"Så er han min alligevel!" - ROCKPAPERDRESSES
“Så er han min alligevel!”

Lige siden Eddie kom til verden har jeg hørt, “GUD, hvor han ligner sin far”. Og det er jo både urbiologien – noget med at babyer altid ligner deres far, når de kommer ud, så far var sikker på at afkommet var hans og ikke blev udstødt. Det kunne jo godt være mor var blevet ensom og fundet varme et andet sted, nu far var på jagt i mange måneder, langt væk hjemmefra.

Og så er det jo også skidt godt, da jeg jo synes, Adam er en virkelig flot mand. Godt for Eddie.

Men. Der er en lille hage af ved at få lavet de indledende øvelser i et laboratorium frem for under dynen. Fertilitetsbehandling. Er vi nu HELT sikre på, at det er den rigtige sædprøver, der er brugt? Og det æg der, kunne lægen være snublet og fået fanget det forkerte? De er jo så satans små!

Vi kender det jo alle sammen. Man kan sgu godt være lidt træt, når man møder ind på arbejde mandag. Hvad nu hvis man har glemt brillerne? Eller lige blinkede med øjnene? Og bum så fangede man den forkerte pipette. Og tre-to-en, så var der lige en DNA-svipser.

Det er jo mange måder et absurd mareridt, og der hvor biologien bliver lidt fucked af videnskaben, ikke?

Kan I huske historien om den hollandske fertilitetslæge, der lige ‘smuttede ud’ for at hente ‘frisk’ sæd fra frys – men i virkeligheden kom tilbage med sin egen, og på den led nåede han at blive far til potentielt tusindvis af kvinder? Frygteligt.

Men når man står i vores situation, så må man selvfølgelig stole på autoriteterne, lægerne, og vi har absolut ikke mødt andet end kompetente mennesker. Men det sker altså – fejl. Det er jo trods alt mennesker – bare lidt flere end under normale omstændigheder. Og kan man så kalde det en fejl, når der i sidste ende er kommet et raskt og sundt barn ud? Der er bare lidt andre gener in the mix…

Vi har talt lidt om det – Adam har haft tankerne ligeså vel som jeg. Tænk, hvis der sker en fejl? Man afleverer jo bare sin biomasse i en biks og går hjem. Men eftersom Eddie kom ud og lignede Adam så meget, så var der ligesom ingen tvivl hos Adam.

Men mig? Jeg kan da godt nogen gange få den skøre tanke, TÆNK… Tænk, hvis det ikke er mit æg… Og tænk hvis mit æg blev brugt ved en fejl hos en anden. Så jeg biologisk har et barn derude?

Det er overhovedet ikke noget, man skal skænke mange tanker (med mindre man har en reel mistanke), for så bliver man skør. Og i sidste ende, hvad gør en til forældre? Er det DNA? Eller forbindelse? At være der for et barn. Når vi talte om ‘næste skridt’, mulighederne for donorsæd osv., talte om hvad det ville have af konsekvenser for ens følelser og kærlighed til barnet. Da blev vi enige om, at ens barn ikke bare er biologi. Det er kærligheden, at nære omsorg for et lille væsen, at opdrage, være der.

Både interessante og smukke tanker, hvad gør en til forældre? Der er jo masser af børn og forældre med donoræg, sæddonor eller slet og ret dem hvor faren eller moren smutter eller måske dør – og de i stedet vokser op med en anden forældrefigur. Men også et mind fuck, hvis man ikke er forberedt på det – hvis det er bare er totalt mandag på fertilitetsklinikken, og så byttede man lige rundt på nogle farver og bøtter.

Så at min søster også syntes, at Eddie ligner mig fra jeg var baby, herunder, da vi sad og kiggede familiealbums fra 90’erne til min mors fødselsdag, og flere af jer skrev det samme på min story, da jeg delte billedet – ja så bliver jeg ærligt talt en my lettet. Ikke at jeg ville gøre noget om, elske ham mindre, eller det på anden vis ville påvirke noget i min relation til ham. Men jeg bliver alligevel stolt ved, at jeg også træder frem i ham. Nu jeg også synes, han er det smukkeste menneske nogensinde skabt. Ja, gu’ fanden er det også en stor ego-pleje at få børn. Ros til ens børn, er ros direkte til en selv.

Så er han alligevel min!

PS: Lover aldrig at lave et indlæg igen, hvor ordet ‘sæd’ går igen så mange gange, haha! Pinkie promise!

PPS: Jeg har i to uger droppet ‘hverdagsglimt’, savner I det? Jeg kunne se, at det absolut ikke var det mest læste, så jeg overvejede lidt at give det en pause.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

54 kommentarer
  1. Han er sød, og du så også sød ud den gang. Jeg er ultimativt den dårligste til at se hvem børn ligner. Jeg synes han ligner Eddie 🙂
    Ja, savner hverdagsglimt. Synes det var hyggelig læsning og fik mig til at tænke over min uge og sætte pris på de små ting også. Var faktisk helt bange for om der var noget i vejen når det nu ikke var kommet.

  2. Jaaaaa, jeg savner hverdagsglimt! Det er dejlig uforpligtende læsning uden for meget tekst og ofte nogle fine, inspirerende billeder fra din hverdag 🙂 Nogle gange ville dog være fedt med billeder, som ikke også havde været på insta. Måske derfor det ik er så læst, fordi man har set det der først 😉

  3. Han ligner jer begge to virkelig meget 🙂
    Jeg kan rigtig godt lide hverdagsglimt. De er så hyggelige og minder mig selv om at huske på de små gode øjeblikke i hverdagen. Tilbage med dem 🙂

  4. Haha, jeg har haft de samme tanker om min datter (som kom til ved reagensglas)! De sidste par måneder ligner hun dog mere og mere sin mor, hvilket er lidt dejligt <3

  5. Jeg ELSKER hverdagsglimt! Så meget at jeg faktisk har spekuleret på, om jeg kunne tillade mig at ønske det tilbage, haha. Jeg synes, at det er sådan en dejlig påmindelse om at nyde hverdagen og alt det gode den har at byde på.

