Fertilitetshistorier: "I stedet for at blive gravid, blev jeg projektleder" - ROCKPAPERDRESSES
Fertilitetshistorier: “I stedet for at blive gravid, blev jeg projektleder”

Kvinden I skal møde i dag er noget helt, helt særligt. Jeg kender få med samme udstråling af ro og varme. De af jer der måtte have mødt hende på et af hendes yogahold, må næsten kunne skrive under på samme oplevelse.

Thilde Vesterby. Jeg mødte hende først i Senses, hvor hun kom som yogainstruktør. Og da jeg så stod i mit livs krise, lige ved at blive revet over på langs, så stod hun der som en lille åbning, en lille redning. Hun havde nemlig startet ‘yoga for fertilitet’ op og inviterede mig indenfor. Her ventede et intimt lille yogahold med kvinder, der alle stod det samme sted med den samme drøm – at lykkes med et barn.

Men hvad ved hun egentlig om det, fertilitetsbehandling? Ja temmelig meget – hun har nemlig selv en virkelig sej og lang historie bag sig. Den skal I læse i dag. Forbered jer på tårer og en ukuelig styrke.

Og så har Thilde også netop udgivet den fineste bog i weekenden,  FRUGTBAR. En bog der er fyldt med de fineste råd, øvelser til både krop og sjæl og fine historier. Den er varm, kærlig og en håndsrækning. Både for os i behandling – og alle der ønsker at opnå en graviditet. Jeg er selv meget stolt af at have min historie med. Og for at glæde tre af jer og støtte Thilde, som er så sej en iværksætter, så udlodder jeg tre eksemplarer på instagram.

God læselyst!

Psst… I kan tjekke hendes site lige HER, og hendes fine bog FRUGTBAR kan I læse om HER

Frugtbar bog, Yoga for fertilitet, Thilde Vesterby

Jeg troede faktisk – helt ærligt –  det ville blive a walk in the parkat blive gravid via fertilitetsbehandling. Jeg mener, de banker i yderste konsekvens en enkelt sædcelle direkte ind i et æg og installerer det i din livmoder. Bum. Graviditet. Vores grund til at gå i behandling bundede nemlig ikke i noget fysisk problem eller en diagnose som for så mangle andre, men det faktum at der i vores forhold ikke er noget sæd – vi er to kvinder.

Vi allierede os med vores bedste ven til at levere det, vi manglede, og så var vi flyvende.

Little did I know, at vi med beslutningen om at få et barn havde indløst billet til den mest emotionelle og hormonelle rutsjebanetur, jeg nogensinde har prøvet. En rutsjetur, der skulle vare næsten tre år og overtage det meste af mit liv.

Fordi alle mine tests var gode forløb de første forsøg uden den store indblanding. Jeg skulle bare ringe, når ægløsningstesten var positiv, og møde op på klinikken med sommerfugle i maven og håbe på, at vores ven havde leveret sit. Og hver gang jeg blev insemineret med op mod 100 millioner svømmere, var jeg sikker på, at nu var den der. Men jeg blev ikke gravid.

Vi gik videre til stimulerede forsøg, så vi måske kunne få to gode æg og få dem til at løsne sig med en ægløsningssprøjte, så timingen kunne være optimal. Det gik der endnu tre forsøg med, men jeg blev stadig ikke gravid.

 

Jeg blev ikke gravid, men det gjorde alle omkring mig derimod. Også dem, der røg, vejede lidt for meget, var 18 år eller havde en svipser og valgte en abort. Og efterhånden følte jeg mig mindre og mindre som kvinde og overhalet indenom og fuldstændig forment adgang til den klub, alle de andre var med i: mor-klubben. Mine kollegaer delte fødselshistorier, mine veninder havde deres babyer med, når vi mødtes, og de yogauddannelser og retreats, jeg var på, forgudede den gravide kvindekrop og tilgodeså de gravide maver. Jeg følte mig fuldstændig tom der, hvor der skulle have været en baby, og jeg mærkede en overflod af moderkærlighed, der forblev helt og aldeles hjemløs. En tom og ubrugelig livmoder, men et fyldt hjerte.

