Mit Bryllup: Trinesblend - ROCKPAPERDRESSES
Mit Bryllup: Trinesblend

Sødeste, dejlige Trine med det vidunderlige hår. Ja jeg kender ingen, der har hendes hårpragt. Altså, helt ærligt, langt og bølget og sådan lidt rå-lækkert. Hun er god og mild og afsindigt skarp på æstetikken (tjek hende bare på instagram). Og så har hun altså lige tre pragtfulde børn og en smuk mand.

De blev gift tilbage i 2016 – og vi skal da med! Vi er i hvert fald blevet inviteret med på en kigger denne her torsdag. Og det er altså en ægte kærlighedsdag! Ja, det er alles bryllupsdag (forhåbenligt), men det er lidt som om, når folk har børn, og de er med, så har man ikke bare hinandens kærlighed at fejre, man har også en kæmpe kærlighed imellem hinanden som familie at fejre. For mig – og sådan også for Adam – var det vigtigt at blive gift før børn, men jeg siger jer, det er ekstra rørende, når der render sådan et par håndgribelige beviser rundt i kirken på den store kærlighed, man forsegler på bryllupsdagen. Det giver en hel anden tyngde til dagen IMO.

Så kom med i børnehaven – ja, dagen byder på en lidt anderledes men ret genial lokation, nu man inviterer børn med til fest.

I kan læse lidt flere af Trines ord om dagen lige her.

Rockpaperdresses, Trinesblend, bryllup, bloggerbryllup, inspiration

Navn: Trine Staberg Petersen

Alder: 39

By: Jeg bor på Nørrebro i København

Beskæftigelse: Jeg har de sidste 10-12 år arbejdet med patientrettigheder i sundhedsvæsenet, men siden januar 2018 har jeg været selvstændig med min blog  www.trinesblend.dk og insta @trinesblend. Fantastisk at kunne leve af sin hoppy, jeg føler stadig, jeg snyder hver eneste dag.

Fornavne på dig og din mand: Jeg hedder Trine og min mand Søren.

Tak fordi jeg må få ordet her. Lige her hos en af de sejeste bloggere derude – som jeg også har været så heldig at dele kontor med!

Hvor længe har I været kærester?

Vi har været kærester i 13 år. Gisp SÅ længe!

Hvornår blev I forlovede? 

Vi blev forlovet i 2015 på en rejse til Mallorca. Vi havde allerede to børn der og den tredje lå inde i min mave og bagte. Min far og hans kæreste var også med på turen, og en dag spurgte min mand, om vi skulle gå en tur på stranden – bare ham og jeg. Vi gik, og vi gik, og vi gik. Pludselig havde alle strandgæsterne intet tøj på, og vi var simpelthen gået så langt at stranden var blevet til en nudiststrand. Lige der blandt tissemænd og -koner faldt min mand på knæ med den smukkeste ring. Jeg sagde ja, men vi grinede over situationen med de nøgne mennesker.

Hvornår blev I gift?

Vi blev gift sommeren efter i 2016.

Rockpaperdresses, Trinesblend, bryllup, bloggerbryllup, inspiration

Planlægningen:

Bryllupsbudget? 

Omkring 50-100.000

Hvad var jeres allerførste skridt mod bryllupsplanlægning?

At finde en dato. Det blev sat, og vi fik sendt en save the date ud ret hurtigt.

Hvor fandt du god inspiration?

Jeg fandt som altid super god inspiration på Instagram, men brylluppet blev egentlig nok mest til sådan hen af vejen – uden en helt klar plan. Vi havde den lille, som var 7-8 måneder, da vi blev gift.

Hvordan lød jeres første drømme for dagen?

Altså vores drømme blev hen af vejen til nogle nye drømme. Helt oprindeligt, drømte jeg om et stort bryllup – et bryllup inden jeg fik børn. Det skete så bare ikke, og pludselig skulle vi giftes samtidig med, at vi havde hele tre af slagsen. Mine (vores) drømme ændrede sig derfor. Alt “det store” blev pludselig ligegyldigt – det skulle bare være en kærlighedsfest med plads til alle. Alle vores bedste og alle vores børn.

