OOTD: Lotto-kjolen og "skal jeg være selvstændig?"-tanker - ROCKPAPERDRESSES
OOTD: Lotto-kjolen og “skal jeg være selvstændig?”-tanker

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

Den der kjole har hængt i skabet og ventet på, jeg kunne have den på uden mave. Heldet ville mig, at jeg faldt over den i H&M på Amagertorv et par måneder efter Conscious-kollektionen kom sidste år. Jeg har havde sukket dybt efter den, da den landede online men ikke været hurtigt nok. Og pludselig hang den der på stativ alene og forladt – tilmed med en timing, hvor jeg havde en af de der Club-rabatter på min H&M-app, så jeg fik 25 % på den. Det var sådan en slags dag, hvor jeg overvejede en Lotto-kupon. I stedet gik jeg ud og drak en iskaffe med Alona og min runde mave.

Men nu kom den ud og flagre, ligeså skøn og klædelig som jeg havde drømt den. Den fineste, feminine silkekjole. Og med snedkers til også helt perfekt til hverdag.

sneakers NEW BALANCE dress H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE 2018 blazer & OTHER STORIES (gifted) bag & OTHER STORIES (gave, lignende) strømperSNEAKY FOX (gave)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

Jeg har nu været selvstændig i to år! Januar 2017 og jeg stod og græd i vrede og skuffelse ved kanalen på DR, efter vi havde fået at vide vores program skulle lukke – og at jeg skulle placeres på en anden kanal end P3.

Hold kæft jeg var skuffet og virkelig ked af det. Jeg følte dengang, jeg havde givet enormt meget til den kanal i flere år. Jeg havde fyldt alle huller ud i sendeplanen, taget morgentjanser, bygget programmer op, været vikar. Dækket alle ferier, siddet der til jul. Og lige som jeg følte, jeg endelig var nået til et sted i min radiokarriere, hvor jeg hørte til og ikke bare “var på lånt tid” (indtil de opdagede, jeg ikke kunne noget – en klassiker), så skulle jeg væk.

I stedet for at takke ja til omplaceringen, så fattede jeg mod og sagde op. For første gang i otte år skulle jeg prøve at gøre én ting. Ikke både studie, butiksarbejde, radiovært, blogger, som jeg kørte, da jeg kørte alle sporene. Bare blog. Selvstændig.

Men kan man leve af det? Det vidste jeg nogen kunne, men kunne jeg? Er der interesse i min blog?

Det kan man. Det kan jeg. Og ved I hvad, det går pissegodt! Så godt, at min bankrådgiver sagde til mig, konservative type (altså hende), at jeg da vist var landet på rette hylde. “Det var dog et meget, meget flot 2018”. 

Ja det var. Businesswise, indtjeningswise men allervigtigst: De partnerskaber jeg havde. Jeg havde INGEN samarbejder, jeg ikke synes, var helt igennem fede. Ingen “shit, jeg skal også tjene nogle penge, jeg må bare sige ja”. Jeg siger nej til ufatteligt meget – eller Barbara gør, sammen med mig. Vi ved lige præcis, hvad jeg skal og ikke skal. Og det er fedt! Og jeg er tilmed så privilegeret, at jeg kan – takke nej også. Sådan har det altså ikke altid været herinde. Jeg har i mine BD-dage klart også takket ja til ting, fordi det var det, der blev tilbudt. Og så har jeg selvfølgelig fået det bedste ud af det – jeg har altid gjort mig umage. Men det er da dejligt at få kunder i butikken, jeg er skidestolt af og glad for. Som vælger mig til – og som jeg vælger til.

Jeg er oprigtigt stolt over, at jeg har banket det her op – uden tvivl med jeres hjælp. Og jeg er så glad for, at jeg har smidt skammen, når folk spørger, hvad jeg laver.

“Jeg er blogger”

“Nårh! Kan man leve af det?”

“Ja det kan man – godt endda!”

billeder af ALONA VIBE

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

Helle skrev forleden:

…. Siden jeg har fået børn, har jeg oplevet min plads i hierakiet på arbejdsmarkedet ændre sig. Særligt har jeg oplevet mine kvindelige chefer mellem linjerne tale enormt meget ned om mine prioriteringer og insinuere på det kraftigste, at man ikke er det samme værd på en arbejdsplads, når man samtidig vil være der for sine børn, mens de er små. Jeg bliver så trist af at tænke på det, og jeg føler ikke, der er plads til mig, selvom jeg er vild med at arbejde (…) Det selvstændige liv trækker i mig.