Efter 8 inseminationer måtte vi videre til IVF, og hvor jeg før blot var hende, der var i fertilitetsbehandling, fordi jeg ikke havde en mand, var jeg nu pludselig kommet i kategorien uforklarligt ufrivilligt barnløs. En hemmelig klub som ingen – modsat mor-klubben – ønsker medlemskab i.

Jeg bandede mit ellers gode, faste kommunikationsjob med god pension og barnets første og anden sygedag langt væk. Og friheden til at arbejde længe eller drikke cocktails med veninderne, der jo i øvrigt var gravide eller ammede, sagde mig intet. Det eneste, jeg ville, var at være på barsel. Jeg var klar til at rykke livet og mit ægteskab op på næste niveau. Vi ville være en familie, men det ekstra værelse i vores Vesterbrolejlighed forblev rungende tomt. Og jeg indøvede en fast afvigemanøvre til, når kollegaer eller bekendte stillede det uundgåelige spørgsmål: Skal I ikke snart have nogle børn?

Jeg prøvede alle alternative behandlinger, jeg kom i nærheden af. Havde nogen foreslået, at jeg skulle stå på hovedet og drikke et afkog af selvdøde dyr, havde jeg gjort det. Jeg var villig til alt. Jeg gik til akupunktur hos Dr. Mao, ligesom Charlotte fra Sex and the City. Jeg gik til en ernæringsterapeut og købte mig fattig i kosttilskud og skar hurtige kulhydrater, kunstige sødestoffer, mælkeprodukter og sort te ud af min ellers sunde diæt, der allerede var sukker-, alkohol- og kaffefri. Jeg prøvede hypnose, healing og zoneterapi. Og jeg tror på, at meget af det hjælper andre, men jeg blev stadig ikke gravid.

I stedet for at blive gravid, blev jeg projektleder. Jeg gjorde fertilitetsbehandling til et projekt på linje med dem, jeg ledede på mit arbejde og brugte den velkendte handlemetode, der virker i så mange andre henseender; Jeg arbejdede lidt hårdere. Jeg skrev alt ned: medicin, doser, æggenes kvalitet, fragmenter, dyrkningsstadie, antallet af celler, udmeldinger fra lægerne og resultater af behandlingerne. Og jeg googlede og forsøgte at sortere kvaksalverne og kommentarerne på Minmave.dk fra forskningsresultaterne og foreslog mine fertilitetslæger priming, flere stofskifteblodprøver og en hysteroskopi. Og jeg blev et omvandrende leksikon og ekspert i fertilitetsbehandling og vist nok også en lille smule skør. Lige lidt hjalp det. Jeg blev ikke gravid.

Tværtimod var de graviditetstest, jeg tog efter IVF-behandlingerne, så negative, at der ikke var bare den mindste lille skyggestreg eller en lille bitte biokemisk graviditet. Der var intet. Kun én streg, der nærmest hånede os og fortalte mig, at jeg var en fiasko og aldrig blev nogens mor.

Andre omstændigheder gjorde, at vores ven, der troligt havde afleveret sin del af genetikken til en baby i en plastikkop gennem 13 fertilitetsbehandlinger sprang fra. Og i stedet for at finde en ny donorven besluttede vi os, efter at vi havde sundet os lidt, for at finde en åben donor. Og i den næste ICSI-behandling (mikroinsemination) var der til vores store overraskelse for første gang tre æg til fryseren, ud over det fine æg jeg skulle have lagt tilbage. Bare visheden om, at vi ikke skulle starte helt forfra med stimulering og ægudtagning, men havde tre fryseforsøg mere, hvis testen var negativ, bar os igennem de famøse to ugers venten. Og da vi aftenen før testdagen stod på toilettet og kiggede på den test, jeg netop havde tisset på, kom det klareste blå kryds til syne i løbet af få sekunder. Jeg var gravid.

Frugtbar bog, Yoga for fertilitet, Thilde Vesterby

foto AMANDA THOMSEN

Efter 13 mislykkede behandlinger må man bogstavelig talt knibe sig selv i armen, når man for første gang nogensinde ser det kryds. Vi må have set fuldstændigt åndsvage ud, da vi  nærmest løb rundt om hinanden og rakte testen til hinanden for lige at se den én gang til, og vi tjekkede pakken for at forsikre os om, at et kryds betød positiv.