Beskriv jeres stemning/stil for dagen med tre ord 

Uformelt, Nørrebro’sk og “helt nede på jorden”

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdressesHvad var de vigtigste punkter for jer?

Det vigtigste for os på dagen var god musik, maden og at solen skinnede, så vi kunne være udenfor.

Hvem lavede jeres invitationer? 

Jeg var på barsel, så jeg stod for meget af planlægningen. Jeg brugte en app, som jeg har glemt hvad hedder. Den sendte vi invitationerne ud med. Der var et billede af lille Kalle på forsiden (for han skulle døbes samme dag) og bagpå, var der et billede af Søren og jeg. Et billede fra før rynker og børn. Helt glatte og pæne.  

Hvor ligeligt var arbejdsopgaverne fordelt mellem jer?

Vi gjorde det hele selv uden hjælp, og min barsel gjorde at det mest var mig. Og jeg havde rimelig frie tøjler. Søren stod dog for alt musik.

Hvad gik ikke helt efter planerne?

Hmm, faktisk gik alt meget bedre, end jeg havde turde håbe. Så intet kiksede vidst. Vi opdagede det i hvert fald ikke.

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdressesSelve dagen:

Hvor sov du dagen forinden og med hvem?

Hjemme i vores seng sammen med min kæreste. I forhold til børnene, kunne andet ikke rigtig lade sig gøre. Og jeg ammede stadig.

Hvad var du mest nervøs for?

Om jeg ville begynde at tude. Jeg gør det ikke så ofte, men hvis jeg starter, har jeg svært ved at stoppe.

Hvordan var vejret? Og gjorde det en forskel?

Vejret var topvigtigt! Jeg ved faktisk slet ikke, hvad vi havde tænkt på. Datoen var den 17. september, og vi skulle være på Børnehavens legeplads. Det blev den sidste sommerdag med strålenede sol, dagen efter blev det efterår. Aj det var så smukt. Blå himmel og sensommer varme.

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdressesTrinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdressesHvad gik du op ad gulvet til?

Helt klassisk bryllupsmarch og min far ved min side.

Gjorde I noget særligt omkring vielsen?

Min mand gav mig min morgengave under vielsen. Han havde fået Noah (Troels Gustavsen) til at komme og synge to sange. Min mor er død, og jeg savnede hende ekstra den dag. Min mand rejste sig op i kirken og satte ord på savnet, og at hun manglede, og så sang Noah en sang, han har skrevet til sin døde far. Åh – hele kirken tudbrølede – jeg gjorde ikke, for jeg turde ikke. Det var SÅ smukt og meget, meget fint. Derefter sang han “over byen”. Som bare passede så godt på os. Os to som kan klare det meste sammen. Jeg gav i øvrigt selv min mand et særligt armbånd lavet af guldsmeden, som også lavede vores vielsesringe.

Hvad gjorde I efter vielsen? 

Vi blev viet i en lille kirke, som ligger lige overfor, hvor vi bor på Nørrebro. Inde i ByOasen, efter vielsen skrånede vi alle over græsset og hen til ungernes børnehave.

201809170906267023
DF2F99AD-0C3E-4067-B3B2-1149DD85F54E

Hvor valgte I at holde fest? 

Vi valgte børnehaven, fordi det var en fest, hvor alle vores gæsters børn var velkomne. På den måde var der en indhegnet legeplads og masser af legetøj. Børnene kunne lege og de voksne kunne feste. Vi fik mad og drikke udefra, og så kom Kalles kaffe (tuc tuc) under desserten.

Hvor mange havde I inviteret?

Jeg mener, vi var omkring 75 mennesker, hvoraf en god del var små børn.

