Otte måneder med Eddie - ROCKPAPERDRESSES
Otte måneder med Eddie

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

I går fyldte Eddie otte måneder. To tredjedele af ET HELT ÅR. På det her tidspunkt sidste år, var jeg stor og rund og klar på snarlig sommerferie, og nu er vi kommet hjem fra vores første ferie sammen. Det er for vildt.

Så hvordan er Eddie? I har spurgt og jeg vil svare (og har I flere spørgsmål, så stiller I dem). Han begynder jo at være mere barn end baby. Det er så vildt. En otte måneders afsindigt glad dreng. Nuttet som dagen er lang. Han griner på den herligste måde, sådan hvor han næsten ikke kan have det i sig, så han sluger det. Han griner på indersiden og så på ydersiden og er virkelig kilden. Jeg prøver ikke at kilde ham for meget, for det er jo egentlig ikke rart, vel? Men jeg kan så godt lide at høre ham. Grine fra det inderste af sin kerne.

Han er en rigtig ballademager, der elsker at danse. Så sidder han på sin lille numse og danser fra side til side og laver fjæs. Og så griner han. Alle, der møder ham, bemærker, hvor glad en baby, han er. Og det er han, virkelig. Lidt en kontrast til de første 3-4 måneder, ikke? “This too shall pass” – det gør det heldigvis. Siden har jeg tænkt meget på, om han mon havde kolik eller silens refluks, men det kan man jo ikke stille meget op over for nu.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Men han er også helt enormt følsom, og jeg kan godt mærke, at det er min vigtigste opgave at passe på ham. Han har nemlig lidt svært ved selv at lukke ned, lukke af for indtryk. Derfor er jeg opmærksom på at skærme ham, når han skal sove, sørge for at han ikke oplever for meget på en dag osv. Han er god til at sige fra, og det er vores opgave at støtte ham.

Han er vist ret glad for kvinder – især på ferien lagde vi mærke til, hvordan han kunne blive så skræmt af mænd og deres begejstrede “CIAO!”, hvor han med kvinder tog det noget mere roligt og kvitterede med smil.

Jeg kan huske, at min zoneterapeut, som er meget åben for alternative energier sagde, at jeg havde en lille Adam i maven. Umiddelbart minder han mest om mig som person, men Adam af udseende. Men who knows, det er så spændende! Han er uden tvivl helt sin egen, med det bedste fra os begge.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Maden

Det fylder en del, ikke? Mad til de små. Især i overgangen fra bryst til mad. Men den er vi ovre nu, og Eddie har sine klare favoritter. Han elsker ost! Især mozzarella. Og han elsker helt tyndt skåret mortadella og pizzaskorper og agurk og tomater. Man kan godt høre, vi har været i Italien, ikke? Grød var aldrig den store succes med Eddie – udover til morgenmad. Så vi gik hurtigt over til småmad som agurker og tomater, brød med smøreost. Men eftersom drengen har syv (!) tænder og er god til at bruge dem, så får han rigtig meget mad som os. Minus salt, selvfølgelig. Han har ikke motorikken endnu til kniv og gaffel, selvklart, så han får fx pastaskruer, så lidt tomater ved siden af, så lidt mozzarella og lidt asparges.

Jeg ammer stadig og nyder hvert et øjeblik, det må jeg sige. Jeg ved, der bliver mindre og mindre af den, og det hjælper især på nætterne og min søvn. Vi har ikke haft en eneste succes med at putte med sutteflaske, så det er Eddie og jeg hver aften. Og jeg nyder det – også selv om det gør mig helt enormt låst.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Motorik

Vi har ikke rigtig neglet den der med at kravle fremad. Vi vil vildt gerne med de små renser, men vi møffer mest baglæns. Jeg har lidt en fornemmelse af, at han kommer til at springe kravleriet over og nærmest går direkte.

Jeg prøver ikke at stresse over det (og gør det heller ikke), for alle børn er forskellige og der er mange teorier – piger er hurtigere end drenge osv. Men han har uden tvivl været påvirket af at have ligget i UK (med numsen nedad og endda fast i bækkenet længe) og kommet ud med kom. To ret hårde sager for en lille krop. Vi har haft ham til kiropraktor, kranio-sakral-terapi og til ostepat – sidstnævnte går vi stadig til. Han har været enormt fastlåst, og det tror jeg helt sikkert ikke har hjulpet ham. Jeg tænker tit på sætningen “jeg kender ingen voksne der ikke kan…”  – holde deres hoveder, kravle og gå. Jeg mener, de skal nok lære det. Men det er klart, det kan jo have en effekt på indlæring osv.