Scanning på scanning viste os, at der var hjerteblink, meget lille risiko for Downs og ingen misdannelser. Maven begyndte at vokse, og jeg gik til gravidyoga og kunne nu endelig sidde der på yogamåtten med én hånd på maven og én på hjertet og sende kærlighed til det lille, spirende liv, der voksede inden i mig. I en blanding af lykke og survivors guilt,for jeg vidste, hvordan det føltes at være modtager, postede jeg det obligatoriske baby bump-billede på Facebook, og på arbejdet gav jeg kage med en seddel om, at storken var på vej. Kvinderne i afdelingen stimlede sammen om mig og nærmest som et optagelsesritual i mor-klubben delte de deres fødselsberetninger og gav mig velmente råd om søvn og betændte brystvorter, og jeg var igen en del af flokken. Ikke isoleret og ikke udstødt. Jeg lappede det i mig og struttede med maven. Og endelig langt om længe på en virkelig lækker sommerferie på Santorini mærkede jeg vores lille baby sparke. Vores lille dreng fortalte os, at han var der.

Frugtbar bog, Yoga for fertilitet, Thilde Vesterby

foto AMANDA THOMSEN

Vores søn kom til verden en blæsende decemberdag næsten fire år efter, han første gang trådte ind i vores hjerter. Og da jeg så ham, var det, som om jeg genkendte ham. Det var, som om det pludselig gav mening, at jeg havde ventet så længe på ham, for det var jo lige præcis ham, der var min, eller mig, der var hans. Og den moderkærlighed, der havde boet i mig de seneste mange år, boblede over og fyldte alt. Han så direkte på mig med store, sorte øjne, og han var min.

Frugtbar bog, Yoga for fertilitet, Thilde Vesterby

Jeg ville gerne have skrevet, at det var yoga, en særlig indstilling eller reducering af stress, der gjorde, at jeg endelig blev gravid i 14. fertilitetsbehandling. Det ville have været oplagt for den bog, jeg netop har skrevet om blandt andet stressens indvirkning på vores fertilitet. Men det er ikke svaret. Jeg har ikke svaret.

Efter min barsel kunne jeg ikke andet end at hellige mig arbejdet med at støtte andre kvinder, der kæmper samme kamp, som jeg har kæmpet. Jeg var yogalærer og begyndte at dykke ned i  forskning, der gang på gang viste yogaen og andre stressreducerende teknikkers gavnlige effekt på kvinders fertilitet. Jeg tog to uddannelser i fertilitetsyoga og en coachuddannelse og i starten af 2016 lavede jeg mit første forløb med Yoga for fertilitet og kort efter begyndte jeg at tage klienter til samtaler om fertilitetsrutsjebanen.

Frugtbar bog, Yoga for fertilitet, Thilde Vesterby

Over 300 kvinder – deriblandt Cathrine – har gennemgået yogaforløbet og rigtigt mange er blevet gravide. Der går ikke en uge, uden jeg modtager en besked om en graviditet eller et billede af et ønskebarn, der endelig er kommet til verden. Og evalueringerne fra forløbet viser mig så klart, at når vi tør komme tilstede i kroppen og betragte den som en allieret i forsøget på at blive gravid, i stedet for noget vi må slukke for for at kunne klare det, så finder vi ro og villighed til at være i den svære proces – og i det liv, der trods alt må leves, mens vi kæmper. Mit håb er, at vi undgår at gå med i den statistik, der viser, at hver 6. kvinde, der har været i behandling i mere end et år uden resultat udvikler svære depressive symptomer.

Det er ligeledes det, min bog, FRUGTBAR, handler om. Undertitlen lyder: Yoga, der booster din fertilitet – mental førstehjælp, der bevarer din forstand. Den kan forhåbentlig være en støtte på en udfordrende rejse, hvor man til tider oplever følelser, men slet ikke kan genkende sig selv i, hvor man nogen gange mister troen på sig selv og sin krop, og hvor man føler sig som Palle alene i verden.

