Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Det var en vidunderfin uge, sidste uge. Jeg kan sagtens mærke, at jeg begynder at have mere at lave, og det er egentlig ret dejligt, nu Adam er gået på dagpenge, og jeg ligesom supporter familien. Så skal jeg bare lige finde ud af praktikken omkring ikke at misse ud på Eddie. Stadig gå i svømmerne med ham – og til mor/barn-yoga. Selv om det ikke føles som barsel for mig længere, så holder jeg ret stædigt fast i nogle af de der fikspunkter. Mødregruppe, babysvøm osv.

Jeg er pt. sindssygt træt om aftenen, så for meget aftenarbejde er ikke rigtig en mulighed lige nu i hvert fald. Men har jeg lært noget, så er det at alt hele tiden ændrer sig. Også mit overskud, min tid osv. Lørdag gik vi fx i seng klokken 19.56, haha! Fuldstændig færdige. Hvilket viste sig at være godt givet ud, for sommertid blev noget ægte rod for Eddie og hele søndagen var han lidt ved siden af sig selv. Det lille myr.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Apropos barselsstemning – at hænge ud med sin ret gravide veninde, se lykken i hendes øjne, maven der laver spilopper. Det er så dejligt og livsbekræftende – og jeg bliver 100 % skruk selv. Kan man godt blive det, selv om man har sådan en lille bandit? Jeg kunne altså være gravid igen i morgen, og det ville ikke gøre mig det fjerneste.

Jeg så i øvrigt DR’s serie om rugemødre. Har I set den? Den er ret spændende og fuld af etiske dilemmaer. En af kvinderne har født fem børn – og er så rugemor for et sjette barn (det er faktisk også hendes æg, så biologisk mor og ikke bare rugemor). Tænk sig – seks graviditeter og seks fødsler. I et liv hvor det var noget nemmere for os, kunne jeg så være hende? Jeg ægte ELSKER at være gravid. Og jeg savner det. Selv om det er så kort tid siden. Selv om jeg godt husker de første tyve uger som ret anstrengende følelesesmæssigt, så synes jeg bare det var ren magi at gå og bygge et menneske. Jeg havde faktisk, før behandlingsstart, en ret stræk overbevisning om at skulle være ægdonor. Men lægen sagde dengang – først når du selv har fået de børn, du skal. Så jeg parkerer det og bliver imellemtiden også ældre. Måske dur æggene slet ikke, når vi engang er færdige, who knows.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Okay, den nye dille! Samle skrald på gaden – jeg var selv ude i mandags, bare på min vej, og hvor var det afsindigt så meget skrald, der var, da jeg først fik øje. Og alt muligt weird hvor jeg godt kunne tænke, hvordan katten er det endt der? Gamle lightere, slikposer, tyggegummier, mobilcovers – og skodder. SHIT! Så mange skodder, der var. Kæreste alle rygere, PLEASE! Smid dem i skraldespanden.

Der skete også det, at jeg blev så bidt af det, at jeg havde svært ved at stoppe igen. Jeg tog hele tiden lige fem meter mere, fem meter mere og fem til. Når jeg sådan kunne se skraldet ud af øjenkrogen, var det jo svært at lade det ligge, når nu jeg var igang. 

Der var så mange af jer, der skrev, at I gik med jeres unger og samlede skrald – og at det i øvrigt var rigeligt med ‘præmie’ til dem at gøre jorden grønnere, at der slet ikke behøvedes slik til at lokke.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Forårsstemning! Blå himmel, afklippede forårsgrene og sol på bagvæggen. Åh! Jeg føler den. Jeg føler nærmest ikke, vi nåede at have sådan rigtig vinter. Gjorde vi? Jo, der var en håndfuld dage af den slags, hvor det aldrig blev lyst. Men det føles nærmest også som det, eller har jeg glemt det?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Bedste bif-setup!