Institution og barnesind

Jeg tænker meget over, hvordan vi påvirker ham. Hvad han opfanger som indtryk, hvad han tager med sig. Nu skændes vi yderst sjældent, men vi kan da godt tale passioneret, haha! Og det tænker jeg på, hvordan han opfatter.

Man siger, at de første tusinde dage af et barns liv er de vigtigste. For evnen til at skabe relationer, tilknytning, for følelsen af tryghed og ro, selvtillid osv. osv. Så I mon Debatten, hvor de diskuterede normeringer tilbage i april (ellers kan det ses her, og det er ret vigtigt)? Ole Henrik Hansen, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, fortæller, at det tidligst ligner noget at sende vores unger i institution omkring halvandet års alderen. Indtil da er de slet ikke klar.

Vores samfund er jo som udgangspunkt bare ikke gearet til, at vi går hjemme med dem så længe. Jeg ved, de fleste siger, det er en prioriteringssag, men det er også priviligeret at sige – for jo i sin grundessens, men hele livet skal jo hænge sammen og økonomien ligeså.

Vi er ikke nået til en konklusion men har i hvert fald ikke takket ja til den plads, vi fik til august. Vi må prøve at kaste alle brikkerne op og se, hvordan vi lander dem bedst muligt for os og for Eddie. Men som det ser ud nu, så er jeg hjemme med ham på ubestemt tid, når Adam skal tilbage i september. Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik hjælp fra en bedsteforælder to halve dage om ugen – men begge mine forældre er stadig på arbejdsmarkedet, så det er altså ikke lige til. Det var noget andet, da jeg var barn. Der gik vores bedsteforældre på efterløn og folkepension tidligt og nærmest ventede på, mine forældre ringede. Hm…

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

Tiden

Jeg har haft en længere periode, hvor jeg syntes, tiden gik alt, alt for hurtigt. Det har den aldrig gjort på samme måde før i mit liv – og det er selvfølgelig noget fis, jeg ved det godt – men alle voksne siger det, ikke? “Tiden går så hurtigt”. Og jeg har aldrig fattet det som barn og ung, hvorfor, hvorfor min farmor for eksempel siger det, for tiden er en konstant størrelse. Men nu forstår jeg. Med Eddie kan jeg pludselig se tiden gå for mine blotte øjne. Han vokser og kan mere for hver dag, der går. Han er på sit første halve år gået fra at være en lille klump, totalt afhængig af os, til at kunne sidde for sig selv, lege, snakke, spise selv. Det er så sindssygt, tiden så billedligt os vist.

Rockpaperbaby, Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

29 kommentarer
  1. Det med at blive kildet … Jeg HADER det selv og bliver så vred, hvis nogen drille-prøver. Det er så ubehageligt. Til gengæld elsker børn det, tror jeg. Den fedeste leg, mine børn kan få min mand til, er, at han skal fange dem og kilde dem. Så jeg tænker, at man bare skal give den gas. Elskede det også selv engang for 30 år siden.
    Det med motorik og UK. Har selv en dreng, der lå i UK. Jeg skænkede ikke selv det en tanke, at det skulle have haft betydning. Kan det have betydning over alt muligt andet, som kan have indvirkning på motorik – udover at de kan være lidt låst i starten og i få tilfælde hofteskred? Min møvede sig baglæns, aldrig forlæns. Var aldrig oppe og vippe på alle fire, men gik fra at møve sig baglæns til at kravle. Kravlede så lynhurtigt til han gik, da han var 15 måneder. Min mand var vist en slow starter, så jeg havde ikke forventning om, at vores unger skulle være hurtige til det grovmotoriske. Min datters mønster var helt anderledes og nu har jeg en baby på fire måneder, som konstant vender sig fra ryg til mave. Det har de andre aldrig gjort. Jeg er meget stolt 😉 Jeg selv tænker, at børn er forskellige og har deres fokus et bestemt sted – noget de er gode til og måske bedre til end andre, fx finmotorik over grovmotorik, superkravlere eller lynhurtige på to ben – og at alt nok skal komme. No worries og nyd at han endnu ikke er over alt 😜.

