Klimaangstens kolde sved - ROCKPAPERDRESSES
Klimaangstens kolde sved

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Antwerpen guide, Visitflanders

^^^Fra vores bilferie i 2017

Jeg tror, jeg har fået lidt af det, der hedder klimaangst.

Den er ikke sådan flyttet permanent ind endnu, men den kan dukke op ud af det blå og give sådan let hjertebanken og eksamensmave. Mest af alt, når jeg ser og læser nyheder (hvorfor jeg ofte slet og ret lader være). Og når jeg kigger ned på Eddie i en af mine (mange) ammestunder. Vil han mon kunne få børn i denne verden? Eller bor de til den tid på Mars? Nogen gange forbander jeg min overdrevne følsomhed og vilde fantasi langt væk – for de to sammen kan virkelig få min verden til at implodere.

Og med klimaangst tynger også den dårligste samvittighed. Hvis jeg køber en ny kjole. Hvis jeg får skinke på min pizza. Eller når jeg drømmer mig laaangt væk til varme lande (som man ikke lige hopper på toget til).

Kender I den, klimaangsten?

Sundhedsplejersken spurgte mig faktisk på sidste visit, hvor hun skulle screene mig for efterfødselsreaktion, om der var noget, jeg var bekymret for omkring Eddie, om der var noget jeg kunne mærke, jeg var bange for. Jeg tror egentlig, hun tænkte i det små. Om jeg følte mig tryg og fortrolig i rollen som mor til ham. Men jeg greb det straks og slog det op på den store klinge. “Jeg er skide bange for, at der ikke er en klode til ham“… Så deeet kan du lige føre ind på din computer, og så må vi se om dommedags-alarmklokkerne ringer et sted i systemet!

Men det er jeg. Og jeg er faktisk også skidebange for, at der heller ikke er en klode til mig. Altså, jo, jeg ved godt, kloden består – men om den er beboelig bare mit liv ud? Jeg er skidebange for, at den ikke er.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Antwerpen guide, Visitflanders

Klimaforandringer er ikke noget nyt, men jeg synes, det har været nemmere før i tiden at skubbe det fra mig. Foran mig. Lukke øjnene, hvis jeg nu var på bøfhus (den ene gang om året), købte flybiletter til New York eller sådan noget. “Mañana mañana”. Den går ikke længere, vel? Jeg føler, at jeg som bor i en ressourcestærk del af Danmark og har masser af overskud på kontoen og mellem ørerne – jeg burde tage et større ansvar.

Jeg skal undvære. Vi skal undvære. Det er vi simpelthen nødt til.

Men det vil jeg jo nødigt, og det oplever jeg faktisk ret mange af mine veninder og venner heller ikke vil. Vi ved godt, at flyrejser er skidt – men vi ELSKER jo at opleve verden og “udvide horisonten” (“og det er jo faktisk også at støtte social bæredygtighed at tage til Thailand og bruge penge”).

Jeg vil meget nødigt pege fingre, for jeg kender risikoen for, at ti af de lange peger durk tilbage på mig, haha! Ja, I holder sgu øje!  Sidst jeg nævnte noget om, hvilken grønnere retning vi var begyndt at gå, så væltede det ind med “HVAD MED Xx?!” og “HVAD MED Yy?!”. Og ærligt talt, er der noget mere demotiverende at få at vide, de skridt vi tager, ikke er nok værd? Alles overskud til at bevæge sig ud på klimarejsen er forskelligt, så selv om jeg måske er længere end naboen på nogle punkter, så halter det på andre.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Antwerpen guide, Visitflanders

Jeg kan godt mærke, at der er en ret stor bevågenhed omkring vores valg som bloggere/instagrammers. Især til vores rejser. Så I Hannah Stefanssons story i dag? Hun undskyldte for sine mange rejser på baggrund af læser-kommentarer (sidste del antager jeg ud fra hendes skriv). Jeg fulgte også lidt med, da Mette-Marie blev skældt ud for at ville tage sin datter på weekendtur til Marrakech. Vores ører er også lette at hive fat i – bare en wifi-forbindelse væk.

Jeg kan godt tænke, “hvad med stewardesserne?”… “Og kaptajnerne”. Politikere, musikere. Helt almindelige kontoransatte, der har møder, handler med udlandet. Jeg havde engang en chef ansat i DR København – men som boede i Aalborg. Han fløj altså frem og tilbage hver uge. Hvad med modemagasinerne? Deres mange modeuger og rejserne dertil – for ikke at nævne de mange skydninger i eksotiske egne de tager på? Hvad med dem? Har alle ikke et ansvar for at prøve at gøre det bedre?

Måske er der en forskel i, at når vi inviteres på en pressetur, så er det nok ikke for vores blå øjnes skyld. Det handler vel om at inspirere andre. Pludselig er det ikke kun mig, der tager til… Ja, nu er Thailand blevet det her indlægs ‘Preben’ (for de Mads&Monopolet-indviede), så lad os fortsætte det. Det er måske også jer? Jeg ender med at lokke i med-fordærv. Selv om jeg mener, at alle skal tage ansvar for egne valg. Det holder jeg på. Her er ingen købe-tvang!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Antwerpen guide, Visitflanders

Men tør vi tage nogle big time konsekvenser for klimaets skyld?

Jeg har nævnt mange gange, hvordan vegetarmad fylder de fleste dage herhjemme – nu også med plantesmør og havremælk siden i sommer. Selv om Adam stadig foretrækker komælk i kaffen, og det gider jeg ikke hidse mig op over. Så gør vi det de fleste andre fornuftige mennesker også gør; vasker ved lave grader, slukker lyset, sorterer affald. Det er også flot – men de helt store syndere er jo flyrejserne. Kan vi undvære?

Ja, jeg kommer til at smøre glasur på min egen kage nu, for jeg er ærligt talt lidt stolt over at have takket nej til to presseture på det sidste. Med klimaet som min begrundelse. En i Europa og en i Asien. For guderne skal vide, at jeg virkelig godt kunne unde vores lille familie en tur til varmen. Det kan så fuldt ud forsvares på arbejdsfronten – ligeså vel som rejsejournalister i Politiken er nødt til at rejse til en destination for at kunne udarbejde en guide. Det er jo det samme for mig. Det her er mit arbejde. Men jeg kan mærke, at jeg helt privat ikke kan forsvare mængden af rejser overfor Eddie.

Jeg har takket pænt nej til to ture indtil videre. Uden at jeg vil udelukke, at kom der et eller andet vildt tilbud om en rejse til vores drømmedestination (Japan! – som vi planlagde i dette forår, blev jeg ikke gravid), så kunne det godt være, jeg måtte bøje mig for et ja.

Men vi har forsøgt at kortlægge vores private ferierejser i 2019, dem vi kender. Som udgangspunkt ingen lange flyrejser i 2019 – vi tog et par stykker sidste år, så vi synes ikke, vi kan tillade os det igen i år. Derfor – ferie i Europa.

Vi skal til Italien i april/maj – her taler vi om at tage toget. Jeg mere end Adam, men hensynet til Eddie vægter højest. Nu jeg kender ham, så er jeg ikke sikker på, at en 21 timers togtur er et hit. Så er det da klart nemmere med 3,5 timer på et fly, ingen tvivl. Men altså – vi taler stadig om togmulighederne. Og så prøver jeg, om vi kan forlænge/forkorte vores egen ferie for, at det så passer med en arbejdstur, jeg har i Sydfrankrig i samme periode, “nu vi er dernede af”. Det vil spare os en flyvetur hjem om København og miljøet for 0,5979 tons CO2.

Det er lidt dér, vi gerne vil hen – kan vi gøre det SMARTERE? Jeg har fx også en arbejdstur i marts til Stockholm, her forsøger jeg at få lov at konvertere flybillet til togbillet. Så taler vi om sommerferie i Danmark – øhop eller sommerhus.

Det er alt sammen en klar forbedring fra sidste år. Jeg føler mig lidt #woke! Klima-rejse-woke! 1) Undgå de der impulsrejser, fordi vi keder os/’trænger’. 2) Planlæg og prioriter rejserne. 3) Hvordan kan vi opleve uden lange fly-rejser? Vi taler på sigt om, hvor herligt det kunne være at få os en campingvogn, totalt inspireret af Emily og Niks rejser med vogn. Hvor ville det være en gave at give vores børn at opleve Europa på den måde.

