Femten tv-serier til din sommerferie - ROCKPAPERDRESSES
Femten tv-serier til din sommerferie

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

Lige i tide til det ualmindeligt kedelige vejr, vi er blevet lovet (som indtil videre holder sig på afstand). En stor omgang serieanbefalinger, de fleste nye. Men enkelte har været med i anbefalinger før.

Hvad er jeres favorit pt.? Vi trænger til noget nyt (vi kom aldrig videre med GOT, I just knew it…) – vi er lige begyndt på The Loudest Voice på HBO om tilblivelsen af Fox News. Ret vild historie i virkeligheden, sindssygt skuespil af Russel Crowe – men også manglende fremdrift som jeg ser det. Men vi giver den lige et par afsnit til. Det er enormt meget portræt og meget lidt action og handling. Lad os nu se!

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

Working Mothers (Netflix)

Fire kvinder er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter at have født, og jeg kan så godt sætte mig ind i deres dilemmaer, hvor man strækker sig lidt længere, for bare lige at vise at man ikke har mistet ‘den’, bare fordi man er blevet mor. Om det er ude med veninder, blive længere på arbejde eller noget tredje.

Det er måske ikke den meste elegante og subtile humor i serien, men alle kvinder vil jeg nær sige, om man har fået børn eller så meget som tænkt på det, kan relatere til denne er serie, de forventninger omgangskredsen kan have til os på baggrund af køn, og dem vi kan have til os selv. Den er hyggelig og for mig en rigtig ‘lave mad’-serie, en af den slags jeg nyder, til lige at zone ud til.

When they see us (Netflix)

Fire unge mænd bliver i 90’erne anklaget for at have slået en kvindelig løber ned, tævet hende halvt ihjel og gruppevoldtaget og derefter efterladt hende til sin skæbne i Central Park, New York. Men de her unge mænd – de er børn på 14-15 år (og en enkelt på 16). Politiet tager alle metoder i brug for at komme til bunds i sagen. Hvad var drengenes motivation? Eller var det blot et spørgsmål om at være det forkerte sted, det forkerte tidspunkt? … Det plejer at hedde, at man er uskyldig til det modsatte er bevist. Så hvor er beviserne?

Denne her skal man lige have overskud, for den river og flår i maven. Følelsen af uretfærdighed og skam sniger sig op ad ryggen på en og puster i nakken. Den er grum, gør ondt og den er vigtig. For at portrættere de udskældte forhørsteknikker i USA, hvordan man håndterer børn og unge i retssystemet og ‘white supremacy’ så sent som i 90’erne.

Rupaul’s Drag Race (Netflix)

Jeg kan næsten ikke komme på bedre regnvejrsfjerner end fuldvoksne mænd i fjer og glimmer. Reality-quiz-serien der for alvor har været med til at åbne en ny verden op for os seerne med glitz og glam men også historier om mobning, hate crimes, forskelsbehandling og hvad deltagerne ellers fortæller fra deres opvækst og hverdag.

Rupaul’s Drag Race har skabt historie, det er legendarisk! Et vidunderligt og varmt blik ind i verden, som lægger fjernt fra min, dragverdenen. Du bliver bidt! Og forbered dig på at udvide dit ordforråd gange 1000! Sashay away!

Versace (Netflix)

True crime-bølgen er ikke længere på sit højeste, men af de nyere skud på stammen (no pun intended). Historien om snigmordet på Gianni Versace i Miami. En vild, vild historie, der trækker tråde til et flamboyant og festligt homomiljø i 90’erne. En historie om en fantast og en forelskelse, en fascination, et miljø ramt af Aids-angst, en utilgivelig handling, en klapjagt anført af politiet og en ensom ulv. VANVITTIG HISTORIE!

Serien portrætterer på uhyggelig og præcis vis en gal mands verdensbillede, den SKAL ses.

Pose (HBO – nu også Netflix)

Mere drag-miljø! Endnu et smukt portræt af en verden, som virker så spændende for en så average white girl, som mig. I Pose kommer vi ind i 80’ernes og 90’ernes ball-miljø i New York. Gatherings og fester, hvor drag queens konkurrer om de bedste looks og udklædninger. Hvor ‘familier’ kæmper mod ‘familier’ og verdensordenen dikteres af selvudnævnte mødre der tager unge ind med potentiale og gør dem til en del af sit posse og til små krigere i sin deling. Men også historier om tilhør og at finde hjem på ny, om venskaber og sammenhold.

