Seks to do's før jeg bliver 30! - ROCKPAPERDRESSES
Seks to do’s før jeg bliver 30!

Om tre måneder og to dage fylder jeg tredive år. Og som min veninde sagde under weekendens festligheder (som vi i øvrigt virkelig har nydt at fordøje de sidste dage): Så skal du til at planlægge!

Og ja, det skal jeg! Jeg har allerede fået en invitation til fødselsdag den første uge i maj. Jeg skal så meget til at planlægge. Men hvad har man lyst til og overskud til med en lille baby? Jeg overvejer lidt at invitere mine bedste veninder på middag ude. Men vi er hurtigt tyve kvinder – og det kan måske godt være lidt dyrt? Det er jo også dejligt at se drengene, hmm… Man kunne også lave noget dejligt i gården, men så skal man jo ligesom også være værtinde, og måske er det lige nøjagtigt dét, jeg ikke orker med Eddie. Hvis vi går ud, så kan han også få lov at få ro hjemme.

Men nok om det. Jeg skal nok finde på noget sjovt – del ENDELIG jeres 30-års-fejringer med mig, så jeg kan få lidt inspiration, hvis I har lyst.

Hvad jeg til gengæld er ved at lægge sidste hånd på, det er min fem-punkts-plan. Fem punkter, fem ting jeg gerne vil tjekke af, før jeg fylder 30. Stort som småt.

Adam har haft et ganske glimrende ’30’erne’ indtil videre. Han er blevet gift, har købt hus, bil, fået barn og gjort det godt på arbejde. Det går sgu da meget godt! De lover jo godt – man kan selvfølgelig sige, at jeg har gjort det samme i mine 20’ere, haha! Så på den måde lover 30’erne jo endnu vildere for mig? Hvad bliver det næste?

For mig bliver det at tage mere ansvar. Jeg har rigtig mange ting, jeg gerne vil have styr – og jeg har sat en deadline på, at det skal i stand i år. Måske ikke inden jeg fylder 30 om tre måneder, men bare i 2019.

  • STARTE MIN PENSIONSOPSPARING. Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg skal starte en pensionsopsparing op, inden jeg fylder 30. Så kan jeg stadig være nogenlunde med med årene forude. Jeg havde faktisk tænkt mig at starte den op sidste år, men da jeg så blev gravid, besluttede jeg mig for at udskyde for ikke at have for mange faste udgifter, når økonomien blev lidt mere ‘vakkelvorn’ (herligt ord i øvrigt) på barsel.
    Og ved I hvad? KÆMPE MEGA TJEK! Jeg startede min pension i sidste uge. Den er ved at gå i orden – har skullet læse tusinde dokumenter og underskrive her og der. Jeg skal nok fortælle mere de næste dage – jeg har faktisk et par indlæg klar om pension!
  • STARTE MED AT BRUGE MENSTRUATIONSKOP. Ja, jeg er da godt klar over at springet fra det ene til det andet er milevidt. Men det er på tide, jeg lærer det. Tager ansvar for at nedbringe mængden af “engangs-“. Vatrondeller, Bind. Tamponer. Mindre af det hele. Det virker tilmed overskueligt, ikke?
  • TAGE MIN FØRSTE TOGREJSE. I forlængelse af mit indlæg om klimaangst – en ting som hører sig voksne til, det er faktisk, at gøre det man siger. I 20’erne er man stadig ung, mener en masse ting, kan sige dem uden at blive hængt op på dem – man er jo ved at finde sig selv og sit ståsted. Men i 30’erne? Så skal man sgu gøre hvad man siger. Så derfor; vi skal på vores første togrejse. Det må vi prøve!
  • TAGE DEN STORE SNAK: HVOR SKAL VI BO I VORES 30’ERE? – og træffe en beslutning. Skal vi blive boende? Hvor længe? Hvor skal vores børn vokse op? Bybørn? Børn i provinsen, som vi var? Vil vi have lys og luft og land? Eller være tæt på vores arbejde, så vi kan bruge max tid sammen med ungerne og minimum tid på transport og biltid? Vi ELSKER vores fabrik, men vi er også begyndt at tale langsigtet – hvad skal der ske.
  • RYDDE OP I MIT LIV. Ja, totalt inspireret af Marie Kondo og et generelt behov for ‘mindre’, så vil jeg gerne rydde op. Rydde ud. Rydde ud i garderoben. Rydde ud i skabene. Jeg har lyst til at gå ind i mit nye årti lettere. Mindre dims, mindre rod. Jeg er så følelsesmæssigt bundet op på mange ting, at jeg har svært ved at slippe dem. “Nogen har jo givet mig det her i gave engang…” Måske for femten år siden, og du har ikke brugt det siden! Ud! Lad tingene give andre glæde i stedet. Det her er et kæmpe og vigtigt punkt. Jeg ønsker mig et lettere 30’erne end mine 20’erne. Jeg gider ikke længere stresse over impulsive aftaler i vores hjem – der skal være ryddet hele tiden.
  • KOMME TIL TIDEN. Ti aftaler i rap, hvor jeg kommer til tiden. Det er målet. Det er faktisk blevet næsten nemmere, efter jeg har fået Eddie. Slet og ret fordi han skal puttes på særlige tidspunkter. Det får mig tit ud at rulle i virkelig god tid inden en aftale. Men kunne det forplante sig og være en vane? Det er faktisk ikke særligt rart at komme for sent, jeg har tit ondt i maven over det – så lad mig endelig gøre noget ved det. Ægte. Kom så. Med ti aftaler i rap til tiden, så har jeg en rigtig god ny vane, tænker jeg. Så tror jeg selv på det. Og det skal man!

