Hvem er jeg? - ROCKPAPERDRESSES
Hvem er jeg?

Jeg synes, det var så spændende med al den feedback, jeg har fået på dagens indlæg også på insta, hvor jeg i et lille glimt skrev lidt om manglende selvtillid, at jeg besluttede mig for at kaste mig i tastaturet igen.

For det kan måske godt være lidt svært for andre at se, hvis man er rigtig god til at smile og være på. Og det er jeg! Det har også været mit job i rigtig mange år. Når jeg sendte radio, skulle jeg altså være skrap til at parkere alt ved døren til studiet. Det blev vi opdraget til. Om man har skændtes med sin kæreste, fået menstruation (apropos mit billede på insta). Det er der ingen i Danmark, der gider høre på – de tuner ind for selv at få lov at flyde lidt væk og være underholdt. Og på bloggen på sin vis også. Jeg skal kunne parkere. Det var jo ikke sådan, at selv om jeg brugte det meste af 2017 på at have ondt i fertilitetslivet, så kom der ingen outfits eller smile-billeder op. Det er en del af jobbet – at bruge smerten, hvor den giver mening, men også parkere den, når den ikke gør.

Jeg smiler 99 % af tiden. Jeg smiler går jeg alene på gaden, jeg smiler til ekspedienten, jeg smiler til Frida. Jeg fik faktisk som ung teenager med ondt i krop og hjerte at vide af en psykolog, at et smil er en gave, man selv bestemmer, hvem man vil give til. Man behøver altså ikke kaste det om sig som konfetti, selv om en meme siger det. Jeg har selv tolket det på den måde, at man ikke skylder nogen at være glad hele tiden. Man må godt “være besværlig”, man må godt være ked af det. Ofte når jeg har siddet i psykologforløb, har jeg virkelig skullet arbejde med at kunne sige de hårde og svære ting uden at smide en joke oveni hatten og uden at smile – prøve at servere tingene råt og ærligt, som de er. Uden at tage hensyn til, at det kan være ukomfortabelt at modtage i den anden ende.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya yellow coat

Så ja, det er måske lidt svært at se – min selvtillid driller. Ikke dertil hvor den går ud over min glæde over livet, over alt det vidunderlige jeg har, min følelse af hvor heldig jeg føler mig. Men den har alligevel gjort, at jeg ikke føler mig helt alignet med mig selv.

Som en af jer skrev tidligere – det er som om at ens identitet bliver kastet op i luften og lander på ny, når man er blevet mor.

Hvem er jeg egentlig? Nu?

I forberedelsen på at blive mor, også med en business on the side, havde jeg en del snakke med Barbara (min agent). Først og fremmest var der enormt stille på samarbejdsfronten, og det har helt sikkert været fordi, at folk har respekteret mit nye og sårbare liv som mor. Og måske fordi de liiige ville se an, hvordan det ville få en rolle i mit univers – før de lagde “den store ordre”. Hvis man var et fashionbrand og jeg blev bidt af en gal lorteble, så var det måske et skævt match, og hvem ved det, før man står i det? Det gjorde mig helt sikkert skidenervøs, for om lidt er Adam på dagpenge i 22 uger, og så er det altså mig, der skal hive pengene hjem. Men det gjorde også, at jeg ikke helt kunne slappe af. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, om jeg stadig er relevant for kunderne? Barbara havde is i maven og var ikke nervøs som jeg. Men vi blev også enige om, at jeg skulle dele mindre “baby” på instagram – i hvert fald hvis jeg stadig gerne ville holde fast i kundetyperne fra præ-baby. Det man serverer, er ligesom også det kunderne køber sig ind i. Så hvis jeg ikke lige nu er interesseret i en masse baby-samarbejder, så skal jeg ligesom også komme væk fra at vise så meget af det. Hvis jeg gerne vil holde fast i fashion-kunder, så skal jeg lige ligesom også være det.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya yellow coat

Så jeg er fx endt med at vikle mindre på gåture, for hvis jeg skulle have et billede til instagram, som ikke var babyagtigt, så skulle jeg ikke igen have ham spændt på maven. Sgu også lidt svært at se et outfit, hvis man har 65 centimeters menneske dinglende fra sin overkrop (og før I synes, det er synd med viklen; vi har oplevet den sidste halvanden måned, at han tager nogle længere lure i barnevogn end i viklen, så det har faktisk gået hånd i hånd, selv om jeg ikke er færdig med vikle og gerne vil indføre ‘en daglig viklelur’). Og jeg har sikkert også været hurtigere til at dykke ned i makeuppungen end så mange andre, for ‘tænk hvis der kom en foto-op…’, så skal man have sit fjæs på (derudover er det faktisk meget rart ikke at føle mig helt i et med væggen).

