Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Jeg er besat af James Blakes album pt. Jeg hører det igen og igen, har I hørt det endnu? Det er så sindssygt godt. At drikke kaffe til. Stirre ud ad vinduet til. Arbejde til. BEDSTE album, I tell you. Og har I set Westlife er tilbage? Det er da rimelig sindssygt, er det ikke?

Jeg har samlet lidt til bunke til mit yndlings-hygge-indlæg, en masse små billeder fra sidste uge. Må den kommende blive mega fin – både for jer og mig. Den startede da ret skønt med kæmpe snevejr, hva’?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg er sindssygt stolt over denne her kampagne, jeg har været med til at skyde. Kan I huske, jeg var ude til et shoot nærmest en måned efter Eddie landede? – det var det her. En kampagne for Nivea sammen med Nicci (som jeg har været fan af, siden jeg i adventsgave fik hendes makeupbog som ung, ung kvinde, der skulle til at lære makeup at kende, af min mor), Astrid og kæreste Mette-Marie. I fire vidt forskellige aldre, alle med power og presence, for at sige det på godt dansk. Samarbejdet lancerede i sidste uge, og jeg blev helt varm i kinderne, da videoen blev vidst på storskærm for første gang – både for mig og for andre tilstede. Håber jeg finder den et sted, så jeg kan vise jer den.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Mit fjæs det meste af dagen i forsøget på at få et lille mennesker til at grine. Mærkelige lyde der kommer fra min mund, store smil. Nogen gange virker det, hehe… Og ja, jeg er all in på Lamaze. Brændte trehundrede kroner af forleden på neonfarver i dyreformer.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg er blevet bedre og bedre til at have min Keep Cup med mig! De er altid i barnevognen – og alle caféer fylder dem glædeligt! Nogen roser mig tilmed for at have den med, hehe. Det går lige ind.

Jeg har købt vores på en café i LA tilbage i 2015, og der er tegnet en lille månemand bagpå. De holder ikke varme drikke varme, men er en ren erstatning for engangskoppen. Man kan selv mikse og matche farverne på deres hjemmeside eller købe dem i særudgaven som dem i Star Wars tema. De holder altså bare! 

Det der er i er i øvrigt en gurkemejelatte, fyldt med gode ting til at booste immunforsvaret. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Hun får sig endelig nogle laaang ture, efter Adam er gået fra. Her i solskin til Kødbyen efter kaffe. Hun er sådan en god gåhund – men mest om eftermiddag, og helst kun hvis vi er med, hehe..

Frida er min store dårlige samvittighed de sidste par måneder. Jeg har mest af alt syntes, hun var irriterende og overvejet om min mor eller far kunne tage hende et par måneder, til vi havde luft. Men nu begynder det at lysne, også eftersom Eddie bedre kan hænge på Adams arm end han har kunnet før. Så har jeg også til tider mine fri til at give hende et klap.

Jeg må bare sige, at det har været en mundfuld for os at have hund og baby samtidig… Og deraf den dårlige samvittighed over for en lille dame, som har været vores #1 i et lille årti.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Le Gourmand – en lokal favorit til lidt ost (de har en absurd gruyère pt) til weekendsbordet. Det er altså noget helt særligt at købe sin ost lokalt frem for i supermarkedet. Det føles virkelig ekstravagant og er det egentlig også.

Ost er i øvrigt stadig den ting jeg har svært ved at undvære. Vi får plantesmør på brødet, vi har havremælk til vores allbran – men ost. Oooost. Kan. Ikke. Erstattes. Men det synes jeg faktisk også er okay, når vi på de store linjer er godt med.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg købte denne her kjole kæmpe gravid med glæden til at skulle have den på, når jeg ikke længere havde mave. Men den er ikke ammevenlig – hverken in action eller når han sover. For det er som om mine boobs er for store og “lange” til at passe ned i de små skåle, haha! Den er ligesom super figursyet omkring barmen – men bare ikke til min barmfigur. Kun til små (hedengangne) gajoler.