Vi er så mange, der oplever denne her rutsjebanetur på vejen mod graviditet, men tit isolerer vi os i stedet for at dele smerten. Jeg håber sådan, at jeg ved at dele min historie her hos Cathrine – ligesom hun selv har gjort her og i min bog – kan være med til at sætte fokus på den stiltiende desperation på den emotionelle rutsjebane, som op mod 23 % af os må igennem, før vi enten står med ønskebarnet på armen eller må undersøge andre alternativer til at få den familie, vi så brændende ønsker os.

30 kommentarer
  1. Sikke en fortælling! Den rammer lige i hjertet – og tårekanalerne!
    Jeg er selv på rejsen, og kan skrive under på, at det er freaking hårdt og en værre rutsjebanetur for alle følelserne. Min rejse indebærer også en tur igennem udredninger på genetisk afdeling og en tur igennem statsforvaltningens mølle, og det er ikke for svage sjæle at skulle dømmes på den måde på baggrund af ALLE journalnotater for de sidste 6 år plus det løse fra andre instanser.

  2. Kære Cathrine.
    Min veninde går igennem præcist dette pt og jeg forsøger at være der hvor hun har brug for det. Jeg vil enormt gerne give hende denne bog, men er også bange for at være “har du prøvet det her..” og “gør du nu sådan her..” etc. typen. Du ved, som du selv beskriver i “det skal du ikke sige” om alle de råd man ikke har brug for, fordi man har tænkt dem alle selv. Hvordan ville du selv have tænkt om en bog som denne i gave? Som en gave med kærlighed fra en veninde eller ville du hellere selv købe den eller noget helt tredje? Alle tanker modtages, jeg læser alt hvad du har skrevet om jeres forløb og det er en kæmpe hjælp som veninde til en der gennemgår den sværeste tid i hendes liv. 💜

    1. Kære M. Du lyder som den bedste veninde din veninde kunne tænke sig. Jeg håber, du finder en god løsning på dit dilemma.

    2. Jeg ville have sat stor pris på en sådan gestus fra en veninde da jeg stod midt i behandling. Det viser dit engagement. Skriv eller sig evt en lille bemærkning om, at hun kan bruge bogen, hvis hun har lyst, men ikke er forpligtet:)

  3. Kan forklaringen evt. være sædens kvalitet hos jeres ven, der “leverede”? Jeg ved, at selvom tallene umiddelbart ser gode ud, kan der være problemer med sædens DNA, som kun kan ses ved en særlig test, man selv skal betale for. Bare en tanke eftersom det lykkedes i første forsøg med en ny donor.

  4. Hej,

    Full disclosure, jeg arbejder i medicnalindustrien, nærmere bestemt i et firma, der har reproduktivitet, som speciale og det niver altså lidt i mig, at læse, hvordan der her bliver sagt, at der er videnskabeligt belæg for alternativ afstressende behandling (som yoga) virker på fertiliteten, når der præcis ikke er det. Der er INTET belæg for at alternativ behandling virker, kun subjektive oplevelser/følelser. Det er så skidehamrende vigtigt, at få udpenslet dette, da infertilie par (hvadend det er mand/kvinde) er villig til at gå til verdens ende for at blive gravide og man derved forstærker forestillingen om, at det må være hos dem fejlen ligger, hvis de ikke bliver gravid af kosttilskud, akupunktur, yoga, mindfulness osv osv.

    Det er derimod rigtigt, at stress kan have en negativ indvirkning på fertilitet, men det betyder altså ikke det samme som, at der er videnskabelig evidens for at alternativ behandling har en positiv effekt på fertilitet. Det synes jeg bare er vigtigt, at få hamret fast med et 7 tommers søm.

  5. Kære Maj

    Det er en vigtig diskussion, du starter.

    Det er mig, historien herover handler om, og det er mig, der har skrevet bogen om yoga og fertilitet.

    Yoga er et supplement til medicinsk fertilitetsbehandling. Ikke et alternativ. Jeg lover ikke, at man bliver gravid af at dyrke yoga eller lave mindfulness. Der skal jo (heldigvis) mere end yoga til. Men jeg læner mig op ad forskning fra f.eks. University of Louisville School of Public Health and Information Sciences, der viser, at vi har 40 % lavere chance for at blive gravide, når vi er stressede, samt et studie publiceret i American Society for Reproductive Medicine [10.1016/j.fertnstert.2011.03.046], der viser en stigning i graviditetsraten på 34 %, når man supplerer IVF med yoga og stressreducering.

