Vi skal gøre os umage - ROCKPAPERDRESSES
Vi skal gøre os umage

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, kærestersorger, at blive forældre

Hverdagsglimt får I i morgen, venner, for i dag er en særlig dag!

What the! How the! Seriøst! Tolv år! Tolv! I dag har vi været kærester i tolv år.

Vi nærmer os så småt både kobber-kæreste-dag (12,5 år den 1. oktober!) og snart halvdelen af min levetid på jorden – sammen med Adam. Det føles… Sådan lidt sært, egentlig! Jeg kan ikke helt forholde mig til mængden af år – det er edderbankemig mange – og ingenting. Sådan har jeg det generelt med tiden pt. Den er det hele og ingenting, den går langsomt, hurtigt og i stå.

Jeg synes ret meget, det var i går, at jeg fik kørekort og lånte min mors sølvfarvede Toyota Yaris og kørte til Lyngby Storcenter med min ældste veninde Anna for at købe veninde-trench-coats, med vinduerne rullet ned og 50-kroners solbrillerne på næseryggen og Futuresex/Lovesound på anlægget (tænk engang, en bil med CD-afspiller!). Og så ned til Adams forældres bagefter, parkere i indkørslen og lave modeshow for Adam (som vi kalder det, når vi viser nykøb frem for hinanden) med nyindkøbt frakke og grillpølser på terrassen til dessert.

Jeg synes også rimelig meget, det var i går, at jeg pjækkede fra en morgen-fysik-time, fordi vi havde sovet over os hjemme hos Adam. Eller rettere, hjemme hos hans forældre, for vores første godt og vel år boede vi stadig hjemme, hver for sig. En mand på 23 år, boende hjemme, what is wrong with him, right?! Det spørgsmål fyldte ikke vildt meget i mig som 17-årig, for hvor skulle man ellers bo? Det var jo også mit verdensbillede. Heldigt for ham, haha! Mange andre kvinder i 20’erne havde meget muligt rynket på næsen. Jeg derimod så meget stor værdi og sex-appeal i, at Adam kunne køre rundt i sin mors Golf, haha! Prøv at forestille jer at have en voksen kæreste, når man går på gym! Og så kører han i øvrigt afsindigt godt. Den bedste bilist jeg kender. Når Adam lige lægger armen om bag nakkestøtten og i en snæver vending parallelparkerer? Kald det bare forspil, haha!

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Rockpaperbaby

Men på den anden side er det næsten et halvt liv siden. Rejser jorden rundt (før dét at flyve blev ‘forbudt’), skænderier (som dengang jeg truede med at skride hjem (før vi var flyttet sammen) – og Adam ikke stoppede mig, og jeg derfor endte forfrossen i et busstoppested ved søerne – læs den fede historie her). En hund hentet hjem fra Bogense. En lejlighed og et hus senere. Et intimt frieri der blev til et stort bryllup. To gode års forsøg på at lave en baby. En hård fødsel. Og vores nye bedste ven. Alt det derimellem.

Det føles som om al tiden er gået, og ingen tid er gået – jeg synes, vi ligner os selv, bare i pænere tøj (lidt mindre Poul Smith, heldigvis). Og nu som forældre.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Og hvordan går det egentlig med det? Nytilføjelsen i vores liv siden sidste årsdag.

Jeg synes faktisk, vi er ret gode til det, forældreskabet. Det er en ret velsmurt maskine, der får Eddie ud at trille, rene bleer på måsen, kys og kærlighed, mad og motorikleg. Vi er to virkelig gode forældre – og vi er vildt gode sammen. Ingen sure miner, meget sjælden vris. Vi hjælpes og er meget 50/50 om ham. Men jeg kan også sagtens se, at vi skal passe ekstra meget på os for at blive ved med at være gode kærester. Mere end vi har gjort før, for nu er det ikke længere bare vores hjerter, der brister men også små børns, skulle vi gå op i limningen. Og udfordringerne har aldrig været større!

Det er virkelig nemt at glemme at holde i hånd, når den ene har hænderne på barnevognen. Det er virkelig nemt at glemme at kysse, når man som oftest styrter ud af døren, fordi han piver i barnevognen, og han skal trilles NU for at sove videre. Det er virkelig nemt at ende i hver sin side af sengen med et helt menneske imellem os, fordi det lille menneske karter i søvne, og man derfor agerer menneskelig stopklods. Det er virkelig nemt ikke at føre fulde samtaler, fordi man hele tiden afbrydes eller bare ikke kan huske fra næse til mund med manglende søvn, som skyldneren. Det er virkelig nemt at give slip og lade parforholdet glide ud mellem fingrene, det kan jeg godt se.

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, hverdagsglimt

Men jeg kan godt lide en udfordring. Og jeg kan rigtig godt lide Adam. Både som far men fanme også som min kæreste. Og sådan vil jeg rigtig gerne mærke ham snart igen. Mærke os igen. Så i dag har jeg udfordret os til første skridt tilbage til at være kærester. Vi skal ud. Vi putter Eddie, så er min mor her, og så skal vi forlade huset – mens baby er inde i huset! Vi skal ud og spise. Det bliver afsindigt mærkeligt altså, begge to at være ude af huset, mens han er der. Men det bliver også godt for os.

