Mit første 'voksen'-smykke fra mig til mig - ROCKPAPERDRESSES
Mit første ‘voksen’-smykke fra mig til mig

Nøj manner, jeg håber, I har en fin weekend og det gode vejr med. Hvis I ikke er typerne, der bruger solcreme året rundt, så er det i al fald på tide. Mon det bliver endnu en vanvidssommer? Bare fra nu af til september?

Jeg har sat mig godt til rette med kaffe og snickers-is (som Adam købte til mig, da jeg turboammede hver halve time for måneder tilbage), musik på anlægget. Og så er jeg alene hjemme. Helt alene! Det er ikke helt fuld nok sol til jeg kan sidde ude og arbejde på tagterrassen, men snaaart!

Adam har taget Eddie på vogn, og jeg gik med de første tyve minutter, og så gik jeg hjem igen, for de to drenge skulle mødes med en af Adams gamle kolleger.

Jeg trænger virkelig også til at koncentrere mig om computeren, helt uden dårlig samvittighed.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Jeg skylder jer et ordentligt indlæg med min fine signetring, for hver gang jeg viser den i glimt, får jeg så mange spørgsmål.

Den er det første sådan rigtig voksne smykke, jeg har givet mig selv. Jeg har altid beundret dem, der har købt et lækkert voksen-ur til sig selv. Det der med at spare så mange penge sammen og så lægge så meget på en gang. Det har jeg haft tilgode. Jeg har godt kunne købe en dametaske, måske et par dyre sko, men det der med at lægge på den farverige side af 10 kilo for ‘dims’, det har jeg ikke helt haft mod til. Så selv om jeg har sukket efter Adams flotte voksen-ur han købte for flere år siden (har også spurgt om jeg ikke må låne det ad flere omgange), har jeg holdt mig tilbage.

Men når nu jeg ikke fik en barselsgave af Adam, så besluttede jeg mig for at give en til mig selv. Der er nogle særlige overgangsriter i tilværelsen, som er smukke at markere på den ene eller anden led. At blive konfirmeret. Når man bliver student. Ens bryllupsdag. Men også at blive mor, i allerhøjeste grad. Nogen er ligeglade og behøver ikke at tingsliggøre det. Det behøver jeg egentlig heller ikke, omvendt synes jeg også, det er så store ting, at det er smukt at skabe fysiske minder ud fra. Også at kunne give videre en dag – jeg ville have elsket at have arvet den barselsgave min far gav min mor, da jeg blev født, var det ikke blevet stjålet under indbrud. Æv.

Nårh, men jeg har ingen forventninger til Adam på gavedelen længere, og jeg har også givet helt slip på tanken om at få noget. Han tog del i min rebozolukning, og det var ret smukt. Den sidste del, hvor han også fik sagt nogle ting til mig, som han ikke havde sagt før – at han var så stolt af mig, at jeg var en vidunderlig mor osv. Det var dét, jeg havde brug for. Og det fik jeg.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Så kan jeg jo også bare selv skaffe mig en dims, haha! Det har jeg gjort. Jeg har fået smeltet noget arveguld om og fået Tine Lindhard, som jeg har designet hjerte-halskæden sammen med og som også har lavet min vielsesringe, til at lave en signetring.

Sådan en har jeg drømt om i mange år og nu gav det mening. Den er børstet, så den er mat, og så er vores tre initialer på toppen af den, C, E og A, med plads til at flere initialer kan tilstøde, inshallah. Og nedad den yderste side? Fire små naturligt farvede diamanter. En lille lyserød for Frida (flere sten og undskyldninger jo bedre, ikke?), en champagnefarvet for mig, en lysegrøn for Eddie og en mørkegrøn for Adam. Og yes, der er plads til flere dér også, haha!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Den er åndssvagt lækker og tung, og jeg ELSKER at have min familie med mig hele tiden. Jeg har også overvejet at få lavet en ‘Carrie-halskæde’ med Eddies navn eller en af de fine Palm Petit-halskæder, som har ens barns aftryk på sig. I øvrigt også ret fint som en par-ting – hinandens fingeraftryk om halsen. Fint, ikke?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Der er noget dødeksklusivt over sådan en type ring, og jeg tror, den kommer mere og mere frem. Den behøver ikke være kæmpe og klodset, som de måske var det i gamle dage. De er jo tænkt, som en ring man kunne signere med, altså trykke ned på et stykke papir og afgive stempel med. Men en i en lidt lettere og lækrere udgave er den fuldt ud 2019-agtig. Jeg tror heller ikke, banken ville gå med at jeg signerede med den, hehe…

Psst… Tine er på barsel indtil juni, hvis nu I får samme idé som mig og vil bruge hende.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

14 kommentarer
  1. Den er meget smuk. Tillykke med den ❤️😊

    Lige en note: Det er Madamadamas, der var først ude med det design, som palm petit nu har taget til sig. Bare hvis du hellere vil støtte den oprindelige “opfinder”. Det plejer du jo 😊