    Når man hævder, at der ikke findes dokumentation for yogaens positive indvirkning på kvinders graviditetsrate, så glemmer man at se på de 87 studier, der rent faktisk viser det.

    Et stort review fra 2017 af 87 studier omhandlende yogaens effekt på fertilitet konkluderer netop at:

    “Yoga can help couples overcome infertility and increase the ART (Artificial Reproduction Technology, red.) success rate by improving the physiological and psychological states of both men and women”. [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29112941]

    Et andet review af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, konkluderer, at komplementærterapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet, og reviewet opfordrer dem, der udbyder fertilitetsbehandling, til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud. [https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29422163]

    Jeg kan godt forstå, at man som repræsentant for medicinalindustrien holder på, at der skal medicinsk fertilitetsbehandling til. Den er der evidens for. Men som sagt – stressreducering er et supplement til fertilitetsbehandling. Vi mangler forskning på området. Men vi mangler også i høj grad et samarbejde, hvor medicinalindustrien ikke betragter kroppen som en maskine, der er afkoblet fra sind og sjæl, så patienterne afholdes fra behandling eller terapi, der er til for at højne den mentale og emotionelle sundhed, mens man gennemgår en virkelig svær tid i sit liv.

    Som du kan fornemme, er det her et emne, jeg virkelig er optaget af. Der står meget mere om det i min bog 🙂

    Mange kærlige hilsner
    Thilde

    1. Hej Thilde,

      Der er det med alle de studier, du fremhæver, at der er præcis ligeså mange studier, der konkluderer, at der ikke er en sammenhæng. Konklusionen er dermed, at der ikke er nok forskning på området til at konkludere, at det beviseligt virker. Og det er dermed ikke i orden, at sige at alternativ behandling/coaching er baseret på et videnskabeligt informeret valg. Det er bare dét jeg gerne vil have til at stå helt klart.

      Vi bliver simpelthen nødt til at komme væk fra den opfattelse, at det er ok, som lægmand at komme med alle mulige postulater, der mudrer, hvad der rent faktisk er videnskabeligt bevist. Især set i lyset af den seneste fuldstændige vanvitte debat omkring MFR vaccinen.
      Nu sammenligner jeg ikke dit udsagn med dem, der er anti-vaxxers, men min pointe er, at vi bliver nødt til at tydeligggøre, hvornår noget er videnskabeligt funderet og hvornår noget ikke er, og gøre det helt klart for alle, at ’emotionel behandling’ og alternative redskaber, ikke har nogen beviselig effekt på fertilitet. Dermed ikke sagt, at det ikke har sin beretigelse, det skal bare ikke markeres, som om, det er evident behandling.

      1. P.s. ift. din kommentar omkring ‘repræsentant for medicnalindustrien’ så ja, det kan man vel godt sige jeg er i form af mit job, men så er jeg i ligeså høj grad repræsentant for lægevidenskaben og forskningen, i form af min uddannelse og jeg er ikke blevet skolet til at betragte kroppen, som en maskine afkoblet fra sind og sjæl, det er en naiv opfattelse af branchen. Alle der forsker i det her emne, er gået ind i det med målet om at forbedre og udvikle mulighederne for patienterne, ellers bruger man simpelthen ikke 7 år af sit liv på at dedikere sig til forskning.

        1. Virkelig spændende debat som jeg uden fertilitetsproblemer følger med spænding!
          Synes det er helt korrekt at linjerne ofte bliver trukket for hårdt op, så videnskaben bliver den uden sjæl og følelserne fremstillet som ren mavefornemmelsesvodoo. Begge ting har sin berettigelse, men jeg synes også begge ekstremer fylder for meget.
          Synes dog begge i formulerer jer sagligt og klart, så synes virkelig det er en spændende debat 🙂

      2. Hej Maj

        Det kunne være super fint hvis du bakker din påstand op med en liste af de studier der konkluderer at der ikke er en sammenhæng.
        Selve begrebet ‘videnskabeligt bevist’ er utroligt mudret. Det er de færreste ting der er ‘bevist’ uden nogen form for usikkerhed eller modsatrettede resultater. Hvornår er noget f.eks. videnskabeligt bevist for dig? Det synes jeg også er vigtigt at have med hvis vi skal til at slå med 7 tommers søm.