  2. Min dreng kravlede først ved 9,5 mdr og gik så også tilsvarende sent, så tror sagtens, det kan nå at ske. Det samme gjaldt vist mig selv 🙂 Han er ikke så grovmotorisk stærk, men også lidt forsigtig, så jeg tror, det hænger sammen.

  3. Kære Cathrine
    Med en lille søn på 9 måneder deler jeg mange af dine tanker om institutionslivet. Ligenu er det desværre ikke en mulighed for mig at gå hjemme med ham, og jeg prøver derfor at finde ro i at det skal nok gå. Derfor vil jeg lige gøre dig, og andre forældre opmærksomme på, at Ole Henrik Hansens udtalelser om at børn kommer for tidligt i institution ikke har noget hold i forskningen. Der er altså ikke noget videnskabeligt belæg for hans påstand om, at det er skadeligt for børn, at starte i institution før de er 18 måneder. Ikke derfor sagt, at man skal ikke følge sin mavefornemmelse og at den evidens måske en dag findes, men på nuværende tidspunkt er der ikke belæg for hans påstand. Bare for ikke at give forældre unødigt ondt i maven, for ondt i maven er der nok af, når man afleverer sin lille guldklump i andres varetægt, især i disse tider, hvor debatten om minimumsnomeringer går højt. Jeg leder selv efter muligheder for at gøre tiden i institution så kort som muligt, og er meget bekymret for kvaliteten i dagtilbuddene, men derfor er det også vigtigt at understrege, at det altså står for egen regning, når Ole Henrik Hansen udtaler sig på den måde. Se artiklen ‘Babyalarm’ i Weekendavisen ❤️
    Tak for indblik i jeres hverdag ☺️

    1. TAK Mille for at gøre mig klogere – har du set klippet?
      Jeg tror faktisk rigtig meget på at det kan være en kæmpe succes med instution – kommer man på den rigtige stue med de rigtige pædagoger. Det er i al fald det, jeg hører. Det kan også godt være vi ender i en situation, hvor Eddie kommer i vuggestue 3 dage om ugen i nogle timer, men jeg gad godt at undvære. Nu må vi se – alt skal jo hænge sammen. Økonomi, tid og praktik. KH

      1. Godt du bringer det op Mille! Jeg havde så ondt i maven efter at have set hans udtalelser, men blev også noget roligere efter at have læst en norsk forsker udtale sig, netop på baggrund af forskning i Norge ift. hvorvidt det har negativ påvirkning at starte i institution tidligt, hvor der ikke var NOGET der pegede på det.
        Man skal altid gøre, hvad man finder bedst og hvad der er muligt for ens familie, men det er heldigvis ingen grund til panik, hvis man ikke kan prioritere at gå hjemme til 18 måneder ❤️
        Har forresten verdens bedste oplevelse med pædagogerne i vuggestuen selv! Og et barn, som ofte ikke vil med hjem igen.

      2. Jeg kan se at du ikke har fået link til det der refereres til. Det findes her (og sikkert også andre steder) https://www.weekendavisen.dk/2019-20/ideer/babyalarm

        Man skal hjemmepasse hvis det er det man gerne vil – at man vælger det til som noget positivt. Ikke fordi man gør det af frygt for alternativet, for det er der altså ikke videnskabelig belæg for (Uanset hvad Ole Henrik Hansen mener som privatperson)

    2. Hej med jer, et lille indspark – vi skal omvendt huske, at Ole Henrik Hansen langt fra er den eneste forsker, der stiller sig kritisk over for, at Danmark er det land, der sætter vores børns tidligst i institution, at vi er det land, hvor børnene er flest timer i institution, og at børnenes behov i de første år er nogle andre end samfundets behov for at både mor og far “arbejder i vildskab”. Jeg synes, det er en rigtig vigtig diskussion, som er oppe i tiden lige nu – for vores børns skyld. Dem, der ikke kan tale for sig selv. Uanset om det giver én ondt i forældre-hjertet, så har vi et ansvar for at turde gå ind i debatten og se nysgerrigt kritisk på vores egen kultur.

