Balancen og et tak (og lidt motivation) - ROCKPAPERDRESSES
Balancen og et tak (og lidt motivation)

Jeg har lyst til at starte uge med at sige et kæmpe mega TAK til jer. Der er så gode vibes og hjælpende hænder omkring min blog og insta i øjeblikket. Det har der egentlig været længe, nok altid, men jeg sætter bare ekstra ekstra stor pris på det i denne her tid, hvor jeg forsøger at finde balancen mellem at være mor, kæreste og arbejde igen.

Min tid er slet ikke optimeret endnu, og det giver jeg den fuldstændig plads til ikke at være. Det er død kedelig altid at gå for #effektivitet og #travl – og det hænger faktisk bare slet ikke sammen med en baby. Jeg kender aldrig helt min tid, og så længe han er vågen, så forsøger jeg at prioritere ham efter bedste evne.

Jeg har haft en periode med virkelig dårlig samvittighed overfor ham, at jeg ikke kan være 100 % tilstede – men også overfor jer, fordi jeg ikke altid når alle kommentarer trods ambitionen om det. IMO så lever en blog bare fedest, når der er pingpong og ikke kun ping den ene vej. Altså i kommentarfeltet. For ikke at tale om overfor Adam – jeg går og pønser på et lille hjertesorgsindlæg til jer. Og et “ting de ikke siger om en fødsel”. Og mere pension! Og flere outfitbilleder! Og et vikleindlæg. Og et togrejseindlæg – vi tager nemlig vores første togrejse i næste uge, uhhh! Jeg har så mange indlæg i mit hoved, at jeg noterer dem i min notesbog på telefonen, så de kan komme ud gennem fingrene, indlæggene, når tid er.

Men selv om jeg måske ikke altid er helt så til stede alle vegne, som jeg plejer, så griber I stadig indlæggene og kommenterer, giver feedback og mig mere at tænke på. Det er dét, der gør det sjovt. Så tak! Jeg er så vild med jer. “Får du ikke meget lort fra folk på nettet?”. Det sker faktisk ikke særligt tit, der sniger sig en lort igennem brevsprækken. 99,99 % af jer er mega nice, seje, motiverende, kloge og kærlige. Og jeg har altid sagt, jeg har de bedste læsere. Det har jeg stadig.

Nu vil jeg tage tøj på og hoppe ud af døren. Jeg har et møde med L’Oréal og en træning bagefter. Og så er det tilbage til baby og computer. Hver ting, sin tid.

Hav en vidunderlig mandag – og har I brug for lidt benzin til motoren og awesomeness, så se lige denne her NIKE reklame, der udkom i går. POWER!

foto ALONA VIBE

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

15 kommentarer
      1. Den skal jeg have købt Marina, tak! Jeg fik også de vildeste kuldegysninger og en klump i halsen. Det er så mega rigtigt og vigtigt. KH

  1. Glædelig mandag i lige måde!

    Glæder mig til at høre om togrejse-planerne – gerne hvad budget sådan en idé løber op i, sådan nogenlunde of course – har simpelthen ingen ide, og synes ellers ideen er så god 😀⭐️.

    – A

    1. Jeg er sgu lidt overrasket over hvor dyrt det var 😀 Vi skal bare til Stockholm men vi var altså ude i 4000 kroner for tre mennesker… Av! Men jeg glæder mig til at skrive lidt om oplevelsen! Kh

  2. Selv tak – dine indlæg er så spændende for tiden, så meget kommentering er vist din egen fortjeneste 🙂
    Lyder spændende fremadrettet også.
    Måske kunne der komme en enkelt kommentar på outfit posts, hvis noget er ammevenligt.
    Jeg er i ammetøjkrise 😉
    Bedste hilsner C

    1. Det er jeg SÅ glad for, mega mega dejligt at høre. Sjovt hvordan man selv er så selvkritisk, at jeg virkelig tit tænker på, om det nu er spændende nok eller om jeg er blevet for meget af samme smøre. SÅ dejligt. Tak <3 KH

  3. TAK for den reklame!! Jeg sidder her med tårer i øjnene, fordi jeg synes, den er så relevant. I øjeblikket kæmper jeg rigtig meget med at finde ud af min plads som kvinde i vores samfund. Jeg er meget lykkelig for mit liv og mine valg om at få børn, så det er ikke den slags kamp… Det er bare det, at siden jeg har fået børn, har jeg oplevet min plads i hierakiet på arbejdsmarkedet ændre sig. Særligt har jeg oplevet mine kvindelige chefer mellem linjerne tale enormt meget ned om mine prioriteringer og insinuere på det kraftigste, at man ikke er det samme værd på en arbejdsplads, når man samtidig vil være der for sine børn, mens de er små. Jeg bliver så trist af at tænke på det, og jeg føler ikke, der er plads til mig, selvom jeg er vild med at arbejde 😔

    Det selvstændige liv trækker i mig. Jeg ved du har været om det før, men jeg ville elske endnu mere indhold om at være selvstændige kvinde. Startup, drift og alt det der. Det er SÅ inspirerende, når du deler og viser, hvor meget power der er i kvinder – OGSÅ når de har børn og familie ❤️ Der er sikkert mange kvinder som mig, der godt kunne tænke at stykke deres arbejdsliv mere selvstændigt sammen, men mangler inspirerende ord som skub til at turde tage springet 😊

    1. Vedr. det du skriver omkring en kvindes værd på en arbejdsplads efter børn 🙂
      Man ER bare ikke det samme for en arbejdsplads, når man har (små) børn. Sådan er det. Og jeg forstår det faktisk godt fra arbejdsgivers/arbejdspladsens side. Ikke at det på nogen måde giver ret til at tale andre ned, selvfølgelig. Jeg har ikke selv børn, men jeg har oplevet kollegaer få dem og derfor også observeret ændringen. Alting er med “det har jeg ikke lige fået kigget på endnu”, “skal nok give mere information senere, når jeg lige har fået koordineret” eller “ville gerne hjælpe, men jeg skal hente børn i dag” osv.
      Så jeg synes din idé, Helle, med at starte som selvstændig, kunne være en rigtig god idé – men også presse lidt på for at få arbejdsmarkedet bedre indrettet til børnfamilier med fx nogler flere deltidsstillinger og større fleksibilitet. Hvad tænker I?

      1. Det er virkelig en interessant observation, Anna. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om personerne i dine eksempler er mænd eller kvinder? Min mand oplever nemlig ikke den samme modstand som mig i sit arbejdsliv, til trods for at han er ligeså meget på i dagligdagen mht børnene, som jeg er. Jeg kan altså ikke lade være med at føle, at det handler mere om en forudindtaget holdning til køn frem for dét at have fået børn.

        1. Det er jeg fanme ked af at høre Helle. Du kan tro, jeg gerne vil skrive mere om det. Meget, meget gerne. Det er fantastisk at være selvstændig men det har også sine sider, som kan være svære. Men sådan er alt jo. Jeg går igang med det samme! KH

  4. Synes alle dine indlæg-idéer lyder som noget jeg gerne vil læse. Særligt fattede jeg interesse for “hjertesorg”-idéen. For det er nogle af de tanker jeg går og tumler med her præ-baby. Hvordan bliver det mon, for det bliver jo anderledes. Og det er bare guld værd at kunne spejle sig i andre. Kh

Læg en kommentar