Det er lidt spændende, hvordan de kommer til at tage sig ud engang på den anden side. Ja brysterne. Jeg har altid tænkt, at når jeg engang var helt færdig med at amme, så ville jeg have lavet mine boobs – enten bare et løft eller noget halløj i. Men på en måde er jeg blevet ret vild med, at de bliver mærket af ens unger? Generelt kroppens wear’n’tear – jeg kan egentlig godt lide, at man kan se minder og livet på den. Det skal ikke kunne siges, om jeg to-tre børn down the road alligevel synes, der er lidt rigeligt ‘tear’ på dem, haha! Har I fået lavet bryster? Også jer uden børn?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Frokost ude i arbejdstiden. Nul kø, masser af borde og god mad. Her på Apollo til pisket smør og brød og burrata. My Lord. Det er lidt hyggeligt at tage Adam med alle de steder, jeg har været de sidste par år, nu tiden endelig er til det. Ud over at det er midt i min arbejdstid – det skal jeg liiige finde et system i, stadigvæk. Både tid til at være mor og business woman. For ikke at glemme kone.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Tilbage hos Edition for at få indrammet det litografi, jeg gav Adam i julegave. OG – få bestilt en ramme til mit Cathrine Raben Davidsen-værk. Det er en drøm at have et af hendes litografier. Hun er sååå dygtig.

Jer der som mig også kigger lidt kunst, jeg kan anbefale jer Edition, Format Art Space og V1 – de to førstnævnte, der kan man sagtens være med for menneskepenge.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Et øjeblik, hvor jeg følte mig ægte smart. Kender I ikke også de dage? Hvor man bare føler sig cool og så tæt på det ‘selv’ man gerne vil udstråle. Jeg vil tydeligvis udstråle lidt Kurt Cobain. På den friserede måde og så tilsat gode, gamle jeans og grov skjorte/jakke-dims fra &Other Stories (gave, reklamelink).

Har jeg nogensinde fortalt jer om den anden Mads i rækken, jeg datede? (i rækken af tre). Han scorede mig, fordi han kunne spille trommerne fra Smells like teen spirit. Husker stadig første gang jeg ægte øjnede ham ovre i hallen, da han øvede inden forårskoncerten på skolen. Han gik i silkeunderbukser, hullede Kawasaki, røg cigaretter bag hallen, smagte af nikotin og var alt for glad for tjald og at køre i bil uden sele med sine venner. Og køre hurtigt. Og så havde han frottéstræklagner på sin seng og koboltblå vægge malet med svamp. Kæmpe crush – og kæmpe burn. Av! Men det var godt for mig, at det stoppede. Vi nåede at være kærester i tre uger eller så. Og så var der lige en enkelt tredje Mads i Lyngby, før jeg begyndte på et nyt navn. Adam. Min Adam. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg nåede lige et øjeblik at fornemme foråret på vej i går. Mand! Så lækkert. Og så kom sneen væltende i dag. Så store snefnug jeg nærmest aldrig har set dem før. Det var helt vildt. Men det er det lunefulde ved de næste par måneder – det kan svinge alle veje, og jeg ELSKER det. Så bliver vi holdt på tæerne! En lang tease indtil det ægte forår kommer. Søde forår.

Jer der har spurgt til mine solbriller – de er fra Céline, og jeg har købt dem på Matches (reklamlink).

23 kommentarer
  1. Nej, du skal da ikke ha lavet bryster! De er og bliver helt sikkert smukke, som de er. Invester i ordentligt undertøj istedet.
    KH mor til to, der aldrig har haft selvsiddende bryster…

  2. Jeg har en lille datter, der er en måned ældre end Eddie. Og en lille hund, der også i den grad har været nummer 1 førhen og som jeg heller slet ikke har kunnet overskue de første måneder. Folk advarede mig om, at det ville ske, men jeg troede ikke på dem. Haha. MEN det bedste er sket her de sidste tre uger. Min lille pige ELSKER vores hund. Hun kigger på ham hele tiden, følger ham og griner, når han leger med sine bamser foran hende. Han så sød og forsigtig og nysgerrig over for hende, selvom han normalt er lidt en lille vildbasse. Det er så sødt og smelter mit hjerte. Jeg tror de to bliver så gode venner. Så nu er der igen plads til ham også og det er virkelig rart.

  3. Jeg er netop stoppet med at amme og har ikke tænkt mig at få lavet bryster. Bryder mig slet ikke om tanken om at have 2 fremmedlegemer under huden. Tilgengæld har jeg lige fået botox, så hver sin forfængelighed/frygt for det kunstige.
    Jeg kan da se på mine bryster, at de ikke er så fyldige og synes også brystvorten er blevet en anelse anderledes, men synes at de er helt fine og bliver glad når jeg tænker på den vigtige opgave de har udført.