      Jeg er selv mor til både en dreng på 2 1/2 år, som er i vuggestue, og en dreng på 4 mdr., som vi har besluttet, ikke skal i institution, før han fylder to år. Så jeg er ikke “for eller imod institutionalisering” – som man ellers hurtigt kan skyde hinanden i skoene – men jeg er i den grad for, at vi som voksne i et samfund, der er så performance-fikseret, som det danske, tør at stoppe op og gå nysgerrigt til værks. Kan vi i det store billede gøre det anderledes, for at imødekomme børnenes og familielivets behov i højere grad end i dag? Som antropolog, der har undersøgt diverse emner inden for kultur og relationer i organisationer, virksomheder og blandt børnefamilier, vil jeg bestemt mene, at vi kan gøre det bedre og mere meningsfyldt end i dag. Især for vores børn. 🙂

      1. Det er så vigtigt at man ikke forvirrer data og holder tungen lige i munden – for ellers ender man ud i statements ala “i dk kommer børn tidligst i institution”. Det er IKKE sandt. Punktum. Danmark har rekord i procentdel børn under 2 i institution, det kalder man tidlig institualisering, og vi er måske de tidligste i Norden. Men vi er IKKE de tidligste generelt. Danske børn starter meget sent faktisk ift andre lande pga vores meget meget lange barsel. Men sammenligner man over en bred kam, så er mange procentdel små børn i vuggestue, deraf denne myte og medienarrativ om at vi er tidligst. Her i USA er standard at starte efter 3 mdr, da man simpelthen ikke har mere barsel. Vores søn startede efter 4 mdr. Han var heldig fordi jeg fik tilkæmpet 1 ekstra måned ubetalt af min chef. Herovre må mange sige farvel til karriere og passe hjemme fordi vuggestuer koster 18.000+ om mdr og derved tvinger det mødre til at opgive deres karriere, fordi det er for dyrt! Derved er der færre procent børn under 2 i institution – men dem der er, de starter LANGT tidligere end i DK. Det er så utrolig vigtigt at vi forstår denne forskel i data, for ellers lever myten videre om at DK sender babyer tidligst i vuggestuen. Og det kræver altså ikke mere end et par sekunders tænketid at indse, at det ikke er rigtigt, da vi har noget af verdens længste barsel (udenfor Skandinavien). Alt kan lade sig gøre, det vigtige er at baby har en solid primær tilknytning til forældrene. Det er det alle undersøgelser måler og udskammer baby forældre for ikke at give når babyer er i vuggestue. Det er altså ikke vuggestuen der er djævlen men den potentielt manglende tilknytning. Og derved kan man komme til at sidestille vuggestue med manglende tilknytning og derved omsorgssvigt. Ved godt at jeg ville blive stenet ud af DK for at sende vores søn i vuggestue efter 4 mdr, men herovre går alting rigtig godt, fordi samfundet bare ER sådan. Held og lykke med det hele, prøv ikke at sammenligne så meget med alle DKs andre mødre. Man kan være mor på SÅ mange andre måder, og babyer er elsket og velfungerende mange andre steder i verden 🙂

  4. Der er rigtig mange der hjemmepasset i Frederiksberg kommune (er det ikke deromkring i bor?😅), da de har hjemmepasningstilskud. Vi flytter selv til Frederiksberg, fra Aalborg for at jeg kan hjemmepasse i et år, mens min mand læser på CBS. Har i overvejet at få Eddie passet af en der hjemmepasser eller går hjemme? Så kunne i jo slå 2 fluer med ét smæk, ved at han samtidig kunne være sammen med et andet barn i det tidsrum, men med en normering på 1:2 I stedet for de normeringer der er institutionerne. Det var bare en flygtig tanke herfra. Han er heldig med at have jer som forældre ✌🏽💕

    1. Jeg har faktisk tænkt på det – men jeg har ikke lige umiddelbart nogen i nærheden, som er så engageret og bekymret i normeringssnak som jeg er 😀 Men jeg skal da lede! Jeg har jo mange veninder, der har født nogenlunde samtidigt. Tak for dine tanker! KH

  5. Min datter gik da hun var 1 år 1 måned og 1 uge. Kravlede først da hun var halvandet…. no stress.❤❤❤❤
    Tak for en skøn blog