Først og fremmest, så gad jeg SÅ gerne, at vi havde et samfund, hvor småbørnsfamilier kunne flexe deres tid. At vi havde indrettet et samfund, hvor den ældre del af befolkningen fik lov at løfte mere, hvis de ville, så fx småbørnsfamilier kunne arbejde mindre og til gengæld tage sig af deres børn – uden at blive set skævt til. Man taler om, at de første 1000 dage af et barns liv er grundlæggende for, hvilket menneske det bliver. Jeg hører faktisk også tit, at kvinder, der vender tilbage fra barsel er blevet vanvittigt effektive – når man er vant til at skulle jonglere kaffedrikning, bad, tissetur og en grædende baby, så arbejder man på et nyt niveau. Også selv om man så går lidt før eller i hvert fald ikke går senere. Effektiviteten af ens tid er altså off the hook.

Jeg bliver virkelig ked af at høre, at hun ikke føler sig værdsæt som arbejdskraft. Det er noget af det mest drænende for både energi, kreativitet og selvsikkerheden.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

Dernæst forstår jeg godt Helles fantasi om at blive selvstændig. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang.

Jeg må bare sige, at der er noget ekstremt tilfredsstillende ved at skabe sin egen arbejdsplads, at kunne lave sine egne regler, løbe efter sin egen tromme. Det var uden tvivl det, der gjorde, at jeg turde dele fertilitetsbehandling – ingen chefer til at se skævt til mig. Ingen angst for at blive ‘opdaget’ i at ville babyer. Sådan var det virkelig på min gamle arbejdsplads – vi var virkelig mange freelancere, der higede efter en fastansættelse, som altid var liiiige for næsen. Og så alligevel ikke. I den hårde konkurrence om arbejdet, så skulle drømmen om børn fanme ikke være tungen på vægtskålen, og det der gjorde, man blev valgt fra.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

Dengang jeg var i arbejdslimbo og skulle træffe min beslutning, om jeg skulle være selvstændig, så lavede jeg en pro’s and con’s liste. Det er et af mine favoritværktøjer i livet – når nu man er den ubeslutsomme type! Måske I kan finde inspiration:

Pro’s

  • Jeg bestemmer selv mine arbejdstider og -plads. Jeg kan tage mit arbejde med mig, og hvis Adam nu vil udstationeres, så kan jeg uden problemer rejse med. Om jeg udnytter det fuldt ud? Nok ikke – men der er en KÆMPE følelse af frihed i at kunne være anywhere in the world, at jeg ikke er bundet til en specifik adresse.
  • Jeg kan tage på ferier ‘off season’ og derved spare penge (liiige indtil man får skolebørn i hvert fald).
  • Jeg har mulighed for at være fleksibel omkring vores børn i deres første år – hente tidligt, tage en fridag.
  • Jeg lægger min tid og kræfter i at bygge mit eget op, i stedet for at knokle for andres forretning – det har jeg talt en del af med min far, som har arbejdet overtid det meste af sit liv som chef og direktør. Tænk hvis han havde lagt samme kræfter i sit eget? Måske havde gevinsten været endnu større?
  • Der er intet mere tilfredsstillende end at vide, hver en krone, der triller ind – den har jeg selv skabt. Jeg bliver valgt til hver dag af kunder – og det føles GODT.
  • Jeg får en omskiftelig hverdag med nye spændende opgaver og udfordringer hele tiden.
  • Det er virkelig fedt for selvtilliden, når det går godt. Jeg er pivstolt af det jeg gør, og hvordan jeg gør det.
  • Jeg bestemmer selv niveauet – selvfølgelig arbejdsmængden, men også udførslen af arbejdet. Jeg kan nørde ligeså meget, jeg vil, uden at sidde med en irritation over tiden brugt – det er jo tid og kræfter investeret hos mig selv. Og mit niveau er højt! Jeg sætter en ære i det, jeg gør – jf. det at være stolt.
  • Jeg får penge for at lave det, jeg allerhelst vil. Og jeg når jeg ikke længere vil det, så kan jeg finde på noget andet eller selv skrue og strukturere, så det igen er spændende.