Jeg skal da ærligt indrømme, at når nu vi selv sidder og spytter i det, siger nej tak til spændende rejser til de varme lande, diskuterer om vores lille dreng kan holde til en lang togtur med ønsket om at spare klimaet, så kan det godt pisse mig af, når andre så lige tager tre uger til Thailand (undskyld, Thailand). Når folk deler #tenyearchallenge-isbjergsbilleder – mens de sidder under en palme flere CO2-tons væk. Jeg bliver dødmisundelig over deres oplevelser men også skideharm over, at de tydeligvis ingen klimasamvittighed har (og så undskylder jeg mit eget tredje kjolekøb på en måned med, at jeg “i det mindste ikke sviner i luften pt.” – moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt). Men jeg tror, man selv skal rammes af klimaangstens sved, før man selv er helt klar til at skrue sådan ægte på vanerne, udover affaldssortering (som også absolut er vigtigt). Jeg tror ikke rigtig det dur at skælde nogen ud. Det virker ikke på mig.

Det smitter at tale om, hvad man selv gør – så andre kommer til at stoppe op i deres egne vaner. Der er totalt en bevægelse igang! En bevægelse, som gør Marie Kondo til the hottest shit på Netflix. Vi skal leve med mindre! Som gør at 30.000 børn og unge er på gaden i Belgien for at demonstrere for klimaet – for fjerde uge i streg. Som gør at mere end 50.000 danskere på mindre end to uger underskrev et borgerforslag om en klimalov i Danmark. Som gør, at det kommende folketingsvalg bliver et af de mest interessante – måske nogensinde. Nogen kalder det tilmed et klimavalg! (så tænk gerne over, hvor I stemmer, ikke?)

Bilferie kan være the shit, vores i fjor, som billederne her er fra, var en drøm. Det er ikke en menneskeret at flyve langt væk. Og en dag kan vi gøre det igen med god samvittighed- på eldrevne fly helt uden at svine. Det glæder jeg mig til!

PS: Hvem gider udvikle et Momondo for togrejser? Det gør det eddermugme besværligt at tænke togrejser uden!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Antwerpen guide, Visitflanders

67 kommentarer
  1. Dejligt indlæg og gode refleksioner – tak!
    Momondo for togrejser ville jo være helt genialt! Håber, der er nogen, der engang opfinder det 😍🚝

  2. Dejligt indlæg, vi går selv i fuldstændig samme tanker om noget togrejse til Italien med vores lille, som til sommer er 1 år. Også af klimahensyn. Men jeg har da også overvejet, om der ikke kan være med nice i Kiel eller Flensborg, for det er en lang tur med tog 😅😂 Og ja, hvornår er der lige nogen, der får lavet Momondo til tog! Lige nu bruger vi Deutsche Bahns hjemmeside, de er ok, har brugt dem til planlægning af flere Interail-ture.

  3. Så godt et indlæg! Jeg er vild med dine tanker og reflektioner ❤️ Og enig i behovet for et Momondo for tog. Har flere gange forsøgt at tage toget fra Bruxelles til Vejle, men det er ret uoverskueligt, koster cirka det dobbelt og tager typisk 12-14 timer kontra 2 med fly. Drømmer også om at vi får mange flere højhastighedstog og nattog.

  4. Bare et tip: Download app’en “Rail Planner” – den er beregnet til hvis man har interrail-pas, så man kan ikke købe billetter (tror jeg), men man kan stadig søge på togrejser i hele Europa og på den måde planlægge sin tur med tog!

  5. Word!
    Sejt du takkede nej til de presseture! Jeg gør mig præcis de samme tanker! Håber snart politikerne begynder at tage ansvar i stedet for fjollede burkalove!

  6. Du sætter ord på mange af mine tanker, der kun er blevet tungere efter at have udklækket en dejlig unge. Den svære følelse af at vide, at skæld ud ikke virker, men stadig blive skuffet, fordi man havde forventet mere og ikke kan tage kampen alene. Og så blive kaldt fanatiker eller deslige. Det er jeg ikke. Vi har ikke engang udskiftet vores dieselbil endnu, for er det måske værre at købe ny istedet for at køre videre i den brugte? Og vi kommer sikkert til at flyve, bare ikke hvert år eller med samme selvfølgelighed. Men jeg er ikke fanatiker, jeg lytter bare til de kloge mennesker, der siger, at vi har meget få år at gøre noget i, og når politikerne er så langsomme til at gøre noget, må vi jo handle selv. Og vi er så ekstremt heldige og priviligerede I Danmark, og selvom vi lever grønt, ville der slet ikke være end jord, hvis hele verdens befolkning lavede som os. Vi er så rige og har så mange klimadyre vaner. Vi kan godt undvære at flyve hele tiden.

    Tak <3

  7. Du sætter ord på præcis hvordan jeg har det! Er der overhovedet vinter med sne – eller sne overhovedet – når mine døtre er store? Er koralrevene døde for evigt? Og alle hvalerne døde af plast i maven?
    Men jeg tror som dig også at vi må gøre hvad vi kan for at inspirere hinanden og dele det vi kan gøre. Genbruge materialer, tænke i varige løsninger – både i køkkenet, indretningen, klædeskabet og generelt. Og helt sikkert også at træķke i den anden retning når det gælder ferier. På den måde synes jeg det er helt rigtigt set, det med at kombinere rejserne, når man allerede er rejst hele vejen sydpå. Det tager måske længere tid, men jeg tror også det gør turisme mere spiselig for dem der bor omkring os, hvis vi ikke bare brager igennem deres byer på 24 timer, men rent faktisk er rejsende der tager os tid til at tage hensyn.

    Det er så dejligt at mærke, at man ikke er alene med bekymringen og at der bliver talt om det også på platforme, hvor så mange læser med. Det giver håb trods alt 🙂

  8. Heja! Virkelig hatten af for dine afslag til presseturene. Det skal du have ros for herfra. Når vi sammen begynder at sætte foden ned og efterspørge alternativer, så sker der noget. Har I hørt, at Ikea nu vil tilbyde leasing af møbler? I første omgang kun i et pilot-forsøg i Schweiz, men jeg er vild med at nogle af de store spillere begynder at tilbyde alternativer, for vi kan simpelthen ikke kan fortsætte vores nuværende ressourceforbrug 🙂

  9. Kære Cathrine

    Tak for en rigtig god blog med altid velskrevne og velovervejede indlæg. Jeg er kæmpefan!

    Og jeg synes, det er sindssygt rart, at du som influencer gør dig nogle overvejelser omkring klimaet og de valg, vi træffer. Det skal vi alle gøre, men som influencer er du jo i højere grad med til at påvirke andre, og derfor er det så fedt at læse.

    Jeg fulgte også med i debatten ovenpå Mette Maries indlæg om weekendturen til Marokko, og jeg synes faktisk ikke, hun fik skæld ud. Tværtimod synes jeg, at langt de fleste skrev i en rigtig pæn tone og fremførte saglige argumenter. Jeg synes, det var superærgerligt, at MM valgte at gå i forsvarsposition og lukke kommentarsporet af i stedet for at indgå i en dialog med de følgere, der brugte tid på at skrive kommentarer og forholde sig til emnet. Selvfølgelig skal man ikke stå model til hvad som helst og forholde sig til urimeligheder, men langt de fleste af kommentarerne var faktisk skrevet i en rigtig pæn tone, og på klodens vegne er det jo rigtig positivt, at emnet tydeligvis fyldte hos så mange af læserne.

    Tak igen for en god blog❤️

  10. Sejt med afslag på spændende presseture for klimaets skyld, Cathrine! Den slags er i mine øjne med til at gøre dig til en ansvarlig influencer – og så det, at du taler åbent om din dårlige samvittighed og tanker om til- og fravalg. For du har helt ret i, man ikke kan ændre noget med skældud, selv om jeg godt nok også ofte får ondt i maven over andres eksotiske rejser af lige dele misundelse og jamen-fatter-I-da-ikke-noget-følelse.

  11. Åhr, Cathrine! Cathrine, Cathrine. Tak for dig. Og tak for dit fine, fine indlæg.

    Jeg er en af dem, der selv gav Mette-Marie en måske lidt hård medfart på hendes blog. Jeg fik lov som den sidste at kommentere inden hun lukkede kommentarsporet på indlægget. Hvorfor hun lukkede ved jeg ikke, men jeg synes faktisk at det siger det hele meget godt. At vi ikke rigtig vil stå på mål for vores valg. For vores prioriteter.

    For ja, vi holder sgu øje. Vi holder alle i en eller anden udstrækning øje med hinanden. Men for mig gør det hele forskellen, at du så ærligt står på mål for dine valg. Du vælger til, du vælger fra og du har et realistisk billede af dit bidrag til vores alle sammens klimakrise. For jeg synes faktisk ofte at det er det der mangler. At ville allesammen godt kan undvære i det små. Alt det symbolske. Men når vi virkelig skal ofre. Virkelig skal undvære. Så vil vi ikke. For så holder vi på vores “ret” til at rejse. Vores “ret” til at spise kød. Og det har vi nu engang hver i sær lov til. Men så skal vi altså heller ikke bilde os selv ind, at vi er klimaforkæmpere samtidig.

