Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Okay, I stemte hverdagsglimt til at blive! Når det for nogen tilmed er yndlingsindlægget, så bliver det! Og jeg synes også selv at det er hyggeligt at se tilbage på, hvor meget godt, der egentlig var. Det er ligesom at skrive god gammeldags dagbog.

Et par af jer havde gode pointer omkring at have billeder med, som ikke allerede havde været på instagram. Det kræver selvfølgelig at jeg oplever en masse, jeg ikke lige viser på insta, at jeg måske holder lidt tilbage eller i hvert fald er lidt krea i mine billeder. Nogen gange vil det lykkes – andre ikke.

Men sidste uge er lykkedes uden et eneste billede, der også har været på insta. Det kan jeg ikke love hver gang – nogen gange er der også mere til billedet end bare lige det, der blev skrevet i emojis på insta.

GOD mandag <3

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Morgenerne her. Den ene af os ser frisk ud, fordi vedkommende har sovet i tolv timer, indtaget sengen som sin trone, helt på tværs og brugt min næse som nusseklud. Den anden af os; tydeligt mere og mere mærket. Under øjnene.

Jeg tror, det der vanvids-hormon-race er ved at være på retur. Det der gjorde, jeg kunne sidde og arbejde til sent om aftenen, amme hveranden time hele natten og stå op klokken 06.00 uden problemer. Det kan jeg ikke mere. Jeg er FLAD hver aften. I går faldt jeg i søvn på sofaen alene hjemme (altså Eddie var hjemme – men Adam til koncert). Ligesom jeg faldt i søvn i fredags i Adams arm, mens vi så film. Jeg kan slet ikke åbne computeren efter klokken 19, for jeg er FLAD, og om morgenen skal jeg næsten hive mig selv ud af fjerene. Og jeg fælder! Altså på toppen. Håret. Det der hormon high jeg har haft, som har fået mig til at føle mig som super mom, der kan alt – det er slut. How do you do?!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Når man inviterer sin mand på sen frokost i solskin.

I mandags havde vi sådan en skør dag, som gjorde, vi først nåede til at skulle have frokost omkring klokken 15, og vi havde ikke noget rugbrød, så vi tænkte, vi ville gå ud til en lille bid. Måske finde en bænk i en solstråle og dele en sandwich. Men der var udsolgt. Og alle frokostserveringer sluttede klokken 15. Og når man har en baby, der skal trilles for at sove, så blev det til pølser to go.

Jeg har nærmest ikke fået en hotter, siden de var the craze i min graviditet. Men da vi boede i Carlsberg Byen, lå der en pølsevogn lige nede på gaden ved stationen, og der kunne jeg da godt lige trække en gåpølse, var jeg på tur. Jeg kan huske, jeg skulle til kage-Majas reception, hvor vi skulle have kage-menu. Jeg tror endda, det var 7-retters og på flotte Nobis hotel. MEGA fancy. Og jeg mødte op med pølseånde og fransk dressing på hagen. Jeg var nødt til lige at få en kørepølse på vej derhen, så jeg havde fået lagt en bund. Og jeg er ikke engang vild med pølser. Hvordan kan graviditet og grillpølser gå så meget hånd-i-hånd?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Endnu en “er det en top eller en kjole”-situation. Arg, jeg synes tit, jeg er i dem, og jeg opdager det sjældent før, jeg får set mig i genskin, som jeg passerer en bil – jeg kan jo ikke se det oppefra, når jeg klæder mig på!