Men jeg er jo også bare mor. En mor der ammer hveranden time døgnet rundt, ikke sover, har de samme jeans på tre dage i træk, ‘fordi det lige var dem der lå fremme, og det skulle gå hurtigt’.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya yellow coat

Og jeg føler mig virkelig meget mor. Det fylder mit hele hoved og hver en fiber af mig. Og det er egentlig heller ikke dér, min selvtillid vakler. Som mor. Det er som mig. Gamle mig. Den der har overskud til at rydde op (okay, haha, det har jeg aldrig været den bedste til, men altså). Vaske sit tøj og lægge det pænt på plads i skabet (hej tøjstol – hvor er du egentlig? Alt jeg ser er et bjerg af bomuld). Den der lige ringer til en veninde og chit-chatter, husker at de har en jobsamtale og ønsker “pøj pøj” (hej “fuck, du havde fødselsdag i går – undskyld!”). En aften med vin og veninder – det er virkelig noget, der kan berige min ånd og fylde mig op med selvtillid. En god træning, hvor jeg kan mærke alle fibrene arbejde (hej mavemuskler, skal I lige finde hinanden igen? Okay!). Overskuddet til at lave sund og nærende mad (hej æg på rugbrød og mayobjerg). Et sæt lækkert undertøj (hej amme-bh som jeg har sovet i og brugt tre dage i streg (fordi jeg ikke lige fik vasket (igen) i går).

Mange af de ting, som jeg før brugte til at fylde på gamle-mig med godhed, dem er jeg lidt langt fra. Og det er selvfølgelig heeelt naturligt, og det sker for aaaalle. Og man kan ikke det hele på en gang! Og hver ting til sin tid! Men man kan jo ikke tale fornuft med en vaklende selvtillid. Og det gør den, vakler, når jeg skal forsøge at bygge bro mellem min nye identitet og min gamle. For jeg er jo ikke én ting – sådan er vi alle jo alle mulige udgaver af os selv. Den på arbejde, den for os selv, den sammen med veninder, den som mor. Og der har klart ikke været tale om en smooth integration af mor i mit ellers gamle liv. Det har været BANG! Jeg er mor. Og så har alt andet viget.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya yellow coat

Nu sidder der ligesom bare et lille gammelt-mig henne i hjørnet og hvisker “jeg er her også”. Og mit arbejde kræver lidt, at hun bliver støvet af og fundet frem lidt hurtigere måske, end jeg ellers havde behøvet det.

Men hun er der også – selv om hun er forandret. Også. Det er jo uundgåeligt med noget så invasivt som en baby i hjemmet, hehe.. (og heldigvis for det!). Men når jeg så stadig følger de samme typer på instagram, som jeg gjorde før – unge, smarte piger med fuld styr på moden og farverne og makeuppen, så føler jeg mig lidt bag om dansen. Og selv om jeg sagtens kan sige “Hey! de har altså ikke lige født et barn!” og “de har altså stadig ligeså meget tid til sig selv, som før du blev mor”, og mit sammenligningsgrundlag, derfor ikke holder i byretten, så piller det stadig ved min selvtillid. Måske også fordi vi “kæmper” om de samme kunder, og jeg derfor føler mig tvunget til at oppe mit game, selv om jeg ikke har lige stort overskud hver dag.

Så hvad gør man? Udover at lade tiden arbejde for sig. Jeg forestiller mig da, at de to personligheder fletter fint sammen over tid. Man kunne unfollowe alle dem, der stikker til ens selvtillid? Men altså – det er jo egentlig ikke dem men mig selv. Man kunne acceptere tingenes tilstand? Eller prøve at gribe knoglen og ringe til en veninde? Måske ikke gå ud til et glas vin men drikke et i sofaen? Og tage glimmer og pailletter på alligevel?

Jeg lagde en god makeup i dag. Og så gjorde jeg noget virkelig fjollet og overfladisk – jeg shoppede mig til lidt selvtillid. JA! Jeg er åbenbart ikke blevet ældre, end at jeg stadig kan falde i den oldschool, overfladiske materialismegryde. Det er overhovedet ikke noget, der klinger med min tanke for bæredygtighed, men sådan kan man ikke være en helgen hele tiden.

