Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Jeg skal love jer for, at mit køkken stinker af sure tæer, haha! De der åndssvagt smukke brudeslør, farvet som den hele regnbue – de stinker af gammel fis eller kattetis. Og det er altså ikke farverne – de har bare suget farvet vand, som jeg kan regne den ud, det er simpelthen brudeslør i sig selv. Og så er det jeg tænker, HVORFOR har det så været standard i brudebuketter i så mange år?? Fordi bruden alligevel er sikret på vej til at blive gift? Om hun stinker af kattetis – pyt, den er home safe!

De er købt i Stalks and Roots i Torvehallerne, og jeg har hørt, at lugten forsvinder, så snart de er tørrede. Tre til fire dage i vand, og så tage vandet fra og lade dem tørre. Men hold kæft jeg synes, det er god humor, at insta-blomsten #1 (hvis ellers man har kigget lidt på mange af store instatyper) stinker af tis. Som en kommentar til, hvad insta også kan være: Overflade. Man ser ikke, hvordan mine næsebor græder på det her billede – som jeg kigger forelsket på den regnbuefarvede kattebakke.

Hvad så med den weekend? Som vi starter om ganske snart! Herfra er der én ting på programmet. SLIK. Haha! Ja, også dåb, men det er sekundært! Vi har kørt nul sukker siden i søndags med løftet om ‘come Friday’, at vi skulle have lidt slik eller kage. Der går fanme nemt meget kaffe og sukker i den, når man skal overleve søvnløse nætter, hvorfor vi havde talt om at skrue ned – jeg udfordrede os til at tage alle hverdagene denne uge uden. Og det gik fint – indtil i går hvor Adam havde snoldet to små Valentine’s cookies og endda skrevet en sød hilsen på indersiden af kageæsken, som I måske så på min story. Det var lige til at tude over. Sjovt, som jeg stadig kan blive overrasket over at blive omtalt mor. Altså jeg ved, jeg har et barn – men at være mor? De to ting connecter åbenbart ikke i mit hoved, hehe.. Så jeg tror, vi enten skal have lidt bland-selv eller en flødebolle. Men min lyst og hungren efter det er faktisk vendt i de her dage. Så må vi se hvor længe det holder. På søndag er der i hvert fald lagt an til den helt store kagebuffet til dåben, måske jeg bare “gemmer mig selv” til da?

For det er klart vores store begivenhed i denne weekend; dåb. Jeg skal også til fredagsbar i dag på arbejde – bare lige en times tid, og jeg skal også drikke kaffe med en af mine bedste veninder, der kommer fra Vejle hertil for dåben i morgen, og der skal jeg OGSÅ til fødselsdag om aftenen (omend det nok bliver kort). Men dåben? Det største. Og jeg glæder mig så ustyrligt meget. Virkelig! Til at fejre, til at vise frem, til at være sammen. Selv om det er en for os lille dåb, så bliver det stort.

Hvad har I af planer for den kommende weekend?

rockpaperdresses, regnbueblomster, farvede brudeslør, Stalks and Roots,

 

5 kommentarer
  1. Er der ikke noget om at blomster kommer til at lugte ret fælt hvis de er dyrket med en bestemt gødning? FYI: Påskeliljer købt i netto lugter også forfærdeligt.
    Har ikke før lagt mærke til brudeslør skulle lugte 🤔

  2. Ha! Det er så sjovt med det der brudeslør. Jeg havde hele tiden tænkt at jeg skulle have dem i min brudebuket (eller i vaserne på bordene) men da jeg “duftede” dem i forretningen blev det hurtigt ændret igen – føj for den lede altså 😂

    Weekenden står på så meget afslapning man nu kan med to små børn 😏🤖🐞

  3. Måske bruger man dem til bryllupper, fordi de er sådan lidt den sidste test for at se, om man har valgt den rette gom – a la: “You don’t deserve me at my best, if you can’t handle me when i’m smelling of kattepis”

  4. Ha ha med den tislugt 🙂
    De skal jo signalerer at bruden er jomfru, altså sådan var det i famle dage.
    Du er så smuk i den frakke, taske og med den smukke buket 🙂
    En skøn barnedåb ønskes, vejret hertil er helt perfekt 🙂

  5. Hej Cathrine!
    Jeg synes selv blomsterne er helt vildt smukke men.. jeg ved ikke om du har læst om det, men der har været en del snak om, at lugten fra blomsterne kommer fra kemikalierne der har givet blomsterne deres smukke farver. Mange blomsterhandlere har “bare” importeret blomsterne, uden egentlig at kende til den kemiske proces bagved. Det var ikke noget jeg selv vidste, jeg var selv rigtig tæt på at købe dem, men jeg synes det lyder lidt skræmmende, så jeg lader være.. men generelt lugter brudeslør vidst ikke synderligt godt, haha!

Læg en kommentar