"Hvordan fandt I sommerhuset?" - ROCKPAPERDRESSES
“Hvordan fandt I sommerhuset?”

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Jeg har fået spørgsmålet et utal gange, de sidste par uger. “Hvordan fandt I sommerhuset?”. Og det er egentlig en ret kedelig historie uden specielt meget skattejagt iblandet. Det var på nettet til salg hos en mægler, til syn for alle – vi var hurtige og slog til.

Det var nok dét, der var vores held. Vi var hurtige.

Vi har det sidste halve år været i en proces, hvor vi har søgt ny helårsbolig. Vi har ledt og ledt. Været forelskede ad et par omgange, og også budt og underskrevet en lejlighed – og fortrudt. Vi har også haft vores egen lejlighed til salg ganske kort og taget den af igen – jeg ønsker ikke at gå mere ind i det sidstnævnte, da både Adam og jeg synes lige dét er meget privat. Det håber jeg, I respekterer (selvfølgelig gør I det og tak!).

Men det betyder også, at vi har været i virkelig tæt dialog med vores bank over det sidste halve år. Vi ved, hvad vi kunne godkendes til, og de har gennemgået vores økonomi med lup. Før vi tog til Italien, indstillede vi jagten på ny helårsbolig. I hvert fald for en stund. Vi kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad vi ville. Vi har set på huse og villalejligheder i Gentofte, på Amager, i Valby og på Frederiksberg. Men fællesnævneren alle steder var kompromiser. Så mange kompromise. Et kvarter eller en by vi ikke gad. Et hus vi ikke følte i maven. Eller en pris vi ikke kunne sove trygt om natten med. Selvfølgelig skal der kompromiser til, når man trods alt har en begrænset formue, men når man ikke er villig til at indgå dem, så tænker jeg, det er et tegn på, at man ikke er klar. Vi var ikke klar.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Vi var været frem og tilbage omkring sommerhus i årevis, og i Italien fik det for alvor luft under vingerne. Hvis vi gerne vil skære flytransport ned til et minimum, så hedder det fx skandinavisk sommeferie. Og ferie i sommerhus er de bedste minder fra Adams barndom. Hvad nu hvis vi parkerer at flytte i hus men i stedet rykker på sommerhus? Vi har nu et ret godt blik over vores økonomi. Vi kender vores råderum. Hvad kan vi få sommerhus for? Så begyndte vi at lede.

Man skal selv komme med 25 % i udbetaling – de 75 % kan man låne i banken (de 25 % kan komme fra friværdi i bolig, opsparing, arv eller hvad ved jeg). Og lige nu er lånene meget fordelagtige – et fastforrentet på 30 år med 1 % i rente. Og vi var endda heldige at få en god kurs – man vil så tæt på kurs 100 som muligt, for så får man 100 % dét beløb ud man låner (ja, det er kringlet – men bag et boliglån ligger en række obligationer, og er kursen under 100, taber boligejere penge og skal derfor låne mere for at få det reelle beløb ud til en sælger. Man får altså fx kun 95 kroner udbetalt når man låner 100 kroner). Vi fik til kurs 98, hvilket var rigtig rimeligt.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Efter al kinddans med banken erfarede vi, at Vi kunne få virkelig meget sommerhus og uden de store kompromisser i forhold til vores søgen efter hus/lejlighed – selvfølgelig afhængigt af, hvor vi ledte (Tisvildeleje er fx virkelig dyrt!). Jeg oprettede en række faste søgninger på Boligsidens app (dén fremfor Boligas, da den også søger hos små mæglere, der ikke har aftaler med Boliga). Jeg søgte i Asserbo, Liseleje, Rørvig, Tisvildeleje, Rågeleje, Vejby, Dronningmølle, Gilleleje, Hornbæk. Hver morgen og aften tjekkede jeg, hvad der kom ind og var det spændende, ringede jeg til mægler og fik en fremvisning. Ligeledes var jeg skrevet op i en masse køberkartoteker – men det var altså app’en, der gjorde en forskel.

Vi var ude og se 3-4 stykker, før vi rejste til Italien. Undervejs på ferien dukkede der et sommerhus op. Den fineste bjælkehytte, som vi var ret lune på. Jeg kunne virkelig godt lide det allerede fra billederne, så jeg spurgte Adam, om han kunne forestille sig at slå til på noget, han ikke havde set. Det blev et nej tak fra Stenbukken, haha! Det var alligevel for vildt. Men jeg ringede til mægler med det samme og bad om alle dokumenter, så vi var klar. De blev sendt videre til banken, så de havde noget at regne ud fra (det skal de for at kunne godkende). På 3-5 dage var det solgt. Det var også en virkelig fin pris et dejligt sted og et rigtig hyggeligt hus.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Alt sker af en grund. Det har jeg efter et halvt år som søgende på boligmarkedet erfaret. Få dage inden vi tog hjem til Danmark, dukkede vores sommerhus op. Klog af ‘skade’ skyndte jeg mig at ringe til mægler. Vi fik en fremvisning to dage efter hjemkomst, mandag bød vi og et par dage senere underskrev vi. På fjorten dage havde vi budt, underskrevet og overtaget. Det kunne kun gå så hurtigt, fordi banken allerede havde lavet en forhåndsgodkendelse af os. Vi var 100 % klar til at rykke – det kan jeg varmt anbefale.