Dit bedste øjeblik?

Da vi sammen gik ud af kirken. Sammen hånd i hånd med Kalle på armen og de to “store”  lige bagved os. Åh.

Rockpaperdresses, Trinesblend, bryllup, bloggerbryllup, inspiration

Tilbageblik:

Hvilket øjeblik husker du tydeligst fra dagen?

Min far holdte en meget meget fin tale. Og det gjorde min mand også. Jeg husker faktisk mest hele følelsen af at det lykkes. Og kærligheden som bare fløj rundt i luften.

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdresses  Hvilket råd var det bedste, du fik i processen?

Hmm, at gøre festen til vores egen.

Hvad ville du gøre om ved dagen?

Jeg ville gerne have flere billeder fra dagen. Vi havde en fotograf, men hun blev kun kort tid – jeg ville gerne have flere stemningsbilleder også med børnene. Og så ville jeg gerne have haft hjælp til hår og makeup. Det gjorde jeg selv. Midt i halvsur baby og børn.

Rockpaperdresses, Trinesblend, bryllup, bloggerbryllup, inspiration

Korte fakta:

Hvad havde du på? 

Jeg havde dansesko på fra Repetto. Kjole fra Isabel Marant, underkjole fra Ganni og smykker fra Guldsmed Nanna Schou.

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdressesBryllupstaske med Trines nye initialer

Børnene og deres bryllupssko

Hvad havde han på? 

Min mand har et arbejde, hvor han er i jakkesæt hver dag og ofte også slips. Så han havde jakkesæt, hvid skjorte uden slips eller butterfly. Sådan lidt loose, så det ikke mindede om hans arbejdsuniform.

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdresses

Dit ”noget nyt, gammelt, lånt og blåt”?

Jeg havde et guldarmbånd på fra min mor. Et hun fik, da hun blev konfirmeret. Jeg havde lånt en meget smuk halskæde. Jeg ved, at jeg havde noget blå på – men jeg kan simpelthen ikke huske det.

Vielsesringe?

Blev lavet af min gode ven som er guldsmed Nanna Schou

Brudebuket og knaphulsblomst?

Jeg købte aftenen forinden en masse forskellige blomster, og så lavede min veninde den fineste buket ud af dem om morgenen, inden vi gik i kirken.

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdresses
DJ/Band I kan anbefale?

Vi havde lejet nogle kæmpe højtalere og lavet forskellige playlister som vores toastmaster havde styr på.

Fotograf/Videograf?

Jeg tror faktisk ikke længere, hun er aktiv som fotograf, det var en jeg fandt via Instagram – Maria Stougaard

Hvor tog I på bryllupsrejse og hvornår?

Ingen steder – lige der. I december rejste vi dog 1,5 måned til Thailand med vores børn. Vi har planer om at holde en voksen bryllupsfest, når vores børn er lidt ældre.

Rockpaperdresses, Trinesblend, bryllup, bloggerbryllup, inspiration

Trinesblend, bryllup,gæsteblogger, rockpaperdresses

7 kommentarer
  1. Smukke, smukke Trine! Den kjole – i alt sin enkelhed har bare en fantastisk silhouet. Og så er Trines stil altså bare lige i øjet! (Og jeg ville give meget for at have så flotte ben!) smukt bryllup!

  2. Skøn ide til bryllup med børn.
    Den dag vi blev gift på rådhuset var faktisk ikke en kærlighedsfest, men mere en forpligtelse til hinanden og noget praktisk ( var gravid i 8. Måned).
    Men det gjorde ingenting, da hverdagen er vores kærlighedsfest 🙂

  3. Spænende – må vi høre lidt mere – var det med mad efter vielsen og kage og så “godnat” eller var det også med fest om aftenen?

  4. SÅ fint 🙂 Hvis du stadig laver disse ‘mit brullup’-opslag så kunne det være fedt med et fra Trineswardrobe

Læg en kommentar