    Tak for en altid vel-reflekteret, nuanceret og respektfuld blog. Du udgør i sandhed et godt eksempel!

    1. Hej Rikke. Jamen – jeg kan ikke lade være med at tænke om ikke du selv ville synes det var intimiderende sådan at blive påduttet andres holdninger, andres bekymringer? Nu ved jeg ikke hvordan din tone da du skrev til MM var, og det kan gøre forskellen på om det er skældud ud i det blå eller en oprigtig venlig forespørgsel på overvejelserne i forhold til klima, men jeg ændrer personligt ikke min holdning af at blive tudet ørerne fulde af at jeg vælger forkert, men jeg ændrer holdning af at andre beskriver deres tanker og overvejelser. Og vel at mærke når jeg selv opsøger andres inputs f.eks. når jeg følger Cathrines blog fordi hun har nogen fine input, selvom jeg tit er uenig. Forstår du? Håber jeg har formået at formulere mig 🙂

      1. Min intention er på ingen måde at pådutte andre nogle bestemte holdninger. Jeg håber både at min indlæg her hos Cathrine og hos MM bærer præg af at jeg meget klart mener at vi alle hver i sær må vælge hvordan vi forholder os til klimaet. Men når det så er sagt, så har du ret i at jeg jo har en “agenda” med mine kommentarer. Det kan jeg nok ikke rigtig komme uden om.. Og den skal man selvfølgelig gøre sig meget umage med at formidle på en ikke-fordømmende og intimiderende måde!
        Det jeg dog direkte opponerer i mod er, når vi har en urealistisk opfattelse af vores eget bidrag eller mangel på samme. Når jeg støder på folk, der får det til at lyde som om at de sagtens kan rejse på 10+ længere rejser med fly om året da de jo engang i mellem samler skrald i skoven.. For det er altså noget fis! Mange bække små ja! Men jeg synes ofte at vi kan have en tendens til at overvurdere vores gode intentioner og glemme at kigge på vores reelle bidrag til at beskytte vores klima. Giver det mening?

        Men jeg er meget enig med dig i at man meget sjældent er modtagelig, når man bliver gjort forkert. Og debatten om klimaet foregår jo ofte med ret hårdt optrukne linjer og løftede fingre. Ofte tror jeg at det er udtryk for frustrationen i debatten, men du har selvfølgelig ret i at man skal være påpasselig med at ens budskab ikke går tabt simpelthen fordi den tiltænkte modtager står af på ens facon! 🙂

  12. Jeg er ikke uenig i dine tanker – og jeg mærker af og til også klimaangstens sved, og det til trods for at jeg er vegetar, cykler byen tynd, køber dansk og årstidsbaseret, flyver meget lidt og pis og papir. Men jeg synes, det er en selvstændig øvelse at slå koldt vand i blodet. Mine forældre var hunderæd for, at der ikke var nogen klode til os, fordi nogen havde futtet den af med en atombombe – jeg tror, alle generationer har deres bekymringer for, om verden nu er et sikkert sted at sætte børn i verden. Det tager jeg som et sundhedstegn, men jeg ser det med videnskabelige briller absolut ikke som en rationel angst. Og så har man også et ansvar for at slå koldt vand i blodet og forholde sig til den forskning, vi har.

    1. Måske misforstår jeg din kommentar, men det lyder til at du siger at forskningen siger at vi ikke har noget at panikke over? Måske har jeg misforstået, men hvis det er det du siger, vil jeg bare sige til dem der læser med, det er ikke rigtigt, forskningen siger at vi har travlt, det har den sagt i 40 år, tiden til handling er lige nu <3
      (i øvrigt ikke personligt, men noget jeg nævner hver gang jeg ser den slags kommentarer, i et forsøg på at mindske forvirring)

      https://www.ipcc.ch/reports/

      1. Hej Katja. Selvfølgelig skal vi tænke os om. Det man låner, skal man passe på. Når det er sagt er det synd, hvis man direkte går rundt og bliver angst i sin dagligdag. Jeg tænker selv at få fat på den bog Kristian Leth lige har udgivet, der hedder “håb”. Han var også inde hos Cecilie Frøkjær i “Frøkjær og forfatterne” før jul engang. Tror det er et fint input til klimasnakken.

        1. Hej Lotte

          Jeg opponerer ikke for at man skal gå rundt og være angst, selvfølgelig ikke, men derimod for at vi skal tage denne udfordring alvorligt hver og en, lige nu. Så vi skal altså mere end at tænke os om, det er desværre ikke nok. Jeg er angst, meget endda, det indrømmer jeg gerne, men det er også fordi jeg beskæftiger mig med dette hver dag så jeg ved præcis hvor slemt det står til. Jeg har dog ikke opgivet håbet for at vi kan finde en fælles løsning, men det kræver virkelig at hvert enkelt individ, især i vesten, ændrer deres levevis markant, derfor siger jeg noget HVER gang jeg ser at nogle prøver at få denne krise til at fremstå mindre end den er. Vi er et godt sted på mange punkter, vi har mindre fattigdom og færre krige, men vi har altså også en ganske reel trussel mod vores liv hængende over hovedet og kun 11 år til at gøre noget ved den. Politikerne har vidst det i 30-40 år, vi kan ikke regne med at de gør det fornødne, så vi må hver især tage ansvar for vores planet og livsvilkår, i dag <3

          Håb er dog mega vigtigt, vi skal turde tro på at vi kan vende udviklingen sammen, så det lyder som en god bog at læse. Jeg vil overveje selv at låne den og læse den snart 🙂
          Hvis du gerne vil vide lidt helt reelle facts om hvorfor det er så vigtigt for mig og mange andre at vi alle tager os sammen nu, vil jeg anbefale at inkludere den seneste IPCC rapport i din læseliste, tænker den kan supplere Kristians bog meget godt så du får det fulde billede. Du kan finde rapporten lige her https://www.ipcc.ch/sr15/

  13. Kæmpe klapsalve fra mig! Jeg så godt Hannas story i dag, og delte den faktisk også. Jeg går med de præcis samme tanker, som du, og jeg har faktisk valgt at stoppe high-street shopping totalt fra i år. Jeg vil gå i genbrug 95% af min shopping (de 5% er til high end). Det er min store forandring i år. Derudover gør jeg meget andet, som jeg har gjort i mange år, men ikke føler ligesom gør den STORE forskel. Tak for et mega fint indlæg!! Vi skal simpelthen allesammen tænke i de baner <3

  14. Hvor er det dejligt, at du – med din store følgerskare – italesætter det her sagligt og nøgternt og tager stilling. Jeg har også to unger, og klimaangsten begynder at fylde mere og mere. Nok har jeg holdt mig i fire flyrejser på 26 år (trist som det måske lyder), men der er så mange andre steder, jeg kan lære nyt. Jeg vil så gerne, at det bliver en del af mine drenges liv og hele deres generation, at klimahensyn er en selvfølge. Kæmpe highfive herfra.

  15. Jeg er SÅ stor fan af, at netop du (rocker)seje og inspirerende Catherine har taget klimaemnet op. Jeg tror virkelig, at bl.a. du kan få manges øjne op for hvor vigtigt det er.

    Jeg tror fælden for mange er, at de føler at de klimabevidste valgt er begrænsende, som jeg også lidt fornemmer på dit indlæg (mht til fly). Og på nogle punkter er de det helt sikkert også, mens de på andre er det helt modsatte. I mine gymnasieår var jeg f.eks. på interrail i sommerferierne og det er uden tvivl mine bedste ferier – nogensinde! Ja, togture tager tid og det er dyrt(!), sammenlignet med fly (lad os håbe, at øget efterspørgsel på togrejser kan ændre på det), men der er noget helt særligt over at se landskabet ændre sig og langsomt indstille sig på, at man er på vej på eventyr. En go’ madpakke, lydbog, spil og godt selskab, så går tiden hurtigt. Slowtravel må være det nye!

    Mht til tøj har jeg virkelig fået øjnene op for “lidt men godt”. Det er SÅ ærgerligt at have købt en pæn kjole, der efter nogle vaske ser slidt og forvasket ud. Derimod er det virkelig lækkert at hoppe i tøj der er lavet af lækre materialer (hej uld), så det både er rart at have på og kan holde længe. Det føles på ingen måde som et fravalg at købe mindre og mere bæredygtigt tøj, men som et tilvalg af kvalitet og luksus!

