Min (bæredygtige) stil: Johanne Stenstrup (Bedremode.nu) - ROCKPAPERDRESSES
Min (bæredygtige) stil: Johanne Stenstrup (Bedremode.nu)

Johanne har jeg den dybeste respekt for – for at gå i en anden retning i modebilledet, end de fleste, og vise en bæredygtig side af sagen blandt andet som formidler; blogger på Bedremode.nu og co-founder af Sustain Daily.

Mode er nok min achilleshæl. Jeg sorterer AL affald. Vi har skåret ned på flyrejser. Vi spiser vegetarisk de fleste dage af ugen (stadig hurra for Aarstidernes måltidskasser, især kvik-vegetaren, som vi kører nu). Vi vasker (selvfølgelig) fornuftigt. Reparer tøj. Afleverer til genbrug. Jeg køber selv genbrug – men for pokker, hvor jeg også elsker nyt tøj. Jeg er blevet mere opmærksom dog på kvalitet, genbrug, bæredygtige mærker osv. Der er plads til forbedring – men jeg er på vej. Og det er blandt andet takket være sådan en som Johanne, der i en håndfuld år har gjort i hvert fald mig klogere.

Værsgo’ at lære hende bedre at kende – blandt andet får I hendes tre gode shoppingråd.

Bedremode, rockpaperdresses, bæredygtig mode, iværksætterNavn: Johanne Stenstrup

Alder: 26

By: Nørrebro, København

Beskæftigelse: Direktør og blæksprutte i Sustain Daily samt bæredygtig modeblogger på bedremode.nu

 

Hvordan vil du beskrive din stil?

Preppy, farverig og afslappet. Jeg elsker skjorter, denim og strik. Og vil hellere være lidt skævt klædt på end jeg vil være kedelig. Bliver aldrig en smart minimalist – i livet eller i stilen.

Hvad består din hverdagsuniform af?

Jeans, sorte sko og en skjorte eller strik alt efter vejret.

Har den ændret sig over årene, eller kan du genkende dig selv i din stil på billeder fra fx ti år siden?

Der er helt klart gengangere; hvide og lyseblå skjorter har altid været en favorit. Men så blev jeg bange for at skille mig ud i rigtig mange år og blev måske lidt stilforvirret, selvom basen har været meget det samme; jeans, skjorter og strik. Bloggen har hjulpet mig med at finde tilbage til noget, som er meget mig, fordi jeg lynhurtigt kunne spotte, om jeg synes et outfit fungerede på billede, og om jeg var tilpas med det IRL. De outfits som fungerede både på billeder og i virkeligheden byggede jeg videre på.

I dag prøver jeg at bringe flere og flere farver ind og er lidt mere ligeglad med tendenser. Jeg tror, at 9. klasses Johanne ville være glad.

Bedremode, rockpaperdresses, bæredygtig mode, iværksætterI dag er så meget så tilgængeligt – bare et klik væk fra sofaen. Der er heller ikke bare én stil, én tendens, der er smart, men mange! Og vi ser det hele på Instagram under modeuger, via streetstyle osv. Var det mig, kunne jeg meget let blive et fastelavnsris, der skulle prøve det hele. Hvordan sørger du for at holde dig tro mod din stil?

Det har jeg faktisk opgivet. Jeg har også let ved at lade mig blive influeret af forskellige typer og seje outfits på instagram. Men jeg tænker på det sådan her; De ting jeg anskaffer fra ny skal helst være noget, jeg kan se mig selv gå med længe (derfor går jeg næsten kun i sorte sko) mens jeg godt må købe noget skørt fra genbrug og bruge det en sæson.

Men samtidig prøver jeg at være meget bevidst om, hvad jeg faktisk har det godt med. Jeg har lært, at jeg er en buksepige, hvilket gør det lettere at filtrere meget kjole/nederdele-inspiration fra. Så jeg prøver at tænke det sådan her; jeg skal være tro mod mig som menneske, tro mod mit liv og min krop og mine præferencer; så skal stilen nok komme.

Jeg husker stadig mit allerførste sko/tøjkøb, et par slippers med plateau, sort/hvide, fra Bjørn Borg, købt oppe i Fredensborg gågade. Jeg ELSKEDE dem! Kan du huske, hvad dit allerførste tøj-/skokøb for egne penge var?

Nej det kan jeg simpelthen ikke huske. Men det har helt sikkert været genbrug! I den lille nordjyske landsby hvor jeg voksede op, havde vi en ”genner”, som fik nye varer hver torsdag, og så skulle jeg forbi. Det eneste jeg stadig har fra den genbrug er en sort blazer.

Der er jo også en bagside af medaljen. Modeindustrien, som du og jeg tager del i, er en af de mest forurenende. Hvor meget fylder det i dig?

Det fylder helt vildt meget; det er omdrejningspunktet for det meste af mit online liv. Måske ikke kun modebranchen, men forbrugskulturen generelt.

Jeg har studeret Fashion Management og kunne slet ikke se mig selv som en del af branchen, hvis jeg ikke aktivt arbejdede for at ændre den til det bedre. Min yndlingsbeskæftigelse er at snakke med passionerede designere, som gør netop det – jeg ønskede engang, at jeg kunne arbejde for en af dem, men nu ved jeg, at jeg lægger min energi bedre i formidlingen.