Se den for at blive klogere på minoriteterne og få udfoldet en verden præget af homofobi, fattigdom, håb, raceforskel, kærlighed, medmenneskelig – og GLIMMER!

Dark (Netflix)

Lidt a la Stranger Things, forestil dig en underverden – og en oververden – eller i virkeligheden parallelverdener, i tid. Og den der så finder nøglen til at rejse i dem – men hvis du først begynder, tager et skridt i en anden verden, kan du så holde fast i, hvad der er nu. Og leger vi med tiden, og der sker noget rigtig skidt, måske endda kriminelt, kan man så gå tilbage i tiden og forhindre det ske?

Man skal da lige vænne sig til at de taler tysk, nu vi æder britiske og amerikanske serier i et væk, men efter fem minutter er du helt med. Dark er som seriens navn antyder en mørk serie, så mystisk og svær at rundt i, at du ikke kan multitaske og instagramme imens men kun holde gluggerne på skærmen. Det er på mange måder umådeligt rart!

Tjernobyl (HBO)

Da jeg var barn og boede i Østrig, havde vi jodtabletter i skuffen – hvis der blev brug for det, og alarmen bimlede. Sådan har det været mange steder i nærheden af Ukraine i slut-80’erne og 90’erne efter atomreaktor 4 i Tjernobyl nedsmeltede og eksploderede. Man skulle være beredt ved atomudslip.

Men hvad skete der egentlig? Hvordan kunne det gå så galt, nu atomkraft skulle være så ren og god energi? Mennesker og deres dumhed. Og hvad de gjorde i timerne op til og måneder efter ulykken for at redde menneskers liv og naturen (eller mangel på samme), ser man i denne her fremragende tv-serie, som scorer højest på IMDB, højere end GOT sidst jeg tjekkede. Historien om tusindvis af mistede menneskeliv, kujoner og et tragisk kig ind bag jerntæppet.

(… Og hør så også podcasten, hvor instruktøren interviewes, afsnit for afsnit)

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

Our Planet (Netflix)

Måske en af de smukkest filmede naturserier lavet? Attenborough, naturfortælleren over de alle, tager også rundt i alle afkroge af verdenen og viser os, hvordan det står til. Forklarer menneskers konskvenser for dyrelivet, hvor vigtigt samspillet mellem natur og dyr er, og hvordan hele jordens fineste cyklus, fra ørkenvinde fra Afrika, der blæser over Europa

Big Little Lies (HBO)

I det nordlige Californien ligger Monterey (vi har været der, ret sjovt at genopleve den). En mindre, velhavende og velfungerende by, men under overfladen bobler det. Sladder, money trouble, kedelige ægteskaber, utroskab, vold. Nogen gange skal der ske noget stort og grusomt for at man finder sammen og finder støtte i hinanden.

Cremen af cremen af Hollywood. Reese Witherspoon, Shailene Woodley, Nicole Kidman, Zoë Kravitz og i den nye sæson; også Meryl Streep! Det er kæmpe hold. Der er ret gode femi-vibes over denne her serie med masser af stærke kvinder, også på produktionssiden! Den er så spændende og afsindigt smukt filmet og fortalt tilmed.

Killing Eve (HBO)

At Sandra Oh forlod Grey’s Anatomy var en skandale. Den serie er intet uden hende, min all time neurotiske favorit. Men så er det godt, at hun er dukket op som Eve i en endnu federe serie – og endnu stærkere rolle. Ved lidt af et tilfælde ender hun som britisk agent på en hemmelig mission, jagten på lejemorderen Villanelle. En barks og benhård og vanvittig smuk, russisk kvinde, der uden nåde men med masser af humor (skørt nok) rejser jorden rundt, for at slå ihjel.

Som Eve sætter sig længere og længere ind i Villanelles tankegang og liv for at forstå hendes bevægelser, bliver de to tættere og tættere knyttet trods afstand. Lige indtil den ikke er der længere, afstanden, og de står ansigt til ansigt. SÅÅ fed serie med masser af humor og action og blod – og stærke kvinder.

