Påskeglimt - ROCKPAPERDRESSES
Påskeglimt

Det har været den længste påske nogensinde, var det ikke? Og lidt uplanlagt holdte jeg stort set blogfri. Men det blev lidt sådan, nu vejret var så dejligt, I sikkert også var ude og nyde det, og jeg i øvrigt havde hænderne mere end fulde, da jeg ryddede ud i garderoben og solgte gevaldigt ud til jer. WOW, det var insane. Vi kunne næsten ikke følge med og efter at have siddet foroverbøjet på gulvet tre dage i streg 12-13 timer ad gangen, så er jeg helt gammelmandssmadret i ryggen, haha! Jeg har derfor bestilt en kiropraktortid lidt akut i dag, men det er da det mindste.

Jeg er virkelig lettet over at have fået ryddet ud. En stil jeg gerne vil holde – dvs. en ind, en ud. Det vil både få mig til at overveje hver enkelte ting nøjere for den skal jo pludselig erstatte en elskling i skabet, og så vil det forhåbentligt også opretholde ordenen.

Påsken var så mild og fin set bort fra de to tunge begivenheder, som vi alle sikkert har været rørt af. Først en stor bid af historien i brand, Notre Dame. Men det blegnede næsten eller er i hvert fald usammenligneligt med tragedien på Sri Lanka, som jeg græd over i går. Nu er det mest relaterbare den danske tragedie, som også er den, vi har hørt om, og jeg græd med dem i går eftermiddags og nu igen. At miste tre børn, tanken river mit hjerte itu. Det er uudholdeligt og ubærligt og helt uden for al snak om (u)retfærdighed. Det er det grummeste og helt uden for min menneskelige forståelse. Og de er jo ikke de eneste, rigtig mange familier blev udslettet.

Det lille menneskeliv så fuld af kontraster, finhed og råhed. Fødsler, forelskelser, bryllupper, sygdom, alderdom, død.  Jeg kan egentlig forundres over, at vi som mennesker kan rejse os og vandre videre, selv om vi oplever livets brutaliteter gang på gang. Hvordan kan vi rumme så meget grimt, bære på sådanne historier og så alligevel stadig smile ad solen og den blå himmel? Vi har en vanvittig overlevelsesevne, som jeg må sige, jeg forundres over. Det er smukt og barskt.

Jeg kysser ekstra på Eddie i de her dage, knuger ham tæt, og det gav derfor ekstra god mening at være der i det stille og nærværende de sidste par dage og være i lige præcis nu.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Der sker så sindssygt meget i denne her tid. Vi spiser pizzaskorper, brødskorper, mors grøntsagsmos på livet løs. Vi snakker, griner sådan næsten hysterisk til tider og ruller i et væk, altså fra mave til ryg og ryg til mave og måsen i vejret – det der kravleri… Der bliver lagt an!

Der er sket så meget her i påsken især på madfronten, og det betyder også, at jeg tror (alt mellem 22-06 er blurry), jeg ammer mindre om natten, hvilket er sååå rart.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

ALT blomstrer! Vores tagterrasse er badet i lyserød – kameliaen (som lykkeligt overlevede de kolde nætter) og vores lille japanske kirsebærtræ. Det her er dog et nabotræ fra vejen, men smukt, ikke? En lyserød himmel! 

Jeg fik ENDELIG plantet min spinat og mine spiselige blomster ud her i påsken, det har været på min to do for evigt, og jeg er meget spændt på, om det kommer til at blomster eller hvad der sker.  Mit første forsøg med frø. I’ll keep you posted!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Terrasseliv!

Det blev for alvor indviet her i påsken, og vi fandt en rest aperol, velsagtens et par år gammel, men pyt, ikke? Holder det ikke? Det var magisk og tagterrassen er det bedste læ-spot, hvis man sidder ned, fordi den er pakket ind i et værn af glas. Man kan virkelig sidde og stege – og det skal man selvfølgelig passe på med. Jeg har fundet solhat frem til Eddie, der har opholdt sig i skyggen og solcreme til os andre. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Ja.. To gange, haha!

Aperol-sæsonen er igang! Her på Promenaden på Frederiksberg Allé, der har det bedste ude-serveringsspot i fuld sol (men hold jer lige fra deres croque monsieur, den var næsten pinlig tør og kedelig).

Frederiksberg Allé er et helt genialt mix af ægte gamle fine Frederiksbergensere i pels (måske ikke lige på solskinsdagene, men så giga, dyre solbriller), proletarer (hvis man må bruge et sådant udtryk – jeg er selv i princippet uuddannet, da jeg stadig har tilgode at skrive min bachelor), unge som gamle. Dem der bare skal have en stor Tuborg Classic og dem, der kører kølig rosé. Det er et helt, helt genialt sted at people watche.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Lyset er virkelig også forandret i hele vores hus i de her dage, som solen er tonet frem, så åndssvagt dejligt altså. Her er solen egentlig gået ned men lyset er stadig blødt og fint. Jeg sætter så umådeligt meget pris på det.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Antal is indtaget: 4 (uden at tælle kugler!)