En kjole. En bluse. Et par bukser. Det er egentlig også lidt rart efter 15 kg og en graviditet. Det er bedre end at tage til Thailand, blev jeg enig med mig selv om, haha! For sådan kan man godt være et lidt lille menneske; “alle andre er i Thailand, jeg vil også”. “Alle andre ser smarte ud, jeg vil også”. Men igen, nu prøver vi lige at droppe de lange flyvninger i 2019, så en tur i Ganni undskylder jeg gerne over for mig selv.

Henriette skrev så fint og kærligt til mig på instagram, nu vidste hun ikke lige, hvem jeg holdte mig op imod, men hun heppede på mig. Det er jo det lidt interessante ved det skøre, flade medium. Kvinder der ligner en million eller har en million – det kan også gå skævt for dem. Og ingen anden end os selv, ved, hvad vi måler os op imod, men oftest er det lidt urealistisk, og så kan jeg ligeså godt smide en anden kliché; comparison is the thief of joy. Jeg ved det jo godt. Der er ingen grund til at hige efter noget udefinerbart eller uopnåeligt, for vejen dertil bliver bare sur. Be yourself – anyone else is taken. Ja det skorter ikke på insta-quotes. Det hele er så rigtigt. Og jeg ved også godt, at selvtillid, for mig i hvert fald, ikke er en konstant. Den bevæger sig ligesom op og ned, og det gør det kun federe at være på toppen, når man også ved, hvordan bunden smager. Der kommer jeg helt hundrede hen igen.

Ligesom Eddie skulle lande, og jeg skulle lande som mor, så skal jeg ligesom også lande som mig. Den fulde hele pakke. Også nu med også udvidet CV.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Stine Goya yellow coat

34 kommentarer
  1. Kære smukke Cathrine,

    Du er så dygtig, så smuk – smukkere end nogensinde før. Jeg sidder her mor til tre og synes du er noget af det sejeste. Du kan noget helt særligt og jeg er sikker på at dit nye jeg kommer med en styrke langt større end den du havde før. Med tiden… altid den skide tid❤️
    Kram fra Trine

    1. Sødeste kæreste Trine, tusinde mange mange tak for dine dejlige ord, som rammer mig så dejligt varmt og trygt. Mor til tre – du ved så meget. Tak for at give det videre <3
      - jeg sender dig og Mille en sms. Jeg synes, vi skal tage den kaffe snart. Kram

  2. Åh du rammer plet ned i de følelser jeg selv bakser rundt med for tiden. Så sent som i går, sad jeg overfor min mand og fortalte jeg var ked af mig selv imens tårerne trillede ned. Jeg blev for 6 mdr siden mor til mit barn nr 2, og selvom alt var bevidst, fik vi børn med halvandet års mellemrum, og jeg har derfor ikke rigtig haft tid til at dvæle ved tanken om at være andet end mor (hvilket jeg for Guds skyld også elsker og prioritere som ingen anden), men nu. Nu rammer det mig med 100 km i timen, at jeg også gerne vil være mit gamle jeg, og jeg sammenligner mig som aldrig før med de smarte piger på Instagram. Jeg er ikke nået frem til noget fornuftigt, andet end som du selv skriver, så tager ting tid. Så imens tingene tager tid, vil jeg læne mig op ad dit skriv og vide jeg ikke er den eneste i verden med de følelser.

  3. Jeg er jo ikke selv mor, så jeg kender ikke følelsen på egen krop – men jeg er veninde til mange mødre, og jeg har tit tilbudt en skulder og et lyttende øre, når de har følt noget i samme retning som det, du føler nu. Men bare fordi det er noget, mange kan genkende, gør det bestemt ikke mindre virkeligt og hårdt. Så: Først og fremmest sender jeg en kæmpe krammer! Sådan en der kan lune på en januardag med gråvejr og manglende gejst.
    Jeg kan godt genkende det med, at man altid smiler (jeg øver mig dælme i at huske at jeg gerne nogle gange må vise, at jeg har en lortedag) og samtidig med render rundt i reelle eksistentielle kriser med forventninger og tanker til op over begge ører. Det er eddermame et underligt clash. Man føler sig simpelthen todelt.
    Men ved du hvad? Jeg tror, sådanne følelser rammer mange, når der er sket en stor omvæltning. Hovedet skal lige have lov til at følge med. Du var så fantastisk god til at give din krop credit for at virke og kæmpe og gøre sit bedste. Du er virkelig god til at være nænsom ved din krop!. Nu er det hovedet, der lige skal have pusten med og finde sig selv. Man skal huske at være nænsom ved sit sind også i sådanne situationer. Jeg synes egentlig også, at det er det, du skriver, men husk at tilgive det, at det tager noget tid.
    Jeg har brugt det sidste års tid på at ramme mig selv efter – for første gang i mit voksne liv – ikke at skulle læse videre / forlænges / fastansættes / læse op / efteruddanne mig. Nu skal jeg slå rødder. Lyder nemt. Det er det ikke. Og jeg skal ikke skynde mig at finde mig selv i det her (som jeg ellers troede …); jeg skal tage den tid det tager. Så skal jeg nok ramme mig selv igen.
    … Og just for the record: Du er ret fantastisk. Og du er ærlig og dygtig til dit arbejde, og du er ægte (og jeg giver ikke komplimenter, jeg ikke mener. Just ask my students, haha). Jeg stemmer i med Henriette: Jeg hepper!

