Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Hvilken mageløs uge!

Jeg var ude to gange – efter klokken 20 og efter jeg selvfølgelig havde puttet. Det fungerede sådan semi-agtigt. Men hvor var det dejligt. Bare lige at komme ud og mærke mig.

Jeg fik både arbejdet, hygget til babysvømning, spist lidt vel mange flødeboller (vi er ved at teste os frem til byens bedste og lige pt. holder Social Foodies førerpladsen) og drukket to glas vin.

Hvad mere kan man ønske sig? Hermed lidt glimt fra sidste uge.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

“Hvis vi mødes klokken 20, og nupper to glas vin i streg, så garanterer jeg, vi ligger i sengen igen klokken 22”.

Det var ambitionen, da jeg var ude med min gamle kontormakker og min agent Barbara – i daglig tale; veninder. Ligesom alt andet i mit liv pt. tænkte jeg, at man da sagtens kunne køre kassetænkning på sådan en aften. Ramme restauranten, spise, drikke, smutte hjem. Alt sammen på de 2-3 timer jeg plejer at få om aftenen efter put før første omgang mad. Megen efter 90 minutter gik den ikke længere, Adam kaldte mig hjem, og det helt perlende kolde glas Chardonnay, jeg lige havde fået hældt op, kylede jeg ned og så hjem i fuld fart på cykel. Helt perfekt beruset af to små glas vin – jeg er en billig brandert pt. eftersom jeg ikke har drukket vin af betydning i et par år efterhånden. 

Det var lidt følelsen af at have det hele. Mig selv igen og mit babyliv. Veninder og nus i panden på baby. Også selv om det kun var halvanden time.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Foråret er på vej! Og jeg havde næsten alle fingrene på hånden, da vi skød det her billede, Alona og jeg. Tre uger – og mindre til, faktisk. Så er vi der.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Vi har faktisk kobberkærestedag i år. Til oktober. Tolv-og-et-halvt år sammen – burde vi ikke fejre det? Jeg synes det på en måde. At vi burde have æresport og hornorkester og møllehjul af brød og pastasalat (det siger jeg kun, fordi jeg husker mine forældres kobberbryllup, kort før de blev skilt – der havde de sådan et møllehjul af boller. Af alle de ting jeg kunne vælge at huske, så er det selvfølgelig brødet, der har brændt sig fast.)

I disse tider hvor mange ikke bliver gift, holder man så sølvkærestedag? Og guldkærestedag? Det synes jeg faktisk man burde – det skal da ikke hedde sig, at man ikke kan holde en fin fest, bare fordi man ikke er lovformeligt gift. Gør I jer i den slags?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

En af de MANGE ammestunder jeg stadig har, og som jeg elsker. Fordi det er mine og hans.

Jeg indrømmer gerne, at det er hårdt at være tilbage på arbejde og have en lille baby. Ligeså dødtaknemmelig jeg er for vores mulighed for, at Adam er på barsel og jeg kan være fleksibel i min tid, ligeså hårdt synes jeg, det kan være, at skulle have andet end en baby i mit hoved. Det er det bare. Det er fucking følsomt at blive mor. Jeg savner ham, helt vildt. Og jeg har dårlig samvittighed, når jeg arbejder – selv om jeg lægger timerne om aftenen, når jeg har puttet, eller hvis han er på sovetrilletur med Adam. Men wauw, alle de følelser. Jeg bliver aldrig mig selv igen, aldrig mig selv nærmest. En lille del af mig vil hele tiden flagre omkring, og jeg vil kun føle mig hel og helt tilpas, når vi er sammen. Det er næsten ligeså sindssygt som at blive forelsket. Måske er det i virkeligheden det, det er.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

SÅ beskidt og SÅ godt. Jeg havde troet, det ville være for meget. Jeg havde næsten nærmest forsvoret det. Men næ nej, det er helt perfekt. Semla møder croissants, føj for katten, det er godt. Hvad skal der ikke blive af os, når vi stadig kan opfinde denne slags genialiteter? Der er håb forude, venner!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Det lignede en tøjkrise, kort før jeg skulle af sted mod Rudolph Cares 10-års-jubilæum, fordi det slog mig, at man nok skulle være pæn i tøjet (ligesom det også slog mig, at man da kommer med gave til en rund fødselsdag). Men så tog jeg min yndlings-festkjole på, og ved siden af hang en gammel H&M-frakke, og det så pludselig da meget smart ud sammen. Nogen gange er man heldig, andre vil sige man er en rodebutik. Men jeg kan godt lide det der med mønster på mønster. Og ja, det er en cremefontæne.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

STOP. EN. HALV!

Lyserødt bord? Lyserød menu? En lyserød taske? Og et lyserødt cover. STOP! Det er for meget og for perfekt – og så på en onsdag. Det ser helt parisisk ud  – nu man ikke “må” rejse, så kan man godt få noget eksotisk ud af sine omgivelser, ikke? At brænde varmelamper af udenfor må stadig være bedre for atmosfæren end at brænde brændstoffer af i luften. Og sad jeg i Paris, så havde jeg jo ikke haft mine søde (eks-)kontorkolleger med til bords. 

 

6 kommentarer
  1. Skønt…
    – den del med aldrig at blive sig selv igen… du har fat i det helt rigtige… man bliver aldrig sig selv igen, som man var før – til gengæld bliver man sig selv igen som noget der er endnu mere fantastisk.
    Det er det vildeste at være mor til en dreng… eller to drenge, for mit vedkommende – helt fantastisk og hvert år bliver bare bedre og bedre.
    Skøn dag til dig!

  2. Herhjemme har vi været kærester i 17 år til september – på det tidspunkt er vi begge lige fyldt 31. Vi snakkede om det den anden dag – 17 år?! Det lyder så voldsomt. Vi er ikke gift – men vi fejrer altid kærligheden på vores kærestedag ❤️ Sidste år blev vores søn døbt på vores årsdag – og det var så fint og perfekt. Tillykke med jeres 12 1/2 år lige om lidt.

    1. Har været der, haha! Vi testede op imod Social Foodies i weekenden – men sidstnævnte vandt faktisk 😀 Skummet var mere luftigt 😀 KH

Læg en kommentar