Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Godmorgen fra sommerlandet!

Jeg synes altid, det er kedeligt, når Mads & Monopolet går på ferie. Det er dét, jeg ser frem til, når mit menneskevæggeur ringer klokken 05.30 på en lørdag, haha! My gawd!

Hvad har I af planer denne weekend?

Vi skal til børnefødselsdag – nummer 2 på ugen. Først Adams niece forleden, og i dag min mindste. Fire år! Jeg kan stadig huske, at jeg fik en overraskelses-sms i toget med et scanningsbillede af den lille fis for næsten fem år siden. Det er så vildt. Boller og lagkage, og vi kører ind fra sommerhuset, som vi har belejret i flere dage nu. Fra nu af og resten af juli bliver det her basen. Og vi laver ikke en skid. Andet end klippe roser, ordne vasketøj og rode rundt på gulvet. Måske jeg ligefrem kommer til at savne byen? Det kunne jeg godt trænge til også. Selv om jeg lige skal vænne mig til den manglende convenience, hehe… Der er ikke lige noget om hjørnet at gå til Så vi skal i bil, hvis vi skal noget. Jeg overvejer lidt, om vi skal tage vores ladcykel herop, så vi nemmere kan komme omkring, for indtil videre har vi ikke været på biltur uden en sirene i bilen. Eller købe en brugt hertil, som kan bo her permanent?

Og så skal jeg da også lige vænne mig til mus, hah! I går aftes sad vi og så When they see us på Netflix (kæmpe weekendanbefaling herfra), og ud af øjenkrogen spottede jeg en brun musserøv kravle under opvaskemaskinen og om bag køkkenet. Adam var helt forskrækket, haha! “Ej, hvad gør vi?!” 

Vi ringer til min far. Altid. Når det handler om skruer, rawplugs, musserøve – vi ringer til min far, for han har svaret på det hele. Hvad skulle man gøre uden en handyman på linjen? Så nu skal Adam i Silvan og købe musefælder.

Og overhovedet ikke apropos men tilbage til weekendplanerne, så skal jeg på flødebollekursus med min ældste niece i morgen. Det glæder jeg mig så meget til!

Så hvad skal I? I Silvan som os eller slænge jer på sofaen?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Aiayu, Rockpaperbaby

6 kommentarer
  1. Har I prøvet med anden autostol? Min søn hadede den ene af vores (to biler med forskellige autostole). Og da vi skiftede til en fra 9kg+, så blev det endnu bedre 🙂

  2. Her hjalp en ny autostol også. Måske det skulle prøves? Det er bare så stressende med en grædende baby i bilen:(

  3. Vi skal bare kramme lidt ekstra på hinanden herhjemme og slappe af. I går var vi nemlig i et trafikuheld fordi en tosse kørte over for rødt med 60 i timen. Det mest uhyggelige jeg nogensinde har oplevet da min 5 mdr. gamle datter sad i bilen med min mand og jeg 😢
    Min mand og jeg er meget ømme og fantastisk nok kan man ingenting mærke på den lille fis! Efter chokket var overstået var det en fest med alle de mennesker i uniformer der kiggede til hende 😅

  4. Hejsa ♥️ tak for inspirerende blog 💃

    For et stykke tid siden havde du et indlæg om oplevelser i København 💃. Men nu kan jeg ikke finde det igen 🙈
    Jeg er en jyde der skal 10 dage til København, så kunne være hyggeligt med dine tips i rygsækken.

    På Forhånd tak for hjælpen 😍
    Ha god dag 😘

  5. Hvis der er mus, så er der næsten aldrig rotter. Så det er jo egentlig lidt betryggende med sådan en musserøv 😜

Læg en kommentar