Måske er jeg bare gammel og sippet, men her er lidt rigeligt lår til min smag. Sjovt, som jeg kunne rende i byen for 15 år siden med ‘vandfaldsbluse’ og trekantsbikinitop under – jeg havde også sådan en ‘brynjetop’, som vi kaldte den. Har I også haft sådan en? Jeg havde købt den i Morgan, den var i guld og sådan metalagtig på forsiden og så ren snoreværk på ryggen. En længere version af den gode Toni Braxtons i ‘He wasn’t man enough’. KÆMPE scoretop. Jeg ELSKEDE den! Og den ville jo i virkeligheden være SÅ modesmart igen nu (My Gosh, røg lige i YT-karrusellen, kan I huske hoftekæden? <3)

Nu synes jeg, der er lidt rigeligt lår, når vi mere end en håndslængde op af låret. Er det mon fordi jeg ikke synes, min krop kan bære det? Eller fordi jeg er for gammel? Eller fordi jeg ikke har lyst til at dele mine lår med resten af verden? Altså er det en feministisk ting – min krop er min! Eller en usikkerhedsting og i virkeligheden det modsatte? Eller er det slet og ret et spørgsmål om ‘god smag’? (men hvem bestemmer den?)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Har I prøvet den nye it-træningsform ‘babysvømning’? Glem reformer/barre/whatever. Babysvømning!

Shit jeg er udkørt bagefter. Varmt vand – ahhh… Lummerlækkert… Ansvar for et lille menneske på dybt vand – 100 % beredskab. Shit, jeg bliver så træt hver gang. Og man kan ligesom ikke gå hjem og sove, for så skal nogen trilles for at sove. Så gå-kage er en ugentlig tradition. Kunne man finde et energirigtigt sundere alternativ? Ja? Men det er jo ikke en hindbærsnitte, så, og så gider vi ikke. Se bare Adams drømmende (eller dømmende?) øjne, haha!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Min barselsgave til mig selv er tilbage på rette hånd efter at være blevet re-sizet af Tine, så nu kan jeg igen lave mit Frank Underwood-bank-i-bordet. Hans signatur, når han har lukket store globale aftaler, generet Kina eller slået nogen ihjel. Jeg bruger det mere sådan; ‘jeg tager lortebleen’. bank bank. ‘Jeg går op og tager en lur’. bank bank. ‘Jeg kalder burgere til aftensmad’. bank bank. Fedt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Med baby til businessmøde. Skiderad for at det hele gik op i hat og briller – men det gjorde det ikke. Han var så skøn en hel time, før han blev træt. Vi fik brainstormet lidt og lavet en aftale. Et øjebliks ‘baby-business-barsels’-lykke, hvor alt går op i en højere enhed.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Apropos fældning. Det der hår skulle kortes gevaldigt, så det ikke så helt så sjasket ud. Ingen farve, bare klip, og I spørger så tit til det. Det er på femte-sjette-syvende år Sanne, der klipper mig. Hun har starter sin egen salon GRAU, sammen med to andre dygtige stylister. Som det hedder, når man er en meget dygtig frisør. Jeg ELSKER at komme der. Roen, den lille kom urtete i japansk keramik. En skål med nødder og en lille chokolade. Og hovedbundsmassagen. My Lord! Det er så dekadent og lækkert, at jeg ville ende skallet, hvis jeg skulle følge min lyst for at besøge stedet.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Aftensmad. Ikke for mig. Men matriklens yngste beboer er i sidste uge begyndt på lidt grød. Og det er da rigtigt dejligt – især for far. Og mine boobies (stadig amning hveranden time døgnet rundt). Men wauw et mas pludselig at made, haha! Grød over alt! Gang i alle remedierne for to teskefulde. Men det skal jo ske. Og nu øver vi to gange om dagen. Hold kæft det er sjovt at se hans lille rynkede fjæs, når grøden rammer tungen. Han ved ikke, om han skal grine eller græde. Stor dreng.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Det her er stadigvæk mit alleryndlings, trods hyppighed – og klart også en af grundene til, at det er altså er business OG baby OG barsel stadig. Jeg skal med på tur de fleste gange, og jeg nyder det.