Con’s

  • Jeg har aldrig rigtig fri – arbejdet er i mit baghoved i weekenden og på ferier. Jeg har også altid computeren med mig, og en telefon næsten limet til hånden.
  • Apropos, jeg skal virkelig være bevidst om mobil-tid, så jeg ikke ender med at være på hele tiden.
  • Det kræver selvdiciplin ikke at hygge dagene væk – og endnu mere rent praktisk at holde styr på bilag osv.
  • Der er ingen kære mor, når jeg er syg. Og når jeg tager på ferier, skal jeg også sørge for have sparet op. Barsel er heller ikke det nemmeste.
  • Jeg skal være min egen HR-afdeling, ‘MUS-samtaler’, økonomiafdeling, tech-afdeling, chef og menig medarbejder. Det kan godt være trættende og hårdt – og til tider kan jeg savne sparring. Lige at vende en ny idé – er det nu holdbart?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

For mig er listen klart længere med pro’s. Men det store minus på con’s-listen er klart, at man aldrig er fri. Mentalt i hvert fald – man tænker altid på den næste idé, på den faktura der ikk er betalt osv. Det skal man altså kunne holde ud (nu er det jo ikke så slemt, når det man faktisk laver er vidunderligt).

Jeg kan på nogle dage godt tænke, at det da ville have været en gave at være 100 % på barsel i et år, som så mange andre gør det. Men jeg ELSKER også det, det gør for vores familie, at vi begge er her (læs om, hvordan vi gør barsel HER). Også selv om jeg arbejder – jeg gør det stort set kun, når han sover. Jeg tager Eddie i svømmeren, fuldammer, nusser og kysser og bærer ham virkelig meget.

Skal du være selvstændig?

Jeg tror på, at hvis man har en god idé, en god mængde energi i sit system og i øvrigt er dygtig til det, man gør – så overlever man. Dygtige mennesker er altid i høj kurs! Og måske også mere end det – måske bygger man noget op, som kan gøre livet rigtig sjovt.

Erfaringer og lektier jeg har gjort mig:

  • SØRG FOR AT HOLDE FASTE UDGIFTER PÅ LAVT NIVEAU. Nogle måneder kan jeg sende en faktura på 7000 kroner plus moms – så skal man altså have luft i økonomien til det (og være god til at spare op).
  • SÅVIDT DET ER MULIGT, OVERFØR DET SAMME BELØB TIL DIG SELV, ALTID. Det kan være ret fristende at give sig selv en kæmpe bonus efter en god måned, men prøv at lev for det samme hver måned. Så er der også til regnvejrsmånederne.
  • BETAL DIG FRA DET DU IKKE ER GOD TIL. Jeg har talt om det HER og HER – jeg betaler mig fra alt, der hedder tech/blogopsætning, outfitbilleder, regnskab (en dygtig og skarp bogholder er vigtigt – de fleste af os behøver ikke en revisor (de er dyrere)). Jeg har rigeligt at holde styr på bare med bilag. Din tid er kostbar som selvstændig, nu du både er økonomiansvarlig, HR-chef etc. Få hjælp så du ikke drukner i det sure.
  • DYRK DIT NETVÆRK! Der er super mange grupper på facebook inden for hvert nichefelt. Mange fagforeninger har også specialgrupper med arrangementer, der kunne være relevante. Jeg er mangeårigt medlem af DJ, og jeg får meget ud af læse opslag i vores gruppe på facebook for bloggere.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Alona Vibe

Vi bruger rask væk 50 år på arbejdsmarkedet – jeg fik mit første job som 10-årig, som kirkesanger. Den månedlige løn var ca. 400 kroner, og jeg var SÅ stolt, da pengene trillede ind på kontoen.

Ifølge diverse pensionstjek så kommer jeg til arbejde, til jeg er mindst 74,5 år gammel. Tænk engang… Hvis ikke jeg turde tage en chance minimum en enkelt gang på de år – der er så mange år til at ‘rette op’ igen, hvis nu det ikke dur. Det skal nok gå.

 

20 kommentarer
  1. Mega sejt indlæg! Det må være fantastisk at have taget springet ud i det selvstændige 🙂

    Jeg er nysgerrig: Når du skriver at barsel ikke er nemt, hvad tænker du så på? Hvordan er barsels-reger/ret for dig som selvstændig?