  6. Hverdagsglimt var hyggelige, men jeg har faktisk ikke lagt mærke til, at de manglede. Måske fordi jeg synes, jeg får meget af den same info fra din fine Instagram 🙂

  7. Jeg synes det er tydeligt at se på de billeder, du har vist af Eddie, at han har dine øjne. Dem kan han ikke løbe fra 😊,

  8. Jeg er generelt ikke så meget til sådan nogle hverdags-recaps (ikke kun hos dig, men også hos andre bloggere), da jeg som regel synes det bliver lidt en genganger når man også følger de fleste på instagram. ☺️

  9. Jeg savner også hverdagsglimt! Det er sådan et hyggeligt afbræk i min egen hverdag at læse lidt om din 🙂

  10. Hverdagsglimt er nok mine yndlingsindlæg, så hvis du har lyst, må de meget gerne komme tilbage! 🙂

  11. Jeg læste ikke altid hverdagsglimt fordi det tit var lidt en gentagelse fra Instagram, men nu du siger det var det hyggelig “ekstra læsning” når man alligevel var her.
    En lille ting jeg lige studsede over – ham lægen var vel ikke kun far til kvinder, men bare børn generelt ik? 🤔😊

  12. Som jeg kan se flere har nævnt er hverdagsglimt super hyggeligt, men mest hvis det indeholder noget vi ikke har set på insta. Så måske behøver det kkke at komme en gang om ugen 🙂

    1. GOD pointe Amalie, det skal jeg tænke over! Evt. gøre det til hver anden uge? jeg finder en løsning på det, så det ikke bare gentager sig !Kh

  13. Så har jeg da et problem – min datter ligner mig på ingen måde og er undfanget via reagensglas 😅 Ej, spøg til side er ikke i tvivl om hun er min. Men ved ikke om du så dokumentaren om den danske dreng der var vokset op i en dansk familie og altid har følt sig anderledes. På en eller anden måde kommer det så frem at der var blevet forbyttet æg på den danske klinik og hans biologiske mor er fra Iran. Så det er jo ikke helt utænkeligt 😅

    1. Nej! Åh det er nok sådan noget, jeg skal lade være med at se, haha! Så bliver jeg skør 😀 Men nej det sker – også i Danmark! KH

  14. Jeg synes desværre, der er gået lidt for meget jeans og bæredygtighed i den, til at jeg savner hverdagsglimt. Jeg savner GLIMMER, rørende indlæg (som dette) og humor!

    1. Haha, det er også en fin kommentar – hvad tænker du med jeans? Altså jeg er blevet for hjemlig, om man vil? Kh

      1. Det er sagt med så meget kærlighed for dig og din blog! Jeg elsker at følge med, fordi du, i dine outfits, inspirerer og giver mig modet til at mixe prints, tage palietter på, en grå onsdag og bruge festlige ting til hverdag og ikke kun til nytår. I mean bøllehat, til regnvejr med blomster (smiley med hjerteøjne). Kæmpe fan af din stil! I de sidste par opslag, ser man dig ofte i jeans og mads nørregaard trøje, hvilket der absolut, skal være så meget plads til! Det tror jeg da mange af os ofte hopper i og netop derfor inspirer (hvilket jeg bruger din blog til) det desværre ikke så meget til kreative og sjove outfits. Det er overhovedet ikke at du er faldet af på den, jeg ser bare en lille stilafdrejning og savner at kunne bruge din blog som belæg for, at det er okay at hoppe i glimmerbuksedragten i morgen, selv om nogle synes det er for meget. Hvis Rockpaperdresses kan, så kan jeg dæmme også – sådan tænker jeg ofte når jeg overvejer om et outfit er for meget.! Håber du forstå mig 🙂 Men hey, who am I to talk – din blog, you decide 😉

  15. Jeg savner mega meget hverdagsglimt, da det er så hyggeligt! Skulle faktisk til at skrive og spørge efter dem 😉
    Men de må gerne nytænkes, synes bare det er hyggeligt med et indlæg med mange billeder af mange forskellige ting og mindre tekst.
    Elsker at alle de kategorier som er på bloggen også bliver repræsenteret der.

  16. Jeg synes det er skægt at læse, hvordan mange af dine læsere hellere vil undvære hverdagsglimt end at se gengangere fra insta. Jeg elsker nemlig selv hverdagsglimt og jeg kan faktisk godt lide når du deler billeder, der minder om dem vi har set på insta – du er nemlig rigtig god til at vælge et andet omend lignende billede og så elsker jeg når du knytter en lille anekdote/historie til lige netop dét billede, som vi jo ikke nødvendigvis får på insta. Så ja tak til hverdagsglimt med masser af fine billeder og historier <3

  17. Jeg saaaavner hverdagsglimt! 😍
    Derfor jeg var inde og tjekke bloggen nu, for at se om der var kommet det indlæg!

  18. Vores datter ligner overhovedet ikke nogen af os. Hverken da hun kom ud eller nu 2,5 år senere. Men hun er altså blevet til under dynerne, så der er ingen tvivl om, at hun er vores, men det er da pudsigt, at man udseendemæssigt kan fravige så kraftigt fra begge forældre 😄

  19. Savner også hverdagsglimt! Fik mig til at reflektere lidt mere over min uge, huske de gode ting og planlægge flere gode ting. <3

    Og Eddie ligner dig meget!

Læg en kommentar