De gode sommerhuse især til rimelige penge ryger hurtigt (hvor rimeligt selvfølgelig er individuelt). Min erfaring er, at under 2,5 mio. og der kan være rift om boligen, endnu mere hvis vi kommer under 2 mio. Over 2,5  mio. tager det lidt længere tid generelt. Der er også virkelig mange fine sommerhuse til omkring 1 mio. og under og alt handler også om, hvilken stand, hvor tæt på vand, størrelse og distance til fx København.

Det er stadig mange penge for de fleste, 1 mio., 2 mio., og da jeg for nyligt blev beskyldt for at være privilegieblind, da jeg nævnte, at jeg følte vi havde “regnet den” med kombinationen af sommerhus og lejligheden i byen, så nævnte jeg også, at der er mange muligheder for den dualitet. Der findes nyttehaver, kolonihaver og selvfølgelig sommerhuse. Og søger man sommerhuse fx tættere på Roskilde Fjord eller Arresø eller i Nykøbing Sjælland (kommer man fra København), så er priserne noget anderledes end på Nordkysten. Kolonihaverne på Amager ligger hurtigt over 1 mio. og der skal man lige tage med, at man lejer (og ikke ejer) jorden af kommunen (på lange kontrakter) og at lånene er dårligere. Vores bank sagde, at sommerhus var der bedre økonomi i. Men der er også stadig mange fornuftige kolonihaver fx omkring Herlev.

Priserne går op og ned og lige nu er de oppe på sommerhuse, da udbudet er lavere end samme tid sidste år. Lånene er gode, vi havde en vidunderlig sommer sidste år som gør ferie hjemme attraktiv – og samtidig er der et øget fokus på netop ferier i Danmark fremfor flyrejser i forhold til miljøet, og flere og flere børnefamilier bliver i storbyerne. Et getaway uanset form kommer i højere kurs fremadrettet, spår jeg, helt gratis, hehe…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

Processen har altså været helt standard – jeg fandt sommerhuset hos en klassisk mægler –  men dog hurtig. Vi har været velforberedte, så da drømmehuset var i udbud, kunne vi slå til.

Hvad så med helårsbolig? Vi har aftalt at give det til foråret 2020, så må vi gøre status. Dog tror jeg, at kravene til vores helårsbolig også vil ændre sig, nu vi har et sommerhus. Jeg har ikke samme behov for stor bolig og have, nu vi har sommerhuset med masser af lys og luft – og have. Det er rigeligt at passe denne her hver aften. Så må vi se. Men det er klart, at når vi skal videre fra vores nuværende lejlighed, så er processen noget tungere og sværere, nu vi har en ekstra bolig og gæld her. Men det må vi tage til den tid. Forhåbenligt kan færre krav gøre, at vi ikke ender i en for os så dyr en helårsbolig og så hænger alt sammen alligevel. Den tid den glæde.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, rockpapercottage, Sommerhus, hvordan finder jeg et sommerhus, Boligsiden

49 kommentarer
  1. Som vestjyde var jeg ved at falde af stolen over 2,5 mio. for et sommerhus😂 Jeg ved godt, at det er æbler og pærer, men når jeg tænker på, hvad vi herhjemme med vores ret gennemsnitlige offtenligt-ansatte-lønninger kan sidde for, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvor gymnasielærere og sygeplejersker har råd til at bo i København (glem alt om et sommerhus eller bare kolonihavehus oveni).
    Men anyways: tillykke med sommerhuset! Det ser jo helt perfekt ud. Og som nogen, der også har underskrevet og fortrudt et huskøb det her forår, så kan jeg kun tilslutte mig, at det er kompliceret, det der med at finde ud af, hvad der egentlig er de bedste kompromiser😅

    1. I know! Det er mange penge! Og man kan også få rigtig meget godt for MEGET mindre. OG utroligt nok også mere. Vi faldt over et sommerhus i dårlig stand, på 60 kvm. i centrum Tisvilde helt ned til vandet – 7 mio. kroner! SYV! For et sommerhus?! Det er vildt. Og ja, der er desværre rigtig mange, som over tid bliver presset ud af byen, som priserne er lige nu. KH

  2. Blot nysgerrig…. hvis du har lyst til dele. Hvorfor vil I (muligvis gerne) flytte fra jeres nuværende bolig? Jeres nye terrasse og soveværelse er jo fabelagtigt!

