Barnedåb - hvor og hvordan? - ROCKPAPERDRESSES
Barnedåb – hvor og hvordan?

Første gang vi sådan rigtigt holder en fest for en anden! I går til Eddies barnedåb, og det føltes vanvittigt voksent. At vi skulle holde tam tam i hans navn – bestemme maden, tøjet, location, gæsterne. Hvem vil Eddie mon gerne se? Hehe… Stadig mest nok bare os. Og så også lige tage regningen til slut. Hvorfor det føles så voksenagtigt, ved jeg ikke helt. Måske fordi det er det? Alt det her med at træffe beslutninger på en andens vegne, fra vuggestuevalg til barnedåb – åhr mand!

Men det gik godt, Eddies dåb. Det hele blev planlagt rimelig hurtigt, vil jeg sige. Vi var meget i tvivl om, hvad og hvornår og hvordan vi skulle gøre det. Vi ville allerhelst gøre det så billigt og godt som muligt – allerhelst lave tamtam i vores gård, men der går nogle måneder, før den er god. Og så syntes jeg lidt, at “dåben” gik af, hvis han nærmest selv kunne gå til døbefonden (arg, nok er han fremmelig men gå kan han nok ikke til sommer!).

Vi besluttede kun at invitere de aller, allernærmeste, og det var virkelig svært at skære. Som altid. Men det var ca. 20 familiemedlemmer – kun forældre, søskende og bedsteforældre. Og så 15 venner. Og så alles børn – vi kom alligevel op på 52. Men det var en dejlig størrelse.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

Vi var i kirke klokken 10.00 – den vi også blev gift i. RET hyggeligt. Og alle var inviteret med, hvis de ville med. Prædiken var liiidt lang og noget mørk – her kommer vi med vores livs lys, og så taler vi kapitalisme og hovmod, hehe… Men det var med udgangspunkt i søndagens tekst ifølge den danske folkekirke – så ikke noget unormalt. Det var bare lige dén søndag, vi ramte. Og så var der helt enormt mange salmer, 8-9 stykker. Og lange. tilmed. Det elsker jeg normalt, den gamle kirkesanger jeg er, men når vi skulle sikre os, at han var okay, ikke for varm, ikke for overvældet – så var det bare længe at prøve at sidde stille. Vi måtte gå ud et par gange og lige få lidt kølig luft i baglokalet.

Vi endte begge med at komme ud af kirken og ikke helt fatte, hvad der var foregået, haha. Vi kunne slet ikke koncentrere os om hverken salmer eller dåb. Vi var så fokuserede på, om han var okay. Præsten havde også ladet os vide på forhånd, at visse medlemmer af menigheden ikke brød sig om larm i kirken, så vi måtte gerne fortrække, skulle han blive utålmodig med os. Lidt pres – han er jo bare en baby og en snakkende en af slagsen.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, RockpaperbabyMen hele den der ‘overrumplethed’ prægede os begge hele dagen. Jeg har ladet mig fortælle, at sådan er det totalt at holde noget med børn. Det er svært at være vært og mingle og hygge og være casual cool, når den ene hjernehalvdel hele tiden har et øje på baby/barn. Er de okay? Det tror jeg kom lidt bag på mig. Kun at være halvt tilstede. Der var SÅ mange indtryk for ham i går; musik, larm, alle der vil dikke, hilse, nusse. Hvornår sov han sidst? Skal han sove igen?

Men han klarede det sindssygt flot. Min mor og svir gik med et par gange, og så hang han ellers på os. Selv om han helt sikkert også var klar til at skulle hjem. Så snart vi skulle derfra kom jeg ham i vikle, så han kunne få ro og mit hjerte at lytte til, og så faldt han i søvn på sekunder.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

Selv om jeg var halvt til stede og Adam ligeså – det må til sammen give én fuld tilstedeværelse, ikke? Ja, så var det en skøn dag. Det føltes faktisk også lidt som en optagelse i et nyt liv, i et nyt kuld. Børnefamilierne. Alle dem med børn, der hele tiden holdte øje, tyssede på ungerne, hyggede sig. Nu var det også os! Vi har jo bare været i vores egen lille bobbel primært og ikke rigtig været til tamtam, sådan vist ham frem, været så meget blandt andre børnevenner. Det føltes særligt. At blive officielt meldt ind i det ståhej – rørende.

For ikke at tale om alle de helt vidunderlige, varme kort han fik. Der var så mange ord til ham; ‘ønskebarnet’, ‘mirakelbaby’, ‘dig har vi ventet længe på’. Jeg græd mig alle kortene igennem og stoppede hurtigt med at læse op. Så meget kærlighed samlet på et sted, til os og til ham. Ligeså halvt vi var til stede, ligeså dobbelt livsbekræftende. Det var det virkeligt.