  4. Jeg har ikke fået lavet bryster (bryder mig personligt på ingen måde om det der silikone-look som jeg synes lidt for mange ender med at have), men da jeg fra naturens side har en ret stor barm, har jeg planer om måske at få lavet et lille brystløft når jeg engang har fået de børn jeg skal have – det tror jeg ville pynte efter et par amninger, men nu må jeg jo se. ☺️ Og det ville udelukkende være noget jeg fik gjort for min egen skyld, da jeg tror at jeg ville være ret ked af at have lange babser. 🙈

  5. Har du hørt om Breast Implant Illness? Jeg faldt over en video på YouTube fra Karissa Pukas, som havde fået lavet bryster for nogle år siden og oplevede en masse uforklarlige symptomer. Til sidst besluttede hun at få fjernet sine implantater og hendes symptomer begyndte at forsvinde. Hendes historie er meget tankevækkende. Det begynder at være et stigende emne blandt forskere i USA.
    Link her: https://www.youtube.com/watch?v=hdrnkhiNF6M

    Jeg tænkte, at det kunne være værd at tage med i overvejelserne 🙂

  6. Nope og set kommer jeg heller ikke til. Mine bryster er små men velsiddende. De er blevet lidt anderledes efter min 2.graviditet. Men det gør ikke så meget. Jeg beholder dem 🙂

  7. Der er altså et alternativ til et kosmetisk indgreb. Efter 8 måneders ammefest så mine bryster ærlig talt ret trætte ud (læs: flade og uden fylde) og jeg må indrømme at det faktisk påvirkede mig. Ikke voldsomt, men alligevel nok til at jeg lagde mærke til det hver gang jeg kiggede mig i spejlet og fik et lille stik i hjertet.
    At fikse det kosmetisk er alligevel lang vej at gå for mig, så i stedet prøvede jeg bare at acceptere livets gang.
    Men så skete det herlige at jeg efter nu mere end 6 mdrs. Træning ( i mit tilfælde pilates reformer) har formået at få trænet min barm flot og fin igen. Måske ikke helt som fordums tid, men stadig mindre træt og med mere fylde. Og ja selv min mand lagde mærke til det. Det var ikke derfor jeg startede op med at træne, men bare en fin sidegevinst. Tippet givet videre.

  8. Hej C

    Du ser som altid dejlig, velklædt og glad ud 🙂

    Måske lidt random spørgsmål: hvorfor har du droppet komælken?

    Tak for god blogging .

    1. Det har jeg heller ikke 100 % men jeg har skåret gevaldigt ned. Der er kun lidt i min kaffe nu. Simpelthen en miljøting 😀 Ligesom jeg også har skåret det meste kød fra og forsøger at tænke, hvordan jeg kan undgå fly. Jeg øver mig i at blive mere grøn! KH

      1. Tak for svar 🙂

        Jeg tænker også mere og mere over at undgå kød. Ihvertfald dårligt kød.

        Men øko-komælk på havregryn i kaffe vil jeg simpelthen ikke undvære. Og – som du skriver – heller ikke ost. Det er livet for kort til.

        Kh

  9. Jeg er mindst et par år fra at få børn men jeg har besluttet mig for at når jeg har fået de børn/barn jeg skal have så skal mine bryster laves. Jeg har det meste af min ungdom været rigtigt ked af at have store bryster og da jeg endelig blev okey med dem begyndte de at hænge så nu ligner de lige som hvis jeg havde fået og ammet børn allerede. Så det er kun fordi jeg ikke helt tør at få dem lavet før børn fordi jeg har hørt at der kan gå betændelse i dem.

  10. Hej Cathrine,
    Jeg nyder at læse din blog! Du er så utrolig fin og ærlig. Og helt din egen.
    Jeg er selv 30 år og har, ligesom dig, også været i fertilitetsbehandling. Mit barn er nu 2,5 år og vi skal til samtale i februar om opstart af barn nummer 2. Jeg troede ikke jeg ville nå dertil, da jeg virkelig synes det var vanvittigt hårdt at være i behandling og min fødsel var af den barske slags. Men. Nu er jeg så klar og det er dejligt at mærke forventningensglæde til det hele, sågar også til behandlingen.