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Og så har jeg benyttet mig af en lidt mere tilregnelig baby og gået tilbage til yogaen. Både mor/baby-hold men også uden baby. Det fåes ikke bedre. 

Eftersom jeg har været i sindssygt god form de sidste fem år, så regnede jeg med, at det ville være min nummer ét prioritet, sådan mor-mæssigt, når jeg havde født. Og jeg har også gået til en ugentlig omgang træning fra ca. 8. uge men det vedvarende træk, de gode vaner? Det tager tiiiid! Jeg er stadig ikke igang med at løbe en tur, og jeg har holdt mig til én gang om ugen. Men nu vil jeg gerne rigtig træne. Få de gode vaner, komme af sted ugentligt. Og jeg tror især yogaen bliver opprioriteret fremover. Den har jeg dyrket i ti år, men ikke så rutinefast. Det vil jeg gerne nu. Roen, strækkene, den grundigt og langsomt opbyggede styrke. Det taler totalt til mig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

En anden ting jeg har været opmærksom på i de her påskedage. Mere os tid. Mere holde i hånd. Mere kropskontakt. Flere kys. Flere kig i øjnene. Flere af de mange små ting, tak. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

Jeg har også været smart og til påskefrokost i Adams familie. Bare en enkelt påskefrokost i år – og køreturen derop gik strålende (hjem var lidt en anden snak, men altså, halvt i mål!).  Vi havde æggejagt i haven, det kolde bord, bobler i glassene. Virkelig, virkelig dejligt. 

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand,

En firmandsopgave at sælge ud! Ellen der tog billeder, lagde ting på instagram (tjek @rockpapersale), mig der pakkede, lavede labels og Adam der var på Eddie hele tiden. Det var virkelig sjovt, virkelig intenst og virkelig FEDT! TAK fordi I har købt så meget og så godt. I er for seje!

8 kommentarer
  1. Jeg er med dig på den træning der! Det er så svært at komme igang! Hvilke træningsformer tænker du at komme igang med? 🙏🏻

  2. Dejlige påskeglimt! Her har der også været både påskebryg, vin og rosé i glasset. Solskinnet var lige til detZ
    Og ps. Jeg troede også NotreDame skulle være noget man skulle vise sine børn en dag – det kan man selvfølgelig også, men det bliver med nyt fortegn og en tillægshistorie. Man ved sørme aldrig.

  3. En lille guide til udplantning i krukker, vil du ikke dele sådan en? Hvad og hvordan har I gjort? jeg synes det er svært at finde noget på nettet, sådan en idiot-sikker en, da jeg er lidt grøn (høhø) ud i kryddeurteplantning.

    1. Frø skal som tommelfingerregel plantes i en dybde af frøets diameter. Så dvs. mange af dem skal kun lige ligge under jordoverfladen – har set mange presse dem flere cm ned 😅 Man kunne fx strø dem over jorden og så bare lige drysse jord henover, eller lave en lille fordybning i jorden og dække den til med jord bagefter. Derefter så er vandingen vigtig. Her er mange for gode af sig og vil ikke have jorden til at tørre ud, så de overvander simpelthen og frøene kan rådne og for planter der er mere fremskredne kan rødderne komme til at mangle ilt. Jorden skal være det man kalder “veldrænet”. Hellere lidt for tør end for våd. Og det er i øvrigt også vigtig at man ikke stamper jorden helt vildt sammen. Der skal luft til rødderne! 🙂
      Vil anbefale ‘til begyndere’ sådan noget som timian, oregano og rosmarin, som er taknemlig og hårdfør. Mange har lidt sværere ved sådan noget som dild og persille. Det er jo dejligt med en succesoplevelse, så man får mod på mere 🙂

  4. Jeg har været og er stadig så berørt af tragedien på Sri Lanka – og det var bare så rart at se det omtalt så fint og oprigtigt og klogt hos dig. Jeg har spejdet efter det hos andre bloggere uden held, og det er selvfølgelig deres fulde ret, jeg forstår godt at man ikke har lyst til at “ødelægge stemningen” på sin blog – men damn, hvor var det bare en smuk måde du fik forenet det uendeligt grimme og ubærlige med det smukke. Tak for det – det havde jeg brug for i dag, hvor mit hjerte gang på gang bliver revet i tu når jeg lader tankerne vandre til den stakkels stakkels familie, og alle de andre berørte familier.

Læg en kommentar