Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Jeg kan simpelthen ikke tillade mig at skrive ‘eeeendelig weekend’! For pt. nyder vi virkelig de fleste dagstimer i hverdagene også, sammen. Gør rare ting. En god lang gåtur. En tur i svømmeren. Ud på en café til morgenmad. Så sidder jeg typisk i stedet om eftermiddagen og om aftenen og arbejder og for nu fungerer det virkelig godt. At være sammen de bedste timer om dagen alle tre. Og så er det altså lidt weekendsagtigt – også på en tirsdag.

Men nu hvor det er ægte weekend, hvad er planernene så? I dag skal vi med en vis sandsynlighed se X-Factor og hygge hjemme. Måske gå tidligt i seng, helt sikkert have takeaway, hvis jeg kender os ret. Det er takeaway-fredag. Men inden vi når så langt, så skal jeg mødes min agent Barbara og arbejde i nogle timer for så at drikke en kop kaffe med en anden nybagt mor og gammel kollega i eftermiddag. Lige nøjagtig til at overskue.

I morgen bliver der mere go på, min mor kommer til morgenmad og skal aflevere dåbskjole. Hun har fået syet sin brudekjole om til den mest fantastiske lille dåbskjole, som Eddie snart skal i. Jeg glæder mig helt vildt til at se den og røre den. Jeg havde i sin tid planlagt at bære den som konfirmationskjole, men når man selv er 174 cm og ens mor er 163 cm på en god dag, så sad kjolens liv lidt mere tværs over barmen end i taljen. Nu har kjolen fået et nyt liv for de næste mange generationer, og det glæder mig så meget.

Derefter har vi egentlig to muligheder. Little House, som snart åbner på Østerbro, holder en lille præ-åbning, hvor vi er inviteret med. De kalder det “dit nye yndlingssted”, hvis man har børn – café, fødselsforberedelse, babyrytmik, behandlinger osv. samlet under et tag. Det lyder genialt! Men vi er lidt kommet til at sige ja tak til at komme til et lille arrangements på 0fr. Har I set den er åbnet på Blågårdsgade? Jeg tænker, den må være i familie med den franske favorit i Paris! En boghandel meets kaffebar – Kanyes favorit. Altså i Paris, ikke i Blågården endnu. Og om aftenen skal vi hjem til min veninde Josephine – og menuen består primært af drinks! Det har vi aftalt, haha! Vi ender nok med at måtte vælge noget fra for det ikke bliver for meget for nogen af os, men altså, ambitionerne er der!

Søndag skal vi til gengæld lige akkurat nul og nix igen. Måske gå en lang tur. Med stor sandsynlighed egentlig, tænker jeg. Og så skal jeg helt sikkert også sidde lidt ved computeren igen.

Hvad har I af planer for weekenden? Takeaway eller tango i dag? Slapperstilen eller stiletter?

rockpaperdresses, cathrine widunok Wichmand

8 kommentarer
  1. Lyder som skønne planer ellers! Jeg tager toget til København lige om lidt på weekendtur med min søster. Så jeg takker for guide den anden dag – det kunne ikke være mere perfekt! God weekend 🙂

  2. Det lyder som en dejlig weekend!

    I aften står den på to gange håndboldkampe i fjernsynet haha. Min mand er tysker og først spiller Danmark semifinale og senere spiller Tyskland semifinale. Potentielt kan de jo ende i finalen mod hinanden #drama! Tænker at vi hentet en god falaffeldöner mellem de to kampe haha.
    I morgen skal vi en tur i svømmehallen og ud og se på en lejlighed for en veninde, der lige nu er i praktik i udlandet, men som flytter hjem 🙂 Og så er der planlagt at kigge i babybutikker – autostol, barnevogn osv – de store ting for at få et overblik. Jeg går ind i uge 21 på mandag, så ingen drinks i weekenden her. Men det passer mig nu fint 🙂 Helt stille og roligt ..

    Rigtig god weekend! Og forresten, hvor er det bare en fin idé med din mors brudekjole <3

  3. Lyder som en skøn weekend! Imorgen er vi inviteret i babyopera med min svigermor i Trommen i Hørsholm. Ellers skal vi bare slappe af, gå en tur og laaaaangsom morgenmad. 🙏🏻

  4. Jeg (vi😊) skal til 5-ugers undersøgelse og i aften være alene hjemme med lille Anker for første gang – altså sådan en hel dag inkl. aften. Det må blive x-Factor og Wolt!
    Og ellers skal vi bare hygge i weekenden, måske på udflugt til IKEA for at købe en ammalænestol😂 Virkelig baby-agtig weekend. Håber I får en SKØN en af slagsen.

  5. 18 timers aftennattevagt i dag og dagvagt søndag som reservelæge i en akutmodtagelse. 😷😴 Men så snart man er afsted flyver timerne afsted med søde kolleger, søde patienter og generel travlhed 😅 Rigtig god weekend!

  6. Her står den på en god blanding af praktiske gøremål og kærestehygge.
    Vi skal bl.a. igang med renovering af babyværelse, gerne have (lidt mere) styr på barsel og så bliver det nok noget med en tur i skoven og gode film og snacks om aftenen 🙂

  7. Pizza og the Voice i aften. Lørdag og søndag skal vi ut og på ski. Vi har nydelig vintervær med 50 cm snø, -4 til -7 grader og sol ☀️❄️👌👌👌

  8. Hej Cathrine 😀
    Det lyder som nogle skønne weekend planer og meget a la mine. Skal bestemt også ud på en lang gåtur i skoven med alt det sne der er kommet 😍😍

    Jeg har ledt og ledt med uden held men har du mon nogensinde lavet et post om billedredigering og hvilket kamera du bruger? Er netop hjemvendt fra ferie og blev pænt skuffet da jeg trofast havde taget mit gamle spejlrefleks med på ferie til at dokumentere men istedet opdager at min iphone tager bedre billeder end de billeder jeg kunne overføre til computeren fra mit kamera så nu er jeg på jagt efter et nyt godt kamera og synes dine billeder altid er så skarpe og smukke 🙌🏼
    Dbh. Mine

Læg en kommentar