Men det gik godt, Eddies dåb. Det hele blev planlagt rimelig hurtigt, vil jeg sige. Vi var meget i tvivl om, hvad og hvornår og hvordan vi skulle gøre det. Vi ville allerhelst gøre det så billigt og godt som muligt - allerhelst lave tamtam i vores gård, men der går nogle måneder, før den er god. Og så syntes jeg lidt, at "dåben" gik af, hvis han nærmest selv kunne gå til døbefonden (arg, nok er han fremmelig men gå kan han nok ikke til sommer!). Vi besluttede kun at invitere de aller, allernærmeste, og det var virkelig svært at skære. Som altid. Men det var ca. 20 familiemedlemmer - kun forældre søskende og bedsteforældre. Og så 15 venner. Og så alles børn - vi kom alligevel op på 52. Men det var en dejlig størrelse. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

Vi gjorde det sådan, at vi var i kirken fra klokken 10-11. Derefter listede vi med forældre og søskende ned på Karmaman på Frederiksberg Allé, som vi kender ganske fint. Her havde vi holdt det helt simpelt; vi fik vegetarmad. En solid bygotto med vesterhavsost og svampe og så pølsehorn til ungerne. Reelt lækkert skulle vi selv sige det, dog kom maden liiidt sent på bordet, så vi kunne først sætte os 12.15. Lidt presset når resten af gæsterne var inviteret til kagebord klokken 13.00. Men det gik!

Så kom resten af læsset; kageholdet, som jeg vist fik dem kaldt, klokken 13.00. Nogen havde været i kirken og så gået ud til en lille frokost i nærheden i mellemtiden. Andre kom først til kagen. Men det fungerede rigtig fint. Der var semlor fra Bageriet Brød, fire smukke kager fra Granny’s (som Karmaman får kager fra – så den del stod de for at bestille), og så en stor dåbskage lavet af Cakelicious Copenhagen (reklame – denne var en gave til Eddie! Resten af gildet har vi fuldt ud betalt uden nogen former for rabat eller særaftaler).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

Jeg ville gerne have haft A Table Story til at finde på service, men ærligt talt? Jeg orkede ikke det mindste koordinering. Det skulle være heeelt, helt simpelt. Jeg havde derfor købt tre guirlander hos Mark&Waldorf, som passede lidt i konfettifarverne og -mønstret til de sjove regnbuefarvede brudeslør, som jeg havde købt hos Stalks & Roots i Torvehallerne. Et kæmpe gigantisk bundt for 400 kroner, der både rakte til alle bordene, toilet osv. på Karmaman. Og så har jeg faktisk stadigvæk en stor buket hjemme. Jeg havde købt Twister, malebøger og blyanter i Tiger for 150 kroner, så der var lidt at tage sig til for ungerne. Jeg havde fundet kæmpe bogstaver hos Partyking – og sparet helium væk. I stedet blev de pustet op og hængt på snor. Jeg havde overvejet at lave “slå katten af tønden” med børnene, men igen; keep it simple. Jeg havde ikke overskud til for meget ‘arrangeren’, men det havde også hindret de voksne i at slappe rigtigt af.

Alt i alt en herlig dag, omend vi begge, Adam og jeg, havde følt os lidt ved siden af os selv og haft lidt svært ved at være tilstede. Det var så smukt. Solen kiggede frem hen på eftermiddagen. Ungerne havde leget på kryds og tværs. De voksne fik kaffer og hang ud. Jeg vil kalde det for Eddies første succesfulde matinée.

Henad 15.30 luskede vi hjem, og så gik vi en laaang tur på tre timer næsten med Frida for at få lidt frisk luft i kinderne og tog pizza med hjem på vejen. Helt perfekt punktum til en lang og smuk dag. 20.30 var vi helt færdige og lagde os i seng.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

eddiesdaab13
eddiesdaab10
eddiesdaab3
eddiesdaab2
eddiesdaab9

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

14 kommentarer
  1. Hvor ser det hyggeligt ud ❤️
    Vi havde navngivningsfest for vores dreng forrige søndag, og jeg var inde på noget af det, du skriver om i talen. Hvor dejligt det bliver med børnefødselsdage, sommerhusture og lignende med venners børn, der leger med hinanden og forældre, der puster ud sammen med et glas vin i hånden imens. Shit jeg glæder mig til den del af livet, der kommer nu altså.
    Jeg kender i øvrigt alt til det der med at føle, man er halvt til stede 😂 Jeg overlod babyen fuldstændig til min mor til navngivningsfesten, og jeg tror, det er første gang i fem måneder, at jeg har kunnet føre hele samtaler med andre voksne uden at tabe tråden. Hurra for bedsteforældre altså 😊

