Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Ja mand! Weekend og ægte forår. Jeg føler den! Don’t we all?

Jeg vil virkelig gerne ud og plante på terrassen denne weekend. Jeg har frø, god jord, kompost at bruge, så jeg er totalt klar. Der skal kun lige tiden til at få fikset det. Måske i morgen formiddag? Hvis ikke al haveleg bliver stoppet af en baby, der skal trilles for at sove. Sådan kører vi stadig langt de fleste dage.

Men hvad er planerne for denne weekend. Jeg har lige lidt arbejdsplaner for i dag, før jeg kan kalde det weekend. Kan I huske, da jeg skrev om, at jeg forsøgte at komme uden om en tur til Elfenbenskysten? Simpelthen at undgå flyveturen, hvis jeg kunne. Jeg har et større samarbejde coming up med Simply Chocolate, som får deres kakaobønner fra Elfenbenskysten. De ville meget gerne sende mig derned for at se deres store og bæredygtige projekter (man kan læse lidt her, vil man chokoladenørde) – og det lød jo som men drøm og sindssygt spændende altså!

Men… Hvis ikke det var dødsnødvendigt for vores samarbejde, hvis jeg godt kunne formidle deres gode arbejde uden den lange flyvetur, så ville jeg gerne det. Så Elfenbenskysten blev byttet ud med… Kastrup, haha! De har deres produktion i Kastrup, så i stedet for kakaoplantage skal jeg på chokoladefabrik, og det falder i dag, hehe… Dejligt at de i øvrigt forstod mig og gik med. Mange andre ville nok tanke ja og tage af sted for dem in a heartbeat. Så heldigt for mig, at de ville lige netop mig, trods manglende plantagebesøg.

Så dét er planen for i dag, før jeg kan kalde det weekend. I morgen drømmer jeg om tagterrassen og generelt lige at give gården et løft. Gerne med Mads & Monopolet i ørerne og solskin i panden. Og så til min søsters fødselsdag om eftermiddagen. Hun er lige just flyttet ud af byen, så vi skal lidt på tur og det betyder bil og autostol, som vi ellers har forsvoret med en baby, der HADER den.

Søndag er der egentlig ikke de store planer. Så måske en god lang gåtur til et område vi ikke besøger så tit, fordi tiden er der. Måske en tur ud til Banchina, hvis vejret er godt? Ellers bare trække vejret og nyde det.

Havde jeg muligheden, ville jeg SÅ gerne se Dronningen i biograferne – den har fået SÅ meget ros af anmelderne og kommentarer, som ‘vigtigste film dette årti’ osv. For pokker, den gad jeg godt se. Og så kunne jeg også godt se udstillingen af Dea Trier Mørch på Louisiana og nyde lidt Øresund, nu man var der. Jeg har fået årskort af Adam, og det har vi kun brugt en enkelt gang indtil videre. Det må vi gøre bedre.

Hvad er jeres planer for weekenden? Dans eller dasen?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Glædelig weekend,0

14 kommentarer
  1. Dejligt indlæg med rigtig god forårs energi! 🌸

    Mine planer for weekenden er at nyde min lille N, som blev fem uger i går, spise god mad med familien på terrassen og måske et smut i havnen efter is (Roskilde havn er VIRKELIG et besøg værd med Vikingeskibene, særligt torsdage hvor der er veteranbiler og motorcykler) – noget helt andet…

    Hvis det er muligt at komme med et lille ønske til et indlæg, så vil jeg gerne ønske mig et indlæg om børnetøj. Synes, du klæder Eddie så fint! 🍀 så det kunne være lækkert med lidt inspiration for mig, der ikke kan finde hoved og hale i den verdenj 😅

  2. Hvor er I to altså smukke og flot klædt 🙂
    Vi skal i teater og i haven, her er altid nok at gribe til.
    Ønsker jer en dejlig weekend i det smukke vejr 🙂

  3. Det er godt nok mega sejt at du bare kan tage til Kastrup!! Og da totalt mere bæredygtigt end at sende dig til Elfenbenskysten for at tage billeder og så hjem igen.

  4. Spændende med et samarbejde med Simply Chocolate, det glæder jeg mig til at læse mere om, og sejt at du tager til Kastrup frem for Elfenbenskysten.

    Det er godt nok temmelig Hovedstadsspecifikt, men hvis du har lyst til at skrive det, ville det være interessant at læse om hvor i triller hen med barnevognen. Selv er jeg forfalden til den samme gåtur om søerne, så inspiration til nye ruter i forårssolen ville være påskønnet.

    God weekend,
    Mathilde

  5. Jeg synes ellers lige, at jeg har ordnet min terrasse.. men det ukrudt vokser lystigt, så den trænger snart igen… tak for påmindelsen 😂

    I aften står den på vasketøj og en deadline ifm specialet, der lige skal nås.. men i morgen tager jeg revanche og tager til foredrag med migogmintinderbaby. Jeg glæder mig helt vildt! For hun er om nogen virkelig inspirerede 😊
    Og søndag er det back to work.. mine hverdage og weekender flyder meget sammen for tiden pga specialet. Men det er jo så kort en periode, hvor man får lov til at nørde igennem, så jeg prøver at nyde det, alt hvad jeg kan, før jeg skal ud på arbejdsmarkedet og lave andre ting, der måske ikke altid vil være lige så spændende som det, jeg sidder med nu 😅 også hjælper det lidt, at jeg er ved at planlægge en lang ferie i min sidste måned på SU (har 4 uger fra aflevering til karakter, hvor jeg stadig er studerende). Jeg overvejer pt Milano eller Paris.

  6. Kæmpe kæmpe respekt for, at du faktisk handler og forsøger at undgå at flyve. Det vil jeg bare sige!!! jeg synes, at det er fantastisk, at du reflekterer og tager stilling. Det kunne nogle af dine kollegaer lære noget af.

  7. Min baby blev betydeligt gladere, da vi skiftede autostolen ud med et mindre rumskib, som kan dreje, ligges ned og alt muligt!

  8. Mega sejt og godt, at du har skippet flyveturen. Amager er sgu også skøn!
    Dejligt med forårsfornemmelser og jeg kan blive helt misundelig på dem som har have. Indtil videre må jeg pynte min altan og søge på drømmeboliger, haha….
    Min weekend bliver rolig og god med yoga, løb og hjemmebag. Og besøg af min tyske veninde, som jeg mødte som aupair-pige for 7 år siden. Det bliver skønt at se hende igen og få talt lidt fransk.

    KH og god weekend 🙂

  9. Hvis du orker synes jeg du skal tage toget til Roskilde tirsdag og se Dronningen i babybio på Ro’s Torv. Der er babybio hver torsdag 11.30 til 80-90 kr og det er SÅ hyggeligt! Jeg plejer at sætte mig på forreste række hvor man kan lægge ryglæn ned og køre fodstøtte op. Så behageligt når man ammer 😊 Og nemt lige at skifte baby på gulvtæppet foran og have liften stående. Der er dæmpet belysning og lyd.

  10. Du er så mega ultra psykolog sej, når du sætter handling bag ord og takker nej til en kæmpe oplevelse, som en tur til Elfenbenskysten sikkert er. Dyb, dyb respekt herfra! 🤜🤛

Læg en kommentar