Det var en ret særlig dag i sidste uge, da Alona kom forbi med en særlig film, vi skulle se. Hun havde nemlig filmet under fødslen foruden de mange billeder, hun havde taget (som den stjerne hun var – det havde vi nemlig ikke aftalt). Men hun var kommet til at filme i forkert format, slow-mo og derfor uden lyd. Jeg havde for længst tænkt pyt, at det nok ikke blev til noget, men så havde hun alligevel fået klippet det sammen – til en virkelig god fødelængde på tyve minutter, gid det var så vel, haha! Og det var så rørende at se. En fødselsvideo! Min fødsel! Eddies fødsel, vel mest. Hvilken gave at have.

Vi har i øvrigt lavet den aftale, at vi står hinanden bi under fødsler – jeg har i hvert fald meldt mig klar, skulle hun have brug for en fotohånd en dag!

PS: Ganske glimrende at se en fødselsvideo uden lyd i øvrigt, haha!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Drengen det hele handler om. Han sover så grineren, aldrig med dyne, altid som en søstjerne. Det hele giver mening med ham altså. Bedste vennebaby.

I øvrigt lidt sjovt at tænke tilbage på denne her tid – for det må være ca. nu for et år siden at vi fandt ud af at vi skulle have en dreng. O skræk, o ve! Som så har vist sig at være det eneste rigtige, han kunne være! Det er ret praktisk i øvrigt, at man får lige præcis den bay man skal have og så pludselig ikke kan forestille sig nogen andre babyer. Måske jeg skulle lave et update på indlægget om drengerøvhuller?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Jeg er begyndt at skrive på en liste med restauranter, jeg gerne vil besøge, når det enten er så varmt, at vi kan spise ude klokken 17.30 med Eddie i klapvogn ved siden af os, eller når vi får rigtig blod på tanden og lader ham passe mere, end han blev i går. En af stederne på listen har jeg passeret mangt en gang på mine barnevognsture – Falang på Istedgade. Den mest skrækkeligt udseende lyserøde bygning, som virker på mig som glimmer for en skade. MÅ. DER. IND! Nogen der har været der? Er det godt?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Nye venskaber som voksen, det er altså helt særligt. Og Josephine er en af dem. Eftersom vi blev gravide med få ugers mellemrum og i øvrigt fødte med fire-dages-mellemrum, så er det altså noget ret særligt at have hende i mit liv. Hun er chill, klog og rar, og jeg håber meget, at vores venskab holder ved, også når hverdagen rigtig indtræffer og hun også er tilbage på arbejde.

Hvad er jeres erfaringer egentlig med de venskaber, de opstår i særlige perioder af ens liv; under højskoleophold, i mødregrupper osv. holder jeres stadig?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, hverdagsglimt

Babyshower for en særlig kvinde, som lige nu bygger på endnu en grinebider. 

Jeg har sagt det før, at jeg egentlig syntes, konceptet var dødåndssvagt. Babyshowers. Lige indtil jeg selv fik et, og jeg var rørt til tårer (og gik i fødsel, haha!). Hold kæft, hvor er det bare fint at mødes med sine veninder og bare være sammen. Det er måske sidste gang man kan være koncentreret og sammen med en større flok for en tid.

Altså der skal jo bare mere fest ind i livet, ikke? Polterabend, babyshowers – jeg er helt med på den galej, giv mig det hele, og jeg giver gerne igen!

27 kommentarer
  1. Lige en lille hilsen fra hende “fan-jyden” som sagde hej til dig i Arket i fredags! WOW hvor blev jeg “ud-af-kroppen” starstruck! Ikke den mest cool måde at sige hej på – ville egentligt bare dele med dig, at jeg synes du er HELT fantastisk 😀😉 Håber virkeligt ikke jeg vækkede baby E (som i øvrigt sover på samme måde som min datter på 15mdr 😉)

    Elsker din måde at skrive på, din ærlighed og din humor – og det har jeg gjort i mange år! Blev så glad da du en dag pludselig var tilbage igen 🙏🏻

