Ulykkelig baby: Vi skal begge lige lande, del 2 - ROCKPAPERDRESSES
Ulykkelig baby: Vi skal begge lige lande, del 2

Hvordan går det egentlig med den lille baby? Som slet ikke er så lille mere! Ja I er flere, der nysgerrigt og omsorgsfuldt spørger ind til ham. Den lille dreng, der kom til verden med et brag, og måske også derfor har haft nogle svære første måneder.

Hvordan har han det? Og jeg det?

Han er verdens dejligste baby. Der griner, smiler. Der griber ud efter mig, efter legetøj, som er sej til at sove lur – og som jeg kender. Det er det dejligste ved at tiden går, vi kender hinanden bedre og bedre.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok WIchmand, rockpaperbaby

Han var virkelig, virkelig ulykkelig de første to måneder. Jeg kunne ikke tage tøj på og lægge ham på sengen, uden han stak i et hyl. Jeg havde en del uger, hvor jeg slet ikke bevægede mig ud, i hvert fald alene, fordi jeg ikke orkede, hvis han blev ulykkelig ude. De fleste andre babyer vi hang ud med, de var så stille og rolige, og det var ligesom mit sammenligningsgrundlag. Jeg følte, jeg gjorde alt det (for mig) “rigtige”, vi samsov (og gør det stadig), jeg “fri-ammer” (det har jeg for nyligt lært det hedder, når man ikke holder sig 3-timers-intervallerne men ammer, når baby giver tegn) og så har jeg viklet. Jeg har gjort aaalt, jeg kunne for at etablere ro, tryghed, faste rammer, og følt mig meget “moderne mor”-agtig – men uden det har hjulpet.

Men der skete noget næsten magisk omkring de to måneder. Jeg ved egentlig ikke, om jeg kan tilskrive det magi, for vi prøvede at være rimelige aktive i en bedring af ham. For vi besøgte Babytjekket/Julie, der står bag, ad tre omgange. Han fik en blanding af fysioterapi og kraniosakralterapi, og der skete altså noget fantastisk med ham. Både i hendes hænder, han blev så salig. Men også efterfølgende. Der var en del forskydninger her og der og en masse anspændthed omkring hofterne – det giver sådan set god mening, nu han lå fast ret tidligt med numsen nedad. Det tror jeg virkelig på, har haft en fantastisk indvirkning på ham og givet ham følelsen af at “lande” i sin egen krop.

Fra de to måneder begyndte han at tage nogle længere lure, længere end de 20 minutter eller 40 minutter var vi heldige før. Især barnevognen udenfor begyndte at du for ham. Men også slynegvuggen indenfor! Det er helt sikkert ikke dér, han tager sine lange stræk, men den er super til en pre-dinner-lur fx. De kortere ad 20 minutter til en time, max. Han er stadig en sulten type, som skal have mad minimum hveranden time – og helst fra begge boobs. Et helt bryst og lige en top off fra det andet også. Hans sindssyge snotstart, seriøst de to første måneder var han så vanvittigt snottet – det er også væk. Og så har han klart fået nogle rutiner; formiddagsluren, der gerne tager et par timer bliver han rullet, eftermiddagslur, predinnerlur og så bliver han puttet hver aften ca. 19.30 og sover ca. 20.00. Han sover ikke igennem (det, siger man vist, betyder sammenhængende fem timer) og jeg ammer også hveranden time om natten – ca.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok WIchmand, rockpaperbaby

Han elsker, når jeg laver sjove lyde og skøre ansigter, og griner på sådan en grrr-måde, uden vokaler, men med hele krydderen oplyst af lykke. Han er nærmest sprunget en størrelse over, fra 56 til 68 og har en søøød rund lille babymave og et par halve elastikker på lårene. Men lang og slank. Han tager det helt roligt, når Frida kysser ham i hele hovedet, og hun er virkelig glad for ham. Han er dybt fascineret af fjernsynet, og vi prøver at undlade at lade det køre, mens vi er sammen med ham. Og så har han sin fars bekymrede mine, hvor hele panden krøller sammen, når han enten er utryg eller træt. Han hader at blive puttet men det er vist også alderen og lidt separationsangst, der spiller ind. Han elsker til gengæld sit puslebord, som vi også har gjort virkelig hyggeligt, synes jeg. Han er stærk i benene og elsker at stå på mine lår, og han fik ros for sin ro og afslappethed i svømmehallen i dag – vores første tur. Jeg er dybt, dybt forelsket i mig og intet i min krop har lyst til at forlade ham. Jeg har stadig ikke været ude uden ham i mere end 1-2 timer.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok WIchmand, rockpaperbaby

Jeg har efterhånden lært, at hans lunte ikke er så lang. Han er meget vokal i sit udtryk, og han har ikke så mange mellemgear, hvor man fx lige kan nå at hive overtøjet på og binde halstørklæde. Når han er træt, så skal han ud i den vogn, NU! Når han er sulten, så er det NU. Men det er også helt okay – fordi nu ved jeg, han er sådan. Det er det, jeg mener med, det bliver lettere og lettere, fordi jeg kender ham.