    1. Det lyder SÅ dejligt Anna, at kunne fordybe sig lidt i selskabet og føle sig tilstede. Din mor har sikkert hygget sig gevaldigt med baby. Stort til lykke! KH

  2. Ser virkelig smukt ud!
    Vi ventede med dåb til vores Felix var lige lidt over et år fordi der først kom overskuddet til at holde fest og det kunne holdes i Island hvor jeg kommer fra😁 min mor havde strikket en dåbskjole som han fik på dog kun til at det kunne tages billeder fordi han kravlede rundt og op til præsten🙈 det kunne også noget ❤️

  3. Åååh dåb! ❤️ Det er den dejligste fest, og hvor lyder Eddies helt perfekt 😍 Jeg er ret sikker på, at når indtrykkene lige er sunket ind, så husker I mere fra dagen, end I føler, I gør nu. Mine piger skal døbes om en måned, og efter at have læst dette indlæg glæder jeg mig endnu mere ❤️ Det er sådan en stærk oplevelse at alle ens kæreste mennesker er mødt op for at fejre ens barn. Det glemmer man aldrig 🥰

  4. Jeg er sådan helt lettet over at i også var ved siden af jer selv! Det eneste jeg NOGENSINDE har været vært for er mine børns barnedåbe. Og det har været lige svært hver gang. Sådan lidt off og forvirret og ikke rigtig til stede.

  5. Det lyder som om, I havde skabt de fineste rammer for jeres søns dag og havde de bedste intentioner. Jeg bliver lidt harm, når jeg læser, hvordan kirken håndterede forløbet. Jeg synes virkelig, at det er dårlig markedsføring, at en præst påpeger, der ikke må være larm. I en tid hvor folkekirken taber medlemmer og er nødt til at forny sig for at fange nye generationer, er det simpelthen så forkert at behandle et ungt par på den måde. Jeg tror, jeg havde sendt et brev til præsten, hvor jeg beskrev oplevelsen. Måske får I ikke noget ud af det, men i det mindste får
    præsten at vide, at her var rent faktisk nogle unge mennesker, som mødte op i kirken med åbne øjne og et lyst sind, og at oplevelsen ikke ligefrem fik jer til at komme mere i kirke. Hvilllet vel præsten ellers kunne håbe. I dukker op i kirken lykkelige og stolte med familie og venner. Hvorfor udnytter præsten dog ikke det til at vise kirken fra sin bedste side og bruger sin prædiken på både at hylde livet og glæden og sætte fokus de udfordringer, som vi alle kommer til at møde på
    livets vej. Børn er livets salt, de skal sgu da ikke forlade kirkerummet, hvis de larmer. Det er godt nok heller ikke i Jesus ånd om: ‘lad de små børn komme til mig’.
    Det burde præsten have at vide. En helt fejlagtig og gammeldags taktik. Og kedeligt for jer at de skulle være Eddies første møde med folkekirken. Kh

    1. Åh jeg tænkte nøjagtigt det samme. Da vores søn blev døbt var det helt modsat, hvad vores præst sagde til os. “Der skal naturligvis være plads til alle, og derfor må små børn også gerne sige noget, hvad end de er glade eller kede af det”. Alle børn måtte også komme til døbefonden og de havde valgt nogle korte salmer fordi der var tre børn det skulle døbes, så det ikke trak fuldstændig i langdrag.

      1. ENIG! Simpelthen så misforstået af den præst og kirke. Alle de seneste barnedåbe, jeg har været til, har børnene været helt oppe og kigge ved dåben. Der er jo altid vildt mange børn og forældre i kirke sådan en dag, hvad ligner det at der ikke må være larm??? Jeg bliver helt harm.

        1. Jeg studsede også over det. ‘Der må ikke være larm’. Som forældre trækker man sig jo helt automatisk selv hvis der går totalt sirene i den fra barnet, men snak, pludren og lidt brok skal der være plads til. Fra både voksne og børn.
          Min datter blev dåbt samtidig med at hendes far og jeg blev gift og der havde præsten selv fået den ide at min niece da kunne få rollen som ‘tørre hår’-pigen. Hun var så glad og så stolt og stod og vinkede og kiggede intenst på præsten at det næsten var et lige så stort øjeblik som dåben af min datter.

      2. Vores præst var også fantastisk god til at håndtere det. Han kom på besøg og mødte vores datter før dåben, og tog det i strakt arm, da hun skreg sig igennem det hele – bagefter sagde han med et grin, at han synes hun lød sulten. . Det er så skønt med en kirke, hvor man føler sig velkommen – også med barn.

  6. Stort tillykke med en nu døbt sønnike 🙂
    Og sikke fin fest I havde, så dejlige omgivelser og med alle dem I har kær, sikkert lige i Eddies ånd 🙂
    En smuk dag ønskes herfra !

Læg en kommentar