Byggeprocessen - og var det egentlig det hele værd? - ROCKPAPERDRESSES
Byggeprocessen – og var det egentlig det hele værd?
cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Auping, rockpaperhome
cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Auping, rockpaperhome
I samarbejde med Auping

Det er faktisk næsten på dato et år siden, vi blev færdige med at bygge til huset. 28 kvm’s rum og ca. 22 kvm tagterrasse, alt sammen vestvendt, så vi har sol hele dagen lang, når den altså er der. Den går ned et sted i horisonten lige bag grantræet, der tårner sig op på parallelvejen. Det fåes ikke bedre. Når vi lægger os i sengen, er det næsten som at ligge under åben himmel, så tæt føles den i de store vinduer.

Jeg gav jer aldrig den store forkromede ‘hvad byggede I egentlig for noget og hvordan?‘. Så jeg tænkte det var på tide med en lidt mere teknisk gennemgang af både byggeprojektet, tankerne bag arkitekturen og detaljerne i stilen. I stiller bare de spørgsmål, I måtte have, og så skal jeg forsøge at besvare dem, jeg kan!

Det må være byens bedste soveværelse, er det ikke? Det skal det dælendulemig også være, når vi har brugt fem år på at nå dertil og alt for mange penge, hehe..

I samarbejde med Auping Det er faktisk næsten på dato et år siden, vi blev færdige med at bygge til huset. 28 kvm's rum og ca. 22 kvm tagterrasse, alt sammen vestvendt, så vi har sol hele dagen lang, når den altså er der. Den går ned et sted i horisonten lige bag grantræet, der tårner sig op på parallelvejen. Det fåes ikke bedre. Når vi lægger os i sengen, er det næsten som at ligge under åben himmel, så tæt føles den i de store vinduer. Jeg gav jer aldrig den store forkromede 'hvad byggede I egentlig for noget og hvordan?'. Så jeg tænkte det var på tide med en lidt mere teknisk gennemgang af både byggeprojektet, tankerne bag arkitekturen og detaljerne i stilen. I stiller bare de spørgsmål, I måtte have, og så skal jeg forsøge at besvare dem, jeg kan! Det må være byens bedste soveværelse, er det ikke? Det skal det dælendulemig også være, når vi har brugt fem år på at nå dertil og alt for mange penge, hehe.. DE INDLEDENDE TANKER Tanken var et rum, der både kunne være soveværelse eller stue, ønskede man sig det på sigt, det skulle have en god nok størrelse til en sofa og en seng og ikke præges som det ene mere end det andet. Et rum, som skulle stå ret råt og rent, uden at forsøge at efterligne noget gammelt, det aldrig vil komme til at ligne - en tanke vi arbejdede meget med, når vi byggede til gammelt. Det var også nødt til at være en let konstruktion for vægtens skyld (der ligger nu et kvart ton jernspær i etageadskillelsen mellem 1. og 2. sal), så vi kunne ikke fuldmure skidtet om vi ville. I stedet er det tænkt som en enhed beklædt med rå aluminium uden på som en hyldest til industrien, der har været i baghuset (den gamle filmfabrik), som også er et brandsikkert materiale - nu vi bygger i skel. WOW, der var mange krav! GULVET Rummet står rent og 'nordisk' indvendigt med sine hvide vægge, vinduesrammer i råt træt og KABE-gulv (eller DETALE CPH, som det hedder i dag). Et gulv, som er let modsat fx fliser eller beton, og som er spartlet på en form for MDF, mener jeg, med gulvvarme under. I forhold til KABE/DETALE så fik vi vores entreprenørs mænd til at lave gulvet, og selv om de er de dygtigste håndværkere, vi har mødt, så var det deres første gang med materialet, og vi skulle klart have prioriteret, økonomisk, at få en erfaren maler til at gøre arbejdet. Påførslen er ikke et sted at spare, og det er nok den eneste ting, vi ikke er tilfredse med i rummet, selve udførslen og looket af gulvet deraf. Sådan er det. Vi har så valgt at have samme gulv på stuen på 1. sal for at binde det sammen, frem for det epoxymalede trægulv vi havde før (som var lagt nyt af en tidligere ejer, og derfor skreg op af det originale plankegulv). Jo færre gulvtyper i et hjem, jo bedre, spørger I os. DEN NORDISKE STIL MED HYLDEST TIL INDUSTRIEN Den store terrassedør, som i sig selv står for ca. 17 % af den samlede omkostning var næsten det mest vigtige - et møbel i sig