Jeg er pisseglad for, at amning har kørt så godt som det har det sidste halve års tid. Trods en svær start for os begge. Det er så særligt for mig, og jeg kan næsten blive lidt… Selvfølgelig skal vi igang med grød – det er helt naturligt, men den der symbiotiske tid, den nærmer sig sin ende. Nu kan far snart give mad. Andre kan give mad. Og det er både helt vildt spændende, vidunderligt for både Eddie og jeg – men også en lille bitte smule sorgfuldt. Så snart de kommer ud, så er de allerede på vej væk fra en. ‘Børn er kun til låns’. Og alle de andre floskler, jeg ved det! Heldigvis er der mange, mange år til, at han sådan rigtigt løber fra os. 

 

25 kommentarer
  1. Det er virkelig dejligt med små hverdagsglimt, som ikke har været på instagram. Jeg har tit sprunget hverdagsglimt over herinde, fordi jeg synes det har været lidt en gentagelse. Men i dag var en fornøjelse at læse med 🙂 Hvad starter I ud med af grød til Eddie, og hvad er de sorte pletter i grøden?

    1. Jeg har købt Aarstidernes ‘Babymad’, som er ret god! Det er en hirse/majs/boghvedegrød med lidt rapsolie og smør i. Det sorte er bare prikker af en sveskemos, for at modarbejde træg mave, som de kan få, når de skal tilvænne sig grøden <3 KH

      1. Troede billede hørte til teksten ovenover – at det van en fancy kaffe i den omtalte japanske keramik – haha!

  2. Hej Cathrine

    Jeg er ikke den mest aktive i dit kommentarspor, omend jeg følger med og har smidt et par høje-hurra’er og tillykker i jeres retning i forbindelse med jeres skønne søn. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han har det som blommen i et æg, og at I træffer gode, reflekterede beslutninger som forældre. Det er slet ikke det, min kommentar handler om. I dette indlæg rammer du ned i en af mine kæpheste – nemlig at anfægte naturligheden i at give grød og mos, når barnet er et halvt år. Det kan være rigtig godt for familien, at mad bliver en opgave alle kan varetage, og måske barnet også synes, det er en fest, men det er kultureltbetinget og ikke naturligt, at vi begynder på grød og mos i den alder. Det handler om, hvordan livet skrues sammen i Danmark anno 2019, hvor det er fedt, at barnet er mindre afhængig af sin mor, når hendes barsel udløber. Engang var barslen kun seks måneder, og der anbefalede man, at børn blev startet op på grød og mos, når de var fire måneder, så der var styr på madsituationen, når moren skulle tilbage på job. Der er ikke noget naturligt i det. Jeg kan godt høre, det her er lidt en omgang ordkløveri, men tag det for hvad det er. Familie- og børneidealet bliver hurtigt så snevert, at jeg synes, det er ærgeligt, når alternative veje og andre måder at gøre tingene på låses af vores kulturelle selvfølgeligheder, der er så veletablerede, at vi tror, det er naturligt.

    1. Jeg synes, det er så interessant, når folk tager patent på ord. Som fx ‘naturligt’. Hvad betyder det egentlig? Er det unaturligt, fordi det er kulturelt bestemt? Er det unaturligt, fordi hulemennesket ikke lavede grød til sine børn? Er det unaturligt, at en mor ønsker at inddrage barnets far i barnets madindtag?

      Vi lever i dag så langt væk fra den natur, dyrene lever i, og den natur urmennesket levede i. Vi bor i huse, vi går med modetøj, vi laver mad på komfur, i ovn og mikrobølgeovn og med alskens smagstilsætning. Hvad der er “naturligt” er meget mere nuanceret. Det er naturligt, at barnets far føler et behov for at kunne nære sit barn. Det er naturligt, at en mor gerne vil inddrage et barn i familiens kost (hvor mange voksne spiser ikke også grød?). Det er naturligt, at vi ønsker at inspirere og dele vores liv på sociale medier og gøre som “alle de andre”. Det er naturligt forstået på den måde, at det er helt basale menneskelige behov.

      Alt for ofte ser jeg folk tage patent på, hvad der er naturligt og til barnets bedste. Skulle vi ikke i stedet bakke hinanden op i moderskabet og tro på, at den enkelte mor ved, hvad der er bedst for hendes barn og familie?