        Mvh

        1. Hej Katja., Det er jo præcis det der er problemet. Når videnskab bliver til ‘det synes jeg’. Det handler ikke om, hvornår noget er videnskabeligt ‘for mig’. Der er nogle helt klare objektive regler, procedurer og protokeller, der skal overholdes, førend man kan sige, at det er videnskabeligt bevist. Og det betyder ikke, at det i 100% af tilfældende er evigt gælende. Men det betyder fx. at førend man kan sige, om noget passer, så skal der være udført x antal RCT studier med x antal subjects og kontrolgrupper, for at kunne påvise om noget virker/eller ej. Og det er ikke tilfældet med dette – der er ikke nok studier, der konkluderer det ene eller det andet, til at kunne bevise noget.

          1. Det er en utroligt interessant diskussion, I har gang i, og jeg tror nærmest, man kan fortsætte den herfra og til verdens ende.

            Hvis jeg skal give mit besyv med 😊:

            Maj, du diskuterer ud fra et kvantitativt synspunkt, ligesom naturvidenskaben oftest gør. Jeg synes, du har ret i, at man ikke skal begynde at navigere i verden uden at være sig kvantitative forskningsresultater bevidst. Men. Jeg synes heller ikke, vi skal navigere i verden uden at forholde os til det kvalitative: I dette tilfælde om oplevelsen af, at yoga bidrager positivt til et fertilitetsbehandlingsforløb. Fordi hvad vil det egentlig sige, at det bidrager positivt?

            Jeg tror, de fleste som har været i behandling kan skrive under på, at det er et utroligt opslidende forløb, som suger det meste glæde ud af livet undervejs.

            Faktum er, at de fleste i behandling ender med et barn, hvis de prøver længe nok. Det er kvantitative data. Om de spiser økologisk, dyrker yoga, drikker grøn te eller whatever undervejs kan måske ikke måles til at have den udslagsgivende effekt. Men oplevelsen af at GØRE noget? Det kan give mening i et forløb, som er ganske frygteligt. Oplevelsen af at gøre noget godt for sig selv og kunne tænke tilbage og sige “jeg brugte tiden godt”, når man er omme på den anden side, gør en vanvittig stor forskel for rigtig mange, tror jeg.

            Skal man kunne sætte lighedstegn mellem yoga og en positiv graviditetstest for at vurdere, om yoga bidrager positivt i et fertilitetsbehandlingsforløb?

            Eller er det “godt nok”, at en kvinde får et bedre og mere meningsfuldt forløb, uanset hvad resultatet måtte ende ud i? Det synes jeg, at det er ☺️

          2. Ja, der er specifikke procedurer, der skal overholdes i medicinsk forskning. Men videnskaben begrænser sig ikke til medicin og naturvidenskab. Og her synes jeg, uafhængigt af denne diskussion, ofte at naturvidenskaben har meget tilbage at lære. Jeg forbinder IKKE yoga og alternativ medicin med videnskab. Men det er en glidebane at tro, at naturvidenskaben er den eneste videnskabelige måde at forholde sig til verden på. Og jeg tror, det er derfor tingene så ofte bliver sat hårdt mod hårdt i den her slags diskussioner.

          3. Forresten så kan jeg desværre (meget apropros uvidenskabelige kommentarer 😉 ) ikke huske hvor undersøgelsen var fra, men mener DR engang kørte nogle spots om, hvordan alternative behandlinger faktisk gjorde folk i behandling for bl.a. kræft mere deprimerede end dem, som ikke fik alternative behandlinger.
            Dette var vist bl.a. pga. den uendelige række af muligheder for forskellige behandlinger og de ofte høje priser osv. som stressede de syge og deres familier yderligere.
            Men jeg har også selv prøvet, hvordan yoga hjalp mig med angst efter en hjernerystelse, så jeg er egentlig ikke så skeptisk, som jeg lyder.