        1. Hej Helle. Jeg fik lige helt ondt i maven, da jeg så din kommentar. Da det bestemt ikke er min mening at kopiere nogen. Jeg har lige kigget på Madamadamas smykker, som også er rigtig fine. Jeg kan se at hun laver fingeraftryk i forskellige udformninger og med en anden teknik end jeg bruger. Jeg har udviklet dette mor/barn smykke, hvor det er barnets håndflade man laver aftryk af med sin finger. Man har altså begge aftryk på ét og samme smykke. Et smykke man skaber sammen i sit hjem og hvor man selv er med til at definere udformningen.
          Det er altid svært når man finder på noget der krydser hinandens veje, og vi er helt sikkert heller ikke de første guldsmede, til at støbe et aftryk i sølv eller guld.
          Mit produkt og koncept er specifikt udviklet til minde om sit barns lille buttede hånd og den kontakt man har sammen den første tid. Deraf også navnet PalmPetit (lille hånd)

          …og tak til de fine ord til Cathrine

          Med venlig hilsen

          Signe

          1. Hej Signe

            Beklager, jeg først ser dit svar nu.

            Jeg var måske lidt for hurtigt ude. Jeg tænkte bare straks på madamadams, da jeg hørte om din idé med fingeraftryk på et smykke. Jeg kan godt se nu, at smykkerne er ret forskellige.

            Jeg synes, det er en meget sød tanke med den lille buttede babyhånd og nogle meget fine smykker, du laver.

            Tak fordi du tog dig tid til at svare!

        2. Nu har jeg også kigget på hendes smykker, og selv om dele af teknikken er det samme, så synes jeg faktisk ikke de minder om hinanden. Selve udtrykket er forskelligt, som jeg ser det. Der er jeg måske mere til det organiske ‘tykke’ smykke hos Palm 🙂 Men det er bare mig og min smag 🙂 KH

    1. Jeg har selv Palm Petits smykke, og jeg synes altså ikke det kan sammelignes med det Helle henviser til. Det er ligesom at sige, at en kunstner ikke må bruge farven blå fordi Picasso havde en blå periode. Smykkerne er meget fine på hver deres måde. Palm Petits meget specifikt på, at man skal lave et smykke med sit barn. Simpelthen så fin en tanke og oveni støtter hende, der står bag Palm Petit, Børnecancer Fonden med 100 kroner for hver solgt halskæde.

      Det er da bare om at få en halskæde med sit barns aftryk fra Palm Petit og så en ring fra Madamadamas med sit eget aftryk – og ikke pege fingre af hvem der gjorde hvad først.

      1. Godt forklaret Christina, jeg tænker det samme 🙂 Jeg synes faktisk også udtrykket er ret forskelligt på de to! KH

      2. Arh Christina, jeg synes ikke, din sammenligning holder. Der er en fin linje mellem inspiration og kopi. Jeg er glad for, at Signe fra Palm Petit har svaret mig længere oppe, for så er jeg klar over, at hun tilfældigvis bare har fået samme idé som madamadamas (som også oprindeligt lavede fingeraftrykkene af børn). Og det har man selvfølgelig lov til. Men jeg synes generelt at mange smykkekunstnere kopierer alt for meget fra dem, der får den oprindelige idé. Og det synes jeg altså er lidt fesent, så det vil jeg gerne opponere imod.

        Igen vil jeg understrege, at jeg ikke tror, det er det, Signe har gjort her. Jeg er meget glad for, at hun tog sig tid til at svare. Men at sige, at man bare kan bruge andres idéer som sine egne, fordi Picasso ikke kan tage ejerskab over blå maling. Det synes jeg altså ikke holder.

    2. Som en lille tilføjelse til kommentarfeltet her ville jeg nævne, at min mand og jeg tilbage i 2009 fik lavet et sæt vielsesringe med hinandens fingeraftryk i. Vi fik ideen fra en britisk smykkedesigner og fik en dansk guldsmed til at lave noget der lignede. Bare lige for at nævne, at den idé altså har været fremme et godt stykke tid inden 2011. 😊

  2. Den er meget, meget smuk, den ring! Og så synes jeg, det er en rigtig fin tanke. Jeg er højgravid med mit første barn og tænker også, jeg vil have lavet et fint smykke på et tidspunkt.
    Jeg har lige et opklarende spørgsmål til dine øvrige ringe – Jeg håber det er ok, jeg spørger 🙂 Den helt tynde ‘prinsessering’ på din venstre hånd er din forlovelsesring, ikke sandt? Og på samme finger sidder din vielsesring. Men hvad er det for en guldring du har siddende på højre ringfinger? Måske jeg har misset noget 🙂 Og det er bestemt ikke for at snage. Jeg er bare ret interesseret i folks smækker, særligt ringe.

    Kh. Louise

    1. Det er faktisk min afdøde farfars vielsesring. Den har jeg båret i et par år og elsker den! Den er sådan helt klassisk vielsesring-agtig. Fik den lavet lidt mindre. Lidt herligt sådan at bære dobbelt med vielsesringe. Hvis nogen skulle være i tvivl! KH

      1. Tak for svar😊 Det lignede nemlig også en klassisk vielsesring, derfor jeg var nysgerrig😅 Og sikke en fin tanke!

Læg en kommentar