OOTD: Bæredygtig natrobe og hverdagsfyld - ROCKPAPERDRESSES
OOTD: Bæredygtig natrobe og hverdagsfyld

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

Man bruger ordet robe for lidt. Jeg gør. Ligeså slacks. Eller benklæder. Spencer. Apropos fandt jeg denne her liste med udtryk, som bruges for lidt. Smølehoved. Skærmydsel. Sjuskedorte. Lyder det ikke hyggeligt at have skærmydsler imellem sig frem for et skænderi?

Hvor om alting er, jeg vil kalde dagens beklædningsgenstand for en robe – en housecoat (åh jeg kan høre min farmor sige det, på en måde hvor coat bliver til køøuhhut) er det vel ikke, den har mig bekendt en form for foring. Men i de her dage handler det om at holde det let. Og gerne tækkeligt for benene eftersom jeg har aflyst en ret trængende tæmmetid hos Beauty Avenue – men vi skulle i sommerhus.

sandaler STINE GOYA (gamle) taske MARNI (gammel) robe UNDERPROTECTION (gave, på udsalg netop nu) fotos JULIE BJARNHOFF

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

Ja, hvordan går det egentlig? Med det og alt det andet? Jeg har haft et par uger med tryk på, ikke på en måde hvor jeg ikke kan følge, men hvor jeg absolut ikke har kedet mig – og Adam har været lidt vel alene om Eddie i dagstimerne, synes jeg – i hvert fald nogle dage i streg. Jeg har for første gang prøvet at savne Eddie. Sådan helt rigtigt, fysisk i maven. Det var en ny følelse, og nærmest et et fysisk behov i mig at se ham igen. Hvordan gør man overhovedet det at sende dem i institution? Er hjertet ikke ved at gå i tusinde stykker de første mange gange, man afleverer?

Jeg har godt tænkt på, at han vel egentlig er ved at nå en alder, hvor mor ofte vender tilbage til job. Hvornår stoppede jeres barsel? Hvor gamle var jeres børn? Nogen gange er der jo også nogle fædre, der vil til.

Eddie bliver 9 måneder om en lille uge. Og jeg har stadig ikke travlt med at finde vuggestue. Vi er skrevet op til en, men jeg føler slet ikke, han er klar. Ikke engang tæt på. Men der sker jo også meget fra måned til måned, måske pludseligt. Han er bare en meget opmærksom lille dreng, som sluger sine omgivelser og har svært ved at lukke ned selv. Vi skal hjælpe ham enormt meget til ro, og nogen gange kammer det over for ham, og han bliver så ulykkelig, som om verden er for meget. Men han er også typen, som bliver ved og ved og ved med at smile til alle (hvem mon han har det fra?), selv om han er træt, selv om han ikke kan mere, og folk tager jo babysmil som en invitation til at måtte lave spas og løjer med dem. Han er for høflig. Nogen gange kan man lære noget om sig selv ved at se på sine børn. Faktisk virkelig tit. Også de træls ting, haha! Det betyder bare, at den institution jeg regnede med, han skulle i, den synes jeg nu er for stor og uoverskuelig for ham. Jeg skal finde noget mindre, tror jeg.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

Vi er også i de sidste stadier af at optage ‘FØLG MIG’ til TV2, som kommer til efteråret – fordi jeg var ude at rejse hele maj, så kom vi lidt bagud på optagelser med mig. Det har betydet et par ret lange dage, hvor jeg ikke har kunnet være sammen med Eddie så meget, som jeg ville. Og så lige en indsamling for Kræftens Bekæmpelse, hvor der var pænt meget tryk på – men HEY! Vi nåede 64.081 kroner! Tusinde tusinde tak!!! Lejligheden lignede et indkøbscenter i fjorten dages tid, og jeg er så småt ved at have pakket og sendt det meste (med få undtagelser). Til Adams store glæde, haha!