  3. Jeg er sygeplejerske 🙋🏻‍♀️ Og min mand ligeså. Vi bor i en 3 værelses på Nørrebro, ejerlejlighed. Jeg kom med en god opsparing og købte lejligheden i 2012 for 1,5 mio, og boede her i 4 år med en veninde. Den er 3.6 mio værd nu. SÅ. Det kan altså godt lade sig gøre for almindelig offentligt lønnede. Men vi var nok bare “heldige” at købe før alting steg 🤷🏻‍♀️ Men Cathrine, for fanden hvor ser det lækkert ud! I har fortjent det, og jeg synes virkelig, at det lyder som en plan! Jeg tror også, at når man har sådan et tilflugtssted, som kan bruges SÅ ofte og forhåbentligt hele jeres liv, med børn, børnebørn osv, så falder forventningerne til hvordan en helårsbolig skal være.
    Endnu engang kæmpe stort tillykke med det 🌸🌸

  4. Hvor lyder det bare dejligt og tak for at tage os med bag om processen. Det er rigtig gode råd! Vi er også på kombi-tanken med funktionel/optimeret lejlighed med plads til alle og god udnyttelse ( har netop renoveret for at udnytte hver en kvm bedst) og så sommerhus til luft og have. Jeg håber sådan, at vi kan blive boende i vores andelslejlighed på knap 100 kvm mange år endnu. Og så tage stilling til pladsen når teenageårene rammer. Det er mega svært at finde det rette sommerhus, men god ide at starte helt konkret med banken. Så gør det også søgningen nemmere (måske), når man ved, hvad man kan slå til med.

    1. Det hjalp i hvert fald også til at søge i det rette niveau og ikke drømme sig væk i noget, man ikke har råd til. Og det gør man hurtigt, synes jeg 😅 Fantasierne om glade børn og græs på knæene flytter ind med det samme! Rigtig pøj pøj!
      100 veludnyttede kvm lyder virkelig godt! Der håber jeg I bliver længe. Kh

  5. Jeg forstår ikke – du skriver, at I overvejer at sælge jeres lejlighed. Men bor I ikke stadig i jeres skønne hus på frb?

  6. Det er et så fint sommerhus! Vi bor i (stor) lejlighed i byen og har hus i Sverige, kan kun anbefale kombinationen.
    Hvordan kan det være, du kalder jeres hjem på Frederiksberg for en ‘lejlighed’? Har jeg misset noget, jeg troede det var et lille (bag?)hus på 3 (?) etager, eller i den stil?

    1. Det undrer jeg mig også også 😅

      Jeg tænker, at I må sidde med nogle vilde lønninger. Det sætter tingene lidt i perspektiv, kan jeg mærke. Jeg kan ikke identificere mig med de priser du skriver her, kan ikke se mig selv i det. Vi har en glimrende opsparing, ejerlejlighed og to udmærkede lønninger, og det ligger alligevel langt over noget, jeg kunne forestille mig at sidde i.

      Til sammenligning vil vi gerne skifte lejlighed ud med et hus til under 2mio, så vi ikke er afhængige af vores indkomster, men også ville kunne klare os for langt mindre.

      ‘Privilegieblind’ er noget hidsigt sagt. Men de priser, du præsenterer her, vidner i hvert fald om en virkelighed og kontekst, der ligger meget langt væk fra min og som understreger nogle forskelle mellem os, som jeg ikke var klar over eksisterede 🙂

      1. Jeg er helt enig. Tror ikke den kombi af priser er noget, ret mange kan – eller vil – komme i nærheden af at se sig selv i. Så jeg tænker “fedt for jer” – men finder ikke som sådan relatérbar inspiration.

        1. Der er der massere af københavnerlæsere der kan relatere sig til dette. Jeg forstår ikke hvordan i kan være chokerede over høje boligpriser i hovedstaden og Nordsjælland. Det er en realitet som mange af os lever i hver dag efter eget valg 🙂

          1. “Masser af” er nu nok en overdrivelse 😉 Jeg har i hvert fald kun ganske få i min omgangskreds, som har mulighed for at vælge baghus/lejlighed i København med et sommerhus i Nordsjælland on the side. Og jeg er ellers en typisk priviligeret, højtuddannet, højtlønnet, københavner (som dog for nylig er flyttet ud af byen pga. naturen herude i forstaden) med en del af samme type i mit netværk.

            Man må jo bruge sin tid og sine penge som man ønsker, og at Cathrine og Adam vælger et højt forbrug, det er da bare dejligt og rigtigt for dem, hvis de finder glæde i det 😊👍 Jeg synes det er et smukt sommerhus, men inspirationsmæssigt står jeg af. Jeg kan ikke relatere til dette høje (materialistiske) forbrug, og jeg kan slet ikke se mig selv i de her indlæg. Det er nok heller ikke meningen. Men jeg forstår i hvert fald godt, at det er med til at lave en kløft mellem bloggen og de læsere, der har identificeret sig meget med Cathrine, når det høje forbrug bliver så tydeligt.

