Ti (bæredygtige) forårsjakker - ROCKPAPERDRESSES
Ti (bæredygtige) forårsjakker

Jaaa! Uldfrakken er parkeret – for good tror jeg! I hvert fald på denne side af sommeren. Åhr, det er så dejligt. Meget mindre tøj, færre lag. Ahh! Jeg har støvet et par gamle forårsjakker af og tror egentlig ikke rigtig, jeg mangler noget, selv om jeg har hede drømme om Aiayus nye trenchcoat. WAUW, den er flot!

Jeg er blevet spurgt ad et par omgange, om jeg vil dele lidt forårs-/overgangsjakker, og det vil jeg gerne – men jeg gav mig selv et lille benspænd at prøve at finde nogen i bæredygtige materialer.

Det er da klart, at det mest bæredygtige er 1) at lade være med at købe noget eller 2) at lade være med at købe nyt – gå i genneren. Men altså, det er ikke for alle. Og det er heller ikke lige altid, der er noget i den lokale genner, der dur.

Så kan man jo kigge efter (mere) bæredygtige materialer som tencel, øko-bomuld etc. Og der er altså bare kommet virkelig mange fine sager efterhånden i bæredygtige materialer. Det er slet ikke et kedeligt lille nichefelt og selv store spillere som Bestseller og H&M Group arbejder meget med dem (i næste uge er det i øvrigt tid til H&M’s Consciuos Exclusive-kollektion, og den er dødpæn og hele tre nye bæredygtige materialer lanceres!).

Jeg er stadig vild med tyl (som er det pureste plastik med mindre det er den dyre silkevariant) og glimmer (som ofte er en form for metalfibre og heller ikke givet bæredygtigt), så det er ikke fordi at der herfra kun kommer fokus på miljø-miljø-miljø, men jeg synes også, det er sjovt at arbejde omkring og vise til tider.

Så here you go!

Bæredygtige forårsjakker, ROCKPAPERDRESSES, Cathrine Widunok Wichmand
De fleste links herunder er reklamelinks:

En af sæsonens fineste trenchcoats kommer fra SELECTED i økologisk bomuld, en frakke i kraftig kvalitet, find den HER (findes også i en lidt anden version med store tern HER).

Den lange smukke frakke fra Aiayu spår jeg snart at være udsolgt, i 100 % GOTS-certificeret økologisk bomuld. Den kunne meget vel gå hen og blive en klassiker, find den HER også i mørkeblå.

Trenchcoat i slangeprint i 100 % lyocell fra H&M’s conscious-linje. Lyocell som er en regenereret fiber fra træ, der bruger meget mindre vand og kemi for at udvinde end ‘søsteren’ viskose. Find den HER.

Denimjakke fra Weekday, der i øvrigt generelt har et større og større fokus på bæredygtige materialer til gode priser. Den er i 100 % økologisk bomuld, find den HER.

Jakke fra Fjord Ruby lavet af reststoffer fra tøjindustrien, derfor findes der kun meget begrænsede mængder af hver style, find den HER.

En klassisk sort blazer I økologisk bomuld og økologisk uld fra Mother of Pearl, som vil være smuk til jeans og skjorter og holde et liv, find den HER.

Den korte trenchcoat er ret populær denne sæson og sender tanker til safari-stilen, som er en kæmpe trend. Her med ternet for i økologisk bomuld fra SELECTED, find den HER.

En lys og let denimjakke med bindebånd nederst, også fra Weekday, i 100 % økologisk bomuld. Find den HER.

Grøn utility-agtig-jakke fra Weekday, der vil give kant til mange sommerkjoler, lavet i 100 % tencel (som er det samme som lyocell, bare trademarket og produceret på en særlig fabrik i Østrig, hvorfor de må kalde det tencel), find den HER.

3 kommentarer
  1. Super skønt med forslag til miljøvenlige køb!! Hvad med et bud på små danske tøjvirksomheder – jeg vil gerne støtte danske iværksættere, men jeg er altså ikke nok inde i branchen til at kende de fine og gode – måske er du? Tak for en til hver tid dejlig og lærerig blog☀️❤️

    1. Jamen så kunne det fx være Fjord Ruby, som er lavet at to unge danske kvinder! Eller Aiayu, godt nok ikke helt små, men heller ikke store som fx Bestseller. I øvrigt en rigtig dejlig tilgang ikke at bare at lægge sine penge hvor som helst men også der hvor de giver mening i et større perspektiv! Kh

Læg en kommentar