    Nå men i et andet liv havde jeg nok været noget mere cool og calm, men i fredags var bare en hurtig beslutning om at dele positiv energi til et fantastisk menneske 😜 God tirsdag 🙏🏻😉

    1. Haha, du er sgu sød Mette! Jeg er vild med #fanjyden! Du var kær og hverken uncool eller eller en babyvækker! Han sov tungt videre. Dejligt du tog dig mod til, så umiddelbart og kært! TAK! KH

  2. Jeg har ikke én men hele to gange vundet i mødregruppelotteriet og fået to x 3 fantastiske kvinder i mit liv. De endte der ved et tilfælde, og jeg vil ikke være én af dem foruden <3

    1. Åhr hvor er det bare dejligt at høre Marina, så fungerer det jo bare! Det er fantastisk at høre !KH

  3. Jeg synes brug af rugemødre samt ægdonation er dybt problematisk. En rigtig skidt glidebane – i mine øjne. Jeg ved også, at du før har omtalt HBO-serien The Handmaid’s Tale her på bloggen, og den serie synes jeg virkelig er interessant at have i baghovedet.

    1. AB, jeg tænker bare.. hvad er forskellen på ægdonation og sæddonation?
      I princippet er det jo det samme – jeg ved godt at indgrebet er langt større for kvinden end manden men pointen/essensen/”problemet” er det samme.
      Er brugen af sæddonor også dybt problematisk i dine øjne?

    2. AB: Jeg håber, at de kvinder der melder sig som hhv. rugemor og/eller ægdonor har træffet valget selv.
      Synes måske ikke helt det kan sammenlignes med The Handmaid’s Tale, da de kvinder jo ikke har noget valg og gang på gang bliver udsat for voldtægt.

    3. Jeg synes måske heller ikke Handmaid’s er helt at sammenligne med – selv om jeg prøver at gå med dine tanker. Meget, meget farfetched fremtidsagtigt ude i horisonten, kan jeg følge bekymringen.
      Nu viste dokumentaren faktisk nogle rigtig sunde konstellationer også – hvor det ikke var kvindernes egne æg men donerede æg, og de derfor blot “byggede” babyerne – fx en dansk kvinde i USA, som ville hjælpe et dansk par herhjemme. Hun var super velovervejet, havde fået alle de børn, hun skulle osv. osv. Det var super kontraktligt og i orden, den måde hun gik ind i processen.

      Der hvor det virkede klart mest rodet og ondt-i-maven-agtigt var kvinden, der havde insemineret sig selv med sin kusines mands sæd, så båret barnet og givet det bort efter fødsel. Biologisk var det hendes barn. Selv om hun selv havde født fem og var færdig med at skulle have flere, så virkedede det mudret.

      Jeg tænker det som den ultimative gave at give andre, der ikke selv kan, men tænker også, at alle rammer skal være fuldstændig gennemskuede og på papir. KH

  4. Hejsa, en skæg lille anekdote fra det virkelig liv tilbage til dig: Jeg sad i går ved søerne og læste et af dine indlæg, bliver helt rørt, skriver endda på dit indlæg fra i går, at jeg blev helt rørt. Kigger så op, og du og Adam kommer gående (haha) – ren hverdags magi. Jeg havde stadig vinduet på min tlf åben, altså vinduet fra din blog, og blev helt overrumplet – en følelse af at kigge ind igennem jeres vinduer og blive taget på fersk gerning ramte mig – haha. Nu bor vi vist heller ikke langt fra hinanden, men alligevel. Det var ret syret og magisk!