selv. Vigtigt, at det var en skydedør, så den ikke tog plads, og vigtigst, at den var så stor som overhovedet muligt, så vi fik fornemmelsen af at ude og inde blendede sammen. Det ufarvede (dog lakerede) træ er dødsmukt til det rå spartel-gulv. Alle rene linjer, kun brudt af jerntrappen, som igen sender tanker til den gamle industri. En spindeltrappe, som er den mest pladsbesparende trappetype, man kan få, og som er udtænkt nøje efter at være bred nok til at være rar at gå på, smal nok til at spare plads og sikker nok til babyhoveder og hundehoveder ikke kan sidde fast mellem balustre. INDRETNINGEN AF RUMMET, SIMPELT OG BRUGBART Selve indretningen af rummet, møbelmæssigt, kom faktisk lidt af sig selv. Vi har valgt at have IKEA-skabe i hele den ene ende af rummet af typen PAX, med det mest eksklusive tilbehør, vi kunne få som fx glasskuffer. Vi valgte den høje model på 237 cm men måtte skære to centimeter af hele soklen, for at få det til at være så tæt på 'indbygget' som muligt, gulv til loft. Lågerne er lavet på mål af Reform, som havde ca. 6-8 ugers leveringstid. Den smukke farve på linoleumsfladen hedder 'powder', og med sin mathed er den utrolig rar og giver en mæthed og ro til rummet. Linoleum er lydabsorberende og super slidstærkt og nemt vedligeholdelsesmæssigt - en blanding af sæbespåner og lunken vand på en klud tager det meste. HJERTET I RUMMET: SENGEN Og hvad var der så tilbage? Nok plads til en ordentlig seng, hehe... Det er ligesom MØBLET. Vores 180 cm's seng fra Auping, som virkelig giver fornemmelsen af at gå op og gå i seng. Vi kan sagtens gå rundt om sengen, men der er altså noget ved at lade sengen være centerpiece og ikke bare køre minimumsstilen, hvor sengen er en lille snoldet sag for at få gulvplads, som vi gjorde det i vores gamle soveværelse, nu Eddies værelse. Jeg har set det hos venner også, som har mikrosoveværelser - simpelthen skippe gulvplads og lade sengen gå fra væg til væg. Det kan noget, for ligesom at fortælle kroppen og hovedet, at 'her sover vi'. Jeg fortalte jer også om vores valg af seng i indlægget om samsovning og puttetider. Igen for at understrege de rene og nordiske linjer i rummet, så valgte vi den lidt 'stramme' type Auping Criade i farverne, grå og hvid - som vægge og gulvet. Igen, ro for øjet, når det skal være et soveværelse. Og så som elevationsseng, som jeg jo bare må sige, er genialt. Til at læse bøger, til at amme, til at hæve sengegærdet for snottede næser og hæve fodenden for de hævede fødder. Det er virkelig genialt, og nok en af de ting, jeg aldrig kan gå væk fra igen. Det skal jeg forhåbentligt heller ikke, for vores seng skal holde os MANGE år endnu. Og når vi en dag er nødt til at skifte madras ud, så kan vi returnere den til Auping til genanvendelse, når vi køber en ny madras - cradle to cradle. Men selve stellet kan jo leve for evigt. DE BLØDE DETALJER SÅ er der de små detaljer; jeg ville gerne have nogle bløde hørgardiner til at bløde linjerne lidt op. Vi endte med at bestille dem fra Holland, fra en butik vi havde besøgt på vores ferie dertil for et par somre siden. De er syet af Linge Particuliere og er dødlækre. Hvide med tynde, blå tern. De lukker lys ind, men man kan ikke se igennem. Ret rart, nu man er på toppen og alle kan glo. Og så er der de få genbrugselementer; vores Murano-nattelamper, som stadig mangler de rigtige skærme, men altså, someday! Og de to natborde, igen købt brugt. Og gulvtæppet ligeså - nogen husker måske, hvordan vi købte en fuglelort og et halvt afklippet tæppe med hjem fra souken i Marokko? HAR DET VÆRET DET VÆRD AT BYGGE? Både og, vil jeg sige. Måske pengene men ikke helt de hardships, det har krævet. Der har været mange tunge sten på vejen, men sådan er det som regel, når man bor tæt og får en idé. Jeg brugte samme mængde tid på at skaffe en altangodkendelse i vores gamle ejerforening. Men alt i alt elsker vi det rum og særligt den tagterrasse og også det løft, det har givet til vores lejlighed. Den er kommet i en helt anden liga synergimæssigt og boligtypemæssigt. Den er gået fra at være en egoist-bolig til at kunne være en familiebolig.

