Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Sidste uge i små firkanter til jer – både cocktails og bæreseler og en hang til at gå ‘mormor’ med samlermani.

Jeg er i øvrigt meget glad for, at I tog mit indlæg om klimaangst og sved i går så flot til jer. Tusinde tusinde tak! Jeg har læst alle kommentarer, og jeg dykker ned i at svare i aften, når vi ser ugens nye afsnit af True Detective (YES, der er en ny og tredje sæson – har I set det?).

GOD tirsdag <3

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Fuld fart på alle farverne! Gul, lilla, lyserød, lyseblå. En håndfuld af de smarte tørre blomster som værtindegave.

Jeg er KLAR til forår. Og jeg er også klar til at skulle til at lege med fastvikle. Han sidder ikke super godt i strækviklen længere. Derfor glæder jeg mig så meget til at skulle på Bærefestival om et par uger, til at lære nye bindinger at kende og til at blive klogere på forskellige kvaliteter. Jeg håber også på lidt gode messepriser på viklerne, det ville være skønt.

Apropos al den snak om at prøve at være fashion og bære barn samtidig. Altså jeg gad godt i den ideelle verden at vise begge dele. At man kan være fashion as f*** og samtidig bære sit barn. Alt sammen i et fint mix selvfølgelig – masser af lækre billeder uden barn, men sørme også dem med. For jeg elsker stadig at bære. Men i så fald drømmer jeg lidt om et par forskellige vikler at skifte imellem for variation. Men ligeså meget også for min rygs skyld, hehe..

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Måske den flotteste invitation jeg fik under modeugen? Den der kuvert. I glimmerhalløj! Munthe stod bag, og jeg var to skridt fra at gemme den, kuverten, men så var det jeg mindede mig selv lige vel meget om min mormor, som er en samler af rang. Hun har alle årene hevet gavepapir og brugt bånd med hjem fra juleaften (som jo egentlig er ganske bæredygtigt i disse tider, sådan at genanvende), og vi har andre har drillet hende lidt. Men altså, jeg havde ikke lige noget at bruge en gammel brugt konvolut til, så den røg ud. Men for pokker den var pæn (tak autocorrect for at rette mit ‘pikker’ til ‘pokker’). Er jeg den eneste der er totalt tryllebundet af den slags?

Jeg tog i øvrigt ikke til et eneste mode-arrangement(s), selv om jeg havde takket ja til et par stykker. Det hang simpelthen ikke sammen med en lille amme-baby. Og det var helt okay.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Til gengæld tog jeg ud og spiste avanceret havregrød med to andre dejlige mode-mødre, og vi talte både modebranche og putteritualer. Og inden jeg gik derfra, havde jeg købt en Plet-bog online til Eddie, efter han havde lånt Fredes JJ’s bog og var dybt fascineret – sådan kan man også influere hinanden, hehe.. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Flere af de her magiske dage med solskin og fuglefløjt, som vi fik en af i sidste uge. De gør mig høj og lykkelig! Det er så vanvittigt, så glad i låget jeg bliver af sådan en smule sol. Verden i farver. Favre, smukke verden. Og se nu den smukke dør – detaljerne. Sådan laver man altså ikke håndværk i dag.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Og indtil solen sådan for alvor bider sig fast, så kan man jo drikke den i glas med stilk. Det gør nogenlunde lige glad og lykkelig i maven. Jeg har savnet aperol hele sidste sommer, især på vores Italienstur, så Josephine (Aarkrogh) og jeg var overbeviste om, at vi da skulle have os sådan en, så snart vi kunne. Så vi drak to hver i lørdags – med vores mænd til at holde lidt babyer on the side.

Josephine og jeg har nu kendt hinanden i halvandet års tid – vi begyndte at snakke sammen i efteråret 2017. Det sidste halve år er vi kun vokset tættere. Og for første gang nogensinde skulle vores mænd også hænge ud med os. Og tænk sig, jeg var næsten nervøs. Kan de mon lide os? Er vi sjove? Synes de, at Adam er kedelig? Taler jeg for meget? Der er intet som nye voksenvenskaber, der kan få det til at kilde lidt i teenagemaven igen. Men vi hyggede os ret meget – og det tror jeg også, de gjorde, hehe…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Hverdagsglimt

Og så må jeg lige sige, at jeg er VILDT overvældet og stolt over jeres reaktion på insta – IT-girl for L’Oréal Paris i 2019. TAK for at give mig så mange dejlige ord med på vejen. Det er jeg meget stolt og glad over. Vi kommer til at lave en masse videoer, tutorials og sjov i løbet af i år, og jeg glæder mig så meget til at tage hul på det.