    1. Det er fanme sjovt Mikala 😀 Og meget meta-spøjst 😀 København er bare ikke strørre, haha! Lidt skægt da. KH

  5. Jeg er jo “vicevært” i den ejendom hvor jeg bor plus en anden ejendom, der ligger 10 mins gåtur væk. Det betyder at jeg en gang ugentligt er ude at fjerne skrald, cigaretskodder og alt hvad der dertil hører. Bare der hvor jeg bor gætter jeg på at jeg samler mindst 100 cigaretskod op om ugen. Så jeg vil bare lige sige, hold nu op hvor er det fedt at se at du (og flere andre bloggere) er begyndt at samle skrald! Så sejt og SÅ GODT GÅET! 🙂

  6. Mht. om livsfase-venskaber holder, så er min erfaring, at det betyder noget, om man inviterer hinanden helt ind, der hvor det måske ikke altid er lige nemt eller pænt. Min første mødregruppe ser jeg stadig, og vi er enormt tætte (vi har kendt hinanden 4 år nu). Vi var nok både et heldigt match og så er det noget særligt at blive mødre for første gang. Min anden mødregruppe er helt overstået nu, jeg vil blive meget overrasket, hvis vi nogensinde får mere sammen – og min yngste er kun lige 1 år. Jeg tror både, der skal være en kemi men også en ærlighed og en villighed til at vise sin sårbarhed for at man kan blive ved at sige hinanden noget. I min første mødregruppe kom vi uanset, om vi havde sovet elendigt eller skændtes med manden, i min anden kom folk kun, når de havde overskud og kunne holde facaden. Og så betyder det måske også noget, at vi var 4 i min første gruppe og 6 i den anden – 6 var faktisk lidt for meget.
    Jeg så også rugemor-dokuen. Jeg kunne ærligt godt gøre det, hvis nogen tæt på mig bad mig om det. Jeg elsker at være gravid og føde. MEN jeg ville aldrig nogensinde gøre det med mit eget æg. En ting er at “passe” nogle andres barn, men at bære på mit eget biologiske barn og så forære det væk – det kunne jeg slet ikke. Synes også dokumentaren viste, at det blev noget rod.

    1. Det giver så god mening. Første gang er man jo også lidt på røven som mor og har mange “er det normalt”-spørgsmål, så man deler mangt og meget! Anden gang har man jo som oftest mere styr på sit shit, Det giver så god mening.
      Jeg er nok med dig omkring ægget – at det simpelthen er for svært med eget æg. For mange bånd osv. KH

  7. Jeg glæder mig til at prøve mødregruppe for første gang og håber, jeg kan bygge nogle nye relationer. Jeg føler, min omgangskreds er blevet meget mere indsnævret, efter de alle har fået børn, og vi ses så sjældent, fordi folk har nok i deres. Jeg er en af de sidste i kredsen, som får børn, og jeg kan mærke, at interessen for det er faldet gevaldigt, siden de fik for tre-fem år siden. Føler mig lidt alene med graviditeten, og derfor håber jeg, at en mødregruppe måske kan give mig noget på den front. Jeg har været med til at arrangere flere af deres babyshowers. Men nu har jeg 14 dage til termin, så kan godt regne ud, at ingen har tænkt sig at gøre det for mig. Det gør mig ærlig talt lidt ked af det. Jeg synes, det er sådan et fint koncept, omend det er amerikansk og alt det der. Men hvor er det fantastisk, at nogen har veninder, som vil gøre det for deres veninde. Jeg er ærlig talt dybt misundelig og begyndte faktisk at tude, da jeg så alle de snaps fra Christina Dueholms shower. Det har klart været hormonerne, som talte, men hvor er hun bare heldig, at hendes kreds vil arrangere det hele to gange. Det fik mig til at tænke på, at ulempen ved babyshower er, at dem, som ikke får det, mens andre i vennegruppen gør det, de kommer til at føle sig som mindre værd. En polterabend er nok mere en Selvf, mens det er meget forskelligt, om nogen arrangerer et babyshower. Kom til at tænke på det afsnit, hvor det går op for Carrie, alle de gaver og fester, hun har givet andre, fordi de har børn og er blevet gift. Selvf skal man glæde sig på andres vegne, men man kan godt føle sig som andenrang, når man ik selv kommer til at opleve det.