DE INDLEDENDE TANKER OG PROJEKTET UNDERVEJS

Vi var uden tvivl ikke klar over, hvilken skala det her projekt var, da vi i sin tid, november 2013, ringede til kommunen første gang – ‘den der tagterrasse der er godkendelse på, ikke? Må vi udbygge den til et lidt større rum?’. Dengang fik vi et stort nej, men vi var forelskede, købte og arbejdede så videre derfra.

Vi var ved at give op tusinde gange. Prisen gik fra et slag på tasken (uden nogen havde sat sig ind i, hvad det vil sige at bygge oven på eksisterende og i øvrigt i skel – det er MEGET kompliceret) på 4-600.000 kroner, til at koste tre gange så meget. Der var nabohøringer, klager, flere entreprenører i spil, før vi valgte endeligt. Der var brandmyndigheder, ingeniører, diskussioner om varmetab, brandkrav, plads-‘efficiency’, arkitekter. Vi var ved at opgive SÅ mange gange. Vi har simpelthen sweettalket SÅ mange mennesker og budt på et hav af kaffe, for at nå i mål.

Selv da vi endelig stod med hul i taget fortsatte det. Manges meninger og en drøm, der ad flere omgange hang i en tynd, tynd tråd. Det har absolut været et hovedpineprojekt – men resultatet taler for sig selv, synes jeg. Jeg synes, vi er kommet sindssygt godt i mål.

HVAD SKULLE RUMMET KUNNE?

Tanken var et rum, der både kunne være soveværelse eller stue, ønskede man sig det på sigt, det skulle have en god nok størrelse til en sofa og en seng og ikke præges som det ene mere end det andet. Et rum, som skulle stå ret råt og rent, uden at forsøge at efterligne noget gammelt, det aldrig vil komme til at ligne – en tanke vi arbejdede meget med, når vi byggede til gammelt. Det var også nødt til at være en let konstruktion for vægtens skyld (der ligger nu et kvart ton jernspær i etageadskillelsen mellem 1. og 2. sal), så vi kunne ikke fuldmure skidtet om vi ville. I stedet er det tænkt som en enhed beklædt med rå aluminium uden på som en hyldest til industrien, der har været i baghuset (den gamle filmfabrik), som også er et brandsikkert materiale – nu vi bygger i skel. WOW, der var mange krav!

rockpaperhome, rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

GULVET

Rummet står rent og ‘nordisk’ indvendigt med sine hvide vægge, vinduesrammer i råt træt og KABE-gulv (eller DETALE CPH, som det hedder i dag). Et gulv, som er let modsat fx fliser eller beton, og som er spartlet på en form for MDF, mener jeg, med gulvvarme under. I forhold til KABE/DETALE så fik vi vores entreprenørs mænd til at lave gulvet, og selv om de er de dygtigste håndværkere, vi har mødt, så var det deres første gang med materialet, og vi skulle klart have prioriteret, økonomisk, at få en erfaren maler til at gøre arbejdet. Påførslen er ikke et sted at spare, og det er nok den eneste ting, vi ikke er tilfredse med i rummet, selve udførslen og looket af gulvet deraf. Sådan er det. Vi har så valgt at have samme gulv på stuen på 1. sal for at binde det sammen, frem for det epoxymalede trægulv vi havde før (som var lagt nyt af en tidligere ejer, og derfor skreg op af det originale plankegulv). Jo færre gulvtyper i et hjem, jo bedre, spørger I os.

cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Auping, rockpaperhome

^^^Nederste billede til højre er fra husets 1. sal, hvor vi undervejs besluttede os for at gøre lidt også – vi åbnede op og fjernede en halv væg for at huset hang bedre sammen, fik nye lofter, malet og lagt gulv magen til 2. salens, så det hele hang sammen. 

DEN NORDISKE STIL MED HYLDEST TIL INDUSTRIEN

Den store terrassedør, som i sig selv står for ca. 15 % af den samlede omkostning var næsten det mest vigtige – et møbel i sig selv. Vigtigt, at det var en skydedør, så den ikke tog plads, og vigtigst, at den var så stor som overhovedet muligt, så vi fik fornemmelsen af at ude og inde blendede sammen. Det ufarvede (dog lakerede) træ er dødsmukt til det rå spartel-gulv.

Alle rene linjer, kun brudt af jerntrappen, som igen sender tanker til den gamle industri. En spindeltrappe, som er den mest pladsbesparende trappetype, man kan få, og som er udtænkt nøje efter at være bred nok til at være rar at gå på, smal nok til at spare plads og sikker nok til babyhoveder og hundehoveder ikke kan sidde fast mellem balustre.

INDRETNINGEN AF RUMMET; SIMPELT OG BRUGBART

Selve indretningen af rummet, møbelmæssigt, kom faktisk lidt af sig selv. Vi har valgt at have IKEA-skabe i hele den ene ende af rummet af typen PAX, med det mest eksklusive tilbehør, vi kunne få som fx glasskuffer. Vi valgte den høje model på 237 cm men måtte skære to centimeter af hele soklen, for at få det til at være så tæt på ‘indbygget’ som muligt, gulv til loft. Lågerne er lavet på mål af Reform, som havde ca. 6-8 ugers leveringstid. Den smukke farve på linoleumsfladen hedder ‘powder’, og med sin mathed er den utrolig rar og giver en mæthed og ro til rummet. Linoleum er lydabsorberende og super slidstærkt og nemt vedligeholdelsesmæssigt – en blanding af sæbespåner og lunken vand på en klud tager det meste.

cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Auping, rockpaperhome

HJERTET I RUMMET: SENGEN

Og hvad var der så tilbage? Nok plads til en ordentlig seng, hehe… Det er ligesom MØBLET. Vores 180 cm’s seng fra Auping, som virkelig giver fornemmelsen af at gå op og gå i seng. Vi kan sagtens gå rundt om sengen, men der er altså noget ved at lade sengen være centerpiece og ikke bare køre minimumsstilen, hvor sengen er en lille snoldet sag for at få gulvplads, som vi gjorde det i vores gamle soveværelse, nu Eddies værelse. Jeg har set det hos venner også, som har mikrosoveværelser – simpelthen skippe gulvplads og lade sengen gå fra væg til væg. Det kan noget, for ligesom at fortælle kroppen og hovedet, at ‘her sover vi’.

Jeg fortalte jer også om vores valg af seng i indlægget om samsovning og puttetider. Igen for at understrege de rene og nordiske linjer i rummet, så valgte vi den lidt ‘stramme’ type Auping Criade i farverne, grå og hvid – som vægge og gulvet. Igen, ro for øjet, når det skal være et soveværelse. Og så som elevationsseng, som jeg jo bare må sige, er genialt. Til at læse bøger, til at amme, til at hæve sengegærdet for snottede næser og hæve fodenden for de hævede fødder. Det er virkelig genialt, og nok en af de ting, jeg aldrig kan gå væk fra igen.

Det skal jeg forhåbentligt heller ikke, for vores seng skal holde os MANGE år endnu. Og når vi en dag er nødt til at skifte madras ud, så kan vi returnere den til Auping til genanvendelse, når vi køber en ny madras – cradle to cradle. Men selve stellet kan jo leve for evigt.