Og mig? Jeg har egentlig hele tiden følt, at det bekommer mig relativt nemt at være mor – eller naturligt er måske mere ordet. Jeg er så benovet over, den ressource der ligger så dybt i mig, min intuition omkring ham, og hvad der skal til. Hvad han har brug for. En ressource jeg jo aldrig har prøvet at bruge før, men bum; “det kan jeg også”. Sådan føles det i hvert fald. Jeg bliver også mere og mere afslappet omkring hans gråd, fordi jeg kender den – hvilken der gør rigtig ondt i mit hjerte, og hvilken der mest af alt er hans sprog.

Jeg skal ærligt indrømme, måske også fordi han græd så meget de første to måneder, så havde jeg virkelig svært ved, når Adam prøvede at tage over. Jeg havde helt sikkert øjeblikke, hvor jeg blev lidt spids og bare tog over igen eller rettede – som jeg ellers havde forsvoret, jeg ville. Men det er forsvundet fuldstændig – både i kraft af at Eddies gråd er stilnet mere af. Men jeg kan også bare mærke den kæmpe forskel, det har gjort, at Adam er på barsel. De er begge to blevet betydeligt tryggere ved hinanden, og selv om det stadig er mig med madpakken (og derfor mig, der stadig er nummer 1), så er Adam klart steget i graderne hos ham. Det er så sindssygt dejligt at opleve – det betyder virkelig meget at være så meget sammen om ham.

Vi er på rette spor, og jeg er ved at sprænge af lykke om morgenen, når han ligger og griner og pludrer. Selv om jeg godt liiige kunne ønske mig, at det var senere end fem-seks stykker. Vi prøver at trække den til syv. Jeg er også nået til den erkendelse, at jeg aldrig bliver mig igen på den måde som før. Selv hvis jeg går ud, så tænker jeg ikke på andet end ham. Hvert et fiber i mig er hans på en eller anden måde, som om jeg er tryllebundet. Det finder sikkert sit leje, men jeg er så over the moon lykkelig for ham. At det lige var ham vi fik. Min dejlige lille Lamaze-elskende dreng.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok WIchmand, rockpaperbaby

17 kommentarer
  1. Hvor er det bare en skøn beretning. Jeg tror egentlig det er sådan alle burde lande som nybagte forældre. Det at lære sit barn at kende, lade dem lære at kende sig selv, verden og os at kende og ikke mindst, skal vi lære os selv at kende i rollen som forældre.

    Jeg tror, at når alt dette lykkedes; så er det bare en drøm at være forældre -selv når bleen ikke holder, når kl. er alt for tidligt eller når baby ikke lige vil sove., som det passer ind 🙂

  2. Sikke en deeeejlig update. Det må være så vildt at en “fremmede” flytter ind – synes jeg 😳 Altså, når jeg engang selv skal, tror jeg sgu jeg vil blive en kende rundtosset. En ny beboer – helt igennem skøn og stadig kender man ham ikke😁 Det er da noget af en opgave. Godt vejen dertil går støt fremad pt., og at der er godt med grin og fange mellem de (halvkorte) lure 🌟

  3. Så fint et skriv. Jeg er stadig over the moon. Og den ældste er 5 år! Kærligheden vokser faktisk bare 🙂

  4. Det lyder fuldstændig som herhjemme. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad det var, der gjorde hende så hidsig, men det begyndte at vende omkring de 7-8 uger. Nu er hun knap 5 måneder, skal stadig ammes fra begge bryster, kan blive vildt sur vildt hurtig, men hendes gemyt er bare et helt andet. Det er som om, hun er gået fra hele tiden at være sur som grundtilstand til nu at være glad. Nogle gange tænker jeg, hun bare har fundet andre måder at udtrykke sig på, end da hun var helt lille. Dejligt er det i hvert fald. Og det giver en kæmpe frihed, når ens barn pludselig kan acceptere at blive lagt i en barnevogn.