    Jeg har selv været vegetar de sidste 10 år, men er netop begyndt at spise kød igen. Jeg oplever at mange danskere mener at veganer/vegetar = mere bæredygtigt, men jeg synes det er at gøre et stort emne meget simpelt. For er du veganer/vegetar og f.eks. spiser avokadoer (der for HVER avokado kræver op til 300 L vand at producere) og bananer i lange baner, så spiser du jo ikke særlig bæredygtigt. Og så er der diskussionen om alle de veganske/vegetariske færdigretsversioner af schnitzel, pølser, bøffer, der indeholder meget hvedemel, rismel, majsstivelse, som ikke er specielt blodsukkervenligt.
    Jeg tænker, at meget grønt og helst lokalt og fra sæson er godt at have i baghovedet når man handler ind. Og vi der spiser kød skulle måske blive bedre til at spise flere dele af dyrene – f.eks. hjerte, lever osv. som jo er noget af det sundeste man overhovedet kan spise.

  16. Det her indlæg er så vigtigt! Jeg blev i høj grad ramt af klimaangsten for to år siden. Min kæreste og jeg har spist vegansk 99 procent af tiden lige siden. Mange af mine veninder er vegetarer, men min kæreste har virkelig skulle høre for beslutningen. Og hvad så med de avokadoer, vi spiser? De er jo også hårde for klimaet! Den har vi hørt en del gange de sidste to år. Selvom jeg naturligvis er meget ked af udviklingen, må jeg indrømme, at jeg er glad for, at vi ikke længere behøver at forsvare vores valg. Jeg har brugt lang tid på at tænke over, hvorfor vi overhovedet skulle det til at starte med.

    Jeg synes, at dine tanker omkring fly er så fine. Jeg har altid taget det for givet, at vi har den mulighed her i Danmark. Men jeg blev moster i sommer og ønsker også selv at sætte børn i denne verden, så jeg ved også godt, at jeg er nødt til at gøre noget ved dette. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil forsøge at undgå at flyve i hele 2019. Vi overvejer bil/tog-sommerferie til Schweiz – der er jo så smukt.

    Men jeg er bare så enig i dine betragtninger om, at vi ikke kan tvinge folk til at handle på en bestemt måde. Det skal nok komme – det tror jeg på! Og så glæder jeg mig helt vildt til at se, hvad der sker under den kommende valgkamp.

    Tak for et meget fint indlæg!

    KH Laura ❤️

  17. Kæmpe High-Five herfra! Jeg genkender klimaangsten så præcist som du formulerer det. Faktisk nogen gange så meget, at det går væsentligt ud over min livsglæde og min lyst til at sætte unger i verden (hvilket jeg arbejder ret kraftigt på at ændre ved, for jeg skal squ også have det rart!). For mig hjælper det self. først og fremmest at træffe klima-gode valg såsom vegetariske madvare og minus på de savnede flyrejser. Men det hjælper lige så meget at kanalisere noget af min “angst” over i konkrete, rare aktiviteter – fx. klimapåmindelsen, som foregår hver torsdag. Hvis I tre har mod på det en torsdag morgen, så er det bare en rigtig dejlig social og bekræftende aktivitet. Og så plejer jeg at slutte af med en god kop kaffe (med lidt ko-mælk…;-)), før jeg suser videre på arbejde og lader klimaangsten parkere, hvilket er pisse skønt! :-).

  18. Kære Cathrine

    Tak for et helt fantastisk og meget ærligt indlæg. Du sætter ord på tanker, som jeg tror at flere og flere af os har – børn eller ej, er det en kæmpe bekymring at klimaet gradvist forværres, mens der ikke rigtig sker noget politisk for at få sat skub i forandringen. Der er ingen tvivl om, at det kræver enormt meget vilje at leve et grønnere liv. Jeg er selv begyndt at tænke enormt meget over mit forbrug. Behøver jeg købe nyt tøj hver måned? Nej, vel? Men synes jeg det er et tab at skulle lade være? Ja, er du da gal! På rejsefronten er jeg ret godt med; tager ofte toget rundt i Europa, holder sommerferie i Danmark og Sverige, er generelt super hjemmefødnings-agtig og tager altid offentlig transport. Så det er klart på mode- og kødfronten, det halter for mig personligt. Og det er altså svært, uanset at man godt ved, at det er en pissedårlig idé at købe fx highstreet tøj, uanset at H&M m.fl. siger, at de gør så meget for klimaet. For vi er der bare ikke endnu.
    Jeg synes, det er så fedt, du tager emnet op, for det inspirerer i hvert fald mig til at tage en ekstra personlig tørn for den grønne omstilling. Jo flere vi er, jo mere vi gør, des mere hjælper det også. Jeg vil i hvert fald love mig selv, at 2019 bliver året, hvor jeg køber så meget vintage, genbrug, antikviteter som muligt i stedet for nyt. Simpelthen tænker mere over mine (klima)valg i dagligdagen. Jeg tror i hvert fald på, at det kan lykkes, hvis vi bare alle sammen tænker os om og hjælper hinanden med at huske på, hvilken klode vi vil efterlade til de næste generationer.

  19. Hvor er det skønt at høre en blogger tage sit ansvar og sin indflydelse alvorligt! Jeg deler rigtig mange af dine betragtninger – både bekymringerne og tvivlen over hvor højtlydt, man kan tillade sig at være over den. Derudover synes jeg, at tonen i denne debatten (ligesom indvandring- og integrationsdebatten) er ekstremt polariserende og fokuserer på de helt forkerte ting. Det handler, ligesom du også skriver, ikke om løftede pegefingre og om at skyde hinanden ned med beskyldninger om hykleri, men om at turde at dele ud af holdninger, meninger og erfaringer og på den måde inspirere i stedet for at diktere. Jeg tror, at det at leve mere bæredygtigt for de fleste af os er en process, der tager tid. Vi har i så mange år levet, som vores økonomiske levestandard har tilladt os og det er svært at ændre på fra den ene dag til den anden, men hvorfor ikke prøve? Jeg glæder mig i hvertfald til at følge endnu mere med i, hvordan du har tænkt dig at gøre det, og jeg synes ikke du skal være bange for at dele både når det lykkes og når det ikke gør (selvom jeg godt ved at det er lettere sagt end gjort) 😉 <3

  20. Du rammer hovedet SÅ rent på sømmet med det her indlæg! Jeg kan have perioder, hvor jeg går helt i baglås over klimaangst – jeg tror faktisk måske jeg fik min mor til at forstå, hvor alvorligt jeg mener det, da jeg i juledagene vrissede ad hende, at jeg oprigtigt overvejer ikke at få børn, fordi jeg frygter så meget for fremtiden. Av, det gør sgu ondt på alle, når man pludselig står der! Og det er pissesvært at skulle sige nej tak til alle de her ting, men jeg forsøger virkelig at vende den om – at finde den helt store lykke i de ting, man kan gøre i stedet. Og for pokker klappe mig selv på skulderen, når jeg tager et “bedre” valg. Du fortjener sgu en medalje for at have sagt nej til de to rejser, for det er en mega svær beslutning, men du er virkelig med til at starte en bølge med den udmelding! Nej, ingen af os gør det perfekt, men vi gør, hvad vi kan – og så må vi råbe så højt vi overhovedet kan, når der endelig bliver valg, så politikerne kan få fingeren ud. Tusinde tak for det her indlæg!

    Knus

  21. Yeeeess! Du er min yndlings influencer! 😉 Tak for at du gider tage ansvar, det er da ikke mange influencers der gør. Så sejt at du har takket nej til de rejser, håber du får nogle spændende projekter i stedet.

  22. Prøv at bruge Deutsche Bahn’s app “DB Navigator”, den kan også engelsk.
    Den kan ikke altid udregne billetprisen, men i det mindste finde togforbindelserne i mange europæiske lande. Også selvom du ikke rejser til/fra/gennem Tyskland.

  23. Hold kæft, hvor er det optur 1. at du overhovedet lavet det her indlæg og 2. at kommentarsporet efterfølgende flyder over af mennesker, der er klar til at tage stilling og ansvar, selvom vi har vænnet os til at være nogen luksusdyr. Og at du også står på mål for, at når du skriver om rejser, så sidder der altså ret mange mennesker derude, der bliver fristet af de billige flyrejser. Dét giver mig kæmpemeget håb for vores klodes fremtid!!
    PS. Hvis du har brug for en lille smule optimisme, så vil jeg bare lige anbefale at læse ‘The optimistic environmentalist’. Ved ikke om den findes på dansk desværre, og der er også visse elementer, jeg er uenig i, men det er et dejligt nyt take på klimakrisen med udgangspunkt i at håbløsheden (som vi nok alle godt kan genkende i denne sammenhæng) får folk til at give op på forhånd, mens håb fordrer handling.