            Heldigvis kan man jo som læser plukke de dele af en blog, som inspirerer og lade resten ligge 😊 Det vælger jeg i hvert fald at gøre, for vi skal jo ikke være ens – heldigvis ❤️

      2. Hvorfor skal I kunne identificere jer med og relatere til de priser Cathrine snakker om her? Hun fortæller bare om processen og hvordan de har fundet deres sommerhus.

        1. Sikke en masse kommentarer omkring privatøkonomi.
          Nu siger jeg ikke, hvad vi har givet men giver blot en kommentar omkring niveauet, og der kan man jo tage et kig selv og se hvad det koster på Nordkysten. Vil du tæt på vand, så er det dyrt og så kommer vi typisk over 1,5 mio. Det er blot en konstatering, det var vores oplevelser.

          Jeg synes det er fint, vi ikke alle sammen har det samme eller lyst til det samme. Vi har alle forskellige prioriteringer. Jeg kan sagtens se det dejlige i en billig bolig, lave faste udgifter. Og det kan jeg også være tiltrukket af den ene dag. Vi har været igennem alle de her snakke Adam og jeg gennem det sidste halve år. Hvad er det vigtige? Hvad vil vi sidde for? Og ingen tvivl, vi sidder dyrere i det nu. Sådan er det. Det var vores valg.

          I forhold til inspiration, så håber jeg da der er masser at finde på andre leder og kanter herinde, og også i indlægget. Måske skulle jeg ikke have delt hvad priserne var i Nordsjælland – omvendt kan man jo bare selv søge dem frem.

          Kh

    2. Det er det også! Men teknisk er det en ejerlejlighed 🙂 I formen er det et byhus – så dejligt besværligt 😀 KH

    3. Samme sted! Teknisk en ejerlejlighed, i udformning et byhus!
      Vi havde også hus i Sverige, da jeg var barn! Det kan man jo også – og kigger man de rigtige steder, så kan man få rigtig meget for pengene! Herligt for jer 😄 kh

  7. Jeg er født og opvokset i Asserbo, og det er det bedste jeg ved at besøge mine forældre, hvor der er tæt til skov og strand. Jeg elsker det!

    Jeg og kæreste taler meget om, at vi gerne en dag vil have et sommerhus i Asserbo. Det kunne være så hyggeligt at købe noget i en af vores hjembyer, når nu transporttid m.v. afholder os fra at flytte tilbage 😅

    1. Asserbo er SÅ dejlig! Sikke et sted at vokse op. Det lyder som en dejlig mulighed for jer, hvis det kan blive. Komme tættere på hjem men ikke forlade byen. Kj

  8. Tak for inspirerende blog ❤️

    Men den er ikke særlig nem at søge/finde tilbage i,😜 her i tidlig sommer havde du indlæg om små steder i København. Nu skal vi en tur til København og jeg ville gerne genopfriske den, men jeg kan ikke finde den. Kan du hjælpe mig?
    Ha god dag 😘

  9. Stort tillykke med sommerhus!
    Dét er altså bare vidunderligt. Vi købte sommerhus tidligere på året i Asserbo, og nej hvor vi elsker det.
    Vi bor i ejerlejlighed lidt nord for Kbh., og har ligesom jer været i syv sind om, hvorvidt vi skulle bytte ud med hus. Men – ingen af os er særligt praktisk anlagte og vi ledte også efter muligheden for en ugentlig getaway for os og børnene. Vi kan allerede nu mærke, at det er en perfekt kombination.
    Praktisk arbejde bliver pludselig hyggeligt, og det kan fint være i ro en uge eller to, fordi man ikke skal se på det hver dag og føle, at man lige “burde”, som jeg kan have indtryk af, at mange husejere føler.
    Og i weekenden er det at male vinduer, spise is og høre ungerne lege i haven nu ret skønt. Samtidigt er vi blevet ekstra glade for vores lejlighed og den komfort, den har.
    Så for os er det kæmpe win-win!
    Håber I bliver glade for jeres oase og nyd sommeren <3

    Kh Louise

    1. ÅH det gør mig glad at høre! Rigtig skønt Louise! Jeg har allerede forestillingen om så mange minder i det hus! Og asserbo er magisk. Så mange skønne naturgrunde.
      Jeg forestiller mig også en stor glæde til det vi har herinde i byen vokse frem. Måske en genforelskelse.
      Kh

  10. Det ser så skønt ud. Glæder mig til at følge sommerhus rejsen 🙂

    Ang. alle de kommentarer om økonomi, så vil jeg blot dele at min kæreste og jeg netop har købt et sommerhus, på Sjællands odde til 1.4mio. Min kæreste har et godt job som kommunikationsrådgiver, jeg selv skal til at starte en kandidat uddannelse. Vi havde ikke en voldsom stor opsparing… men, bankerne er sultne og vi fik lån til 1.5% med kurs 98.5, så det var fordelagtigt for os, synes vi. Og så hedder det omprioritering af forbrug fremadrettet. Man må ofre en bytur, restaurant tur, den smukke kjole osv. til gengæld for velvære, ro og natur. Det er giver også så meget godt, synes jeg.