Dead to me (Netflix)

Her er vi ikke ude i en stor serie – det er ikke et fabelagtigt manus, MEN det er en rigtig god madlavningsserie, ja ja, igen. Adam ser foodshows – jeg ser halvgående serier på Netflix.

Jen mister sin mand på tragisk vis i en pludselig ulykke og får tilskikket en sorggruppe. Her møder hun Judy, og de finder hinanden big time og beslutter sig for at flytte sammen. Gode veninder støtter hinanden, gennem tykt og tyndt. Men de to har meget mere til fælles end de egentlig bryder sig om.

Det er en ganske udmærket ‘slå-hovedet-fra’-serie, selv om jeg måske ikke har solgt den helt vidunderligt flot!

Divorce (HBO)

Det er sgu lidt SATC, ti år længere fremme – i provinsen. Sarah Jessica Parker har nærmest ligeså god smag, som hausfrau i upstate New York, som Carrie i NYC. Eller dvs. tidligere hausfra, for hun er på vej ud i sin anden ungdom post skilsmisse. Men hvordan katten gør man det, når man ikke har været på markedet i to årtier? Og mente man det egentlig, da man kaldte skilsmisse? Og hvad nu med børnene? Og huset? Og fællesøkonomi? Og fællesvenner? Hvem er dine og mine? Og hvad gør vi med alt vores?

Det her er en ægte voksen-hyggelig serie, som har en lun humor og masser af relaterbare situationer. Perfekt til aftener med slumretæppe og en kop varm te. Nyd især ‘Robert’, som er en herlig firkantet karakter – og Francis’ eksmand.

Stranger Things (Netflix)

En af Netflix’ helt store flagskibe. Er du til 80’er nostalgi? Og teen-forviklinger med full on hormonræs – og en verden der er ved at gå (næsten) under on the side? Stranger Things. Fyldt med vidunderlige antihelte, nørder og nostalgitrips. Det er meget svært ikke at forelske sig i karaktererne (min favorit: Dustin) og heppe på dem hele vejen til verdens ende, og i øvrigt føle sig henført til tidernes morgen. Både i sine egne følelser og i tiden.

Har du et fjernsyn, så påhviler det dig at få set Stranger Things. Det er en af de bedste tv-serier af sin genre i nyere tid.

Insecure (HBO)

Voksne kan også være akavede. Og pinlige. Og usikre. Og hurra for at portrættere det med så fin humor, timing og indlevelse. Jeg ELSKER Issa! Også for at åbne mine øjne, som en temmelig priviligeret hvid pige, til – måske ikke en anden verden, vi er i den samme, men nogle andre forudsætninger.

Det her er ægte feel good fjerner – se den når du trænger til et løft.

Sex Education (Netflix)

Savner du dit SKAM-teen-følelses-fix? Så må og skal du se Sex Education! Heeelt vidunderlig britisk komedie om livet som 15-16-årig teenagedreng med en sexolog til mor, en far der aldrig har været der og en gigantisk seksuel frustration. Var det ikke sådan for de fleste? Tossede forældre eller ej. Du kommer til at møde de fineste karakterer, dit hjerte kommer til at smerte og din mave til at være øm af gode grin.

Kæmpe, kæmpe must-see (og faktisk også follow på instagram!).

rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, serieanbefalinger, hvad skal jeg se på Netflix?, HVad skal jeg se på HBO?

41 kommentarer
  1. Jeg er virkelig nødt til at anbefale den svenske serie Gösta på HBO. Den havde premiere i starten af juli, og nu er hele første sæson ude.
    Den er hylende morsom, rørende, realistisk og handler om en ung nyuddannet børnepsykolog, som er så sød og god, at han ender i alle tænkelige problemer. Se den – også selvom den er noget utraditionel og langt fra de amerikanske serier! Varm anbefaling!

      1. Jeg stemmer i! Quicksand er så god! Og uden at kende dig personligt, så kunne jeg godt forestille mig, at den var lige dig.