  5. Dejlig beskrivelse! Og hyggeligt at få et billede af Eddies personlighed 🙂 Hvis du på et tidspunkt kan lokkes til at skrive lidt om samsovning, vil det være dybt værdsat. Jeg er nemlig højgravid og læser lige nu lidt omkring baby’s sovevaner og sikkerhed. Samsovning lyder meget tillokkende pga. nærheden og hud mod hud, men jeg er samtidig angst for min datters sikkerhed, hvis jeg rammer hende, eller hun komme til at ligge på maven. Jeg har ikke læst nok om samsovning endnu, men jeg tror dine tanker om det vil være et rigtig godt sted at starte 🙂 I det hele taget ville jeg elske at læse mere om din hverdag med baby – f.eks. hvad der fungerer for jer, og hvordan I skaber en rytme. Men jeg er selvfølgelig helt med på, at du skal ramme mange slags læsere og primært ønsker at holde fokus på mode og det personlige.

    1. Hej Maria,
      Jeg har en baby på 4 måneder og har ikke praktiseret samsovning, så den del må C. hellere redegøre for 🙂
      Jeg ville bare lige skrive, at jeg ville ønske, jeg havde svøbt vores dreng fra starten. Nu har jeg efterhånden mødt en del mødre, og der er altså et klart mønster, hvor dem der svøbte baby fra starten bare har de babyer, der sover bedst, de længste stræk og har lettest ved at blive puttet.
      Der er ingen tvivl om, at det er det, jeg vil lave om, hvis vi får en mere. Svøb og slyngevugge.
      Held og lykke med maven og tillykke ❤️

      1. Mange tak for dit input Anna <3 Jeg har faktisk købt to svøb allerede, så din kommentar giver mig kun mere lyst til at prøve det. Så skal jeg bare finde ud af at folde/svøbe rigtigt 🙂 Slyngevugge kender jeg også flere som er rigtig glade for.

        1. Har aldrig brugt slyngevugge eller svøb – min dreng sov alligevel lure på 2-4 timer flere gange dagligt. Mit bedste råd er at vente med at købe alt muligt dyrt indtil baby er der og i får en fornemmelse af hvad der dur. Ellers lån af venner hvis du har den mulighed.
          Og så stol på dig selv 😊

          1. Tak for tippet – det har du ret i 🙂 Man kan hurtigt købe sig fattig, og som førstegangsmor er det svært at vide, hvad som er nødvendigt eller overflødigt. Jeg stoler egentlig også på, at jeg vil være god til at fornemme min baby’s behov. Det er mere et led i den mentale forberedelse at sætte mig ind i de forskellige muligheder.

    2. Hej Maria! Et tip til samsovning : køb en babynest og hav i sengen hos jer. Så er baby tæt på og det er nemt at amme osv, men det hjælper på ligger-jeg-mig-på-baby-angsten. Hvilket man ikke gør, men man alligevel er pisse bange for. Jeg har også flere veninder som har været rigtig glade for en bedside crib, tænker det fungerer lidt på samme måde som nesten.
      Hvis man tager Sundhedstyrelsens guidelines til sikker samsovning alvorligt og fx ikke har alle mulige løse tæpper, puder, husdyr etc i sengen, så er jeg personligt helt sikker på at det er det bedste for baby – og for mor ikke mindst! Jeg har i hvert fald sovet en million gange bedre med min baby hos mig, end den første nat på barselshotel, hvor jeg troede det var “rigtigst” at lægge baby i den udleverede plasticvugge.
      Held og lykke med det hele <3

      1. Tak for dine input Lykke <3 Jeg har overvejet babynest, men så blev jeg ‘advaret’ om sikkerheden, fordi baby kan komme til at vende hovedet ind mod den tykke pude/rand. Det skal ikke være nemt 🙂 Men uanset vil jeg finde en løsning, så min datter kan ligge tæt på os. Det bliver nok mere overskuligt, når hun er her, og vi kender hendes behov.

  6. Dejligt at høre, at han trives meget meget bedre nu 🙂
    Det var en god behandling I fandt til ham. Det er altid dejligt at se, når noget virker.
    Nyd hinanden i jeres tempo 🙂

  7. Hvor er det et skønt indlæg (også for os uden børn) – så fyldt med kærlighed!
    Haha! Og så elsker jeg virkelig det sidste billede af E og A. Det er jo så meget mini-Adam med den mimik der.😄

  8. Det lyder altsammen bekendt. Både det
    svære og alt det gode.

    Han er simpelthen så charmerende, ham Eddie. Og han ligner jo sin far som bare pokker 😍

  9. Tak for en dejlig update. Jeg har en datter på samme alder og jeg tog mig selv i at sidde og nikke genkendende hele vejen igennem teksten (bortset fra den forbedrede søvn :/).
    God dag her fra 🙂

  10. Min er 19 måneder og jeg bliver kun mere forelsket og fascineret over, at jeg (okay vi) har lavet lige præcis ham med alle hans finurligheder. Selv nu, hvor egen vilje viiiirkelig træder frem og mor og far testes, så bliver den lille gavtyv simpelthen kun dejligere (også efter søvnløse nætter) børn er livets gave!

Læg en kommentar