Og så har der været lidt spændende møder om det næste halve år her i forretningen. Jeg er ved at være ret klar til at bruge mit hoved mere og har en kæmpe lyst og inspiration pt. Men mit hjerte er totalt stadig på Eddie, hvorfor jeg også aflyste resten af denne her uge i går, satte os ind i bilen og drønede i sommerhus. Den der varme inde i byen. Ingen kunne sove i den, og nu vi har et lille helle tæt på vandet, så gav det sig selv. Det føles så rigtigt og vildt privilegeret at have fået os et gemmested.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

Det næste halve år bliver rigtig meget et spørgsmål om at prioritere det vigtige, ikke søsætte ting jeg ikke brænder 100 % for, så jeg kan opnå en balance mellem Eddie, Adam – og arbejde. Og en balance mellem by og land.

Vi taler enormt meget om, hvordan man gør ting smartest, tager en arbejdsfredag fra sommerhuset, og kører op torsdag aften efter arbejde. Jeg skal virkelig lære at være effektiv, når jeg har arbejdstid og dedikere mig fuldstændig til én ting ad gangen. Jeg kan hurtigt ende med at redigere lidt billeder, skrive lidt på et indlæg, svare lidt mails – uden at jeg når helt i mål med noget af det. Og så hænger det stadig over mit hoved. Jeg tror også lidt, at det er en tvilling-ting – vildt mange gode ideer, vildt meget energi, men ikke nok tid i verden til at få alt i mål. Det skal jeg simpelthen blive bedre til. En ting ad gangen. Færre ting, men udført til UG.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

Men den næste måned går det meste, sådan forretningswise, i stå. Ingen sender mails, alle nyder ferien – i hvert fald frem til august. Så kan jeg måske nå lidt i bund – og ellers vil jeg synkronslappe, når resten af mine arbejdsrelationer også gør det. Og helst heroppe fra, som jeg sidder i dette øjeblik med måsen på en havebænk med en tom kaffekop og en krummet tallerken med Adams rabarber-blondie-rester på.

Her går det godt, og resten finder vi ud af, ikke?

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD, Dagens

16 kommentarer
  1. Det er skønt med OOTD-indlæg som det her, der både viser fine billeder, men som også handler om så meget mere end tøj. I mine øjne rammer du helt perfekt i skismaet mellem bæredygtighed, modeblogger, mor og livsbalance lige her 🙂 God weekend!

  2. Meget enig med Anne-Kathrines kommentar. 🙏😘

    I øvrigt vil jeg lige nævne, at jeg begyndte på arbejde igen efter 6 måneders barsel, hvor min kæreste tog over, og jeg må indrømme, at jeg ELSKER at være tilbage på job. Vores søn begyndte i vuggestue, da han var 10 måneder, og det har virkelig været med til at stimulere ham motorisk og sprogligt. Der sker så meget. Og så er det klart vores opfattelse, at han trives godt med at være der. Heldigvis. ❤️ Blot som en kontrast til de rigtig mange fortællinger om børn, der ikke trives i vuggestue, men er tvunget til det, fordi forældrene ikke har andet valg. Og ja, vi bor også i Københavns kommune.

    Kh.

  3. Enig! Meget dejligt indlæg.
    Jeg har en dreng, der ligesom din tager verden ind og har svært ved at lukke ned igen. Vi valgte dagpleje, og det har simpelthen været det bedste for sådan en lille fis. Omsorg, nærvær, den samme trygge voksen, de samme trygge børn, gode, faste rutiner – og ekskursioner og udflugter efter børnenes behov. Vi valgte derfor også at nummer 2 i rækken skulle i dagpleje, og det blev heldigvis samme skønne oplevelse
    I mellemtiden er vi flyttet til en rig kommune, der minder om Frederiksberg. For de rige kommuner har haft råd til at bygge storinstitutioner i stedet for at fastholde små vuggestuer og dagplejemødre, som man gør det i Københavns kommune. Det er så ærgerligt, da netop ikke alle børn trives i det store. Så nu er jeg i tvivl, hvad vi skal gøre med nummer 3. Men det bliver nok en løsning som din, at holde hende hjemme så længe som muligt.

