Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Denne her uge!! Kunne vi have ønsket os det smukkere? Solskin, klart vejr, blå himmel. Folk med bare arme, en aperol i solen, årets første is.

Og nu den første weekend af foråret. Magisk, ikke? Hvad har I planer om at bruge den på? Havearbejde? Fastelavnsboller? Hænge ud i sofaen med tømmermænd?

Vi har planlagt noget så spændende som en arbejdsweekend. Vi har booket min mor til at gå tur med Eddie hertil formiddag (og treater naturligvis med morgenmad inden) – og imens skal vi male alt det færdigt, vi ikke nåede før fødslen. Døre og paneler på 1. salen. Og i morgen formiddag gentager vi successen bare med min far som vognskubber. Man kunne måske have ønsket sig, at vi i stedet brugte bedsteforældre-skubbetid til at sove nogle timer, eller at vi gik ud og så hinanden dybt i øjnene, hehe… Men nu trænger vi altså til at blive færdige med de små projekter, så det er prioriteten.

Og om alt går vel tager vi til familiefødselsdag i eftermiddag, men nu må vi lige se, hvor langt vi når.

Good times, haha! Fordelen ved at Eddie er ude af huset må blive, at vi skal høre virkelig høj musik, mens vi arbejder. Ingen tjubang chokolade-mand men noget Kanye eller det nye Solange (eller måske Alphabeat apropos). Bare det er højt. Og smid så lige noget vasketøj til bunken.

Det er planerne. Ikke noget vildt, men noget der trænger. Og så må det andet vente. Det føles nu også ganske vidunderligt på den anden side, når det er gjort.

Hvad skal I bruge weekenden på?

Er I også i det praktiske hjørne eller er I så heldige at kunne trække jer en lille lur? GOD weekend til jer alle either way!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Social Foodies

4 kommentarer
  1. Lyder som en god weekend, selvom det er praktisk. Det er altid rart at få ordnet sådanne projekter. Herhjemme står vi enooormt tidligt op i disse dage. Det 8.tigerspring og 2 fortænder på vej driller søvnen, så vi siger godmorgen kl.4.30. Så jeg forestiller mig det er noget med en masse kaffe, tur på legepladser, noget sødt og hjemmelavet pizzaer i aften og en film når Augusta er puttet. Men det kan også noget ❤️

  2. Jeg fik ordnet terrassen igår. Den trængte, da ukrudtet har fået lov at gro vildt siden august sidste år. Så i dag er jeg fuldstændig øm i hele overkroppen og armene efter at have siddet i alle mulige mærkelige stillinger for at nå helt ud i hjørnerne i alle bedene rundt om fliserne. Hvis vejret tillader det, så skal der også vaskes vinduer udendørs i weekenden. De trænger virkelig også!! 😅
    Resten af weekeden står på specialeskrivning og forhåbentlig en gåtur i skoven, hvis vejret fortsætter den gode stil. 👩🏼‍💻

  3. Jeg skal helt sikkert en tur forbi Social Foodies og have en is, gå en tur igennen frb have og en lille tur i zoo med min søn og se den lille nye isbjørneunge. Ordne lejlighed, købe friske blomster, rydde op på altan – elsker at det er weekend OG officielt forår 🙂

  4. Det er jo det dejligste i hele verden at få ordnet sådan nogle praktiske ting, så jeg forstår prioteringen. Og mon ikke din mor og far glædeligt passer ham den lille igen, når I skal på date osv?
    Jeg skal til årets første 30-års i aften, og det glæder jeg mig så meget til. Ellers skal tiden gå med lidt blogarbejde, en bordtennisturnering i Absalon Kirke og lidt rengøring tror jeg. ☺️

Læg en kommentar