  24. Tak for det her indlæg. Det er vigtigt.

    Det, der har tynget mit humør i perioder absolut mest de seneste fem år, er tanker om klimaet (og jo, der har været dødsfald og alt muligt andet, men det, som har gjort mig mest nedtrykt i længere tid ad gangen, er tanker omkring dét). Så jeg kan sagtens forstå din angst. Jeg synes, at vi skal blive meget bedre til at tale om alle de ting, vi kan vælge til, når vi vælger noget fra. Jeg har fløjet seks gange i mit 27-årig lange liv – men jeg har rejst meget! Udover at sortere skrald, tage korte bade og andre små ting i hjemmet, som de fleste gør, har jeg ikke spist kød de seneste ti år, de seneste tre år har jeg udelukkende købt genbrugstøj, jeg har ingen bil og skal højst sandsynligt ikke have én, jeg interesserer mig for og er gået ind i bæredygtigt byggeri, og for to år siden tog jeg en beslutning om et totalt flyvestop (da jeg ellers overvejede at tage til USA) for at gå endnu mere ind i anderledes måder at rejse på. Det har været min vej – og jeg søger bestemt ikke, at alle andre mennesker skal træffe de samme valg, men jeg forventer, at alle andre mennesker reflekterer over og handler på, hvad de selv skal ændre. Og mand, hvor kan alle de ting være sindssygt spændende, hvis vi ellers laver fortællingen om til at handle om alle de nye oplevelser, vi kan få, i stedet for at gøre det til en lang fortælling om tab. Det er nogle helt andre rejseoplevelser, man får, når man ikke “bare lige kan”, man oplever et land – og vejen dertil – på en helt anden og fascinerende måde. Tager man en beslutning om at være mere bæredygtig omkring sådan noget som køb af tøj, vil det for mange ikke kun komme til at handle om bæredygtighed, herunder kvalitet, men også om kreativitet, nye måder at få tingene til at spille, nye sammensætninger og mere tid på det enkelte køb, inden man kaster penge efter en kjole. Det, vi sommetider glemmer, er, at det er overgangen, der er svær – men når du først har taget beslutningen og er blevet stædig omkring den, så kan det være vanskeligt – hvis ikke umuligt – at gå tilbage. Jeg har faktisk meget svært ved at se for mig, at jeg skulle gå ind i en af de mange tøjbutikker og købe et stykke tøj, fordi jeg simpelthen har vænnet mig til at forbruge på en anden måde. På samme måde kan jeg ikke blive misundelig over andres flyveture til eksotiske steder, fordi jeg på nuværende tidspunkt ville have det så skørt med at sætte mig på et fly, at jeg alligevel ikke ville kunne nyde den tur. I stedet kan jeg vælge at gribe ud efter andre muligheder – hvordan sammensætter jeg en fed rejse med andre transportformer? Hvordan kan jeg gå mere ind i ‘slow travel’ og få nogle nye oplevelser med det at rejse? Hvordan kan jeg få mine individuelle valg til at lægge sig tæt op ad det kollektive ansvar for vores klima og ønsket om at stå sammen om noget, så vi kommer længere væk fra tanken om “jeg har også ret til” og hen imod “hvilke muligheder kan vi udnytte og udvikle?” Du har fuldstændig ret i, at det at leve mere bæredygtigt er noget, som folk nødvendigvis må tage i eget tempo, så den enkelte kan følge med, for trods vores fælles rigdom kommer vi jo fra forskellige vaner, økonomier, måder at tænke forbrug på osv. Derfor er den fælles og kontinuerlige samtale om muligheder og alternativer til den gængse måde at gøre tingene på, super vigtig. Vi er nogle vanedyr – så selvfølgelig kan vi også skabe nye vaner. Og der er forskellige veje ind i dem for den enkelte – derfor er det også dejligt befriende, at du skriver, hvad du har svært ved. Du gør en række ting, som du har det godt med, men du har svært ved at begrænse dine køb af nyt tøj og flyrejserne. Det er altså et godt udgangspunkt for en fælles samtale om, hvordan vi kan blive bedre, at du ser helt nøgternt og realistisk på de ting – hvad du har det godt med, og hvad der giver dig dårlig samvittighed. Når vi har set realiteterne i øjnene længe nok, så tror jeg på, at vi begynder at gå ind i alternativer og inspirere hinanden. Et realistisk syn på tingene, en åben samtale om et fælles ansvar med individuelle udfordringer i stedet for fornægtelse, kan altså føre til store mængder power, lyst til forandring, lyst til at se nye muligheder, lyst til at handle på dem! Så tak for ærligheden i dette indlæg. Spørger du mig, kan dén angst føre til en masse godt, i stedet for kun at fylde som magtesløshed og passivitet.

    Her er en lille artikel omkring det med flyrejserne, som jeg synes rummer nogle valide pointer: https://www.information.dk/2018/05/faar-vide-ferielykken-ligger-enden-lang-flyrejse-holder?lst_tag

  25. TAKfor dette indlæg!!!
    Du gør præcis de samme overvejelser
    som jeg. Vi har spiser overvejende vegetariske og har valgt at droppe flyrejser helt i 2019 – og generelt tænke i tog- og bilferier. Det med rejserne er klart det vanskeligste, synes jeg – og derfor blev jeg også superirriteret over MetteMaries indlæg. Det er virker fuldstændig unødvendigt med så mange langdistancerejser på så kort tid. Noget der har gjort, at jeg ikke længere følger hende.
    Dejligt med kommentarsporet her <3

  26. Wauw jeg er dybt imponeret over dig. Virkelig et flot indlæg.
    Jeg synes du har nogle virkelig fine overvejelser – og jeg har også selv tænkt i de baner. Når jeg fx mangler noget, så tjekker jeg altid DBA/Lauritz/Trendsales om det er der, så jeg slipper for at købe noget nyt. Det har gjort noget fantastisk for min bankkonto haha. Ikke at jeg som sådan mangler tøj all the time (Jeg er lige flyttet i lejlighed, og havde ingen møbler haha!)

    Jeg er helt enig i, at både ”kaptajnerne”, politikere, musikere og kontoransatte også har et ansvar – men som du selv siger, så reklamerer de jo ikke for det.. (Måske der en dag bliver lavet mange flere skype-møder, så man ikke skal rejse for et møde?)
    Problemet i rejserne for bloggerne er jo fx når MM og sneglcille skal få os andre til at rejse 4 små dage til Kina? Altså jeg ved godt det er skrevet meget sort/hvidt, og at alle har et valg om de rent faktisk vil rejse 4 dage til Kina. Men det er vel derfor de bliver betalt for at lave sådan et indlæg? Det er vel for at dem der læser disse indlæg, skal betale for en tilsvarende tur?

    Jeg NYDER at læse de her indlæg <3

  27. Jeg synes du er mega sej og dit ansvar fuldt bevist👍 Der gør mig virkelig glad og giver mig håb, at du tænker sådan her. Har den samme klimaangst på mit barns vegne!

  28. Fantastisk indlæg og virkelig gode pointer!
    Jeg har en kommentar lidt i fht. det med alternativer til flyrejser og at det ikke kun behøver være et afsavn. Som alle andre har jeg også turneret verden tynd efter spændende oplevelser, fremmede kulturer og sol og sommer. Men sidste år tog min veninde og jeg faktisk på tur rundt til 37 danske øer i en gamle camper, som del af vores formidlingsprojekt “Ødysséen”. Og jeg blev simpelthen så positivt overrasket! Der er natur, som jeg aldrig havde forestillet mig i Danmark, fantastisk flinke mennesker og rejseformen giver en helt enorm frihed… Og det hele er højst et par timer væk!