  4. Vores søn startede i vuggestue 10 mdr gammel – og det har været så godt for ham!!

    Meeen de er stadig små der, og det kunne optimalt set godt have ventet, til han blev et år. I starten blev dagene også lige vel lange for ham – men I har jo nok god mulighed for korte dage. Og han lærte hurtigt at sove der og alt det der, som jeg ellers var så bekymret for😀 jeg ved at børn er forskellige, men han var/er i hvert fald heller ikke typen, der selv lukker ned. Også en stor institution, men de er jo primært på egen stue, og så er der meget at udforske, når de bliver lidt større😀

    bare for at sige, at der er rigtig meget godt ved vuggestuer også – de lærer og leger og vokser helt vildt. Det er primært mængden af tid, mange (inklusiv mit eget barn) tilbringer der, som jeg synes, er problemet.

    Mit moderhjerte brister lidt, hver eneste gang, han tager et nyt skridt væk fra mig ud i livet, men sålænge han trives….❤️

  5. Så fint indlæg. Jeg startede nyt job efter barsel, da min søn var et år. Vi havde overlap de sidste 3 måneder af min barsel, og min mand var hjemme med vores søn, til han var 15-16 måneder, før han startede i vuggestue. For os var det perfekt alder for ham at starte. Han kunne gå, sidde selv og spise, sige mor, far, mad osv. Vi har tænkt os at være mindst lige så længe hjemme med barn nummer 2, når han/hun kommer til november.
    Kan i øvrigt virkelig anbefale Sankt Markus Børnehus på Frederiksberg, hvis I skal kigge på institutioner. Der er dog lang ventetid, så måske får I først plads i børnehaven (som vist er Frederiksbergs bedste).
    Jeg er sikker på, at I nok skal finde den bedste løsning for jer og Eddie. <3

  6. Mine børn var alle tre 9 mdr da jeg startede på job. De startede vuggestue som 11 mdr og det har uden tvivl været en succes, men moren har SLET ikke været klar til at undvære dem 37 timer om ugen!😥 Kumne jeg have valgt det anderledes ville jeg have gået hjemme med dem i mindst 1 år. Mest for min egen skyld måske😊 Ville virkelig ønske at man havde længere barselsorlov!

  7. Jeg bliver simpelthen nødt til at sige det her også.. Du ser simpelthen så blændende stanglækker ud på de her billeder! Jeg har helt alvorligt klikket tilbage til fanen flere gange for at gennemskue, hvordan du ser så nice ud <3 Men altså, du er jo nice, så hvad kan du gøre 😉
    Jeg håber alt er dejligt hos dig og dine!

  8. Hej Cathrine

    Jeg overvejer en brugt trip trap som jer. Her er der dog bøjle med. Men jeg er i tvivl, om der er andet, man bruger til med et barn, som selv kan sidde men ellers ikke så meget andet. Ved du det? Hvad bruger I til Eddie? Kh

    1. Jeg putter en pude i ryggen, og så er siddeindstillingen vigtig – at benene kan hvile vinkelret i knæet på nederste bræt. MEN – når de ikke er større end de her 8-9 måneder, så skøjter han altså lidt rundt. Han har klart brug for bedre støtte, og det får han mere af i sin Tripp trapp hjemme, som er ny med babyindsats og det hele. Det bliver nogle korte ture i stolen, og så bliver det jo hurtigt bedre, som han vokser. KH

  9. Min datter kom i vuggestue da hun var ti måneder og det har været én lang succeshistorie – det har været rart under den seneste tids mediedækning af området at vide, at der også er gode steder (vi bor i Kbh kommune). Jeg var ikke så obs på størrelse mv, da hun startede, da vi havde ønsket nogle integrerede men endte i en kun vugger med 35 børn. Det har været det største held, vi har haft i det her. Vi kender alle pædagoger, vikarer, børn og forældre rigtig godt, og det gør det trygt og nemt at have hende der. Så der skal nr to uden tvivl også hen – fordi det er et gammelt hus og ligger lidt på en omvej for de fleste, er det ikke et prestigested. Næste gang ville jeg være mindre tilbøjelig til at teste noget af for nu ved jeg, hvad et godt sted er, men det er bare for at sige at de mindre hypede institutioner også kan være fantastiske!