Har I også sådan nogle lister – og er I flere 89’ere, der fylder 30 i år? Det føles bare så vildt. Og spændende! Ikke mere ungrabat. På papiret har vi aldrig været mere voksne. Og hurra for det. Jeg elsker at være voksen. De kan nemlig sagtens grine og være sjove, og de har ikke alle sammen kaffeånde hele tiden!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, voksenlisten

52 kommentarer
  1. Det er nogle gode to-do’s. Jo ældre, jeg bliver, jo færre ting køber jeg, og jo flere ting får jeg lyst til at skille mig af med. I starten af 20’erne tømmer man Vero Moda, og i 30’erne forærer man det hele til genbrug. Men, nu hvor vi er ved shoppingemnet – hvor er den flotte cardigan fra? Pokkers, jeg havde lige selv skrevet om, hvordan mit bedste anti-shopping tip er at leve i uvidenhed om, hvilke fine ting der findes 🙂

    1. Det er så rigtigt, sådan har jeg også oplevet det. Dengang man altid skulle have noget nyt til en fest – som man så endte med aldrig at gå med igen. Virkelig dumt. Jeg har også lavet så mange highstreetkøb før i tiden som aldrig duede IRL. Det handler også lidt om at man efterhånden kender sig selv ret godt, ikke? Stil, krop, hvad der klæder. KH

  2. Lækker liste og meget relevant!
    Jeg fødte min søn dagen før min 30 års fødselsdag i sidste måned, så nåede i hvert fald det jeg ville i 20’erne.
    30erne vil i hvert fald til at starte med, handle om at rumme mine nye identiter, som mor, kone(blev også gift for nyligt) og som mere voksen kvinde på arbejdsmarkedet 😉
    Men tak for inspiration!
    PS. De der puttetider, hvornår begyndte I med det?