      1. Jeg er meget enig med dig, Helle.
        En fluesvamp er jo også naturlig, men bliver den bedre af den grund? Nix. Naturlighedsbegrebet kan ikke bruges, vil jeg vove at påstå.

        Cathrine, I er de bedste bedste forældre!

    2. Hej Line,
      nu følger jeg ikke sundhedsstyrelsen slavisk, men vores sundhedsplejerske gør -agtigt (det skal hun, når hun er offentligt ansat). Hun synes, vi skulle gribe Eddies nysgerrighed for når vi andre spiser og prøve at give ham et par skefulde grød nu her, snart seks måneder gammel. Det er jo en laaangsom opstart på grød, så jeg fuldammer sådan set stadig og vi er kun på anden uge med et par skefulde grød hver dag.
      Sundhedsstyrelsen anbefalinger fuldamning til minimum 4 måneder, WHO til 6 måneder (men som sundhedsplejersken sagde, så skal den anbefaling dække hele verden – også i de lande hvor madforholdene ikke er ligeså gode). Vi har næsten ramt 6 måneder. Ifølge hende, så vil modermælk ikke kunne afdække alle babys behov for vitaminer og mineraler fra de seks måneder, så skal der simpelthen noget mere til. Det er hendes anbefaling, og den går jeg med.
      Jeg kommer forhåbentligt til at amme mange måneder endnu – ligeså længe Eddie gider.

      Jeg lyder som om jeg forsvarer mig selv og vores valg, men det gør jeg ikke. Jeg hviler nemlig fuldt ud i, hvordan vi er forældre for ham og giver ham alt, han har brug for.
      Jeg vil dog sige, at den der “naturlighed”, du bringer ind i snakken, som andre også anfægter, den kan være lidt sårende for dem, der fx ikke har mulighed for at gøre noget andet fra de fire måneder. Hver sit barn, hver sin mor. I den snak bliver sutteflasker jo også ‘unaturligt’ ligesom sutter gør osv. osv. Men kultur/natur-snakken er spændende. Jeg ved bare hvor sårbart moderskabet er, og naturlig/unaturlig stikker lige ned i det.

      Jeg skal ikke kloge mig på hvorfor man sætter anbefaling på fuldamning til 4 og 6 måneder, men jeg antager, man har mere end ‘mor på arbejde’ in mente. Især nu det trods alt er normen at kvinden tager mest barsel i Danmark og mænd stadig sjældent tager mere end nogle uger.
      KH

      1. Jeg er virkelig ked af, hvis mit indlæg føles som noget, du skal forsvare dig mod, for det var slet ikke min hensigt. Min hensigt er netop, at problematisere brugen af naturligheds-argumentet, fordi det som oftest peger på en praksis, der ikke har noget med natur at gøre, og at det antyder, der er én vej – den naturlige. Så det er meget konkret formuleringen: ” Selvfølgelig skal vi igang med grød – det er helt naturligt”, som får mig til at skrive. For der er meget få ting, der er selvfølgelige og endnu færre, der er naturlige, og det synes jeg er en vigtig pointe. Det er så nemt at føle sig forkert som forældre, fordi der er så stærke fortællinger, der er fyldt med naturligheds-argumenter. Det undrer mig, at naturlighed er så stærkt et argument og ideal for forældre, når vi nu, som mange påpeger, lever i et samfund og en kultur, der ligger langt fra den naturlige livsstil. Heldigvis lever vi i en kultur, hvor der er mange kulturelt helt acceptable og gode måder at gøre familie på – både når det kommer til valg af partner, befrugtning, amning, mad, barsel, boform, pasning og så videre. Mit ønske er, at vi nuancerer vores fortællinger og argumenter, fremfor at kalde på naturen, fordi jeg tror, det skaber et meget større råderum for forældre.