    1. Hold kæft, det var sødt skrevet, Ann. Jeg lader lige som om, det var lidt til mig også. At huske at være nænsom ved sig selv, sit hovede, ejjjj det skal jeg lære <3

    2. Ann, du er altid en stjerne. Altid.
      Det er simpelthen det fineste jeg har læst længe. At tilgive sit hoved for at være lidt længere om at følge med. Det er simpelthen så rigtigt.
      Det er det underligste clash – men omvendt kan man heller ikke altid vise og være de følelser en til en, vi render rundt med. Det ville også være enormt slidsomt og endimensionelt på en eller anden måde.
      Det er skidesvært at slå rødder, for så skal man for en stund bare være. Og også når vennerne spørger “hvad så nu?”. Jeg tror på, du med dit altid fine sind og betragtninger, lander helt rigtigt, hoved oven på kroppen <3 KH

  4. Nu ved jeg ikke, om du finder Pernille Teisbæk inspirerende, men hun har i hvert fald mange følgere. Hendes insta har på en måde også ændret sig. Og så alligevel ikke. Hvis man lægger mærke til hendes outfit-billeder, så er virkelig mange af dem taget hjemme. På hendes vej. I baggården. På sofaen. På badeværelset. Egentlig ikke ret fashion. Men det er alligevel alle mulige store mærker, hun reklamerer for. Jeg kender ikke baggrunden for de alternative shoots, men i og med at hun også lige er blevet mor, hænger det måske sammen. Min pointe er bare, at måske du skulle eksperimentere lidt mere med at tage billeder hjemme – tæt på, så skal du ikke tænke så meget over vikle/ikke vikle. Make up/ikke make up. Det må sgu da være drømmen at tjene kassen som hun hjemme fra stuen. Ingen kan jo se din bunke af vasketøj ved siden af, hvis du fx tager billeder i jeres i øvrigt pæææne sofa. 🙂

    1. Jo helt sikkert! Hun er megaaa sej. Men jeg tror dog også hun har et lidt andet brand, hvor hun kan slippe af sted med andet (for ikke at nævne hendes åndssvagt lækre og gennemrenoverede hjem – der er jo ikke en dårlig vinkel der!).
      Helt lavpraktisk er vores hjem faktisk for mørkt til det – det er bagsiden ved et baghus. Men for pokker, hvor jeg udnytter den lyserøde skabsvæg som baggrund i soveværelset, hvor lyset strømmer ind, haha! Den får ikke for lidt 😀 KH

  5. Kære Cathrine.
    Først stort knus til dig. Sejt af dig at dele din usikkerhed og sårbarhed. Når man læser om din person og dit venlige sind, og man ved, at du sikkert kun deler toppen af isbjerget, må der bare have været SÅ utrolig mange tårer forbundet med hele jeres forløb med fertilitet, hård fødsel, adskillelse og en lille ked af det dreng 🙁 Det er ikke sært at der kommer en stor reaktion i kølvandet på alt det.

    Man kan være nok så forberedt på alt med graviditet, fødsel, baby, men det er SÅ vildt, hvor meget man burde have gået til mor-forberedelse!!! Eller forældre-forberedelse, for parforholdet bliver også et andet med et barn og med en mor, som skal finde sig selv i den nye rolle, som bliver altoverskyggende.
    Personligt fattede jeg først min nye rolle efter 2 år – men det er sikkert forskelligt fra person til person.

    Mine råd er: lyt til “jegermor” podcast og “helt ærligt mor” podcast. Lyt til programmet Kejser med Olga Ravn om at blive mor. Følg Line Kjeldsen Jensens insta (sjov og ærlig mor). Jeg synes at det er så rart at høre andres ord om de følelser. Accepter at der er nye prioriteter i dit liv (særligt nu i starten). Alle dine veninder med børn kender det, og dem uden fatter jo bare nada indtil de selv står i det.