    1. Åh det kan jeg simpelthen godt forstå Marie. Jeg ville sgu gerne gøre noget for dig altså! Jeg kan bare så godt forstå, at du bliver ked af det. Jeg havde selv sagt højt, at jeg da syntes, det lidt var noget fis – men som vi kom tættere på, kunne jeg godt mærke det betød noget. Heldigvis havde mine nærmeste ikke lyttet efter og jeg fik overraskelsen samme dag, jeg gik i fødsel. Og det betød noget altså.
      Du har ikke en partner, du kan med om det? En der måske kunne prikke til en veninde? Jeg ved godt, at det nok havde været fedest at de selv havde taget initiativ på egen hånd. Det er garanteret ikke bevidst gjort af dine veninder, men måske fordi de er et andet sted pt? At de simpelthen glemmer – uden at være sig selv nærmest, men fordi de er travle osv. KH

    2. Marie:
      Stort tillykke med den lille inde i maven! Jeg kan så godt følge dig mht bsbyshower. Jeg er en af de første i min vennegruppe som har fået barn, og jeg ønskede mig sådan at blive overrasket med kage og gaver til baby! Jeg havde hintet (ret kraftigt i følge mig selv, de havde dog slet ikke fanget det) til min mor og kæreste, at jeg ønskede mig et. Da der var omkring to uger til termin og der stadig ikke var blevet holdt noget, så ringede jeg grædende til min mor og beklagede mig, på vej hjem fra et bsbyshower for min veninde som havde termin en måned efter mig. Min mor havde slet ikke forstået at det var vigtigt for mig, at det var noget man gjorde i Danmark, eller at familien kunne være med – hun tænkte at det nok var veninderne ville gøre ala polterabend. Jeg var bare tvær, mega højgravid, slemt skuffet, hormonel, og lidt ensom sgu – alle veninderne var ude at rejse, da det var midt i sommerferien, og jeg orkede bare ingenting. Jeg ville bare FØDE NU.
      Bom, en uges tid senere blev jeg overrasket med babyshower som min mor havde haste planlagt. Jeg kunne slet ikke overskue det øjeblikket – og følte at det var lidt pinligt at jeg havde ‘tvunget’ min mor til at holde det for mig x) Men – jeg er så glad for det i dag! Det var fandme hyggeligt, en masse kvinder fra min familie og én veninde (hende den gravide, alle de andre var ude at danse moderne i sydens sol). Gæsterne havde taget en ret med, så fine gaver til den lille, jeg lå og chillede i skyggen med fødderne i isvand, mine tanter, mor og farmor fortalte om deres fødsler, det var helt perfekt <3
      Så! Jeg vil støtte dig i, at sige højt hvad du kunne tænke dig! Til din mor, søster, veninde, mand.. Og, du er ikke alene 🙂
      Endnu en gang tillykke 👶 ♥

  8. Jeg har ikke selv været på Falang, men ud fra anmeldelsen på Politiken, er det vist mest varm luft og Instavenlige omgivelser, der bliver budt på 😶

  9. Jeg er så heldig, at jeg stadig har tre rigtig gode veninder tilbage fra børnehaven, som jeg også har gået i folkeskolen og gymnasiet med. De har fulgt mig hele vejen, kender min familie og op og nedture, og jeg kender deres.
    Jeg havde aldrig tænkt, at det var atypisk, før jeg kom på universitetet og senere ud på arbejdsmarkedet, hvor jeg har opdaget, at det er sjældent bedste venner finder sammen så tidligt og formår at holde ved ind i voksenalderen.

    1. Det er så stærkt gået! Jeg er ikke tætte med nogen fra folkeskolen men en af mine tætteste veninder er fra gymnasiet. Det synes jeg ofte, jeg hører om, men de helt gamle fra folkeren, sjældent. Det er sgu sejt holdt fast Maria! Det kræver altså sit arbejde også at passe og pleje! KH

Læg en kommentar