        Jeg håber, det er helt tydeligt, at jeg slet ikke bilder mig ind, jeg skal blande mig i eller dømme jeres beslutninger, og at du ikke behøver forsvare noget som helst. Alle har deres grunde, alle gør deres bedste i de rammer, der gør sig gældende for den enkelte familie. Der findes lige nøjagtig tre personer, der ved, hvordan båden skal rocke for jeres familie – og jeg er bestemt ikke en af dem. 🙂

        1. Jeg tror jeg læser Cathrines indlæg helt anderledes end dig. Jeg læser det som “vi er gået i gang med fast føde, det er jo helt naturligt at det måtte ske på et tidspunkt – et barn kan ikke leve af modermælk for evigt”. Hvorimod du så læser alt muligt ind i det omkring tidspunkt osv.

      2. Hej Cathrine,
        Egentlig er jeg ikke meget for at kommentere på hvornår man starter på mad, eller hvordan man egentlig gør som forældre i det hele taget – specielt ikke i jeres tilfælde, for Eddie er helt sikkert en tilfreds lille type som har det helt fantastisk 😍 Derfor må du endelig ikke se det her som et angreb på hvad i gør – men jeg er altså nødt til at rette dig i forhold til hvor længe sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning nu det sådan står skrevet sort på hvidt hvor andre kan læse det. For SST anbefaler, som WHO, fuldamning i 6 mdr, ikke kun 4. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/ernaering/spaedboern/amning
        Hvilket du forresten også næsten har gjort – så igen, det er ikke en kommentar på hvad i gør, men kun på hvad der er facts…

  3. Kære C.

    Da jeg for et par mdr siden startede på job (baby var 6 mdr) og krampagtigt prøvede at holde fast i, at ville fortsætte amning fik det hele en lidt hård men smuk afslutning. En aften sad jeg og godnat-ammede mit varme, bløde barn og fandt mig selv med tårer løbende ned af kinderne. Det var som om hun fortalte mig, at nu havde hun fået den mælk hun havde brug for. Og samtidig kunne min egen krop også mærke det. Det var sidste gang. Så jeg nød hvert sekund, kyssede hende lidt ekstra derefter og sagde tak for alle de fine stunder.
    Det var sidste amning, hun efterspurgte aldrig brystet igen. Og det er helt ok.
    Kærlige mor-hilsner.

    1. Åh Lotte, jeg får helt kuldegysninger og en lille tåre i øjenkrogen. Det er både smukt og råt – som moderskabet er. Det lyder som et meget smukt minde at have og en fin afslutning trods alt.
      Kærligst

    2. Puha som en mor der på 13./14. måned stadig ammer en enkelt gang om aftenen og frygter den dag det er ovre, fik jeg også helt tåre i øjnene. Sikken en fin afslutning i fik sammen ❤️

  4. Ja tak, sikke et skønt hverdags-glimt indlæg.. Det er så dejligt, at du også lytter til os og prøver at gøre det, som vi også holder af. Tak for det 🙂 Jeg elsker nemlig også disse indlæg, da det nogen gange er der jeg kan spejle mig mest i hverdagen, en hverdag som ikke kun er cafebesøg, skyde billeder og arrangementer. Ikke at jeg antyder at du på nogen måde, tegner din hverdage således for mig, men bare sådan generelt set..

    Endvidere må jeg kommentere på din smukke signatur (diktator) ring 🙂 WAUW, hvor er den bare smuk og sigende som en gave til en selv og kroppen, for at have bagt et barn, fået det godt til verden og nu gør sit bedste, for at skabe de trygge og værdifulde ramme med kærlighed og nærhed. Håber du vil vise billeder af stenene på side, den er så smuk.

    Ha’ en dejlig dag.