    Vi fandt et skønt lysegult hus, med mange sovepladser, på en stor naturgrund, 400m fra vandet. Vi overtager d. 15. Juli og vi glæder os OVERDREVET meget. Jeg håber at du poster flere sommerhus billeder og indlæg, så jeg (og måske andre?) kan blive inspireret.

  11. Af ren nysgerrighed, hvorfor er det så slemt at blive kaldt priviliegieblind? Hvorfor er det så privat det med pengene? Vi er med på fødestuen med billeder og det hele – personligt kan jeg dårligt forestille mig noget mere privat. Som blogger lever du af dine læsere. Du vil gerne selv gøre dig til talsmand for mindre forbrug og mindre rejseaktivitet – men alligevel sniger der sig utroligt meget ind, der lægger op til forbrug (inviteret ophold, kjolen er en gave osv osv).
    Hvorfor må vi ikke se, hvad butikken tjener på os? Reklameindtægter, links, gaver. Som blogger og revisor ligger I nok noget over gennemsnittet hvad angår lønninger, I bor i byen og har købt sommerhus, du har råd til en ansat så jeg tror ikke priviliegieblind er helt ved siden af. Jeg forstår at det af dig opfattes som ret negativt. Hvis du vil undgå mærkater som priviliegieblind, er der kun en vej frem og det er af offentligtgøre regnskabet. Så kan man forholde sig til overskuddet og dine prioriteringer og relatere dem til sine egne.
    Måske glemmer I også lidt, at alt det I får/bliver inviteret til, det skal vi andre altså betale for. Så I får tingene gratis, betaler skat, dvs halv pris – og får penge for at reklamere for det. Så mister man måske lidt jordforbindelsen?

    1. Jeg synes ikke, jeg er det. Jeg er udmærket klar over, at vi har det godt. At vi har en indkomst over gennemsnittet, at vi bor i en storby hvor det meste fungerer, at vi ikke mangler noget. Jeg er ikke blind over for det. Jeg stemmer ræverødt – af mange årsager men bestemt også fordi jeg synes vi som samfund har et ansvar for at få alle med. Skulle jeg tænke på mig selv og min egen næsetip og udfra at jeg også er iværksætter, så skulle jeg sætte min stemme et helt andet sted.

      Nu er vi to herhjemme om at sætte grænser – og Adam er meget privat om mange ting. Mere end mig, og så finder vi et leje hvor vi begge kan være med.
      Jeg synes det er HELT okay at sætte grænser – og selv bestemme hvor de går. Bare fordi jeg giver meget nogen steder, så betyder det ikke, at jeg skal give noget alle steder. Og her går min grænse. Vi kører i en mikrobil, som er købt brugt. Vi har en lejlighed vi har købt for fem år siden på et godt tidspunkt – og når du skriver prisen, sletter jeg det, for det rager ingen anden end køber. Sorry. Det er jo ikke mig, der bestemmer priserne i København – og ud fra en pris kan du absolut ikke sige noget om gæld i huset. Så en udbudspris siger intet om privatøkonomi.
      Jeg kører en seriøs forretning, jeg betaler min skat, jeg værner om den og jer og takker nej til rigtig meget. Jeg har været FIRE dage på et feriested i Italien, fordi de var så glade for at jeg var der sidste år og mange siden har booket. Hvor jeg selv betalte 100 % af gildet. Jeg tager ikke på ophold, jeg takker ikke ja til hvad som helst. Jeg synes sådan set, jeg gør tingene ordenligt.

    2. Jeg må indrømme, at det provokerer mig at folk kan kalde Cathrine priviliegieblind. Hun er født og opvokset i Danmark. Det er et priviliege, bestemt. Men at hun har arbejdet, knoklet og taget de rigtige valg igennem sin karriere, er IKKE et priviliege. Det er fordi hun er dygtig.

    3. Hanne, der er forskel på at være priviligeret og privilegieblind. “Hvis du vil undgå mærkater som priviliegieblind, er der kun en vej frem og det er af offentligtgøre regnskabet. Så kan man forholde sig til overskuddet og dine prioriteringer og relatere dem til sine egne.”.
      Siger hvem? Hvad har offentliggørelsen af regnskab med privilegieblindhed at gøre? Bloggen her handler om Cathrine. Folk der læser med, er nok med på, at det ikke er ensbetydende med at alt Cathrine gør = ting som de bør/burde kunne gøre. Tror heller Cathrine gør sig antagelser i den retning.
      Går du også ind i en butik og afkræver deres regnskab fordi de viser dig en kjole, der er over dit budget?

      Du synes det er super privat at dele billeder fra en fødestue. Andre synes måske at det er mere privat at dele sin politiske holdning, sine økonomiske forhold m.m.