    Pas på dig selv.
    Venligste hilsner fra en med-mor

  6. Tak for et meget ærligt skriv! Du er SÅ mega sej! Hvis ikke du havde lukket op for disse tanker, havde jeg aldrig gættet på, at du (som jeg selv) periodevis kæmper lidt med selvtilliden.
    Jeg har MANGE gange den seneste tid haft tænkt “hold op hvor ser rockeren smart ud” fx med flot farve på læberne eller med de helt moderigtige perlespænder i håret! Très chic

  7. Må jeg bare have lov at sige, hvor mega imponerende jeg synes det er, at du overhovedet har energi til at stå op – for slet ikke at tale om at stråle og være på! Hvis det var mig, der ikke havde fået mere end et par timers sammenhængende søvn ad gangen i snart fire måneder, så ville jeg altså være faldet fuldstændigt fra hinanden. Som læser og følger kan jeg sagtens stadig genkende dig – du er bare den næste naturlige udvikling af dig. Og jeg ved godt, at den der tvivl på sig selv først forsvinder, når man (du) selv er klar til det, men set fra min plads på den anden side af skærmen, så klarer du det helt vildt godt med at være både mor og hamrende inspirerende mode/boss lady. Så evigt tak for dig og dine ord!

    Knus

  8. Jeg må saltsø bare sige, at jeg synes, at du stadig har de vildeste outfits og stadig inspirerer mig ift stil – måske endda mere end før, for du stråler altså bare endnu mere efter min mening 😍

    1. Jeg er helt enig med E 🙂
      Jeg synes også kun din stil er blevet mere inspirerende. Ikke fordi den er mor-agtigt. Men fordi identifikationen med dig på en eller anden måde er steget det sidste års tid.
      Jeg elsker OODT og synes du gør det så godt.
      Jeg synes også det er helt naturligt at det tager tid, at lande.
      Derudover synes jeg faktisk også det er lidt træls(på egne vegne), at der er så stor kontrast mellem, hvem man i samfundet finder “smart” og “lækker” og den der mor-identitet.
      Det er jo sygt sexet at være far, så måske kan du drypvis, være med til at gøre det mere fashion, at være mor, uden der på nogen måde behøver gå bleer i den 😉

      Bedste hilsner,
      C (som ikke kender din branche eller ved ret meget, men bliver meget inspireret)

  9. Cathrine,
    Hvor er jeg glad for dette indlæg! Vi kan alle have svært ved at vise sårbarheden, og selvom der skal penge i kassen er jeg sikker på at dette indlæg betyder mere end flere lækre ootd for os læsere – i hvert fald for mig. Siden du fødte har jeg som gammel læser været lidt bekymret. Jeg har tænkt “I don’t know how she does it” med business på samme plan som før, ny identitet og en Eddie der skal på plads. Så det er faktisk lidt rart at få et indblik i skyggesiderne. Alle mulige positive tanker din vej. Og tak for dine smil (når du har lyst).
    KH Ida

    1. Det er ærligt talt også skidesvært. Det indrømmer jeg gerne! Og til næste gang, om man vil, så vil jeg nok prøve at hvile lidt mere i, at det nok går – at kunder også er der på den anden side – selv om man er lidt længere om at nå derhen. Jeg kunne helt sikkert godt have brugt lidt længere tid med fred og ro – omvendt betyder det, at jeg arbejder også, at Adam kan tage otte måneder sammen med os. Og det er en anden side af sagen, som jo er virkelig dejlig <3 KH

  10. Det bliver spændende at følge bloggen og hvor den/du lander, for jeg kan såmænd godt forstå din krise (omend jeg som mange andre i kommentarfeltet synes du er sej og har meget at byde på)! Jeg er lidt splittet – tidligere kunne jeg identificere mig med “alt” her i dit rockerunivers. Men efter åbning af fertilitet/mor kapitlet (til dels vel allerede fra bryllupstiden), startede der på en måde en anden tid. Naturligvis og selvklart. Men måske skal man acceptere, at bloggen også ændrer sig, ligesom du ændrer dig ovre i virkeligheden? Jeg kan f.eks. godt fornemme, at kommentarfeltet er anderledes nu og fyldt med andre mødre, der glædeligt deler om dette og hint fra dén verden. Noget, der er kommet meget mere af nu. Dertil lagt synes jeg det ville være ærgerligt for dig, at skulle lægge låg på din mor-rolle her og på insta, i håb om at passe ind hos nogle bestemt kunder?
    Så ja, der ligger en opgave med at få landet et sted og med nogle samarbejder, som passer til dig og dine (evt. nye?) læsere 🙂