    Danske øer garanterer selvfølgelig ikke 30 grader på samme måde som de thailandske. Til gengæld får man oplevelser, der på sin vis er langt mere autentiske end overrendte turiststeder i Asien og man bliver klog på sit eget land på en helt ny måde… Spændende destinationer trækker selvfølgelig stadig i mig og jeg kommer ikke til at love at jeg aldrig vil flyve igen. Men jeg kan i hvert fald godt stå på mål for, at det med at opgive en flyrejse til fordel for ferie i sit eget land ikke kun behøver være et træls kompromis…

  29. Jeg er altså også på det imponerede hold. Det hele lugter (dufter) af en lang indre dialog hos dig. Det er så sejt Cathrine. Der er så mange svære valg i denne her problematik, og hvornår har vi vished om hvad der er ‘det rigtige’. Jeg tror der er langt til den sande vished endnu, og her går du bare så langt foran mange andre, fordi du tænker og formidler som du gør. Måske du kan finde noget ro i det, for det er sejt og jeg tror på at det – og du – gør en forskel. Jeg synes det er inspirerende at følge med i hvordan du og Adam ‘forhandler’ om jeres valg og hænger dem op på ‘klima-knagen’. At I gider og magter. Nogle dage står jeg modløs i min taglejlighed med beskeden plads og muligheder for at affaldssortere. Jeg bliver forundret og frustreret over de sparsomme initiativer der er, for at vi som borgere kan gøre vores bedste. Min bagtrappe flyder over med føtex poser til div. plast og metal jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af, for ‘om lidt’ bliver det alligevel samlet i én pærevælling af vores kommune. Øv.
    Du gør det godt. Jeg følger med og suger til mig.

    Knus <3

  30. Love it! I øvrigt synes jeg også, verden bliver så afmystificeret, når man alt for nemt kan komme alle steder hen. Hvis flere blev mere ansvarligt rejsende, ville der måske opstå drømme om den store verden på ny?! Hellere være kosmopolit end globalist, -agtigt.

  31. Jeg kan (det ved du) nikke genkendende til så mange af dine tanker og ikke mindst valg og fravalg. Dog synes jeg generelt, der er en tendens til at gøre eksempelvis flyrejser (og oksekød) til superskurken i miljødebatten. Som du også selv skriver, bliver folk mere eller mindre direkte shamet.

    De er på sin vis også superskurke, flyrejserne, men alt forbrug er jo noget rod, hvis vi skal pensle det ud/være nøjeregnende. Den nye sofa/sofabord/whatever, der først er produceret og siden transporteret langvejs fra. Container-skibe der fragter gods og sager er noget af det der sviner allermest. Tøjet vi køber, der i de fleste tilfælde er produceret i Østen og fløjet eller sejlet hertil. De ressourcer der i det hele taget går til at skabe de ting.

    Jeg hylder alle gode tiltag folk gør, mest af alt fordi det skærper deres egen opmærksomhed (som hos jer, der startede med mindre kød osv.), men jeg synes det bliver farligt, når vi begynder at regne på hinandens CO2-regnskab, udelukkende set på flyrejser. Det bliver ikke et sandfærdigt billede.

    Forstå mig ret, vi SKAL skære ned og/eller undvære. Men regnskabet er ikke så sort/hvidt.
    Man kan også ‘svine’ uendeligt meget hjemmefra med et ellers højt forbrug, bil(er), takeaway-mad, madspild i det hele taget, single use, indkøb, energiforbrug, nyt køkken/badeværelse fordi man ‘trænger’ osv. osv. osv. Så det ER også vigtigt at kigge på alle ‘småtingene’. Det hele er vigtigt.

    Jeg er i øvrigt enig med mange af de andre i kommentarfeltet om hvor stort et politisk ansvar der også er i det. Lige nu er det så rørende billigt at flyve kloden i sænk og jeg tænker det kræver nogle solide skatter og afgifter før folk for alvor ændrer vaner. Zetland-artiklen Sofie linker til længere oppe er spot on, desværre…

    Men altså rejser med bil, tog og i vogn er virkelig et hit og kan varmt anbefales <3 Jeg er så overrasket og glad over hvor meget man kan opleve på den måde og tæt på. Vi supplerer med en årlig flyrejse eller to til en start og så skal det måske endnu længere ned de kommende år.

    Husk i øvrigt at det (bl.a.) især er noget gris når flyet letter og lander, så hvis man kan eliminere mellemlandingerne og flyve med fyldte fly (her er charter faktisk et hit ) og samtidig CO2-kompenserer, så er det bedre end indtil flere mellemlandinger med halvtomme fly. Her har også flysselskaberne et ansvar, men man kan jo selv vælge som forbruger.

    Klem

  32. Hej Cathrine.
    Tak for et virkelig godt og tankevækkende indlæg!

    Jeg har selv mange af de samme tanker. Deriblandet lidt frygt for atomkrig, biologiske våben mm. :O
    Frygten bliver større, jo ældre jeg bliver. Men jeg finder en trøst i mine børn, især den ældste, som jeg kan mærke er bevidst om klima mm. på en helt anden måde, end jeg selv tidligere har været.

    Vi skal på ferie om lidt Lang flyrejse til et varmt sted. Og jeg må indrømme, at da vi bookede flybilletter for snart et år siden, så tænkte jeg ikke på klimaet. Som i overhovedet ikke.
    Måske lidt “Nårh ja, vi flyver – men det gør ingen forskel, om lige præcis vi lader være eller ej”.
    Og så var den dårlige samvittighed parkeret.
    Nu glæder vi os i dén grad til sol og varme, ååh det er tiltrængt. Og jeg kommer nok ikke til at sidde på stranden og have det dårligt med at være der, dertil kommer jeg til at nyde det for meget.

    Men – vi har netop købt et dejligt, gammel sommerhus. Og med det køb aftalte vi, at dér holdes vores ferier fremover. Medmindre de kan nåes ved bil eller tog. For klimadebatten og rapporterne, især det seneste års tid, har virkelig gjort indtryk.

    Men – så kom lange, kolde, grå januar. En masse øv ting i nærmeste familien og følelsen af, at vi “da fortjener” også at komme på en lang, varm ferie næste vinter. Selvfølgelig gør vi det. Vi skal ikke rigtigt flyve derudover. Så måske vi skal gå i gang med at spare lidt op..

    Men – og det er det sidste – så læste jeg det her indlæg. Som ikke er en løftet pegefinger, men en pegefinder, der prikker lige midt ned i mit ømme punkt, min mavefornemmelse om man vil.
    Det handler jo ikke om, hvad vi “fortjener” en vinter, men hvad vi har af ansvar over for os selv, vores børn, hinanden. Vi fortjener sgu alle sammen en dejlig, sund, grøn moder Jord.
    Så måske den opsparing hellere skal gå at leje en campingvogn og besøge de skandinaviske skove, mens vi stadig har dem <3

    Hav en dejlig dag!

  33. Har taget biltog til Italien, kan anbefales. Vi var afsted med vores 2 små drenge og det var dejligt at kunne sove på vej ned gennem Europa.

  34. Super gode refleksioner! Særligt ift at man jo gerne vil tage ansvar, men måske rammes af et “nytter det noget”, hvis ikke alle gør det – og skal man ikke også have lov til at leve livet (med hvad det måtte indebære af fx kjolekøb eller oversøisk rejse)? Selv bliver jeg mere og mere klimadeprimeret for hver dag :/

  35. Dejligt med mere fokus på emnet, når nu magthaverne i både Danmark og andre lande er så sløve i optrækket på det her område, som jo burde være det aller vigtigste: for hvad gør vi, hvis vi ødelægger jorden? Er det så bare ærgerligt for vores børn/børnebørn eller hvor langt vi nu skal ned i de næste generationer, før jorden er ødelagt?

    Personligt er jeg også en klimasynder med flyrejser. Har dog aldrig været på flyrejser med min familie, da det ikke var noget, vi gjorde. Men det var nok mest pga økonomi end så meget andet. Så mine flyrejser startede først i gymnasiet med studieture og sidenhen som soloture rundt i Europa.
    Jeg er selv ret vild med ideen om at leve mere klimavenligt gennem initiativer som EcoVillage, og kunne helt sikkert godt finde på at bo på denne måde, når ideen breder sig til Jylland, og jeg er færdig som studerende og dermed også har mulighed for at kunne købe mig ind sådan et sted.
    I hverdagen er jeg meget bevidst om mine forbrugsvaner og tager aldrig ned i byen og impuls-shopper. Jeg sparer op til design-møbler og lamper, der skal gå i arv; både fordi jeg er vild med designet, også er jeg vild med ideen om, at mine møblers levetid er længere end min, så de kan gå i arv og skabe glæde flere generationer frem.

    Jeg håber, at jeg med tiden kan gøre endnu mere for at leve bæredygtigt og klimavenligt. For mig handler det ikke kun om rejser og forbrug; men om hele vores måde at leve på. Hvorfor skal man bo i et stort hus, bare fordi man er en familie på 2-3-4-5? Det føles som spild og uansvarligt, når nu der dukker så mange fine alternativer op. Jeg vil i hvert fald langt hellere bo småt men godt, også have det økonomiske overskud til at arbejde mindre, forbruge mindre og dermed kunne bruge min tid mere fornuftigt sammen med min familie og eventuelt andre i et bofællesskab. Det er i hvert fald de tanker, jeg har gjort mig for min fremtid ude på den anden side af studielivet, som slutter i år.