      Cathrine har ikke mistet jordforbindelsen. Hun står bare et andet sted på jorden end du måske gør.

  12. Det er vist bare jantelov og misundelse. Jeg er så ligeglad med hvad andre har af forbrug, jeg tænker folk selv har tjent pengene. Vi skal vel allesammen prioritere.

    1. Jeg læser det slet ikke som jantelov og misundelse. Og det synes jeg heller ikke, det virker til, at Cathrine gør. Heldigvis, for det er altså lidt sløjt at smide jantelovskortet på bordet, hver gang nogen stiller sig kritisk over for en blogger. Vi er kunder i Cathrines butik, og så er det altså okay at være en kritisk forbruger som med alt andet. Cathrine er en meget dygtig forretningskvinde, og hun skal selvfølgelig leve sit liv fuldstændig som det giver mening for hende. Det skal vi alle ❤️ Når læserne i kommentarfeltet stiller sig kritiske og, som jeg, fx siger, at de ikke bliver inspirerede, når kløften mellem blog og læser bliver for stor, ja så kan Cathrine jo bare tage det som feedback. Bloggen er hendes levebrød, så det er jo guld værd at få kritik på, hvad der virker og ikke virker godt på læserne, engang imellem. Jeg gætter på, at det er vanskeligt at være blogger, fordi grænsen mellem personlighed og business bliver så sløret. Men jeg går samtidig ud fra, at Cathrine gerne vil skabe en platform, som kan inspirere hendes læsere til at bruge penge på de kunder, hun leverer indhold for. For nogle læsere er et virkemiddel, at de identificerer sig med Cathrine. Så det er jo også en kunst at bevare den oplevelse hos læserne. Jeg synes, alt i kommentarfeltet er skrevet i en virkelig god og konstruktiv tone, så jeg ærgrer mig over at få smidt misundelseskortet i hovedet. Jeg er IKKE misundelig på Cathrine. Jeg elsker mit liv og mine valg i det, og jeg er glad på Cathrines vegne over, at hun elsker sit liv og sine valg. At de er forskellige fra mine og ikke inspirerer mig, gør dem ikke dårligere eller mindre rigtige end mine ❤️

  13. Kære Cathrine og familie
    Jeg har læst med på din blog og fulgt dine skønne hverdagsglimt på IG. Egentlig mest fordi jeg er optaget af forholdet mellem det private og det offentlige jeg her på “The Internet”. At mange føler sig nødsaget til at kommentere jeres lækre sommerhuskøb ud fra egen næsetip og sågar henter begreber hjem som “privilegieblind” vidner om, at vi (nok) efterhånden er nået en grænse i forhold til offentlighedens dømmekraft. Eller er vi? Jeg forholder mig udelukkende til det faktum, at der er lige meget til os alle i denne verden, hvis vi går efter det. Du/I er gået og går efter mulighederne foran jer og høster derfor gevinsten. Det kan vi andre da aldrig føle os til dommere over. Men glædes over den rollemodel som du er. Ikke alle har overskuddet til række ud efter mulighederne, men i sidste ende er det altid op til den enkelte (i fællesskabet) at få det bedste ud af de muligheder som velfærden giver os i DK. Tillykke med sommerhuskøb. I har inspireret mig til at overveje tanken om lejlighed i by og grønt på land. Det lyder så opløftende lækkert. Så tak fordi du deler ud af dig og jer, og farver livet for os andre i mere grå tider. Bliv endelig ved med det.

    1. Jeg bliver simpelthen nødt til at erklære min uenighed her.

      Det er jo egentlig lidt et sidespor ift. Cathrines indlæg, men jeg kan ikke lade sådan en kommentar stå alene uden et modsvar.

      Er der lige meget i verden til os alle? Det er da en hånlig holdning at have. Hånlig over for alle de, der oplever så modgang i livet af den ene eller anden art. Livet er ikke retfærdigt. Punktum. Og succes er ikke bare noget, vi kan få, hvis vi arbejder hårdt nok. Ingen tvivl om, at Cathrine ikke er kommet sovende til sin succes, og jeg under hende hver en krone og hvert et like. Det her handler ikke om det eller om hende. Det handler om, at du, Jannie, rent faktisk tror, at folk uden succes i livet bare er for dovne(?) til ikke at række ud efter det.

      Et retorisk spørgsmål: Hvad med barnløshed i den optik? Er der børn nok til os alle, hvis vi bare rækker ud og griber dem? Nej.

      Som sagt er livet og verden vildt uretfærdigt, og vi er født med forskellige privilegier og forskellige forudsætninger. Og at have en holdning om, at vi da “bare kan arbejde os til succes allesammen” er (undskyld mit valg af ord) at pisse på alle udsatte borgere i samfundet. Lad venligst være med det.

