Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Første uge af 2019 – væk! Men må man have lov at sige, at det var virkelig dejligt at komme tilbage til hverdag, også? Oven på verdens længste juleferie. Selv om nogen vil sige, at barsel er en lang ferie (but it’s truly not), så synes jeg alligevel, der er kommet ret meget form på dagene i løbet af mine tre barselsmåneder. Lure, der skal passes, arbejde, der skal passes. En god lang gåtur osv. Juledagene blev en stor buffet af sofatid, chokolade, film og serier uden de store anstrengelser, og det blev jeg altså mæt af. Bogstaveligt og overført. Min krop kan ikke længere med at sidde i den samme rille i sofaen, hehe!

Nyt år, gode gamle rutiner igen. Bare nu med Adam på barsel i stedet for mig. Selv om jeg stadig går til mor-træning med ham (altså Eddie, ikke Adam, haha!), ammer ham hele døgnet (også Eddie, høhø), er der hjemme osv. Men det hører sig jo alt sammen til denne uge – et (næsten) nyt liv. Jeg derimod vil starte ugen med at se tilbage på sidste uge. Årets første hverdagsglimt!

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Så jeg havde købt en virkelig fin juleskjorte nede i sådan en dødlækker øko-jordfarvet butik til lidt for mange penge, som jeg ikke fik puttet barnet i den 24. (fordi barnet endte med at have pyjamas på hele dagen). Og ligeledes brændt penge af på en silke-uld-blandet nissehue købt i en lækker børnebiks med trælegetøj – som heller ikke kom på i meget mere end sekunder den 23. december. Og for at kompensere for at have været lidt dum sådan at prøve at ‘designe’ julen med baby, hvor vi alle skulle have pææænt tøj på, så har mit barn haft nissehuen på næsten lige siden – som udendørshue. Det er til gengæld kæmpe sødt.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Når klokken er 19.30 nytårsaften, din mand stadig ikke har været i bad, baby stadig ikke sover og din glimmerkjole stadig er i skabet.

Den der nytårsaften vi havde i sidste uge? En pusserløjerlig størrelse. Nogen af jer så måske aftenen på story – vi endte med at spise forret 21.45, tror jeg. Vi havde aftalt, at vi rigtig skulle starte vores festlige voksenaften, når Eddie sov. Rulle det helt tunge artilleri ud, have en datenight, som vi ikke har haft det siden før jeg fødte. Men Eddie sov usædvanligvis ‘først’ 20.45, og fra han var puttet, til vi kunne lave retterne færdige, komme i tøjet (og for nogen i bad), så var klokken alt for mange. Vi endte med at skippe to af retterne og kun drikke et par glas champagne hele aftenen. Vi var simpelthen for trætte og mætte af bare at have stået i mados hele dagen, uden helt at kunne lave noget af maden helt færdig før til sidst. Det hele endte lidt skørt – og uden helt så meget konfetti, som jeg drømte om. 

Næste år er jeg totalt klar til at skulle holde nytår med lidt flere, så der er lidt mere go og form på aftenen.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Og klokken 00.45 var vi totalt toastede og gik i seng. Der var heller ikke så meget krudt som der plejede, sådan at kigge på. Havde I også den oplevelse? At folk måske enten har sparet lidt på pengene eller skænket miljøet en tanke – simpelthen skåret lidt ned for krudten? Det talte vi om. Det knaldede i en lille halv time, og så var der faktisk ret lukket og slukket udenfor. Nærmest kollektivt på samme tid.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Opturen ved at have holdt totalt low key nytår uden for meget sprut og konfetti var, at vi allerede var ude og trille klokken 09.15 den 1. januar. Der var edderbankemig dødt på gaden, haha! Men er der noget, jeg elsker, så er det øde gader. Følelsen af at være HELT alene i den store verden. At stå sindssygt tidligt op i weekenden og stå ved bageren og være den første til at hive i døren – den der har det fulde udvalg i disken. At trække vejret udenfor på en helt ny og frisk dag, før alle mulige andre også gør det. Der er noget vildt tilfredsstillende over at være den der, der ligesom tager hul på indpakningen til en ny dag, før de andre.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Min første januar så til gengæld også sådan her ud. Vasketøj i lange baner. Et klart tegn på, at nu er jeg ved at være voksen. Jeg nåede at køre fire vaske. Nogen gange ønsker jeg mig at være Harry Potter, eller bare en kumpan – det vigtige skulle bare være en tryllestav og så en husalf. En Dobby til lige at give et nap med. Eller bare en direkte linje til en voksen, der gider komme og hænge vasketøj op, lægge bilag op i mit økonomisystem og pakke varer ud.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Når man køber en riiigtig hurtig brille, fordi man har beundret nogen på instagram med dem på og tænker, at dét bliver brillen til at højne alle outfits fra nu af og resten af ens dage (agtigt). Hvordan man skal have dem på, når man cykler med et lille silketørklæde om hovedet også, på sådan en ægte quirky fashion agtig måde med sådan en lille stråtaske i cykelkurven. Og man så, inden man lige ‘klipper mærket’ af, lige tager en selfie for at dyrke, hvor eddervidunderlig man egentlig ser ud. Og man så må sande, at det gør man overhovedet ikke. Man ligner tværtimod en kæmpe gums. En kæmpe idiot. Så man skulle åbenbart ikke være sådan en med en hurtig Gucci-glimmer-brille og et silketørklæde på cykelstien. Hvorfor klæder alt fra instagram ikke også en selv? 