    1. Det har jeg også lagt mærke til – jeg tror egentlig at mødrene altid har været der, men måske lagt lidt bånd på sig selv, som jeg kæmpede for at blive mor selv?
      Men bloggen kommer helt klart til at ændre sig med mig. Den er jo en forlængelse af mig, så om vi flyttede til Jylland, Kina eller Spanien, så ville det helt sikkert præge. Jeg tror dog også at en del af babyindholdet pt. fx i hverdagsglimtene vil blive mindre, som vi når institutionsalderen – eller når jeg bare generelt ikke er så mega meget mor-på. Hånden på hjertet, jeg får sgu ikke særligt mange oplevelser, og slet ikke uden ham på hoften. Det er nok baby/barsels-livet.
      Bloggen ændrer sig hele tiden lidt med at jeg ændrer mig, frem og tilbage. Og så håber jeg også der både er noget for gamle læsere og nye læsere at tage med <3 KH

      1. Det er helt rigtigt, at nogle blogs følger ens livsforløb og andre gør ikke. Jeg er selv gift på rådhuset og synes bryllupsindlæg på blogs er noget af det kedeligste og der er jeg ikke i majoriteten, kan jeg godt mærke 😉
        Men så kommer jeg måske for outfits, klima, opskrifter eller de lidt mere reflekterede skriv 🙂

        Catrine – du gør det så flot!

  11. Hej Cathrine, jeg har ikke nogen smart kommentar til hvorfor jeg følger dig. Du har bare noget der er interessant 🤗.

    Og nu siger jeg noget jeg godt ved man ikke må sige 😋 💕… Jeg hader at se på folk der forguder deres hunde (eller katte for den sagsskyld inkl. mine søde veninder), jeg er simplethen ikke kæledyrs menneske!!

    Så for mig er dit univers blevet mere spiseligt fordi Frida næsten ikke er på mere ( måske dine hunde elsker fans savner hende? 😉). Hun er skiftet ud med et lille lyserødt væsen aka. Eddie og ham vil jeg meget meget hellere høre om. Nu jeg jo ikke din brandadvicer og aner ikke hvilke virksomheder du specifikt søger og SELVFØLGELIG you do you girl! Man skal virkelig værne om sin identitet i min optik – Kan forklare det med du har fået en ny kompetence på dit cv “MOR” men det skal ikke være front figureren eller profil billede. Oplever en del kvinder hvor deres baby bliver deres indentitet. Lige pludselig er alle profilbillede et billede af baby hvor de ikke selv er på 🤔 Alle samtaler er baby dit baby dat og ikke så meget så, så jeg lige den nye Jane Fonda doc på Hbo. ( Er selv mor og gravid). Men synes måske noget af det netop dit brand kan bære er du os er mor. At du os viser se lækker badeolie fra Chrichri (eller hvad den nu hedder det nye) eller prøv at se min hud driller pga mor hormoner det fikser jeg med. Her er den skide lækre ammevenlige bh som jeg har på tredje dagen og der du jo humorens droning til gøre noget sjovt og lækkert. 😉 Ved godt virksomhederne selvfølgelig os har en brand strategi som ikke vil filters ind i baby tuder på tredje døgn. Men jeg tro på at du nok skal finde den balance der gør dit brand til mor, hund elsker, bæredygtig og fashion lover (for ikke at glemme kone). Og så det jo bare fedt at kunne sige heey jeg har lækker make up på og ja jeg er på min tredje kop kaffe fordi Eddie holde mig oppe hele natten men jeg sgu bare menneske. For please blev ved med det! Hader super power mor som kan tabe 15 kg mens hun har det nyeste hotteste på og smiler mens hun holder baby. Lige præcis dette post er jo ” hvem er jeg…. menneske!” Og så husk at nyde kvinde kroppen den tager mindst et år før den kommer på plads både fysisk men også psykisk, ikke presse den 💕 ( ved jeg der er utrolig mange der glemmer netop det)

    Kom forresten til tænke på du måske ville nyde “jeg er mor” podcasten.

    Så egentligt feedback kør på, du har styr på det 😉 Du har jo som en side bemærkning lokket mig ind på din blog, dyrker meget sjældent blogs men stort set kun Ig- profiler 😉 Men har altså ikke læst forrige opslag. Sorry 🙈

  12. TAK for din ærlighed! Vi kan jo virkelig ikke se, alt det der foregår inde i dig, når du på Instagram og bloggen stråler som en sol og virker til at balancere business og baby helt perfekt. SÅ befriende at få en bid af virkeligheden med..! Jeg var faktisk nået dertil, at jeg var blevet lidt irriteret på dig, ja sorry, men fordi det virkede til du helt problemfrit gik ind i moderskabet og dit liv så bare forsatte uforstyrret! Men heldigvis er du ligesom alle os andre, der som nybagte mødre simpelthen lige skal lande og forstå, hvordan fanden man forbinder hele sin personlighed og sit liv med moderskabet! TAK TAK TAK! Kæmpe fan <3
    Kh Mette

  13. Tak for at du skriver om de tanker, som en del nye mødre garanteret – mig selv inklusiv til tider – sidder med 😊
    Din ærlighed er inspirerende.