DE BLØDE DETALJER

SÅ er der de små detaljer; jeg ville gerne have nogle bløde hørgardiner til at bløde linjerne lidt op. Vi endte med at bestille dem fra Holland, fra en butik vi havde besøgt på vores ferie dertil for et par somre siden. De er syet af Linge Particuliere og er dødlækre. Hvide med tynde, blå tern. De lukker lys ind, men man kan ikke se igennem. Ret rart, nu man er på toppen og alle kan glo. Og så er der de få genbrugselementer; vores Murano-nattelamper, som stadig mangler de rigtige skærme, men altså, someday! Og de to natborde, igen købt brugt. Og gulvtæppet ligeså – nogen husker måske, hvordan vi købte en fuglelort og et halvt afklippet tæppe med hjem fra souken i Marokko?

HAR DET VÆRET DET VÆRD AT BYGGE?

Både og, vil jeg sige. Vores bolig er gået fra at være en egoist-bolig til at kunne være en familiebolig. Jeg synes, huset har opnået sit fulde potentiale.

Men om det har været de hardships værd, det har krævet? Der har været mange tunge sten på vejen, men sådan er det som regel, når man bor tæt og får en idé. Jeg brugte samme mængde tid på at skaffe en altangodkendelse i vores gamle ejerforening. Vi er nok bare ikke rigtig lavet af det rigtige stof til sådanne processer. Man skal have is i maven, være benhård til tider. Ingen af os kan sætte hårdt mod hårdt, og det kræver det bare også at gå ombord i så stort et projekt som at bygge.

Men alt i alt elsker vi det rum og særligt den tagterrasse. Plads til sofa, spisebord, hængekøje, til træer og planter. Den er det hele værd.

Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Auning Elevationsseng Criade

cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperdresses, Auping, rockpaperhome

15 kommentarer
  1. Det ser så fint ud! Hvad skulle I kæmpe med naboerne om? Det hverken larmede eller rodede jo særlig længe 🤗

    1. Alt fra æstetik til arbejdsgange osv. Altså, det virkede som om, vi også blev ramt lidt af lidt konservative Frederiksberg-borgere, der ikke brød sig om forandring… ALT var galt for nogen, så de prøvede virkelig at bekrige og trække i langdrag. Andre var bare meget specifikke omkring deres ønsker, så at finde kompromisser, der tilgodeså alle og stadig var teknisk og økonomisk muligt var bare svært! KH

      1. Hej 🙂 Jeg synes, det er så spændende en rejse, I har været på med til/ombygning. Og er nået så smukt i mål! Jeg har netop faktisk tænkt på, at det med naboer/klager – som du har nævnt et par gange – ville være noget af det, jeg selv ville have haft svært ved. Når man er et lidt følgsomt gemyt, kan sådanne ting sætte sig i maven, synes jeg. Man kan let blive lettere rundtosset og lidt miste grebet i sig selv. Kunne I undgå det? Altså mavepine. Eller hvad var jeres strategi? Kh

  2. Det er virkelig et lækkert space, I har fået skabt deroppe 🙏🏼 Bliver simpelthen nødt til at spørge, hvordan I fik sengen derop? 😂

  3. Jeg begyndte i sin tid at følge med på grund af al tyllen og glimmret
    Men hold nu kæft hvor er jeg glad for at du rummer så mange forskellige facetter som du gør.
    Det er aldrig trivielt at læse med.

    Bravo! ❤️

  4. Det lyder til at have været noget af et projekt!

    Må jeg spørge, hvor I har købt jeres loftslampe i soveværelset og de flettede stole på altanen henne? (begge dele er så fine:-)

  5. Okay, jeg er forelsket i jeres høje (gule?) spejl – er det mon muligt at fremskaffe et magen til et sted? <3

    1. Det er fra Birger1962, men jeg har fået lov at købe udstillingsspejlet fra butikken – det kom aldrig i produktion 😅 KH

Læg en kommentar