    1. Haha, fanme god timing! GODT gået.
      Det er så meget en ny opgave: At rumme sig selv og lære sig selv at kende på ny med hele denne her nye verden, nye side til en. Den forstår jeg virkelig godt og kunne godt være på min liste.
      Puttetiderne kom faktisk af sig selv, vi var meget obs på, hvornår han gav træthedstegn. Han sover nu lur 9-12 (agtigt), 14-16 (agtigt) og en lille lur kl 17. Klokken 19.00 lægger jeg ham i seng, og så tager jeg ham med op kl 22.00 ca og så sover han til ca 05.30/06.00. Altså afbrudt af en masse amning!
      Sådan har det været en måned, halvanden. KH

      1. Tak for et super godt svar!
        Det der med puttetider, det glæder jeg mig til. Vores søn er ikke engang 4 uger og der er intet system andet end amning hver 2.time.
        Jeg får nok 4 timers søvn hver nat af to omgange og ellers så en times lur hist og her.
        Men øver mig i mor mantra nr.1, det er nok bare en fase 😉
        Tak for en super god blog!

  3. Dine veninder (eller Adam) skal holde en suprisefest/brunch/frokost/dag, hvad der nu passer 😊
    Jeg håber, de læser med her 😉
    Rigtig god to-do-liste! Jeg er totalt med på koppen og togrejser. Det kommer på 32 års-listen

    1. Haha, hvordan får jeg dem til det?! Ej jeg er faktisk ikke så god til overraskelser, som jeg troede. Jeg kan ret godt lide, at jeg er mentalt forberedt på fest. Men altså skete det, så tog jeg det med 😀 KH

  4. Jeg holdte min 30-års fødselsdag i Absalon. Jeg havde inviteret 25 mennesker. Til 100 kr. pr. næse for to retter, er det i den grad overkommeligt. Maden er super lækkert, og du skal kun stå for to ting: bestille billetter i forvejen og stille vinflaskerne på bordet. Et voilà! Festen er igang. Hver fredag holder Absalon Friday Night Delight, hvor aftenen går over i dansefest bagefter (temaet på min fødselsdag var Fløde – yeeees!).. Vi dansede 4 timer straight! Den mest fantastiske aften, som jeg sent vil glemme. Fik forresten som bonus sunget fødselsdagssang fra hele 250 mennesker. Ikke mange der kan blære sig med det.

    Og en sidste ting: kan kun anbefale menstruationskoppen. Kom igang med den! 😉

    1. Det der tangerer verdens bedste idé! Det lyder simpelthen helt genialt Susanne, og stemningen er altid så hyggelig i Absalon! Havde du så egen vin med eller hvordan Det må jeg simpelthen kigge nærmere på.
      …. Og det lover jeg 😉 KH

      1. Man må ikke selv tage drikkevarer med, men der er en meget billig bar – 100 kr for en flaske vin, 30 kr for øl, 50-60 kr for drinks. Endte med at bestille 6 flasker, og så købte mine gæster selv drinks osv resten af aftenen. Fungerede så fint 🙂

  5. Jeg er også 1989’er og skal aflevere speciale to dage inden jeg fylder 30 – så det er primært dét, der er fokus på 😅 Derudover så glæder jeg mig vildt meget til 30’erne! Mine 20’ere har været absolut eventyrlige og fantastiske – men i 30’erne kommer jeg til at få så mange drømme opfyldt (håber jeg i hvert fald 🤞); købe hus, få barn/børn, blive gift, blive ældre sammen med min kæreste. Det bliver mega godt 😀

    1. Ej så håber jeg at den der surprise, som Anna nævner længere oppe, lander hos dig i stedet! Det ville være så dejligt!
      30’erne bliver helt vidunderlige, det kan jeg mærke! KH

  6. Mine 20’ere har godt nok også været en vild rejse! Jeg har måtte se barndommens traumer i øjnene og falde helt ned i det dybeste hul for at få hjælp af systemet. Diagnoser, hårdt arbejde i behandling, indse at jeg er blevet stærk igen og kommet ud på den anden side af behandlingssystemet, startet på universitetet og står nu på afslutningen med et speciale, der skal afleveres i år… Et ønske om at få donorbaby, hvilket først skal godkendes af statsforvaltningen, hvilket er en HÅRD proces, som jeg stadig ikke kender resultatet på endnu, selvom jeg er i fuld remission, stabil, har et stærkt netværk og gode anbefalinger fra både en ny psykolog og min egen læge… Også har vi screening for brystkræft-genet, som jeg faktisk skal høre om i dag, hvorvidt det er fundet i min familie, og hvem der i så fald, skal tages blodprøve på. Det er hårde sager!
    Men jeg er i dag stærkere end nogensinde! Jeg har skabt mig et godt liv og kæmpet mig igennem alle de svære ting, som jeg har mødt på min vej. Jeg har 2 år tilbage, før jeg også runder de 30, og jeg tænker, at det nye årti bare kan komme an! For jeg kan da umuligt møde noget, der er værre end det, som jeg allerede har været igennem. Jeg ser lyst på fremtiden, for jeg fortjener en god fremtid på den anden side af studielivet derude, hvor man officielt bliver voksen uden ungdoms/studie-rabatter. Det skal nok blive godt.