    Hilsen mor til Halfdan på 6,5 mdr 😉

  14. Kære Cathrine,
    Jeg syntes dine indlæg de sidste dage har været spændende! Men jeg kan ikke lade vær med at bide mærke i en tendens, som jeg syntes er mega ærgerlig – som tilsedynladende også gælder i blogger/influencer markedet. Nemlig det der med at bevare ‘det gamle jeg’, og som du selv referer til det – det jeg der er fashion og modeorienteret. Og at kunderne trækker sig når der går for meget baby i den (ret mig hvis jeg misforstår). Jeg syntes det er ret tankevækkende, at man ikke rigtig kan få lov at være både og! Der er ingen tvivl om, at det at få et barn ændrer en – på alle parametre. I min optik bliver man en mere nuanceret version af sig selv, der rummer flere dimensioner. Jeg har selv et job, der er meget karriere orienteret – hvor MANGE ikke har børn og det at have børn skaber nogle udfordringer, i forhold til arbejdet. Men i stedet for at forsøge, at gøre det hele som jeg ville have gjort pre-børn vil jeg vildt gerne vise overfor mig selv og andre – at det at have børn ikke gør mig mindre mig, men faktisk mere. Jeg kan mere og jeg er mere. Jeg vil have det hele. Jeg vil ikke enten være karrieremoren – med au pair pige og rengøringshjælp eller speltmoren – hvor alting handler om børn og husarbejde. Jeg vil fandme begge dele – jeg vil være karrieremoren som stadig har tid og overskud til mit barn og ikke er bange for at sige det højt – både på arbejde og privat.
    Det kunne være fedt, hvis man kunne det samme som blogger – være mor (vise hvordan man er det) og samtidig være fashion, smart og karriere agtig på voksenmåden – som jeg i øvrigt syntes du stadig er.

    Det blev langt og kompliceret og måske i virkligheden mere end generel overvejelse end en kommentar, der behøver et svar 🙂

    God dag!

    1. Det er så så rigtigt Caroline, og jeg vil virkelig også gerne kunne det hele. Altså være både MOR og SMART. Men jeg tror også, og det er altså ikke alle modekunder, men jeg tror også, at mange brands har et image, de gerne vil pleje, hvor de søger “modeller” der passer ind dér. Og der er uden tvivl en anden branding i en pige, som er super “fashion”/kornet – jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det uden at nævne navne, og så en der lige ammer og bruger bæresele osv.
      I en ideel verden kunne de også rumme det, for kan kan sige kunderne er jo også dér. Vi mødre køber jo også smart tøj (når vi når dertil). Men jeg tror i en brandingstrategi, så kan man godt blive valgt fra.
      Et mærke som Ganni har fx ændret super meget strategi for, hvem de ønsker i deres tøj. De går virkelig benhårdt efter unge, edgy personligheder, gerne fra udlandet – og det er jo deres ret.
      Men det er ret spændende!
      Fx har jeg kæmpe respekt for at Selected Femme havde lyst til at forsætte vores samarbejde hele 2018 – selv om jeg altså blev kuglerund og i princippet ikke længere havde en form, der solgte tøj til flertallet. Det synes jeg bare er mega sejt. For vi kvinder er jo mange ting. Nogen gange edgy, nogen gange business, nogen gange kuglerunde og gravide 😀 KH

      1. Okay det kan jeg godt forstå og der bliver det også tydeligt at blogging er alt andet end pæne piger – det er store firmaer og internationale modehuse med branding strategier og specifikke agendaer!
        Men jeg håber stadig muligheden for at være begge dele uden at skulle nøjes eller vælge fra eller skjule dele af os selv kan slå mere igennem i disse sociale medie sidder, hvor vi engen præsenteres som karriere kvinder eller speltmødre – sjældent bliver vi præsenteret for og får mulighed for at reflektere over pigen/moren som forsøger at balancere begge dele uden at nøjes 😊