        Den handler om et svensk skoleskyderi, hvor den eneste overlevende i klasselokalet bliver anholdt og sigtet, og så følger man hende gennem et førstehåndsperspektiv og flashbacks gennem retssagen.

        Den er så uhyggelig, spændende, velspillet og følelsesfremkaldende. Kæmpe anbefaling! 😊

  2. Jeg ElSKER at se tv – serie .. Men efter jeg fandt ud af hvor stor en klimasynder streaming er, har jeg fået det lidt svært med at se løs, desværre :/
    Jeg håber, man kan gøre det mede CO2 neutralt med tiden, så man kan se tv serier og diverse med god samvittighed.

    1. Jeg har også godt læst lidt om det. Jeg er lidt i et dilemm, for jeg vil rigtig gerne skrue rigtig mange andre steder men stadig hygge mig med kultur. Både den IRL men også tv, som i dag bare nærmest kun er på nettet. Til gengæld har jeg fjernet stort set alle nyhedsbreve på min private mail – det er faktisk også lidt af en sluger. Men hvor er det sejt, du trækker en streg der. KH

  3. Den australske serie The Letdown (Netflix), som også handler om nybagte mødre er hysterisk morsom! Derudover elsker jeg Please Like Me, som også er australsk. Selvom den er gammeldags sitcom stil, er jeg glad for One Day At A Time på Netflix 🙂

    1. Ej hvor fedt! Den må jeg notere mig. Er generelt ret glad for australsk humor! Har også set Please like me. Vidunderlig! KH

  4. Jeg kan varmt anbefale Broad Girls – faldt over den ved et tilfælde, og kan slet ikke forstå, at jeg ikke har hørt om den. SÅ sjov altså; skæv, original og underholdende.

    Jeg ser den på computeren via Yousee på den kanal der hedder Paramount + Ved ikke lige hvor den ellers findes. Men den er værd at lede efter-

    1. Uhh! det lyder spændende! Jeg har godt nok ikke Yousef, men det kan være jeg skal søge den frem andet steds! Tak 🙂 KH

  5. Grace and Frankie er den sjoveste komedieserie jeg længe har set, så den får mine varmeste anbefalinger. Er man mere til dramaserier synes jeg The Americans er god, sådan virkelig, virkelig god! De er begge at finde på Netflix, hvor der stadig produceres nye afsnit af Grace and Frankie. På HBO vil jeg anbefale Parks and Recreations som er en af mine absolut yndlings serier.

    1. Jeg eeeelsker den! For pokker, Grace and Frankie – mit bedste feel good fix. The Americans kom jeg aldrig ordentligt igang med. Måske den skulle have en tur? KH

      1. Jeg ved ikke om den passer så godt med en baby, det er lidt sådan en serie der kræver ens fulde opmærksomhed, de tales ofte russisk så man skal læse underteksterne, men da jeg synes det er en serie af virkelig høj kvalitet, kan jeg kun anbefale at give den en tur mere.

      1. Nu kommer jeg lige ind fra sidelinjen – håber det er ok 🙈 Playpilot er en (for mig genial) app/hjemmeside hvor du simpelthen taster navnet på en film eller serie ind, og så viser den dig, hvor det findes henne 😄 Og så kan den alt muligt andet, som at dele anbefalinger, finde ting den tror du gerne vil se, etc. Men jeg er klart mest begejstret for det første 😎 (Og nej, jeg har ikke noget med dem at gøre, jeg er bare begejstret fan 🙈)

        1. Bare ærgerligt at de har verdens dårligste app! Den crasher konstant, kan ikke huske ens log-in og viser generelt bare rigtig tit helt sort skærm uden indhold. Please fix den!! I stedet kan jeg anbefale justwatch.com, der også har en dansk version.