    1. scratch that… Der er fundet særlige og sjældne kræfttyper hos min mormor, så nu går der nogle måneder med nye undersøgelser, for at finde ud af, om hun havde arvelige kræfttyper i mavesækken og brystet. I værste tilfælde, så er jeg ude i at skulle overveje, om jeg (blandt andet) skal have en ny mavesæk, hvis lægerne finder, hvad de tror, der er på spil; det håber jeg godt nok ikke!
      Mit 3. årti kan da kun blive bedre! 😅

      1. Av, kære C! Sikke en besked! Dvs. du slap for BRCA-genet men de har fundet nogle andre varianter, som er arvelige? Det er jeg godt nok ked af at høre – også på din mormors vegne. Jeg håber, dine 30’ere lysner og bliver så smukke! KH

        1. Lægen kunne ikke udelukke det gen endnu.. det var den milde version af de kræfttyper, som de mistænker hos min mormor. Så jeg håber faktisk mest på, at jeg så har det gen, da de to andre skulle være meget værre og sjældnere – jeg blev desværre for paf, da jeg snakkede med lægen, så fik slet ikke spurgt efter navne på de mistænkte kræftformer. Var vidst mest i benægtelse.. det MÅ bare være et tilfælde!
          Bare tanken om at skulle have en ny mavesæk er alt for vild for mig; jeg kan jo dårligt nok tage en blodprøve pga lægeangst 🤦🏼‍♀️

  7. Du kommer til at elske menstruationskoppen! Den kræver lidt øvelse de første par gange, men jeg har brugt den i 3 år nu, og DEN GØR LIVET SÅ MEGET LETTERE! Man glemmer helt, at man har menstruation, når man har den i 🙂

    1. Jaaa! Jeg havde helt glemt angsten for at bløde igennem på det her år uden. Shit noget bøvl! Jeg må få købt en kop og komme igang! KH

  8. Skøn liste, og jeg kan kun istemme med menstruationskoppen. Har brugt den i et par år og KNUSELSKER den. Jeg vil dog tilføje, at det tog en kort tilvænningsperiode for mig, hvor jeg liiiige skulle finde ud af, hvordan det fungerede, hvordan jeg fik den ind og ud og hvor ofte jeg skulle skifte den. Derudover er jeg også van af genanvendelige bomuldsvatrondeller. <3

  9. Man kan sagtens holde det derhjemme og stadig “keep it simple” – til min seneste fødselsdag havde jeg en del gæster hjemme, men holdt det bare til klassisk “boller og kage m. varm kakao” og det var dejligt overskueligt! Nu bagte jeg godt nok selv, men lige præcis dén type fødselsdag kan man jo snildt købe sig fra – bollerne kan nemt bestilles hos bageren (eller bages på forhånd og smides i fryseren) og det samme med kagen, og så er det faktisk kun bordet der skal dækkes og kaffe/te/kakao der skal laves. Det syntes jeg selv var en dejlig afslappende løsning! ☺️

    1. Det er også bare så dejligt. Jeg synes dog ikke helt vores hjem kan bære mange gæster, så alle veninderne ovre kunne nok ikke blive. Men altså; kaffe, kage, evt. boller – ALTID lækkert! KH