        1. Jeg er helt med dig – og det er i øvrigt skidespændende faktisk.
          Men for pokker ja, der er klare klare strategier, og jeg oplever flere og flere danske brands, som gerne vil lave “en Ganni” og indtage udlandet, der meget specifikt vælger “almindelige” danske piger fra for at gå for udenlandske mega influencers. Og hey, dem om det! Det er deres business, jeg er bare skidemisundelig, men skal måske lade være med at dø af stress over ikke at passe ind i en marginal, jeg aldrig får plads i 😀
          Vi kvinder så mange ting, og det synes jeg også kommer mere og mere frem. Fotomodeller med masser på hjerte, ‘almindelige’ piger brugt som modeller, karrierekvinder som formår balancen mellem familie og arbejde osv. Flere forskellige historier skal endelig frem! KH

          1. Virkelig fedt med lidt “behind the scenes”. Det får vi som læsere aldrig rigtig indsigt i! Og det ændrer da også lidt mit syn på Ganni – ikke nødvendigvis negativt, men mere hvordan de gerne vil fremstå. Kan ikke lade være med at tænke på engang for 12-14 år siden, hvor jeg fik smidt Ganni tøj/sko i nakken for en slik! Det kunne ikke sælges i butikkerne og endte på lagersalg i en fabrikshal i Horsens. Marketing er virkelig alt 🙂

  15. Åh hvor er det bare sport on. Jeg går selv og bakser med, hvordan jeg kommer op på hesten igen efter baby, både ift. træning og sund mad, ift. at gøre noget ud af mig selv, ift. at blogge igen (ikke at jeg er rigtig blogger, kan bare godt lide at skrive)… men generelt komme i gang med ting for mig selv også. Læse bøger igen, få brugt min guasha, taget en ansigtsmaske.
    Vi har en baby på 1 år, som stadig ikke sover igennem og ja, det giver ikke meget overskud til at komme op på hesten igen. Men det hjælper mig sgu nok heller ikke til overskud at blive nede.
    Så nu har jeg besluttet at sadle om. Jeg tror ikke jeg skal op på den samme hest, i hvert fald ikke til at starte med. Nu starter vi med en pony – og så ser vi hvad der sker 🙂
    Du er en af mine yndlings, yndlings at følge, og du er da hundrede gange mere interessant end en eller anden ung “perfekt” mode-insta-pige. Så ROCK-on – du gør det jo så godt!

    1. Det er jeg virkelig vild med Anne “en anden hest” – ja hvordan faen skulle man kunne ride rundt på den gamle krikke, når hele ens krop og hjerte og hjerne er splintret til atomer og sat sammen på ny? Det giver virkelig god mening er en rigtig fin måde at sige det på. Tak <3 KH

  16. DU er ikke bare dygtig til det du laver, men også den dejligste mor og den bedste veninde man kunne ønske sig. Kys fra din T i det jyske

  17. Det er sjovt, for når jeg ser dine Instagram-posts – og nogle gange blogindlæg også – kan JEG som
    mor til 4,5 mdr gammel datter få helt dårlig selvtillid, fordi jeg ikke formår at få make up på, lave lækker middag med min kæreste, tage på museum, cafe, osv osv. ligesom du og Adam gør. OG du ammer hver anden time om natten oveni købet – det gør jeg ikke engang …….
    Men så læser jeg dette og bliver lige endnu engang mindet om, at Instagram bare viser en lille del af tilværelsen. Det er jo dit job 😉 Tak <3
    Og i øvrigt befinder jeg mig også lige nu i sådan en “hvem er jeg nu vs. hvem var jeg før”-mølle. Det er ikke altid nemt at blive mor 😉

  18. Når jeg tænker på mig selv, og mit nyerhvervede liv som mor, så er det en evig proces. Man forandrer sig lige i øjeblikket, man får sit lille barn i armene. Man tilføjer et nyt lag efter 14 dage, efter 3 måneder begynder man at kunne se sig selv lidt igen. De bliver 6 måneder og tingene ændrer sig. Og så ti måneder og pludseligt et år! Jeg har forandret mig meget og frem og tilbage gennem min søns første leveår. Og jeg tror egentlig først, det var, da han var ca 1 år, at jeg begyndte at blive sikker på mig selv igen. Hvad jeg gerne ville, hvad ville jeg ikke. Hvor ville jeg gerne hen. Hvad er mine værdier for mit barn, min familie og ikke mindst mig selv?! Og så igen, nu som mor til 2 har mit “jeg” fået endnu et twist. Jeg tror, jeg kommer til at vende mit “jeg” en del gange endnu. Og selvom det er noget af en udfordring til tider, så er det nok også meget sundt.

Læg en kommentar