Interview: ALPHABEAT er tilbage! - ROCKPAPERDRESSES
Interview: ALPHABEAT er tilbage!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alphabeat

For nogle måneder siden sad jeg i et kontorlokale på pladeselskabet Warner i færd med at planlægge vores samarbejde i 2019. Så fik jeg en stor hemmelighed at vide:

Alphabeat er på vej tilbage !

Say what! Mit yndlingsparty-get-in-the-mood band, tilbage! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har danset til Fascination, til The Spell. Jeg husker første gang, jeg oplevede dem. Til et meget mærkeligt arrangement i Parken. Zulu Rocks, hvor Scissor Sisters og 50 Cent også optrådte. En form for en dags-festival – men under Parkens ståltag og i dagslys. Men der på scenen med store balloner stod seks mand høj i vilde farver og frække firsurer. De var glade, hoppede rundt. Næsten for meget af det gode, haha! Som at tømme en rød sodavand ovenpå at have kværnet en roulade.

Men så blev de lidt ældre og mere 90’er-klubbede, og det passede lige til min egen klubtid. Studietiden. De har på en eller anden måde været med mig, on the side, i mange år. Mon I også har haft det sådan? De har nærmest fulgt mig i min ungdom – og jeg dem.

Og nu er så tilbage med ny sang i dag, Shadows. Vi taler om den, det at vende tilbage, om frygten for om lytterne stadig er der. Om de stadig har den. Om at finde hinanden igen, tage i sommerhus, og hvordan man i øvrigt får overtalt fire bandmates til at gå med den sindssyge idé, man har fået om at gå sammen igen – også selv om alle har fået børn, realkreditlån og endda helt anderledes jobs. Ingen tvivl om at Alphabeat bærer hinanden og bandet i hjertet. God fornøjelse!

Pssst… Vi talte faktisk i to timer, så man kunne også forestille sig, at der kom flere klip ud. De var fuld af fed energi og røvere.

i samarbejde med WARNER

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alphabeat

6 kommentarer
  1. Det er så vildt! Kan slet ikke være i min lille lærerkrop! Alphabeat. Altså freaking ALPHABEAT!!! Det er for vildt!
    I 2012 skulle jeg i en enkelt dag holde hemmeligt, at de kom og gav overraskelseskoncert for 35.000 spejdere. Jeg kunne nærmest ikke rumme det – har oprigtigt svært ved at forstå, hvordan du ikke har tisset i bukserne af spænding i løbet af de sidste par uger (men det kan selvfølgelig også være du har 😂). Hurra!!!!

  2. Heatwave holder stadig på min playliste!

    Jeg så dem i 2007 på Nibefestival – husker ikke så meget, men mistede også både mine trusser óg min pung i skoven den aften. Åh ja. Glæden ved at være 16 år, lige dele distræt/skamløs og med en promille på 7,5 :p

    – A

  3. Temmelig random, men jeg er vild med, at du sidder i strømpesokker 🙂

    Og YAY til Alphabeatnyheder… og så på en fredag! Perfekt timing.

  4. Mega fedt at de er tilbage!!!!! men jeg vil også bare lige sige HOLD op, hvor er du god Cathrine!!!!
    Du er bare så naturlig en interviewer og falder bare ind i gruppen på sådan en god og naturlig måde. Jeg er vild med de her indlæg, du laver engang imellem med sangere mm..

    Håber på mange flere i fremtiden 👏🏼❤️❤️

Læg en kommentar