            Vh Cecilie

  6. Kære Maj

    Det kan godt være, at jeg er lægmand og ikke har brugt 7 år på at uddanne mig – i medicin i hvert fald. Jeg har derimod haft ufrivillig barnløshed inde under huden. Jeg ved, hvordan det er ikke at vide, om man nogensinde for opfyldt det, man tænker, er selve meningen med livet. Og jeg møder andre, der oplever det samme hver eneste dag. Vi er alle taknemmelige for medicinalindustrien. Uden den var håbet ude for mange af os. Men som fertilitetspatienter må vi selv sørge for at søge hjælp til de mere sociale og psykologiske udfordringer i forhold til behandlingen. Vi må selv tage ansvar for vores stressniveau og regulere det, så vi, måske, kan forøge vores chance for at blive gravid, men endnu vigtigere: Forebygge, at vi ryger ind i en depression på grund af behandlingen. Og det er noget af det yoga og mindfulness – helt beviseligt – kan. For ja, du vil altid finde studier, der stikker i forskellige retninger. Og jeg hævder ikke, at der er evidens – og jeg ‘markerer det ikke som evident behandling’ Jeg præsenterer i min bog blot studier, der viser yogaens gavnlige effekt. Om ikke på vores evne til at blive gravide, så til at have det godt, mens vi forsøger.

    Op mod 15 procent af de kvinder, der har været i gang med fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige depressive symptomer. Det svarer til hver sjette kvinde. Min bog og mine forløb er til for at tage vare på den del af processen – hvis man vil. Som sagt ikke for at erstatte behandlingen. Måske er vi enige så langt. Og min søn er selvfølgelig vaccineret 🙂

    1. Hej Thilde

      Jeg har ingenting at sætte på, hvad yoga og mindfulness kan gøre ved pysken. Det er ikke der min anke går. Der er når man begynder at linke det til forbedret fertilitet og når du skriver:
      “Jeg var yogalærer og begyndte at dykke ned i forskning, der gang på gang viste yogaen og andre stressreducerende teknikkers gavnlige effekt på kvinders fertilitet.” – Så er du med til at give et forkert billede til læserne, når du direkte siger, at forskningen viser at der er et link. Det gør den umidelbart ikke. Den er inkonklusiv.

  7. Hej Maj

    Det her bliver min sidste kommentar – lige her. Håber jeg 🙂

    Jeg har ikke sagt noget forkert med den sætning, du sætter ind i din kommentar. Jeg HAR jo læst de studier – endda store reviews, der viser yogaens og andre stressreducerende teknikkers gavnlige effekt på kvinders fertilitet. De eksisterer. Jeg kalder det ikke evidens. Jeg refererer bare til noget forskning, jeg har læst.

    1. Men er det ikke også misvisende? Når du selv indrømmer, at det ikke er evident forskning, men bruger det til at underbygge din påstand

      1. Shit – én mere 🙂 Forskning er forskning. Evidens er, som du selv siger, randomiserede studier, sammenfatning af resultater af x antal randomiserede studier – en metaanalyse – af det samme program. Publiceret i Cochrane. Det eksisterer ikke endnu. Men vi kan ikke ignorere den forskning, der eksisterer, bare fordi den endnu ikke har den rigtige volumen eller er publiceret de rigtige steder.

        1. Jeg er fuldstændig enig, Thilde. Som én, der også ved hvordan det er, at ikke at vide om man nogensinde får det, som man tænker er meningen med selve livet, så kan jeg slet ikke forstå relevansen af, at diskutere hvorvidt noget er ‘bevist’ eller ej. Da slet ikke non-invasive ting som yoga. Jeg er også forsker og jeg synes der er få ting så begrænsende som ‘evidens’. Det er så ufatteligt ubehageligt, at bogstaveligt taget blive stukket i og ‘penetreret’ fra alle sider gennem flere år, at enhver chance for at være noget andet end ‘et problem’ burde være kærkommen. Jeg beundrer dig for, at have viet dit liv til dette formål – som én, der har slukket for kroppen i al for stor grad for at overleve, er jeg meget taknemmelig over at du findes.