  10. Så rart at læse om en dreng, som minder om min. Jeg har mest hørt om piger med den samme ‘optagethed’ af verden. For mig gjorde det barslen hård, fordi jeg kunne se at en dag med masser af aktivitet og tryk på ikke var god for ham. Nogle gange var vi heldige, andre dage total kaos. I dag er vi overraskede over, hvordan det hele er vendt. At han ikke suger til sig med samme udtryk af uoverskuelighed. Nu elsker han selskab – han var nemlig også sådan en social-smile-basse som Eddie – og nu kan han ‘være’ i verden. Det er som om at han har udviklet en måde at opdage verden på, imens han også kan være i sit eget univers, nu som 2-årig, hvor han leger selv og har små samtaler med sig selv. I vuggestuen siger de, at han er den eneste, som har brug for at sætte sig hen til en pædagog i løbet af dagen for at holde en pause og zappe ud. Men vi har aldrig tvivlet på, at en vuggestue var god for ham. Han har meget glæde af at være tilknyttet til mange voksne. Men lige præcis denne vuggestue er heller ikke overfyldt. Så han får masser af opmærksomhed. Ville bare lige dele en historie om en dreng, som kan lyde lidt som din, bare 2 år og 2 måneder gammel 🙂 PS. Din blog er min weekend-mads-og-monopolet-tid (siden 2010!) og nu sammen med Zetland <3

  11. Til vort tredje barn, vores datter på nu 2.5, valgte vi flerbørnsdagpleje med uddannede Steiner-pædagoger. Fire voksne til 11 børn. Det bedste valg, vi nogensinde har truffet. Hun var 1.5, da hun startede. I skoven hver eneste dag. Det er så roligt og harmonisk et sted. Håber I finder et godt sted 🙂

  12. Mine børn startede i vuggestuen da de var imellem 1.5 og 2 år (har 3) De startede med at være der i formiddagstimerne hvor der er aktiviteter og flest pædagoger på arbejde – og så hjem og sove til lur i trygge rammer. Indtil 1.5 år har de ikke brug for andet end det deres mor og far kan give dem (hvis det er muligt selvfølgelig) efter 1.5 kommer det en naturlig lyst til at parallel lege med andre børn, og brug for mere indhold i deres vågne timer – så for os har det fungeret super. Aldrig gråd ved aflevering fordi de vidste at det de skulle var sjovt og fordi de aldrig nåede at være en del af det der punkt på dagen – hvor alle på stuen var trætte og pædagoger der skal ‘skynde sig’, fordi det var mange børn der skulle puttes på samme tid – osv osv.

  13. Kære RPD. Dejligt indlæg. Jeg synes det er nogle fine overvejelser <3
    Som en lille solskinshistorie vedrørende vuggestuelivet, så startede min dejlige nevø i vuggestue som 11 måneder gammel. Han kunne kravle, og snakkede ikke specielt. Efter han startede i vuggestue er han blevet så sej motorisk (han går nu), og han snakker derud af (små sætninger, men MANGE ord). I vuggetuen har de tema-uger, som fx ''insektuge'', hvor han har lært at sige myrer, bille osv. Han har lært så meget og er så glad for at komme derned <3

  14. Bliver simpelthen lige nødt til at rose det her look, den lilla farve er helt fantastisk til de røde læber. Får selv lyst til at hoppe i en robe lige med det samme. Jeg tænker dog nattøj, når jeg tænker robe – er det helt forkert? Denne bruges vel til daglig? 🙂

    1. Det er faktisk også en robe – altså som du tænker den, jeg synes bare det er herligt med nattøj til dagligt, haha! Og tak for de søde ord! KH

Læg en kommentar