  10. Jeg holdt min 30 års fødselsdag over 3 dage:
    Fredag for gamle venner med middag og hygge og bytur.
    Lørdag for kolleger og nye venner, kaffe og kage og forskellige leg og hygge med børn.
    Søndag for familien med børn, kaffe og kage og senere fællesspisning og sjov.
    Håber du finder en for dig og din familie god måde at fejre dine 30 år på 🙂

    1. Okaaay! KÆMPE Setup! Det lyder så vanvittigt dejligt Tina! Ret skøn ide med leg og hygge med børn. Og hip hurra for dig! KH

  11. Der er en meget ambitiøs to do, men gode punkter! Jeg er også 89’er og fylder 30 d. 9. april. Jeg fejrer det med en rundtur i Island med min veninde, der også fylder 30 i april 🙂 Så jeg regner med at holde selve dagen helt chill med forældre, søskende og veninder.

  12. Fornuftige ting! Ville aldrig turde sætte baren så højt; mit ambitionsniveau ville simpelthen skuffe mig 😁 Jeg vil dog melde mig ind i en a-kasse.. og ehm. Måske få et par regnbukser? Nej vent, slet det igen.

    – A

    1. Haha! Jeg meldte mig ud af a-kassen – sådan kan man også gøre det! Jeg synes næsten regnbukserne er det mest vigtige, haha! Jeg hepper! KH

  13. Jeg er vild med, at dine planer stikker fuldstændigt i øst og vest! Det kan godt være, at voksenlivet er ved at have gjort sin entre, men derfor er livet ikke nødvendigvis fuldstændigt strømlinet. Det kan jeg ret godt lide! Jeg tror det var i Dolly Aldertons podcast “The High Low” (jeg hører usandsynligt meget podcast i de her dage, så er ikke helt sikker, hah!), hvor de snakkede om, at det på sin vis også er vigtigt ikke at “nå i mål” med det hele i 20’erne.

    Hvis man har sat tjek i alle sine bokse i 20’erne, og vi alle sammen kommer til at blive 100 år gamle, så er det altså ret mange år, hvor der ikke er flere mål og drømme at gå efter! Selvfølgelig får vi altid nye mål og drømme, så det er sat lige vel på spidsen, men tanken rørte mig alligevel en del 🙂

    Knus

    1. Er det ikke bare totalt voksenslivsagtigt – øst og vest! Jeg er lige begyndt at høre The high low på din anbefaling. Ret hyggeligt – og det er så rigtigt. Vi skal ikke nå det hele i 20’erne. Hvad skal vi så bruge resten til? KH

  14. Jeg fyldte 30 år i dec. sidste år og jeg inviterede mine forældre, søstre og mine tætteste veninder (ikke deres mænd). Jeg dækkede op i stuen og havde inviteret en kok hjem til os, for at tilberede 3 retteres (vegetar) menu til os. Han stod for ALT! Det var den bedste beslutning, hvor jeg kun skulle koncenterere mig om oppyntning og drinks. Jeg kunne slappe helt af som værtinde, da kokken havde styr på hvornår fadene skulle fyldes op og hvornår det næste skulle varmes.
    Hvis tid er penge i forhold til planlægning, indkøb og tilberedning, så var disse penge givet utrolig godt ud for at få tid til andet og til at slappe helt af på dagen 🙂
    Jeg er sikker på, at du finder den helt rigtige måde at fejre starten på dit nye årti.

    1. DEN DER er jeg fan af. Den har jeg tænkt rigtig meget på. En kok der laver mad, tager opvasken. Det ville være SÅ lækkert. Det kunne jeg klart godt 😀 Som du siger – ofte ret godt givet ud med al den tid man kan ende med at bruge; planlægge menu, købe ind, lave det hele, stresse og svede! GOD idé! KH

  15. Glæd dig til 30erne. Alt er nemmere, og hvis tingene ikke går som ventet, er det lettere at sige pyt.. Jeg er vild med at være 30+.