        2. Hej thilde. Jeg havde egentlig ikke behov for at sige mere, men når du skriver dette bliver jeg nødt til det. Cochrane Reviews er ikke definitionen på evidensbaseret viden, Cochrane er en instition der publicerer systematiske reviews efter Cochrane standarden. Der findes mange andre institioner, der gør det samme, som ikke er et Cochrane studie. Du nævner selv specifikt Cochrane og det er rigtigt, at de er synonymt med høj evidens- netop fordi de har så store evidens krav. Forskning er ikke bare forskning. Hvis du kun har et lille populationsgrundlag, kan du ikke sige noget om det du undersøger, det er præcis det der er problematikken her. Hvis studierne skal tages seriøst skal de leve op til de forskningsmæssige- og dokumentationskrav, der eksisterer.

          1. Kære Thilde og Maj. Vil blot minde jer om, at I er enige om én ting: “Det er derimod rigtigt, at stress kan have en negativ indvirkning på fertilitet” (Maj) – “vi har 40 % lavere chance for at blive gravide, når vi er stressede” (Thilde). Jeg opfatter det som du, Thilde, tilbyder yoga som et redskab til at reducere stress i en situation, hvor man belaster kroppen voldsomt – både psykisk og fysisk. Og dermed ikke postulerer, at yoga kan gøre én gravid, men at det kan bidrage til at reducere stress – som det er bevist øger chancen for graviditet.

  8. Jeg er normalvis meget opsat på at alt gerne må diskuteres og debatteres. Det synes jeg faktisk det skal.
    Men på den anden side så gav det mig en knude i maven at læse diskussionen mellem ‘lægevidenskaben’ og det ‘alternative’. Ikke fordi den ikke må eksistere.
    Men fordi det at gennemgå barnløshed og fertilitetsbehandling er en kæmpe sorg.
    Så kan det sgu godt være at yoga ikke er lægeligt evidensbaseret – og fred være med det.
    Men når det hele er ude af ens hænder så har man behov for at gøre et eller andet.
    Der er meget man ikke må. Rigtig meget faktisk.
    Så det er da bare skide fantastisk at man kan søge et fællesskab og gøre noget som man i hvert fald ved ikke kan gøre det være.

    Keep up the good work Thilde!

    1. Tusind tak for din kommentar, Rikke. Diskussionen er vigtig, men det er kun os, der har været i fertilitetsbehandling, der ved, hvordan det er <3

  9. Kære Thilde (og Cathrine)
    Jeg er glad for, at I er med til at sætte fokus på, hvor stor en kamp det kan være at blive gravid, og hvor stor en sorg, det kan være er, når man opdager, at man bare ikke har ligeså nemt ved det som alle ens veninder, deres veninder og dem, man ser på instagram.
    Kampen og sorgen står jeg selv midt i. Et år prøvede vi helt uden held og efter fulgte så et år med flere graviditetstab. Nu venter fire måneders ventetid på Riget, der forhåbentlig (engang til sommer) kan fortælle os, hvad det er, der går galt.
    Imens vil jeg læse med og sunde med ved tanken om, at der er andre, der gennemgår det samme.. Og jeg vil håbe, at vi hører fra flere, som har oplevet de mange graviditetstab og måske står midt i det.
    Mai

  10. Kære Maj

    Du skriver “man derved forstærker forestillingen om, at det må være hos dem fejlen ligger, hvis de ikke bliver gravid af kosttilskud, akupunktur, yoga, mindfulness osv osv. ” og TAK for det!!

    Jeg er i behandling og følger de retningslinjer det offentlige har givet mig. Hver gang jeg læser/ser/hører andre snakke om alt muligt de gør udover får jeg dårlig samvittighed.. Er det min skyld? Ser de ned på mig fordi jeg “bare” gør som lægerne siger? Dømmer de mig? Tror de, at jeg ikke vil det nok? Skal jeg se om jeg kan finde pengene til alle de ting også? Og lade være med at spare op til barn nummer 2?

    Du har ret. Jeg vælger at stole på de læger der behandler mig men det er svært når man konstant oplever at alle andre mener at miraklet kommer ved hjælp af alternativ behandling.

Læg en kommentar