      Når nogen kalder Cathrine privilegieblind, så tror jeg, det skyldes, at hun af og til skriver lidt som om, at de muligheder hun har er åbne for de fleste. Jeg synes ikke, hun er privilegieblind. Jeg synes, hun virker klar over, hvor meget godt hun har på tallerkenen. Men jeg forstår godt, at andre kan se det sådan.

      (Kærlighed til dig, Cathrine ❤️)

  14. Kæreste Helle
    Jeg har så meget respekt for din holdning til livets med- og modgang. Og håber, at du også har rum til at lade andre stå og gå med et andet perspektiv. For det handler vel ikke om sort/hvidt – rigtig/forkert men om det faktum, at vi lader os inspirere af alt det som er på The Internet med alle de lækkerier og anderledes perspektiver som vi møder. De glimt som fx Cathrine viser frem her er jo kun bittesmå brud af et helt liv og derfor må vi jo forholde os åbne overfor det hun viser frem eller klikke væk, hvis det gør noget ved os, som vi ikke ved, hvor vi skal placere. Det er udelukkende det, som jeg ønsker at forholde mig til.
    Alt muligt godt til dig i dit liv kære Helle. Vi er jo medsøstre🙏

    1. Jannie og Helle, tak for forskellige perspektiver. Jeg håber også, at der er plads til forskellige synspunkter – uden at vi skal gå hinanden på struben og trække retoriske spørgsmål ind for at understrege pointer. Vi ser forskelligt på sagerne – uden der er én sandhed. Ét mere korrekt synspunkt end andre.
      Jeg værdsætter opbakningen fra dig Jannie, tusinde tak! Og Helle, jeg værdsætter, at vi kan skrive frem og tilbage og forhåbentligt blive lidt klogere på hinanden, rummelige overfor hinanden – i stedet for at vi bare smækker med døren. KH

      1. Der er bestemt plads til forskellige synspunkter. Men jeg synes godt, man må argumentere mod synspunkter, som man synes, er usympatiske. Også med retoriske spørgsmål, fordi de ofte kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv.

        Jeg synes også rummelighed er vigtig, og jeg øver mig hver dag 😊 Jeg synes nogle gange, rummeligheden har lidt sværere kår, når der er en skærm mellem folk af en eller anden grund. Både for mit eget vedkommende og for andres. Jeg er meget glad for det forum, du har skabt herinde, fordi diskussionerne oftest er på et respektfuldt og konstruktivt niveau. Når man er åben, så bliver man klogere. Tak for det 😊❤️

        1. Okay, jeg bryder mig bare ikke om, at vi dømmer og sætter labels på hinanden på den måde, fx ‘usympatisk’ – det er lidt at kalde nogen ud, bare fordi de har en anden holdning. Jeg oplever faktisk, at alle herinde er sympatiske, rare, kloge mennesker. Også selv om vi står vidt forskelligt. Men jeg ville ikke kalde nogen af jer ud på den måde med de begreber. Det synes jeg vi er bedre end 🙂 Jeg forstår godt hvor Jannie vil hen, og jeg er også til dels enig med hende i at man kan komme langt, knokler man. Jeg er ikke kommet af en rig familie, men en familie med en enlig forsøger, arvetøj og billige madløsninger. Det jeg har, det har jeg arbejdet for – og selv tjent mine penge til. Så på den led, kan jeg godt følge hende. Vi kommer ikke alle med de samme ressourcer, og vi har heller ikke alle mulighed for at finde dem i os selv. Det er ofte også et spørgsmål om timing og lidt held. Og ja en masse knofedt. Og så er vi jo også to her i husstanden, der hjælper på økonomien 🙂 KH

          1. Nu var det ikke Jannie, men hendes synspunkter jeg kaldte usympatiske. Der er en verden til forskel. Må man ikke synes, at nogle holdninger er usympatiske?

            Det er et meget fint ideal, du har. Men. Så vidt jeg husker, så har du også selv sat labels på os andre gennem tiden. Vi (eller vores holdninger) er da både blevet kaldt misundelige, forkælede og smagsforladte, hvis ikke jeg husker helt galt. Hvis du må, så må vi andre altså også 😄😉

            Jeg kunne nok godt have skruet lidt ned for retorikken til Jannie, det medgiver jeg. Men jeg står ved min mening om, at den slags synspunkter er usympatiske, og at de er med til at fodre den stigende ulighed i vores samfund. Ja, dét er jo netop indbegrebet af at være privilegieblind.

          2. Hm, jo, men jeg synes selv det er et ret groft ord – altså at være uden sympati. Den er sgu grov, den er hård, og det var ikke derfra jeg læste Jannie. Og det var nu også derfor jeg skriver. En ting er hvad jeg får serveret – en anden ting er hvordan I taler til hinanden. Der er jeg trods alt gatekeeper og det er mit ansvar at sørge for, at I alle har lyst til at være og dele jeres tanker – uden at føle jer angrebne eller misforståede (altså, alt med med måde, du ved). Lige her syntes jeg usympatisk var over mål. KH

          3. Det er givet vist et ladet udtryk, usympatisk. Men ikke desto mindre er det også et ord, du selv har brugt engang imellem om dine følgere. Men det er måske noget andet, når det er DIG, der synes, en holdning eller en opførsel er usympatisk.