  36. Kære C. Jeg har tidligere været kritisk læser, og det er blevet blandet modtaget. Håber, at dette bliver taget i den gode konstruktive kritiske ånd, det er ment. Min udfordring med din tilgang er, at hvis man antager, at det er ok/godt nok, så længe hver enkelt gør deres bedste, så når vi ikke i mål. Hvis man tager udgangspunkt i sit forbrug og vaner og nedsætter dette, men hvor udgangspunktet er højt, så er det stadig ikke tilstrækkeligt. Og hvis man omvendt har lavere klimabelastende forbrug, skal man så sætte det ned, så dem, der har højt forbrug, kan have et lidt lavere højt forbrug? Et ex er at “konvertere” to lange flyrejser til kun at flyve private rejser i Europa. Hvis alle “nøjes” med lange flyrejser hvert andet/tredje år og kun i Europa øvrige år, så reducerer vi ikke samlet set.. Jeg tænker med andre ord, at vi bør tage udgangspunkt i, hvad vi som samfund har “kvote” til, og ikke egne vaner. Vi i den øverste/høje mellemklasse er ikke tilstrækkelige i vores adfærd, blot fordi vi nedsætter en i forvejen meget høj belastning. Den belastning jeg udøver, bør ikke være højere, end den jeg håber, at alle andre udøver, hvis vi skal rykke i flok. Sidst er jeg enig i, at det er et svært regnskab, arbejder man for en virksomhed som handler med klimabelastende produkter osv. Men den svære del er ikke en undskyldning for ikke at rykke på den lette del af regnskabet, ressourcekrævende produktion af varer (tøj, biler, byggevarer mv), mad (kød, transportovervejelser), flyrejser mv. Kh

    1. Jeg er meget enig i dine betragtninger, Sanne. Og det er jo netop her, det ville være lækkert, hvis politikerne tog det ansvar, de er valgt til. Til det næste folketingsvalg kommer jeg i hvert fald selv til at sætte et “klimakryds” selvom jeg ikke nødvendigvis er enig i alt, hvad partiet står for.
      Det gode ved Cathrines indlæg er bl..a at det jo bliver meget tydeligt i kommentarerne, at der er opmærksomhed på forbrug, og at bloggerne måske må vænne sig til at efterspørgslen på rapportager fra eksotiske rejsemål ikke er, hvad den har været. Og således kan det jo hurtigt blive en god forretning at tænke bæredygtigt.

  37. Fantastisk lækkert indlæg!
    Jeg håber, du vil overveje at lave indlæg om, hvordan I får planlagt jeres mere klimavenlige rejser, så vi andre også kan inspireres til at hoppe med på (tog)vognen! 😍

  38. Jeg har præcis samme bekymringer. Dog uden at have et barn og måske heller aldrig vil lave et selv. Jeg har de sidste 3 år fundet nye rutiner i de ændringer jeg ikke længere havde samvittighed til. Så jeg cykler og tager offentlig transport 90% af tiden, har ikke vandet tændt mere end 5 min. når jeg bader. Prøver at spare på plastik i hverdagen. Sælger ud og køber brugt tøj (75% er genbrug) og det samme gælder mit hjem. Jeg er veganer i mit hjem pf vegetar ude. Og selvom bekymringerne stadig er der, kan jeg se mig selv i spejletog være stolt af hvad jeg gør. Og jeg gør meget ud af at rose andre når de gør noget godt for andre end hvad der er nemmest – men noget større end en selv og en handling i kærlighed. Jeg bliver så vred når man nedgører gode handlinger. Eller vil diskuterer det på en sådan måde at det mest af alt er en forsvarstale hvor man bliver nedgjort. Lige så vigtigt er det så ikke at lade andre føle de gør noget forkert – det motivere ingen. Og at løfte og motivere hinanden er en kæmpe fin ting og ikke alle behøver ende samme sted – men nogle store skridt i en anden retning MÅ tages 🙂

  39. Kære Cathrine. Uden at have læst alle kommentarer, og derfor med risiko for at det allerede er sagt, kommer her mit aller bedste råd: Læs Kristian Leths bog fra sidste år: Håb, et forsvar for fremtiden.
    Og her er hvorfor: Jeg er også bekymret for fremtiden, for kloden, for vores eksistens, og for om det er helt galt at jeg er ved at bringe et barn til verden. Men efter at have været til foredrag med Leth i sidste uge og have læst en god del af bogen siden har jeg det helt anderledes. Verden HAR udfordringer, der kan ikke benægtes -MEN verden er også meget bedre og meget lysere end nogensinde. Det vi gør virker. Børnedødeligheden falder voldsomt, der er meget færre fattige i verden end der nogensinde har været, bierne er ikke uddøende alligevel og der er mere skov i Europa og Nordamerika end der har været i over 100 år. Det betyder ikke at vi bare skal flyve løs og ignorere problemerne med fældning af regnskov. Der betyder, at vi skal være glade for at der er masse af håb at finde i alt det vi gør, og at ALT peger på at Eddie og mit lille gryn kommer til at vokse op i en verden der er endnu bedre end den vi lever i, i dag. Kristian Leth giver et betryggende, veldokumenteret overblik over hvordan det faktisk går med verden. Og så er bogen faktisk skrevet med udgangspunkt i nogenlunde samme angst for fremtiden for vores børn som den jeg hører du beskriver.

    (Og hvis du ikke er til læsning lige nu kan du jo smugle den ind i Adams barsels-bunke og få ham til af genfortælle den for dig 😉 )

  40. Jeg er vild med, at flere influenter tager stilling til klimaet, og bekymrer sig som mange andre. Jeg er selv bekymret for, hvordan verden ser ud om bare 50 år. Der er så meget forskning der peger i forskellige retninger, at det bestemt ikke er et emne, der er til at blive klog på. Men ja, vi gør hver især det vi kan, og indtil politikerne får fingeren ud, og rent faktisk tager alvorlig stilling til klodens holdbarhed, så er det marginalt hvad man kan gøre som privatperson. Selvfølgelig kan man skippe kødet, fravælge flyrejser, sortere sit affald og vælge at købe brugt. Men så længe det ikke kommer på politisk dagsorden, så er det desværre ikke alle, der er lige så bevidste.
    Så tak for at sætte fokus! Det kan forhåbentlig rykke lidt hos nogle 🙂

  41. .. jeg har lige skrevet en lang post, som måske er forsvundet. Hvis det er tilfældet kommer det lige kort her:
    Læs Kristian Leths bog HÅB – et forsvar for fremtiden.

  42. TAK for at dele dette fine budskab på din store platform, og TAK for at takke nej til presseture med fly, det betyder så meget i det store regnskab og gør en kæmpe forskel <3

    Jeg er vild med at se flere influencere der tager aktivt stilling til dette problem, fordi vi er sgu (alt for) privilegerede i Danmark, og det er vores del af verdens 'skyld' at vi er hvor vi er i dag. Den kan vi desværre ikke komme udenom, hvor ubehageligt det end er. Jeg kan også mærke at min lyst til at følge de der ikke vil gøre en seriøs indsats næsten er helt væk, jeg kan ikke få mig selv til at støtte dem med mine klik. Så nu jeg godt kan lide at følge med her, er det virkelig rart, at du kommer med sådan en post.

    Mht. spørgsmålet om hvor langt det personlige ansvar skal/ bør gå, så er det egentlig relativt simpelt hvis vi stiller det op i drivhusgasser. Hvis vi skal holde os under de 2 graders stigning (som stadig vil have fatale konsekvenser), så må hver især på denne planet maksimalt udlede ca. 2500 kg CO2 ækvivalenter årligt. Det kan man da forholde sig til. For den gennemsnitlige dansker betyder det at der skal tages mange seriøse valg om livsstilsændring, men flere lever allerede under denne grænse, så det er altså ikke fordi det er umuligt.

  43. Kære Cathrine.
    Sikke et dejligt indlæg – om SÅ svært et emne…. Jeg synes det er det aller sværeste – det der med ikke at må flyve langt væk og opleve verden (især når så mange i ens omgangskreds gør det uden overhovedet at tænke over konsekvenserne!) Jeg har også selv gjort det – men vi prøver at skære MEGET ned. Sommeren 2017 var vi på Interrail i Østeuropa (Slovakiet, Slovenien, Kroatien og Polen). Det var faktisk overraskende nemt, og slet ikke så dyrt (især fordi det så er ret billigt at bo). Når man først kommer derned er afstandende ikke ret lange og tænk sig alle de ting man får set i et tog. Det var helt fantastisk og bestemt anbefalelsesværdigt!
    Vi drømmer om at tage en sverige/norge tur på samme måde! Længe har vi drømt om New Zealand, men tænker at de Norske fjelde kan gøre det samme for os – indtil de får lavet et mere bæredygtigt fly…..