          1. Det er vi kede af at høre, Maja. Vi arbejder konstant på at forbedre både app og hjemmeside. Du er meget velkommen til at skrive en mail til info@playpilot.com, og beskrive dine problemer med appen, så vi kan løse dem. Måske har vi allerede nået at fikse nogle af dem, siden sidst du brugte appen. Uanset hvad vil vi altid meget gerne høre om, hvad vi kan gøre bedre 🙂

  6. Jeg kan også anbefale Easy på Netflix (serie sat i Chicago som handler om op-og nedturene for mennesker i livet, som single og i parforhold) og Years and Years på HBO (dystopisk komedie drama hvor man følger en familie fra Manchester fra 2019 til 2034, hvor man leger med idéen om hvor lidt der skal til for at sende vores samfund og verdensbillede i en anden retning end vi forestiller os. Virkelig sjov og tankevækkende. Og så gør Emma Thompson det fremragende som en bindegal-værre-end-Trump-og-BoJo primeminister).

  7. Tak for de fine ord, Emma 🙂
    Og ja, det er lige præcis hvad det er. Man kan også tilføje til sin Watchlist og få en notifikation, når filmen/serien er tilgængelig på en af dine streamingtjenester og en masse andre gode ting. Det hele er ganske gratis (men du betaler selvfølgelig selv for dine streamingabonnementer).
    Vi vil gerne lave en samling af dine anbefalinger, så andre kan blive inspireret af den. Ligesom denne her vi lavede i forbindelse med månelandingens jubilæum: http://www.playpilot.com/profiles/team/list/3534/
    Kh
    Marie B

  8. Og når man så har set When they see us, så afslut med Oprahs ‘when they see us now’ som ligger på Netflix. Hun taler med skuespillerne, instruktør og sidst, de rigtige fem frifundne. Så fin afslutning.

  9. På HBO ligger en sæson af Miracke workers. Afsnittene er korte og meget morsomme og søde. Letfordøjelig, hyggeligt og med en snært at romantik. Den er set på et par timer.

  10. EASY! Virkelig overset og virkelig virkelig god! Fine portrætter af forskellige forhold og hvordan man forholder sig til kærlighed i disse tider. SÅ fin og kæmpe mæssig anbefaling.
    Den ligger på Netflix.

    Kh Louise

    1. Eeelsker Easy! Helt genial kollektiv-serie med så mange forskellige (og krydsende) historier. Bliver endnu bedre gennem sæsonerne når historierne folder sig yderligere ud!

  11. Godt med nogle gode serier her i det danske sommervejr!
    Nu bliver jeg lidt nysgerrig – Er du vokset op i Østrig?

  12. Fleabag. Den sjoveste og mest velskrevne serie, som også har noget på hjerte. Kvinden bag er også skaberen af Killing Eve. Phoebe Waller-Bridge – britisk talent og kæmpe girlcrush! Den kan vist ses på Amazons streamingtjeneste.

  13. Jeg kan virkelig anbefale ‘Min geniale veninde’ (My Brilliant Friend) på HBO, der omhandler to pigers komplicerede venskab og opvækst i 1960’ernes fattige Napoli, og som er baseret på bestsellerromanen af Elena Ferrante af samme navn (bøgerne kan bestemt også anbefales!). Skuespillerne taler italiensk, men det gør oplevelsen endnu mere autentisk i min optik – og hvem elsker ikke italiensk! Der kommer også en sæson 2 snart. Serien tegner et billede af kulturen, familielivet og tidsånden i 1960’ernes Italien, men der er også et særligt fokus på kvinders muligheder (eller mangel på samme). Jeg har rejst en del i Italien og har taget meget med mig videre fra serien i min forståelse af den italienske kultur.

  14. Jeg har i weekenden set hele sæson 1 af State of the union – og den er jeg simpelthen nødt til at give en anbefaling.
    Handler om et par, der er i parterapi og hvert afsnit foregår i tiden inden parterapi sessionen, hvor de “forbereder sig” sammen.
    Super fin, lille serie, som er underholdende, let at se (hvert afsnit varer ca. 10 mins) men stadig en, man tænker over, når afsnittet er ovre, da de berører forskellige problemer i et parforhold 🙂

  15. Tak for listen 🙂
    RuPaul er gud! Jeg har slugt alle 11 sæsoner og venter i spænding på den 12, og forhåbentlig snart endnu en gang All stars! You better werk!

    Og så er min mand lige gået igang med Stranger Things, og jeg følger halvt med.. Der er lidt Twin Peaks over den, og det var aldrig rigtig min kop the. Men måske den udvikler sig og får mig hooked.

Læg en kommentar