    1. Det er sjovt – det har jeg hørt, at nogen bare springer over eller bytter rundt. Søde små 😀 KH

  6. Jeg har haft samme tanker om det med kolik eller silent refluks med min søn, men det er jo svært at sige her bagefter. Men det skræmmer mig lidt ift næste barn – og omvendt så vedman, hvad man “risikerer” 🙂

  7. Jeg tænkte på, om det er bevidst at ingen af billederne viser Eddies ansigt? Bare af ren nysgerrighed 😊

    1. Ja det er det faktisk – vi talte lidt om det på ferie, og ønsket om at give ham mere privatliv kommer især fra Adam, og det respekterer jeg. Vi taler løbende om det, og det kan også godt være, vi ændrer kurs igen <3 KH

  8. Det er sjovt, det der med børn og mænd/kvinder; begge mine børn var i en periode også bange for mænd – og de fleste andre børn jeg kender har haft samme periode. Sgu da lidt spøjst! I forhold til det med at kravle; hvis ikke de kravler før de går, er eer noget med at set er vigtigt man øver at kravle med dem senere hen – der er noget med de der krydsbevægelser og hjernen 🤔

  9. Jeg så programmet om de Københavnske institutioner med min 9 årige søn. Han var i chok over behandlingen af børnene og sagde: “Mor, sådan var det heldigvis ikke i min børnehave, jeg elskede at gå der”. Bare for at sige, at der altså findes gode historier. Kh fra en mor, som sendte begge sine børn i i vuggestue fra de var 10 mdr – og som i dag har hhv en 6 årig og en 9 årig, to velfungerende, empatiske, søde, dejlige og glade børn ❤️

    1. Jeg har også børn på 7 og 9 (og 2) – og der er simpelthen sket den vildeste forringelse på de år hvor de to ældste var i inst og så nu. Derfor har vi også valgt at vores datter er i en privat institution. 4 voksne til 10 børn. Jeg kommer aldrig til at vælge en kommunal inst. igen

  10. Min dreng har elsket at komme i vuggestue. Han startede da han var 15 måneder. Vi kunne ikke stimulere den lille vildbasse nok her hjemme. Nu er han snart 2 år og har altså ikke taget skade. Tværtimod. Han har lært så meget af at komme ud blandt andre børn og jeg gider ikke have dårlig samvittighed over vi ikke kan hjemmepasse. Vi giver ham så vidt muligt korte dage og han kan godt lide at være i vuggestue.

  11. Min dreng (som nu er lidt over et år) gad heller ikke sutteflaske. På et tidspunkt prøvede vi med mælk i kop-med-tud i stedet, og det var der ingen problemer med -heller ikke i forhol til putning om aftenen. Så det kan I evt prøve, hvis I ikke har gjort det endnu 🙂

  12. jeg bliver lidt ked af det når jeg læser dit opslag her. dagen EFTER at forældre bevægelsen for minimums normeringer i daginstitutionerne gik på gaden igen den 02.06. hvor ville jeg dog ønske at nogle af i store bloggere brugte den massive indflydelse i har på at kunne nå ud og gøre så opmærksom på det der sker, både med oplysning, deling, og orientering.

  13. Rigtig dejligt indlæg. Men hvad pokker gør man når bisserne kommer frem? Har du nogle gode råd til at hjælpe? Jeg synes, det er hårdt, når min dreng på 3 måneder allerede er ved at få tænder og græder, fordi de gør ondt mens han har hånden halvt inde i munden i et forsøg på at kradse på dem 😞

  14. Spændende indlæg, og hvor er det egentlig sjovt at læse om, hvad der kan ske på den anden side, når man selv kun er i begyndelsen af ens graviditet 🙂

    Et helt andet spørgsmål: den flotte negelak farve, du har på tæerne på billedet med poolen: hvad hedder den og hvor er den fra? Normalt er jeg ikke ‘blidere’ lyserøde på tæerne, men den ser så fin ud 🙂

  15. Min pige bakkede i 2,5 måneder, før hun knækkede koden til også at komme fremad. Hun lavede også både planken og stod på alle fire i kravleposition i al den tid. Og så, lige pludselig, fandt hun ud af det, og nærmest fra den ene dag til den anden kravlede hun fremad med god fart på. Så det kan komme any day 😉

Læg en kommentar