Vi regner med, at vi nok ca. får halvanden time, og så er det hjem igen. Men i den halvanden time skal vi kysse, holde i hånd og grine for det sidste halve års penge – og selvfølgelig snakke frygteligt meget om Eddie, haha! Og måske se billeder af ham! Som jeg altid gør, når jeg savner ham, når han sover.

Det må jeg sige, næsten er det fedeste ved forældrekonstellationen, at have et andet menneske, som er absolut ligeså forgabt i det mirakel, man har lavet, og man derfor uden problemer og skam i livet kan juble over selv en lorteble – sammen. Det er det vildeste! At gå igennem alt det her, sammen, og så sammen med ham. Faren til mine børn, partneren i mit liv, freden i min sjæl.

 

18 kommentarer
  1. Så fint skrevet. Der fik du mig lige til at fælde et par tårer i bar rørelse;-) åh jeg får sådan lyst til at få børn NU sammen med min elskede mand. 🙂

  2. Som en 28-årig kvinde, der stadig har sin første kæreste til gode, kan jeg på dårlige dage godt blive lidt singletvær og se mig sur på lidt for kærlige kærestepar. Nogle gange går der også totalt “I don’t need a man” i den. Bare af ren trods, du ved. Men åh, du har sådan en dejlig måde at beskrive samhøringheden med en partner på, at jeg sådan håber, at jeg også får lov til at opleve den kærlighed, du beskriver her. Så ren, gennemsyrende og inspirerende. Og en, der må og skal passes på. Også når den en dag lander i mit skød.

    1. Sådan må du sgu os gerne have det – i virkeligheden er det ret sund en indstilling tænker jeg, at kunne klare sig så fint uden en mand! At vide at livet også er dejligt på den måde, det giver selvtillid i rå mængder. Jeg prøver selv at minde mig om i ny og næ at jeg godt kan, også selv, at jeg er uafhængig og godt kan leve uden – men jeg vil helst ikke. Det synes jeg er en sund tanke. Og så håber jeg, den lander hos dig, kærligheden <3 KH

  3. Åh, du skriver det fandme så smukt, altså.. Og I er smukke! Og kærligheden ligeså ❤️
    Tillykke med jer, de 12 år, hinanden og kærligheden! (Sagde hende den 38 årige med så godt og vel 22 års forhold på bagen.. Vildt mærkeligt, ja. Nogle gange. Men mest rart 😊)

    1. Fantastisk Signe! Det er sgu da stærkt – og så mærkeligt, haha, det kan jeg godt følge. Tiden er sådan en mærkelig størrelse! Ingenting og det hele på en gang! Kh

  4. Jeg har også haft 11-års dag med min kæreste, som jeg har haft siden jeg var 17 år.

    Vi har for en måned siden fået vores lille pige, og jeg genkender alt du beskriver. Det er skønt og skræmmende på samme tid.. men gode ting skal der arbejdes og kæmpes for, det gælder også et godt og langt forhold!

    Stort tillykke med hinanden!

    1. Åhr, til lykke til jer Line. Både med hinanden og baby! og ja, alt godt i livet skal man altså arbejde for. Sådan er det som oftest! KH

  5. Men.. Jeg forstår det altså ikke helt – med (næsten) 12,5 års kæresterier, hvordan hænger det så sammen med, at du skriver at du har brugt snart halvdelen af din levetid sammen med Adam? Jeg har virkelig prøvet at få det til at give mening i mit meget trætte hovede her efter en lang arbejdsdag, men jeg kan simpelthen ikke gennemskue hvordan dét regnestykke hænger sammen. 🙈😂😄

    1. Haha, snart og snart, altså om fire år har jeg brugt halvdelen af min levetid sammen – men ud af 12 sammen, så er 4 jo et blink med øjnene. Næsten 😀 KH

  6. Hvor er det bare dejlig (og relevant – min kæreste og jeg bliver forældre for første gang om syv ugers tid) læsning, stort tillykke med årsdagen til dig og Adam og til lille Eddie med at have forældre der tænker så smukt og bevidst om jeres familie ❤️

  7. Rigtig fint indlæg. Det er så svært at forbedrede sig på, hvordan kæresteforholdet bliver anderledes, når der kommer børn. Jeg har termin om 2 måneder og kan næsten ikke vente med at møde det lille vidunder. Det ikke så let at nyde tosomheden på forhånd.

    Jeg synes, det er lidt komisk, at I blev kærester 1. april. Jeg så for måske 10 år siden et teenageprogram, hvor de fortalte om, hvor smart det er at stille det spørgsmål d. 1. april, for så kan man jo sige: “Aprilsnar!” hvis man får et nej. Mon det var Adams taktik?

    1. Jeg tror slet ikke man kan spare op på den måde, med kæreste kvali-tid, det skal bare bevidst arbejdes ind igen over tid. Og ‘bare’ kræver så mere end jeg lige havde forestillet mig, hehe… Sådan er det bare – også for en tid. Alt kommer jo tilbage igen, hvis man arbejder for det 😀 KÆMPE til lykke til jer lige om lidt. Det bliver ikke større! KH
      PS: Snedigt af Adam, den vej rundt havde jeg aldrig tænkt det, haha!

Læg en kommentar