(hvis nogen tror, de vil klæde dem, så kan I finde dem HER, og så kan jeg glæde mig over at jeg ikke tog DEM HER, fordi de havde meget muligt gjort ondt værre (begge reklamelinks))

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Ja, pink onsdag er sgu på retreat. For mit vedkommende. Ikke fordi jeg ikke holder af farven – men slet og ret fordi jeg ikke ved, om det er onsdag eller lørdag, torsdag eller mandag. Det er også den evigt lange juleferie. Og barsel på toppen af det. Så jeg har lyserødt på om søndagen og blåt på om onsdagen. Det eneste der kan begynde at give mine dage form er, at X-Factor nu er tilbage fredag. Så kan jeg da kende torsdag og lørdag. Dagen før og dagen efter. Resten af dagene? Stadig et tilfældigt spil mikado, hvor jeg ikke ved, hvad dag jeg trækker, når jeg står op.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Og apropos fredag – ingen X-factor men til gengæld en kæmpe sushibuffet. Og Batman.

Adam fyldte 35 år i fredags, og min gave til ham var at invitere et par venner over til bobler og mad, som en overraskelse. Nu vi ikke kan gå ud, så skulle der alligevel lidt andet til end blot en endnu dybere fuge i sofaen. Det var så dejligt. Set bort fra en baby der skreg mere eller mindre fra 17-19.30 (sådan har der lige været nogle dage i streg), så var det virkelig hyggeligt. Nogen havde unger med, andre gave med. Selv om vi ‘kun’ havde gæster et par timer, før ungerne skulle hjem og puttes, så var det ren kvalitetstid, og jeg trængte virkelig til det. 

 

17 kommentarer
  1. Hej Cathrine.
    Jeg drømmer sådan om at du laver et opfølgende indlæg på ‘vi skal lige lande’-indlægget. Ved godt at du har lidt betænkeligheder omkring hvor meget babylivet skal fylde på bloggen, så det kunne evt også være som en story på insta. Det ville jeg elske! Håber det går godt med ham og at han er blevet lidt bedre til at finde ro til at sove. Medfølende tanker fra en fellow nybagt mor

    1. Til lykke kæreste Marianne – det er vilde tider ikke? Du kan tro, jeg gerne vil lave en update på både Eddies og min landing <3 Mange tanker til dig!

  2. Jeg synes nu det ser ud som op du rocker (see, what I did there, haha!) de solbriller ret godt. Hvis ik du skulle ku´regnbuefarvede Chanel, hvem af os sku’ så?

    1. Du har ikke overbevist mig, Ida, haha! Men altså jeg er sikker på, der en dag er et par virkelig smukke glimmer briller også til min hovedform derude 😀 KH

  3. Den der hvide trøje du har på på billedet med solbrillerne – hvor er den fra? Den ser skøn ud og minder mig om sådan nogle undertrøjer som både min mormor og farmor gik med da jeg var lille! På den gode måde <3

  4. Jeg vil også virkelig gerne høre mere om, hvordan det går med Eddie.
    Modemærkerne vil da også gerne fange mødrene – vi er løse med dankortet, når vi sidder og ammer i sofaen!!:))

  5. Jeres dreng ser virkelig dejlig ud. Mange babyer ligner bare ‘babyer’ i starten. Men han er allerede en type og ser ud til at have personlighed. Så sød. 🙂

    1. Det er sjovt, du siger det, Marie, det er der virkelig mange, der har sagt – at han helt fra start af har haft sit helt eget udtryk og udseende. Det tager jeg som en kæmpe ros til ham. Selv om alle babyer er særlige, så er det sjovt når det kommer ekstra meget til udtryk i udseende også <3 TAK! KH

  6. ‘Kæft Eddie er nuttet – første billede hvor man rigtig rigtig kan se ham. Han ser bare veltilfreds ud og man får bare fornemmelsen af at han får (ja ja har vel allerede) en dejlig personlighed.

  7. Sikke en dejlig start på året, også selvom selve nytårsaften ikke gik helt efter planen <3

    I Fredensborg blev der ikke sparret på krydtet til nytår – det varede næsten en time… og lige for at chokere: Dansk Erhverv har lavet en analyse over hvor mange penge danskerne har brugt på fyrværkeri, og hold nu fast på alt du har, de vurdere det til 415 mio kroner! 415! Millioner! Kroner! Av av av!
    Den artikel har siddet i mig de sidste 2 uger. Det er for mange penge, synes jeg 🙁

  8. Jeg synes, de er drønlækre de briller, og er ikke i tvivl om, hvorvidt de vil klæde dig eller ej. Måske det bare er vinklen på billedet.. 😄

Læg en kommentar