    Nu nævner du Politiken. Har du set at de faktisk er begyndt at snakke meget klima ift rejser? Når de skriver om rejser beregner de også hvad det vil koste dig på CO2 fronten. De har en del artikler om CO2 kompensation (vælger man nu at flyve alligevel) og skriver at de begynder at tage mere tog – og flyve mindre. Dét synes jeg er sejt, når man trods alt er en rejseredaktion. Og selvom det også var noget de burde gøre så er det bare SÅ vigtigt at de gør det – og skriver om det så andre også bliver mere bevidste.
    https://politiken.dk/rejser/art6948623/Vi-reformerer-rejsejournalistikken-og-vil-selv-flyve-mindre

    Anyways, tak for indlægget.

  44. Må selvom skrive at kommentarsporet er intet mindre end fantastisk <3 Sikke mange kloge hoveder der bidrager med viden og nytænkende ideer <3 Tak for indlægget og tak til jer bag skærmen. Kram <3

  45. Jeg kommenterer aldrig, som i jeg har aldrig i mit liv kommenteret på et blogindlæg. Men det gør jeg nu. For jeg synes det er så super vigtigt det her. Jeg kan føle mig så overvældet nogle gange, og selvfølgelig er det ikke nok at vi som individer dropper kød og flyrejser ift. at redde klimaet. Men det er et vigtigt skridt. Et andet vigtigt skridt er så at lægge politisk pres på for at sikre at der sker noget på klimafronten som ikke kun er tomme løfter. Men jeg har svært ved at gennemskue hvordan man gør det bedst.. Så gode råd er velkomne!

  46. Ej Cathrine, jeg ELSKER det her indlæg! Hurra for at bringe det op!
    Jeg kommenterer ellers ikke så tit, sidst var omkring barnløshed, de indlæg er jeg også utrolig glad for, at du laver. Men det her – det ligger også mit hjerte meget nært nu.
    Jeg er nemlig også lige blevet mor til en 3 måneder gammel pige og jeg mærker angsten ligesom du. Min kæreste og jeg har skåret alle flyrejser væk og har ikke fløjet siden 2016. Det er jeg mega stolt af.
    Jeg bliver også lige dele jaloux og ked af det, når min familie lige tager et smut til Madrid, Bali eller Thailand, men jeg gider virkelig ikke missionere, for det kommer der sjældent noget godt ud af. De fleste mennesker går i forsvar, når man påtaler deres handlinger som fejl.
    Jeg er utrolig bekymret for, at der bliver gjort så lidt fra politisk side – men der er nok ikke vælgere i at sætte afgifter på flyrejser?
    Men jeg håber, HÅBER, at vores generation kan være den der går forrest i at vælge fra. Og jeg føler, der er sket meget på de sidste år med min og andres bevidsthed omkring det.
    Jeg så et gammelt afsnit af hammerslag forleden – vist fra 2012 – hvor de var i provence. Ikke noget, jeg tænkte over dengang, men nu stritter det på mig at flyve derned for det. Dejligt, at vi er begyndt at tænke mere over det! Kærligst, E

  47. Jeg vil slå et slag for Greenspeak – mobiltelefoni med socialt og bæredygtigt ansvar. AL overskud går til velgørenhed og de arbejder benhårdt for grønne løsninger og valg.

    Er super glad for at være skiftet dertil – selv de små ting tæller.

    http://www.greenspeak.dk

    Genialt koncept!

  48. Hej – et lille bitte hint om en facebook side jeg selv har join’et, men ikke rigtig fået brugt endnu.. Den kan nok se lidt rodet ud, men der kan også være nogle rigtig tips:
    https://www.facebook.com/groups/togrejser/

    OG – en gut har også samlet info på denne (lidt old-school) side:
    https://www.seat61.com/?fbclid=IwAR0-jKDDRYcilgmD0Nl7pA7Lua215fFIlV5NghinNe_5gFNsG9e9-ghn_Yo

    Super indlæg – Og KÆMPE opbakning til hvem en der laver Momondo for tog!

  49. Det her indlæg rammer lige ind hos mig. Det er som om hvis man forsøger at ændre én vane, bliver man bebrejdet at man ikke samtidig har ændret alle de ‘dårlige’ vaner. Jeg har været veganer i snart 4 år, jeg bliver tit mødt med ‘men du har rejst meget’, ‘men du har en fakefur’, ‘men du køber ikke altid økologisk’ – der er vitterligt altid noget folk kan pege fingre ad fordi man skulle jo nødigt få følelsen af man var på rette spor. Selvfølgelig er der mange steder at sætte ind, men jeg mener absolut ikke målet nås hvis vi peger på hvad folk ikke gør altid, i stedet for hvad man rent faktisk gør.
    Jeg synes det er fantastisk at du giver udtryk for de her tanker, for jeg synes ærlig talt det er svært at finde et forum hvor man kan tale om det.
    Jeg er plantebaseret, jeg komposteres, jeg køber rengøringsmidler der er naturlige og uden mikroplast, jeg har lavet købestop i første halvår af 2019 og det er sgu en hård om justering, fordi det er vaner og mønstre man skal bryde, som er dybt inkorporeret i os.
    Tak fordi du giver emnet taletid!

  50. Jeg er helt ny læser og semi-følger, af din blog og på Insta. Synes det her indlæg er rigtig godt, for det rammer nærmest alle de tanker jeg selv går med som kommende førstegangs nybagt mor. Dét der med at skulle sætte et barn i en verden som går den vej det går, er også noget jeg tit tænker over. Og om vi selv gør nok herhjemme. Kan man overhovedet tillade sig at få børn når man har været sådan et ‘svin’ overfor Jorden? Selvfølgelig. Men vi vil også rigtig gerne sætte ind på alle de punkter du beskriver. Jeg har desværre allerede fået dårlig samvittighed over alle de ting til baby jeg IKKE har købt brugt, men jeg håber inderligt at jeg kan sælge dem videre på sigt, og derved bidrage til genanvendelse. Anyways, tak for et rigtig fint indlæg, det er rigtig rart at høre om nogle som går med præcis de samme tanker som én selv. 🙂

    1. Jeg tænker, at ens egen dårlige samvittighed kan være en vild drivkraft til at gøre bedre. Måske du kan se det sådan, Josephine?
      Jeg har absolut heller ikke været sej til at købe brugt andet end møbler til ham. Jeg må erkende min tid ikke har været til at tage på remisen osv. når jeg arbejdet hele min barsel igennem. MEN, jeg har en god veninde der venter sig, og der har jeg tænkt mig at tilbyde hende at låne al babytøjet, hvis det passer med størrelse og årstid. Så kan jeg få det tilbage til min nummer 2 (forhåbentligt) – og forhåbentligt starte en sund cirkel. Hun har allerede lånt den smule ventetøj, jeg har haft.
      Vi bliver bedre hele tiden og du har helt ligesom jeg fået en kæmpe inspiration ind i livet med din lille til at gøre endnu bedre. Velkommen til <3 Det glæder mig! KH

  51. Klimaangst er faktisk blevet et ret seriøst fænomen og der er efterhånden psykologer der specialiserer sig til at tackle dén form for ‘kriser’. Jeg er selv lidt ramt af angsten men prøver at bedøve den med tanken om at kæmpe for, at verden ikke tager sin ende. Jeg har faktisk lavet en miljø-ABC på min blog, (jeg studerer miljøvidenskab og økonomi), hvor jeg prøver at tage kompliceret information om vores natur og klima, både rent naturvidenskabeligt og noget om politik og økonomi, og formidle det på en måde så alle kan forstå det og være med. Kampen skal tages ned på et plan, hvor vi alle føler, at vi kan gøre en forskel – for så kan vi ikke længere gemme os bag, at vores små handlinger alligevel ikke tæller i det store billede. Jeg skrev i øvrigt også et indlæg for nyligt om præcis dét, at man i dag skal forsvare sine miljøvenlige handlinger i forhold til hvorfor man ikke lever fuldstændig zero-waste og miljøharmonisk, fremfor at man skal forsvare hvorfor man ikke gør en skid overhovedet. Det er lige nøjagtig demotiverende at skulle forsvare hvorfor man GØR noget og ikke hvorfor man IKKE gør noget. Tak for et fint indlæg ♥️

  52. Hurra, og tak for det her indlæg! Lad os endelig få mere snak, debat og inspiration om de her emner – bæredygtighed, klima, togrejser (kom så Momondo-for-tog), klimavenlig kost osv osv.

Læg en kommentar