  2. CATHRINE! Tak, tak tak tak for det her indlæg. Så mange gode pointer og ting at tænke over. Kort sagt at jeg i syv sind med mit kommende arbejdsliv (jeg er studerede lige nu). Min største drøm er mere frihed, selvstændighed. Men jeg ved ikke hvordan og hvorledes. Men i mit baghoved kører samme sætning hele tiden: ‘vi har kun ét liv, det skal bruges så godt som muligt’ også arbejdsmæssigt, vi bruger jo så mange timer af vores liv med vores erhverv. Det skaber os som mennesker, vores identitet og vores velbefindende – Jeg håber jeg finder min vej, ligesom du har fundet din og nu er en kæmpe inspiration for en forvirret og til tider fortvivlet 25-årig som jeg 🙂

    1. Har mange af de samme tanker. Jeg ELSKER mit studie, men samtidig er det et felt, hvor de fleste ender med at arbejde inden for det offentlige. Dine cons, Cathrine, skræmmer egentlig ikke – mange af dem er jo de samme når man er studerende. Det skræmmer mig til gengæld at have et arbejde, som det du beskriver, hvor man aldrig føler man gør det godt nok og står til regnskab over for en chef, snarere end sin egen integritet og respekt. Jeg har haft en del af dens slags job – der hvor man gør sit bedste og aldrig bliver anerkedt for det. Det er SÅ drænende!
      Hilsen en fortvivlet 22-årig haha!

    2. Jeg er så enig med jer begge to. Jeg er lige blevet færdiguddannet og skal i gang med at finde mit første rigtige ‘voksenjob’. Min største drøm er ligeledes frihed og selvstændighed, og så følelsen af at arbejde for noget, der er mit eget, men hold op hvor er det svært at navigere i, og få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg er også til tider forvirret og fortvivlet, men jeg håber og tror på, at det hele løser sig! I er i hvert fald ikke alene med alle de tanker <3

    3. Jeg bliver også færdiguddannet i år, og tanken om livet ude på arbejdsmarkedet skræmmer mig enormt meget! Specielt nu, hvor jeg 100% selv styrer min arbejdstid ift mit speciale; så bliver det dælme hårdt at skulle ud og arbejde 8-16 bagefter, når jeg nu har tilpasset arbejdstiden efter mit liv og dermed ikke kun arbejder 8-16 hver dag.
      Jeg går og leger med tanken om ikke at skulle arbejde 37 timer.. Men hvad jeg præcist skal lave, er jeg stadig i syv sind omkring! Sådan en universitetsuddannelse skoler jo ikke én til et bestemt erhverv, og det kan derfor godt gøre det ret svært at finde ud af, hvilken hylde man passer på; specielt når man går på en faglig meget bred uddannelse!

      1. Enig, 8-16 arbejdstiden er SÅ skræmmende! Specielt når man under uddannelse er så “fri” til selv at styre sine timer, på trods af mange timers studietid. Jeg har dog været meget i praktik i løbet af min uddannelse (40% af den), men det har kun bekræftet mig i, at jeg skal finde et job hvor jeg kan flexe lidt. Det er også en kæmpe mæssig beslutning; “Hvad skal man bruge sit liv på?” Puha, et valg 🙂 Drømmescenariet er jo at mandag ikke bliver en øv-dag hver uge, men at man rent faktisk kan glæde sig til at arbejde!

        1. Jeg kan sagtens forstå jeres tanker – der var jeg selv for 2 år siden 🙂 Men vil bare sige, at sådan er langtfra alle arbejdspladser. Netop fordi I har en lang uddannelse i ryggen, vil jeres fremtidige arbejdsopgaver og – plads også være mere fleksible, end I skitserer eller ‘frygter’. Jeg er offentlig ansat og lever af at levere min tankevirksomhed, og den ved min arbejdsgiver 100% godt ikke nødvendigvis kommer til sit potentiale bag et skrivebord fra 8-16. Jeg har derfor frihed under ansvar og en høj grad af selv-ledelse, og derfor minder mit arbejdsliv rigtig meget om mit studieliv, på godt og ondt. Mit indtryk er, at mange arbejdspladser i dag er meget moderne og ved, at for at tiltrække talentfuld arbejdskraft, må de også tilbyde fleksible arbejdsforhold.