          4. OKay, nu bliver det lidt mundhugger-agtigt, men måtte lige søge i kommentarfeltet, om ordet usympatisk fremgik. Jeg er blevet kaldt det – tilbage i 2017 af en Kamilla, men det er vist det. Jeg har ikke kaldt nogen usympatisk. Men altså, nu ville jeg også bare lige sætte en grænse i kommentarfeltet. No harm done, mere er der ikke at sige 🙂 KH

          5. Jeg synes faktisk også, at det er rart, at du påtager dig en gatekeeper-funktion. I dette tilfælde er jeg bare uenig i grænsen 😊 Men vi behøver heldigvis ikke være enige altid.

            Og for en god ordens skyld, så lavede jeg selv lige en hurtig søgning, og jeg fandt da i hvert fald et indlæg, hvor du kalder nogle af os usympatiske i kommentarfeltet. Indlægget om, da nogen spurgte dit netværk, om du mon kunne være gravid. Det syntes du var usympatisk. Det synes jeg fx ikke, men vi er jo forskellige på det punkt, kan jeg konstatere.

            Jeg tager opfordringen om færre labels til mig, og så håber jeg, at du gør det samme. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg ikke bryder mig om labels som “misundelig” og “forkælet”, som du nogle gange har sat på os læsere.

            Gatekeeper-funktionen er god. Men jeg håber også, at du tager kritik til dig, når du selv er ude med riven.

            Peace out ✌️

        2. Men ja, skærmen mellem os gør tingene lidt sort/hvide og hårdt optrukne, selv om det ikke er ment sådan 🙂 KH

  15. Jeg værdsætter altid en god diskussion om alt mellem himmel og jord. Jeg er dog ny i denne blog-kommentar-verden, og som mor til to teens på snart 17 og 18 år har jeg nysgerrigt fulgt med i tonen og debatkulturen på både blogs og de sociale medier i det hele taget. Dels for at have mulighed for at “klæde mine to piger på” til at begå sig i en verden, der er langt fra min barndom/ungdomssysler. Jeg var så lykkelig for mit sort/hvid TV, som jeg arvede fra min Oldemor og da kanalen TV2 så dagens lys , festede vi hjemme hos os,. Tiden bag TV’et tegnede altså det nye og vilde med medier og teknologi i min ungdom.
    Jeg er selv opvokset med skilsmisse, sodavand om lørdagen, en daler til slik om fredagen og en masse kærlighed. Vi skulle spare og genbruge for min mor valgte livet med børn og ikke livet med karriere/job og mange penge.
    Nu er jeg selv blevet forsøger med karriere, mand og alt hvad jeg har ønsket mig og giver min helt egen livslektie videre til mine børn nemlig, at de kan, hvad de vil, hvis de tror på det og har sig selv med – og (måske vigtigst) vi er altid sammen om det som familie. Det gør bare os mennesker meget stærkere, når vi løfter hinadnen i flok. Det oplever jeg (næsten altid) virker for mig. Der er bump og jeg må mange gange nøjes. Men det gør mig klogere på mig selv og universet. Jeg valgte at følge en spirituel mentor Christine Eilvig – http://www.christineeilvig.dk – her fandt jeg styrken til at stå ved min holdning, som er blevet kaldt usympatisk her på bloggen. Det forstår jeg faktisk godt, for jeg har selv været der, hvor jeg tænkte det samme. Nu er verden blevet større for mig og jeg elsker alt ved det. Også det faktum, at vi kan have denne debat. Jeg bliver klogere på den verden, som åbner sig for mine piger og samtidig lærer jeg selv om det at begå sig i en debat på de sociale medier. Tak til Cathrine for at skabe plads til os alle her på bloggen. Det varmer mit hjerte og husker mig på, at der er rum til os alle – ligesom jeg fornemmede, da vi festede for den nye danske tv-kanal TV2’s fødsel. Pludselig var der plads til reklamer, udsendelser med et nyt twist og ikke mindst rummeligheden. Lad den udvikling fortsætte her på SoMe.
    Kærlige tanker til alle herinde – sammen er vi bare bedre 🎈❤️🎈

  16. Faldt lige over din blog, troede først I havde købt hus i Italien, har pløjet alt igennem for at finde ud af det er i Danmark. Blev nysgerrig fordi vi snakker om hus i Italien, ikke for at snage i dit liv.
    Det er jo et vildt skønt sommerhus, og intet er bedre end sommer i DK mens ungerne er mindre og turen er kort til hyggen. Hvis I kan bruge det hele året er det jo ekstra bonus …
    Håber sommeren bliver god mod jer og I må få spandevis af Crement & jordbær når I har lyst ….

Læg en kommentar