glæder mig til en ny periode i vores liv.

          Tak for din kommentar Helle og god weekend!

        2. Hvor var det dog en fantastisk velformuleret kommentar, Helle. Respekt herfra. Jeg afleverer mit barn i vuggestue med største glæde hver morgen.

  7. Min datter på snart 4 år savner stadig sin dagplejemor og forstår ikke, hvorfor hun ikke må se hende mere… verden er da mystisk, når institutionsliv gør, at nogle små børn går rundt og savner voksne, de har knyttet sig til og ikke må se dem igen, fordi det for dagplejemoren “bare” er et arbejd?

    Skal jeg så i givet fald lære mit barn ikke at knytte sig til voksne?

    Synes institutionslivet er mærkeligt.

    I øvrigt blot et spørgsmål herfra, siger forskning ikke, at børn først normalt leger sammen fra 3-årsalderen? Blot spørgsmål

Læg en kommentar