Bedremode, rockpaperdresses, bæredygtig mode, iværksætter

Johanna Stenstrup i en regnjakke lavet ud af gamle plastikflasker

Hvad gør du for at mindske dit eget CO2-aftryk?

Det bedste jeg, og alle andre kan gøre, er at nedsætte vores forbrug. Danskerne køber i gennemsnit 16 kg tøj om året. Og et gennemsnitligt par bukser vejer måske 600 gram, så det er ret meget tøj! Med genbrug er jeg nok også selv deroppe ad, så jeg har stadig lang vej endnu, men det er noget, jeg hele tiden tænker på. Jeg synes, det er svært som blogger og modeformidler, for begrænsning er så kedelig. Omvendt tror jeg, at de fleste bliver gladere med en mindre garderobe.

Når jeg så shopper, hvilket jeg jo lige har indrømmet, at jeg gør, så har jeg tre shopperegler som jeg prøver at overholde. For at jeg kan anskaffe mig et stykke tøj, skal det opfylde én af disse regler

  1. Det skal være genbrug. Genbrug er ganske miljøvenligt især hvis det erstatter et nykøb, fordi så skal der ikke bruges resourcer på nyproduktion.
  2. Det skal være lavet af et mere miljøvenligt materiale. Det kan fx være GOTS certificeret bomuld, genanvendt polyester eller hør som næsten ikke kræver noget vand i dyrkningen.
  3. Det skal være lavet under gode forhold. Det kan fx være fairtrade eller på anden måde dokumenteret bedre forhold. Det er fx grunden til, at jeg køber Ecco-sko, fordi de altid scorer højt, når skofirmaer bliver tjekket for arbejdsforhold fordi de, imodsætning til næsten alle andre tøjmærker, ejer deres egne fabrikker.
Det er nemt at købe nyt, både for the thrill, for at følge med andre og for at føle sig smart. Vi kunne godt tænke os at se tre af dine favorit-pieces i garderoben. MEN – de tre items skal være minimum tre år gamle – og du skal have brugt dem minimum én gang hver den sidste måned. Fortæl os, hvad historien bag dem er?

Uh det er svært, for jeg har skiftet rigtig meget ud i min garderobe de sidste tre år. Det er også svært, fordi jeg kører med Capsule-systemet, og derfor får meget af mit tøj en pause ca halvdelen af året. Men så bruger jeg det ekstra den halvdel, hvor det er fremme. Men jeg har prøvet at finde tre pieces. To af dem er sorte, for selvom jeg elsker farver, er sort en meget holdbar farve i min garderobe; nogle kalder faktisk sort den mest bæredygtige farve fordi den har så lang æstetisk holdbarhed.

Bedremode, rockpaperdresses, bæredygtig mode, iværksætter#1 piece

Mine chelsea boots fra Ellos er nææsten 3 år gamle, og i 7 måneder af året har jeg dem på flere gange om ugen. De er lavet i vegetabilsk garvet læder, og jeg har fået dem forsålet to gange allerede.

Bedremode, rockpaperdresses, bæredygtig mode, iværksætter#2 piece

Min sorte blazer fra genneren i Arden. En overgang havde den nitter på kraven; dem havde jeg selv sat på fordi jeg lyttede meget til Avril Lavigne. De kunne heldigvis tages af igen.

Bedremode, rockpaperdresses, bæredygtig mode, iværksætter#3 piece

Boyfriend jeans fra Nudie Jeans; det var mit første par økologiske jeans, og de er en fast del af min sommer garderobe. De er fine både +/- 3 ekstra kilo på mine lår.

Tre korte:

Hvad er den største tendens denne vinter?

Farverig strik – og hvis du kun køber en, har du råd til at købe den fra et af de mange bæredygtige strikfirmaer hvor du ved at både dyret og dem som arbejder der har haft det godt.

Hvilket tøjmærke beundrer du allermest?

Aiayu – jeg var i praktik der i 2016 og har så meget respekt for deres arbejde. De er så gennemførte i deres værdier og deres udtryk. Og samtidig formår de at tjene penge; ikke bare selv men også for deres leverandører, som de har lange udviklingssamarbejder med.

Hvilket stykke tøj bør alle kvinder have i deres skab?

En god økologisk t-shirt. For mig skal den være sort. God kvalitetsbasics får alt andet til at se godt ud.

6 kommentarer
  1. Spændende læsning. Jeg vil da ind og følge Johanne nu 🙂
    Halvdelen af min egen garderobe kommer selv fra genbrug, har jeg fundet ud af, og det eneste, jeg oftest køber fra ny, er jeans, for det kræver godt nok held at finde dem brugt.

    1. Hørt. Og jeans der er sendt til genbrug er ofte de lidt skøre med trompet-vidde, kæk slid-effekt på lårene eller i en skør farve 😀 haha. Langt mellem snapsene på jeans fronten!

  2. Så fedt at du har lavet et indlæg med Johanne! Jeg har fulgt med hos hende i nogle år, og hun gør det virkelig godt! Så passioneret. Jeg er sikker på, at hun har stor indflydelse på mange – og har også haft det på min bevidsthed omkring garderoben, og deraf ændring af shoppevaner 👍🏼

Læg en kommentar