    Noget helt andet. Hvor er din fine lampe fra? <3

    1. Den er fra Established & Sons, købt da der var flyttesalg i Roomstore Nordic!
      Jeg glæder mig til endnu mere ‘pyt’! KH

  16. Tænk hvor meget der er sket siden du lavede din profil-tekst: “28 år og sikker på at skulle slæbes ud af Frederiksberg” – uh hvor jeg kender til alle de tanker man gør sig om bolig/”det gode liv”, når der kommer en baby.

    I 2019 bliver jeg også 30, min søn 1 år og så skal jeg giftes. Et år med masser af voksenpoint! Og et år med masser af beslutninger – hvornår kommer der en voksen?!

    Kan virkelig anbefale tog-rejse med baby. Vi har gjort det flere gange – den længste på 8 timer, og vores søn klarer det altid super godt. Rolige forældre, som samarbejder, giver ifølge mine erfaringer en rolig baby, som tager togturen i stiv arm.

    Tak for en skøn blog 🙂

    1. Haha, det kunne være den liiiige skulle have en overhaling. Men ja der sker fanme meget. For mig handler det også meget om boligpriserne, at det er så dyrt at få noget større herinde i byen. Er det pengene værd?
      Vo har lige bestilt vores første togtur! Godt nok kun Stockholm og fem timer i tog. men nu prøver vi det af! Jeg glæder mig totalt.
      OG HEY! KÆMPE KÆMPE VOKSENT ÅR! STORT til lykke !KH

  17. Hurra for menstruationskoppen! Jeg er for nylig blevet opmærksom på thinx også: https://www.shethinx.com .. Pæne, “period-proof undies”… ! Det hoppede jeg fluks på, og kan virkelig varmt anbefale. Bæredygtigt og behageligt alternativ til bind eller tamponer – eller som supplement til menstruationskoppen. Så det tip giver jeg videre i øst og vest for tiden 🙂

  18. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på! Jeg er højgravid til min 30 års til sommer – og det er ligesom bare ikke rigtigt det samme uden vino. Så jeg overvejer hjemmebagte boller og råhygge med alle mine bedste piger i vores gård på Vesterbro og krydser alt for, at sommeren bliver lige som sidste år (selvfølgelig gør den det!). Og så må planen være, at jeg holder et brag af en forsinket fest, når jeg rammer de 31, med store kander vin på bordet.

    Men hey – menstruationskoppen startede jeg på sidste år, og selvom den stirrede ondt på mig i tre måneder, uden at blive brugt af frygt for om den kom ud igen – så blev jeg simpelthen så glad for den. Meget nemmere, mere praktisk og sundere for både dig selv og klimaet. Så skal jeg måske bare lige blive lidt bedre til alt det der affaldssortering, nu vi er i gang…..

  19. Jeg holder 30-års ude. Kan mærke helt ind i sjælen, at jeg bare har lyst til at møde op til min egen fest og ikke fise stresset rundt dagene inden og på selve dagen, ikke mindst. Alle de tanker, lister, fortænkte situationer, fordi man bare gerne vil gøre det så godt som muligt. Nej, det skal holdes ude for ca. 30 mand til frokost. 🙂 maden lavet, de rydder op, fylder op, jeg behøver ikke at gøre rent hverken før/efter -betaler bare ved kasse 1 og nyder dagen. Det er da også ret voksent 😀 efter mange år i 20’erne på SU, hvor alt skulle holdes hjemme for at spare

  20. Du skal virkelig gøre dig selv den tjeneste at starte med menstruationskoppen! Jeg har haft min i halvandet års tid nu, og det har aldrig været nemmere og mere overskueligt at have menstruation. Ikke mere spekulation om at bløde igennem, om man skal til fest, eller om granny-trusserne er blevet vasket. Man skal lige vænne sig til den, men det skal man jo med alting nyt. Jeg anbefaler at prøve at bruge den en uges tid op til din menstruation, så du kan vænne dig til den, uden at der er blod som en ekstra (stress)faktor. Derudover synes jeg, at det fungerer så godt at sætte den op i badet om morgenen (fordi man er mere afslappet og kan gøre den våd) og ellers så at give den en tur inder det varme vand, inden man sætter den op, fordi det gør den lige lidt mere gnidningsfri.
    Et ekstra tip, når man er nybegynder, er at se videoer om ‘foldningsmetoder’ på Youtube. Der findes en hel verden med forskellige teknikker, hvis de standard ikke helt passer én.
    God fornøjelse, jeg håber, at det bliver en bare halvt så god oplevelse som min!