          1. Dejligt at høre! Tak – jeg tror også let man kommer til at bekymre sig unødvendigt, fordi det er skræmende og nyt.
            Jeg håber du har ret og vil i hvert fald forsøge at gå ind til det med åbent og positivt sind! :-).

  3. Det med aldrig at holde fri findes også, når man ikke er selvstændig. Jeg er gymnasielærer og har aldrig fri. Alt hvad jeg læser, alt hvad jeg ser, alt hvad hører – det bliver kørt igennem ‘kan det bruges i undervisningen’-maskineriet. Det er trættende. Især fordi jeg ikke bare kan holde fri. Nogle gange kan jeg holde tidligt fri, men jeg bestemmer ikke selv hvornår, og der er kronisk for meget at lave. Jeg overvejer nogle gange, om det er energien værd. Vi får se.

  4. Må lige anbefale podcasten Den Kreative Forretning, hvor Signe Sylvester giver gode råd til kreative og kunstnere, der gerne vil gøre kunsten til deres levevej. Her er virkelig mange tips og tricks til selvstændige og en god del gå-på-mod til dem, der drømmer om at blive det en dag.

  5. Seje Cath. Jeg har lyst til at fylde ud med 1000 kommentarer til dit super gode indlæg. Jeg har været selvstændig i mange år og oplever netop, at mange ikke tør tage springet, som du så flot har gjort. Så derfor er jeg begyndt at blogge om de mange måder, man kan leve livet på – og det indebærer ikke nødvendigvis et 8-16 job 🙂 Min mission i sidste uge var at gøre opmærksom på den der lønmodtagermentalitet, som jeg ser hænger fast hos super mange selvstændinge. Måske hos dig også? https://mettem.dk/om-at-sige-farvel-til-lonmodtagermentaliteten/

  6. Kæmpe tillykke med, at det går så godt!
    Det er SÅ fortjent altså. Du er i min optik uden sammenligning den bedste livsstilsblogger herhjemme, fordi du evner både at lave indhold, æstetik og annoncer 100 procent. Det er du den eneste, jeg er stødt ind i, der kan, og det var den helt rigtige beslutning at satse på bloggen dengang, synes jeg ❤️
    Jeg er selv journalist, og jeg må indrømme, at der desværre er langt mellem de gode historier om kollegaer, der er/bliver selvstændige.

    1. Åhr for fanden! Tak Anna! Virkelig, det betyder så sindssygt meget – især annoncerne. Dem lægger jeg altid endnu flere kræfter i for at gøre det godt nok.
      Jeg har flere kolleger i DR, der har haft succes med at gå selvstændigt. Men det er også værtstyper, der har haft et navn at trække på i en eller anden græd. Det kan være ubarmhjertigt at stå helt selv. KH

  7. Fedt indlæg! Synes altid at du leverer fantastisk indhold. Forresten hvordan går det med din virksomhed Podland?

    1. TAK Louise, det gør mig så glad! Jamen det går fint for Podland, de har stor succes med repræsentere Fries before Guys. Jeg gik dog selv ud af Podland i starten af 2018 simpelthen for at passe på mig selv og den lille spire i maven, dengang. Jeg var meget bange for at stresse så valgte alt fra der ikke var ‘livsnødvendigt’.
      kH

  8. Jeg er selv sådan en tryghedsnarkoman som sætter enormt stor pris på en fast månedsløn, pensionsordning og des lignende, så jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg aldrig ville trives som selvstændig, men jeg synes stadig at det er så mega sejt når folk tør tage springet som selvstændig og forstår udemærket argumenterne herfor!
    Jeg hepper for vildt på jer her fra corporate-økonomi-world. 😄🎉

  9. Yay, hvor er det fedt at læse dine tanker om det her emne! Den 1. oktober 2018 slog jeg for første gang øjnene op som selvstændig. I august opsagde jeg nemlig mit, ellers fine, job for at leve en tilværelse jeg altid har ønsket. Ligeså længe jeg kan huske har jeg vidst at jeg ville være min egen chef – jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle være chef for.

    Det gør jeg nu 🙂 Mit passions-projekt, Kongstad Studio, blev stiftet i slutningen af 2017 og har banet vejen til mit nu selvstændige liv. Jeg elsker, at jeg arbejder med noget der giver så meget mening for mig og at andre samtidig får et smil på læben af de ting jeg udvikler.

Læg en kommentar