13 kommentarer
  1. Vil du fortælle om dig valg ift at drikke alkohol når du fuldammer? 🙄😉 Det er jo en uendelig diskussion.

    1. Håber ikke du tager det ilde op, men det håber jeg virkeligt ikke der kommer et indlæg om 😉 Det er sådan lidt et “damned if you do, damned if you don’t” emne, hvor alle har en moralsk holdning om hvad man “må” og jeg er sikker på at Cathrine gør hvad der er bedst for Eddie.

      1. Jeg tager det bestemt ikke ilde op, og jeg synes ikke at min kommentar på nogen måde er skrevet som en fordømmelse af hendes valg 😉 Mere en tanke på, at når man som blogger vælger at skrive et indlæg om, at man har drukket alkohol når man ammer, kan man forvente forskellige reaktioner. Det må være op til den enkelte at bedømme hvad der er det bedste for sit barn 🙌🏻

        1. Jeg forventer ingen reaktioner, ærligt talt – det er jo min egen sag 😀
          Jeg lagde faktisk kort efter fødsel – et par uger, en story op hvor jeg sad med Adam og Eddie på Falernum, og der fik jeg et glas hvidvin. Skrev os en eller anden form for disclaimer eller “nu er jeg lidt modig at lægge det på nettet”. Men jeg fik over 100 kommentarer. Og 99 % skrev good for you. Og et par håndfulde læger gav mig masser af videnskabeligt belæg for at nyeste forskning på området fortalte, at det ikke får i mælken før efter 4. glas, så jeg kunne roligt nyde.
          Jeg har ingen skrupler ved at drikke 1-2 glas vin, at all. Så det gør jeg – hvis det giver mening. Altså ikke hver dag. Men til en enkelt lørdag med venner eller sådan noget. Nu har jeg snart ikke drukket-drukket i tre år. Først marathon, så fertilitetsbehandling, så graviditet. Så jeg har det helt roligt omkring mit meget meget begrænsede indtag <3 KH

  2. Ih hvor er det fedt du skal til bærefestival! Jeg ville så gerne med, men har desværre arbejde i den weekend. Jeg kan på det varmeste anbefale Firespiral slings, et miljø bevidst firma, der laver smørbløde lækre vikler. Min veninde, Tamsin, der er den ene af de to damer der står for FireSpiral, kommer hele vejen fra Lancaster, England, for at vise vikler frem og dele vikleglæde 🙂

    1. Det ser bare så fedt ud! Muligheden for at røre ved en masse vikler, få nogle forklaringer osv. Jeg glæder mig SÅ meget. Jeg glæder mig til at se det hele! KH

  3. Mht klimaindlægget – har du så tænkt på sådan noget som brug af internet – streaming af film og serier? Det var ret ny viden for mig. Og jeg kan mærke, at jeg synes, det er lidt svært at erstatte det. Klart jeg læser bøger. Men burde man i virkeligheden finde sin gamle dvd-afspiller frem? (Den er vist i øvrigt smidt ud) Eller er det bedre med flow-tv (som vi så ikke har…) Og vi er jo så vant til at kunne vælge og vrage med streamingtjenester – at kunne se alle de nye serier – og gerne i store portioner. Binge-watche. Hvad tænker du? https://politiken.dk/viden/Viden/art6875385/Streaming-af-film-er-en-overset-klimasynder

    1. Ja det har jeg faktisk – altså jeg har ikke undersøgt det til bunds, og jeg. må også sige, at jeg har skudt det ud af hovedet igen. Helt sikkert, det er også et sted, vi kan spare! Men… “Jeg vil også gerne leve lidt” – har jeg nok tænkt 😅 Men det er da værd at overveje ikke bare at sidde og brænde hovedet af og Gossip Girl af i en uendelighed, helt sikkert! KH

      1. Haha! Ej men man kan altså heller ikke være miljørigtig 100% og hele vejen rundt. Jeg får nok ikke sådan lige ændret på det med streamingen. I hvert fald ikke sådan vupti (og held i uheld så ser min mand næsten ikke skærm (pga en gammel hjernerystelse) så et sted har vi da sparet på skærmtiden 🙄🙈 – og ja, det er selvfølgelig halvironisk – at han ingen mén havde, ville være det bedste, der kunne ske). Men tak for svar! Det var lidt nyere info for mig, og jeg ser ikke så mange tale om det 😊

  4. Bærefestival SNYD! Jeg bor i Jylland og har termin 1 marts, så tænker det måske bliver liiiige vovet nok, at smutte til København. Kunne man håbe på et indlæg, der omhandler vikler? Tak for dejlig inspiration.

Læg en kommentar