  21. Gode punkter på listen!
    Jeg fylder 30 til Maj og har lige sendt invitationer afsted. Det bliver en overskuelig reception med kagebord herhjemme efterfulgt af en tur på gokart bane i Roskilde bagefter – det glæder jeg mig så meget til 🙂

  22. Nu er jeg selv et godt stykke fra 30, så jeg ville blot sige, at jeg syntes, du skal skifte til menstruations-kop nuuuuuu! Det var min bedste beslutning længe. Besværligt i begyndelsen, men til gengæld have man bruge den i op til 12 timer uden at skifte den, så man tænker slet ikke over, at man har den i. Og før man ved af det, så er den mens overstået uden man nærmest bemærkede det. Helt fantastisk. Jeg har lige fået skiftet spiral, så der går dog lidt tid før jeg kan bruge min egen igen desværre – jeg savner den godt nok!
    P.s. jeg er medicinstuderende så blod påvirker mig slet slet ikke, men det skal man måske også lige vænne sig til hæhæ 🙂

  23. Jeg bliver 30 på søndag og på lørdag har jeg inviteret 10 veninder på brunch og bobler på den bedste restaurant i byen. Jeg har selv en datter på 1 år jeg har ærligt ikke overskud til selv at stå for noget som helst.

  24. Kan kun anbefale at flytte ud af byen. Vi bor tæt på toget, så vi har ca. 30 minutter til Hovedbanegården. Jeg ELSKER at kunne vælge byen fra og til, og jeg elsker, at man hilser på hinanden – også fremmede – når man går tur i skoven. At vågne op til fuglekvidder (det kunne jeg aldrig høre inde i vores bylejlighed). At have sin egen have, hvor man kan dyrke grøntsager og smukke blomsterbede. Have græs under tæerne, ja, you name it. Før brugte jeg ca. 20 minutter på cykel til mit arbejde. I dag er jeg på mit arbejde 40 minutter efter, jeg træder ud af min hoveddør. Det er 20 minutter ekstra transporttid, og det vejer sørme alt det gode ved provinslivet op. Selvfølgelig giver man også afkald på noget, men til gengæld får man også så meget andet godt ved at flytte ud af byen. I love it! Men jeg har også mange veninder, der aldrig kunne drømme om at flytte ud af byen, og heldigvis er vi jo alle forskellige og har forskellige ønsker og behov. Det her er jo blot mine tanker 🙂 Uanset hvad I vælger, er jeg sikker på, at jeres børn får den skønneste opvækst – om det så er med græs eller asfalt under fødderne.

  25. Hvis du gerne vil rydde op og rydde ud, så kan du finde en masse inspiration i verdens bedste facebook-gruppe: “Minimalisme og købestop”(det er min gruppe, så jeg er nok ikke så objektiv :). Hav en dejlig weekend. kh Jane

  26. Menstruationskoppen har helt seriøst gjort mit liv så meget bedre. Har brugt den i syv år nu – og var ved at dø over at gå med bind ifm min fødsel i september. Nogle siger, de synes koppen er ulækker, men jeg har fået det omvendt – synes det er blevet så ulækkert at gå rundt med bind. Jeg synes ikke engang, det krævede tilvænning. Hvis du har en vask ved siden af toiletter tager det 10 sekunder at tømme den i toilettet, skylle den og sætte den op igen.

    Vær obs på, at det kan være svært at tage den ud, hvis du lige har været i bad, da dine negle er bløde der, og det derfor er svært at få fat. Nogle panikker og tror, de ikke kan få den ud, men jeg har lokaliseret det til, at det kun sker lige efter et bad!

Læg en kommentar