    1. Haha, jeg synes diktatorring er så godt ramt Jane! Er det ikke også lidt livet som mor/kone/kæreste? Til tider i hvert fald. Jeg elsker, elsker, elsker den også – og den er tilmed lavet af arveguld, så den har dobbelt affektionsværdi for mig!
      Jeg tænkte faktisk at give den et lille indlæg, fordi den er så særlig, så kan du få en rigtig “rundtur <3 Hav den dejligste dag :-* KH

    1. Jeg havde selv guldet med, så det er faktisk lidt svært for mig at give en pris på. Jeg spurgte Tine, hvis jeg nu skulle købe den uden at have guldet med. Et skud fra hoften lå på 20K-30K.
      Det kommer an på om det er i guld/sølv, tykkelsen/tyngden. Min er en ordentlig krabat, stenene er ret store. Der er vist en, der efter have set min, har fået lavet en i sølv med mindre sten til ca 5K. KH

  5. Uha. Får helt tårer i øjnene når jeg læser dine tanker omkring amning overgang til fast føde <3 min lille mand bliver 6 mdr om tre uger, og AV mit hjerte ved tanken om at vores symbiose også snart lakker mod enden. Selvom jeg også selvfølgelig fortsætter amning (forhåbentlig) længe endnu, så er det helt vemodigt at tænke på at jeg pludselig ikke er den eneste der kan ernære ham. Av av av. Tænk at tiden kan gå så stærkt <3

  6. Jeg ved ikke hvad der er med pølser og graviditet?! Jeg er vegetar på 10. år og gravid i 4. måned – og jeg har aldrig haft så meget lyst til pølser. Jeg måtte køre i IKEA (uden at skulle have noget) for at finde en veggiepølse, så er man altså desperat… 😀

  7. Min datter er 7. 5 mdr nu, og vi startede også stille og roligt op på mad lige før de 6 mdr. Jeg kan godt genkende den sørgmodighed du nævner, at symbiosen langsomt svinder ind. Jeg var lidt ked af det da jeg er så stolt over at kunne amme hende – jeg nyder det og vi hygger os med det! At jeg pludselig ikke er nødvendig i samme grad hele tiden, det gjorde mig lidt trist. Men altså, det er nu også lidt rart 🙂
    Og hold nu op hvor er han sød!

  8. Hej Cathrine. Jeg er lige nysgerrig ang jeres opstart af grød. Har I overvejet BLW? Og hvad er jeres tanker omkring det? Kunne være spændende at høre hvorfor I har valgt skemad fremfor BLW – hvis I kender til det selvfølgelig 🙂

  9. Jeg elsker hverdagsglimt 😃
    Da jeg var gravid med pigerne, cravede jeg fransk dressing, så jeg spiste også franske hotdogs i en masse 😅
    Mine piger er snart 5 måneder og jeg er så bange for grød, for jeg elsker også at amme ♥️
    Tiden går bare alt for hurtig med de små 🙈

  10. Årh, et hyggeligt indlæg. Jeg kan altså varmt anbefale “Helens bog om mad” til inspiration. Vi har virkelig brugt den meget til vores barn. Både fra start med tricks til overgangen til fast føde og siden hen (jeg har netop læst det sidste afsnit, nu hvor han er blevet 1½ år..) Det har været en sjov rejse, og nu må han pludselig spise det samme som os – dog med undtagelse sukker, som lige får vente lidt 🙂

    Jeg er stor fan af dit univers, Cathrine, men apropos Instagram, så kunne jeg som følger og læser godt ønske mig færre videoer. Det er selvfølgelig en smagssag, og jeg kunne selvfølgelig bare lade være med at se dem, men omvendt er der også små hyggelige “glimt” der. Pt. synes jeg bare, at der er så mange livevideoer og fortællinger, at jeg drukner lidt. Og det er jo ikke noget man kan til eller fravælge, når man følger en anden på insta.
    Nå, det er bare min mening. God solskins tirsdag 🙂

  11. Dejligt at indlæggene er tilbage!

    Nu har jeg flere gange set på dine stories og ligeledes her på et billederne, at Adam har høretelefoner i, når I er på tur. Er det fordi, I nogle gange giver hinanden plads til at høre musik/podcast/snakke i telefon, når I går ture sammen? 😄

    Tak for en god blog! Og god solskinsdag til jer tre 😎

Læg en kommentar