På tur: Refshaleøen, Banchina og Boulder & Build - ROCKPAPERDRESSES
På tur: Refshaleøen, Banchina og Boulder & Build

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Det var den vildeste aften i går, hvor vi slet ikke kunne slippe skærmen, selv om klokken blev både 22 og 23 (og vi begyndte at tælle, “nu er der seks timer til, vi skal op igen”). Det var alt, alt for spændende. Er I tilfredse med udfaldet? Jeg er mindst ligeså spændt på de næste uger og måske måneder, før alt falder på plads, og vi ved, hvem og hvordan fremtiden skal tegnes. Who knows, lige nu…

Og da vi vågnede i morges, var vores øjne mikroskopiske, og vi kunne knapt ramme tænd-knappen på kaffemaskinen. Der skulle ske noget!

Det her med at tage på ferie og mere eller mindre blive tvunget til at gøre tingene anderledes, end man plejer, har simpelthen gjort os så godt. Vi har fået mod! Mod på lidt eventyr og ikke bare gøre det samme dag ud og dag ind – vi har virkelig en tendens til at gribe i vaner og komfort, og den nye energi vil vi holde fast i. Ferieenergien, den der “det kan vi da godt”, som man har på ferie, hvor man har al tid foran sig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Derfor inviterede jeg Adam ud på en date i går aftes, godt nok det tidligste bord på aftenen, vi kunne få. Klokken 18. Men for en måned siden havde vi ikke gjort det. Så tog vi til Italien, og i fire uger jonglerede vi med aftensmad klokken 19 og sløve siesta-ramte tjenere, og at bede om “il conto, per favore”, mens kaster sin pasta i sig. Det gør ligesom en lidt mere smidig og fleksibel i sine putteritualer. Så længe det ikke er hver dag, og man i øvrigt kan gå hjem på fem minutter, så går det jo.

Og derfor tog vi på den lokale Italo Disco – Eddie med. Og det gik hamrende godt i halvanden time, og den sidste halve time var vi, der er under et år, lidt uinteresserede i at sidde ved bordet. Men vi fik fejret Adams første Fars dag.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Ferieenergien holdte ved i dag, måske også i forsøget på at udsætte muren, som man må forvente at ramme hen på eftermiddagen, når man har været valgkåd. Jeg fik den idé at pakke Eddie og badetøj og Adam og tage vores første familietur på ladcyklen. Den har stået stille lige siden denne her dag, mere eller mindre (der var vist en kort ti minutters cykeltur på vores 12-års dag), men i dag skulle den ud og rulle.

Så hvor kan man komme længst væk? Noget der lugter mest af eventyr?

Refshaleøen. Det er så markant anderledes end noget andet, vi kan kigge på på i vores (konservative og måske på den led lidt kedelige) del af byen og der sker så sindssygt meget derude. OG man kan bade. Så vi smurte os i faktor 50, greb hat og solbriller og pakkede det lille lad på cyklen og rullede af sted.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Adam havde hørt holdt om Broaden & Build, som mesterkokken fra Amass har lavet. Et ølbryggeri møder pub-agtig-mad på den lækre måde. Vi delte et glas kombucha (som jeg sjældent har fidus til, men denne her på vistnok blåbærblade var god!) og tre retter, bl.a. noget paneret kylling som var helt udsædvanlig godt. De skulle også servere retten på Amass, så det var selvfølgelig helt i top.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Bagefter cyklede vi først på Lille Bageri, som summede af studerende, der skulle have dagens frokostret. Vi skulle bare have en cookie og en berliner to go. Og så hoppede vi igen på cyklen og tog på La Banchina, som vi sent besøgte sidste år.

Første gang vi var der, var da Eddie var 14 dage, og det er altså bare en perle. Nok var der en del mennesker selv på en hverdag. Men der var fint plads til os i skyggen af et træ med søudsigt. Så delte vi et par kaffer og et par kager, men måtte sande at det på ingen måde var babyvenligt at bade. Det droppede vi. Og nød roen og udsigt til de andre (topløse) badende. Det synes jeg sgu er så dejligt dansk, er det bare mig? Det er så dejligt frigørende! Selv om jeg ikke føler mig helt så fri til at følge trop. Jeg beundrer på afstand, haha! Altså, modet – ikke varerne 😉

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

Og da kaffen var kold, var Eddie det også, og vi måtte trille hjem igen.

Lige dér føltes helt rigtigt at være i byen – også med børn. At kunne tage på eventyr – også på asfalten. Nå at se hav og industri og smarte restauranter og høre fuglesang. Det skal vi gøre noget mere, de uplanlagte ture. Især de sidste par måneder af Adams barsel. Vi skal ud og opleve. Måske den næste tur kunne gå til Louisiana? Her fik jeg årskort til af Adam i julegave. Det kunne være fint.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

rockpaperdresses, Cathrine Widunok WIchmand

7 kommentarer
  1. Det er måske lidt skørt. Men jeg så jer på vej hjem i eftermiddags, og blev helt starstruck og glad i låget at se jer alle tre afsted på ladcyklen. Det gjorde mig så glad og jeg prøvede at vende og dreje mig på cyklen for at se jer, samtidig med at jeg ikke prøvede at virke alt for underlig og holdt balancen på cyklen. Jeg ville bare lige dele, at du kan sprede så meget glæde, ikke bare med din blog men også med et helt tilfældigt syn af jer alle tre på ladcyklen!

  2. Skønne billeder og så skønt at Adam og Eddie matcher – det skal vi også have prøvet herhjemme!
    Vi har lige fået ladcykel til vores familie på 2 voksne og en 5 måneder gammel søn, derfor er brugsmuligheder i Kbh meget velkomne 😉

  3. Hehe, Boulder & Build lyder ellers sejt i overskriften, men navnet på vores dejlige bryggeri er nu Broaden & Build 🙂

  4. Og til de gode kollegaer på Lille Bakery, så er der også sket en lille smutter på deres navn i din tekst – selvom “Lille Bageri” også har en fin klang, så er de gået med “Bakery”, når nu det er en international flok, som har startet stedet op 🙂

  5. Helt klart en tur til Louisiana må være næste punkt. Kombiner evt. med besøg på Krogerup!, aarstidernes gårdbutik!
    Gå ad kystvejen til Louisiana fra toget, med havkig og fantastiske huse!
    Gå igennem skoven hjem, og benyt lejligheden til at besøge Krogerup.

    Husk vikle! Det gør det meget lettere at komme rundt! Og der er barnevognsparkering i garderoben.

    1. Åh den kombi gjorde vi forrige gang, den er vidunderlig! Jeg blev så hooked på avlsgården at jeg signede os op – men så var det lidt meget med en mikrobaby, da de begyndte. Tak for påmindelsen <3 KH

Læg en kommentar