    Jeg ville aldrig have forestillet mig, at “en som dig” overhovedet overvejede at få lavet bryster. Men hvor er det befriende at du kaster det ud til dine læsere, når du helt sikkert ved, at mange er imod og mange har fordomme. Det er altså modigt!
    Jeg fik selv lavet en brystforstørrende operation, da jeg var 25 år. Jeg havde altid været ked af mine, da jeg ligesom synes de hang mere end gennemsnittet. Det er jeg så glad for i dag. Hver dag faktisk. De sidder ikke som to kugler, måske pga tyngden i dem før;) og er meget, meget bløde! OG jeg har tilmed ammet mit barn.
    Jeg fik dem lavet ved nygart og de er super gode og ærlige i deres vejledning.
    Den første tid efter en operation er lidt træls. De er mega hævede og gør meget ondt! Og jeg blev en smule panikken ved deres udseende. Men det går over og normaliserer sig.
    Det er din krop og dine valg. Du ville jo være den samme, omend måske nogle af dine, flotte, overdele ville sidde anderledes;) Mange skal huske, at der ikke følger en personlighedsforandring med silikonen, måske noget mere selvtillid. Men det er det. Jeg synes alle bryster er fine, så længe ejeren er lykkelig, glad og stolt af dem.
    Du kan altid booke en konsultation og høre om mulighederne og måske du så kan mærke, at det ikke er dig eller du modsat fornemmer, at de kan indfri dine tanker og ønsker. Jeg synes selvfølgelig der skal meget tanke bag sådan et invasivt indgreb. Det er lidt svært at gøre om. Men jeg kan sige, at jeg ikke en eneste dag har fortrudt. Jeg havde dog mine bekymringer inden amningen, men alt gik dejligt glidende, trods nogle svære betingelser efter fødslen. Jeg ville anbefale, at vente til du har ammet de børn du vil. Godt moderskab sidder selvfølgelig ikke i brysterne, men det er jo lidt nemmere at have den færdige mælkebar i brysterne end i tasken. Mange kan amme efter sådan en operation, men nogle kan ikke.

    De kærligste hilsner fra en mor, som har været oppe siden kl. 04 med sit yngel:)

  11. Jeg overvejer selv brystløft/implantat når jeg engang er færdig med at amme. Min søn er 4 mdr og de er sgu lidt lange og flade haha 🙂

  12. Da jeg var 17, overvejede jeg at få fjernet nogle karsprængninger på lårene. Min mors veninde sagde dengang, at så skulle jeg gøre det nu, for jeg ville være komplet ligeglad 10 år efter. Nu er jeg 29, og jeg må sige, de karsprængninger er komplet ligegyldige for mig, og noget jeg synes er meget naturligt at have i den u-retoucherede virkelighed. Måske det samme sker med bekymringen om slatne bryster efter de 2-4 børn?

  13. Jeg havde samme indstilling, at når jeg var færdig med børn og amning, så ville jeg få dem fikset. Men nu kan jeg slet ikke forligne mig med at skulle have implantater og gennem en (unødvendig) operation. Mine bryster er små, men sidder ret godt, så jeg husker mig på at være glad for at være rask og generelt tilfreds med min krop i stedet.

  14. Jeg fik lavet bryster da jeg var 21. Er en helt naturlig pige og ønskede på ingen måde ‘looket’, men selvtilliden var bare ikke eksisterende, da jeg vitterligt intet havde (2 brystvorter som stak ud – det var det). Jeg ville selvfølgelig ønske at jeg havde haft lidt mere selvsikkerhed dengang – der er jo så meget andet fint ved kvindekroppen end de to dutter.. De blev fine og små (en b-c skål) og ingen gættede de var fake – ikke engang uden tøj 🙂 6,5 år og et barn senere (som jeg fuldammede uden problemer) valgte jeg at få dem ud. Magter ikke tanken om at de skal skiftes midt i baby-making-alderen. De er mere sørgelige nu end før – ikke på grund af implantaterne – men den amning og de utallige strækmærker.
    Jeg er uafklaret om hvorvidt de engang skal ind igen. Man skal gøre hvad der gør en glad – der er så mange holdninger til brystimplantater – og de behøver altså ikke at se fake ud 🙂 dog synes jeg også at der er noget skønt over mor-kroppen 🙂

    1. Jeg tror ikke helt, der til et indlæg, men jeg vil gerne fortælle dig lidt her.
      Jeg har først og fremmest købt denne her bog: https://www.politikensforlag.dk/leg-med-din-baby-0-12-maneder/t-61/9788756799621 Den er genial. Så har jeg gået hos Physioga til mor og barn træning, og der har vi også lært lidt lege. Fx med en stor yogabold de kan ligge på og man kan trille med.
      Derudover har han et legetæppe og diverse legeting, farvestrålende bolde og Lamaze.
      Han får også en på opleveren når han sidder i vikle og kan kigge på verden, trygt i min favn.
      Men jeg kan virkelig anbefale bogen! KH

Læg en kommentar