3 års ægteskab: Læderbryllup - ROCKPAPERDRESSES
3 års ægteskab: Læderbryllup

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

billeder af Camilla Jørvad

Det er ikke den yndigste bryllupsdag, sådan et læderbryllup. Det kunne det selvfølgelig blive, hvis man kom en dametaske eller et par lædersko på bordet, haha – er det ikke noget med, at man giver en bryllupsdagsgave i samme materiale som dagen? Pøj pøj med at finde elfenben og kronjuveler. Personligt glæder jeg mig mest til sukkerbryllup.

Tænk sig, at det er tre år siden, jeg vågnede fra en søvnløs nat på et mørkt hotelværelse. Mørkt fordi skyerne havde samlet sig tæt uden for vinduet for lige at signalere dagens alvor.

Pssst…. Læs om hele det turbulente år op mod Papirsbrylupsdagen og om freelance versus fastansættelse på Bomuldsbryllupsdagen og 

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Men det havde jo været alvor i årevis. Nærmest helt fra start. Det skulle være os. Også da jeg var 17 år. Ligegyldigt hvor meget panik jeg led under undervejs. Ungdomsangst. “Skal jeg så aldrig kysse på en anden igen?”. Skal jeg aldrig afklæde mig med det der sug i maven, man kan have, når man bliver set for allerførste gang? Skal jeg aldrig blive set igen for første gang? Uden bagage. Uden historie. Uden skænderier og søvnløse nætter i hukommelsen?

Det var alvor, og det vidste min krop og mit hjerte nok godt, mens min hjerne slog krøller på sig selv. Den prøvede at forhandle og teste hjertet af – for den havde nærmest ikke fantasi til, at man virkelig kunne møde sin makker så tidligt. Og det så ville holde. Den byggede alle sine erfaringer på breakups og skilsmisser. Man bliver det, man ser.

film lavet af vidunderlige Sergio for Storybook Studio

Alle mine bekymringer – indtil jeg fandt ud af, at det netop er dér, kærligheden er. Når man bliver set – igennem søvnløse nætter, tværs gennem skænderier og urimeligheder og ud i lyset. Set for den jeg er, med alt jeg kommer med. Også de grimme sider. De mindre flatterende. Når man bliver elsket på trods og på grund af – det er kærlighed.

Scener fra et ægteskab her til morgen:

“Hvordan synes du det går i vores ægteskab?”

“Hvad mener du?”

“Jamen, hvad er status?”

“Spørger du fordi jeg står og klipper negle?” (åbenbart en reference til Mads & Monopolet i lørdags)

“Nej?”

“Hvem spørger? – det går da glimrende… Hvad skal jeg sige…?”

“Jamen synes du bare, det går godt?”

“… Jaeh… Det går da meget fint! … Jeg har ikke de store tanker umiddelbart…”

Og sådan har vi det vist begge to efter ti måneders søvnløse nætter, more or less, hehe…

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Apropos lidet flatterende… Jeg kan huske, at jeg var noget bekymret for dét at skulle føde – set med parforholdsøjne. Hvordan kan man nogensinde elske med nogen igen, der har skidt foran en? Haha! “Sked jeg egentlig, mens jeg fødte?” (og hjertelig til lykke med bryllupsdagen i øvrigt, skat!) spurgte jeg Adam hertil morgen henover kanelsnurrerne. “Næ… “. Det gjorde jeg vidst ikke, men jeg talte enormt meget om lort dagene efter – eller manglen på samme. Ligesom jeg ikke rigtig kunne holde mig de første dage efter fødslen. Der blev nedbrudt nogle barrierer i det ægteskab, som ellers altid holder døren lukket, når der tisses.

Jeg synes faktisk, at vi er blevet mere intime i vores tredje ægteskabsår. Strippet for forfængelighed, som at stå nøgne overfor hinanden og rigtig se hinanden. På ny. Her er jeg. Og der er du. Som om vores sjæle rykkede en my tættere sammen efter fødslen. Det er nærmest også det tætteste på guddommelig indgriben, ikke? Når et barn krydser verdener og lander i denne. At være vidne til sådan et mirakel må skabe bånd. Og hvis ægteskabet var et bånd om to flyvske sjæle, så var det at blive forældre, det blylod, der bandt os til jorden. Vi hænger sammen – i ægteskabet og uden det. Og selv om det på alle måder kunne få min gidseltagne hjerne til at skrige, så har hjertet overvægt og bestemt retningen. Uden for meget forhandling

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

Lige nu er vi måske ikke i en boblende fase, fulde af forelskelse. Lige nu projiceres forelskelsen måske mere over på Eddie, hvor vi selv derimod mere er der, hvor vi lagrer på fad. Samler energi til at boble igen. På den anden side er det faktisk også ret forelskende på en ny måde at mærke det kærlighedsrum, vi bygger op omkring Eddie. Når jeg mærker den kærlige energi, vi begge to sender ham. Det er svært at undgå at blive ramt. Jeg bliver simpelthen forelsket i Adam for at elske Eddie så meget. Kærligheden til ham er en ny måde at binde os sammen på, som vel egentlig er stærkere og mere evig end ringen på min finger?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Bryllup, Camilla Jørvad,

20 kommentarer
  1. Det er rigtig fine betragtninger ❤️ Uanset hvad der sker i min mands og min relation, så vil jeg altid elske ham for at have skabt vores børn sammen med mig. Uden ham var de ikke dem, de er. Aldrig i mit liv har jeg været så taknemmelig over noget, et andet menneske har “givet” mig 🥰

    1. Det er så fint skrevet Helle! Jeg har det præcis ligedan! Jeg vil altid elske Adam, for det han har givet mig. KH

  2. Så smukt skrevet😢😭❤️ Fik mig virkelig til at indse hvor meget jeg glæder mig til en dag at få et barn med min mand.

  3. Hvor er det et dejligt indlæg, kærlighed i forandring er jo ikke altid negativt, men måske bare helt naturligt og lige som det skal være. Så hey – tillykke med læder-lykken!
    .. eller. Det lød forkert. På “lak og læder måden”. Tillykke med kærlighedsfesten på 3. år, må det blive 😁

  4. Du skriver så pissegodt Cathrine! “Hvis ægteskabet var et bånd om to flyvske sjæle, så var det at blive forældre, det blylod der bandt os til jorden.” Fantastisk og rammende beskrivelse <3
    Jeg kunne godt finde på at citere dig til vores kobberbryllup 🙂

  5. Stort tillykke med læderbrylluppet 🙂
    Den med gaver efter navnet på hvert bryllupsår kendte jeg ikke.
    Men så smukt et indlæg du har skrevet 🙂

    1. Jeg har hørt det et par gange, men vi har heller ikke gjort noget ud af det – faktisk giver vi slet ikke gaver : ) KH

  6. Det her indlæg er simpelthen så smukt skrevet på alle måder! Som så ofte før, har du nogle så fine betragtninger og formuleringer.

  7. Årh <3 skønt skrevet! Du har ramt helt plet! Jeg sidder og kigger på min sovende kæreste og vores fælles datter på blot 3 uger. Kærligheden er overvældende og at se min kæreste forvandle sig til en kærlig far er det mest enestående <3 tak fordi du beskriver det så perfekt!

  8. Hvor er det smukt beskrevet! Stort tillykke med jeres kærlighed, både den til hinanden og den til Eddie 💞
    Kh Rikke

  9. Jeg beundrer jer så meget, og hvor er det et fint indlæg!
    Hvordan har I formået at holde “gnisten” i live i så mange år? I er virkelig inspirerende for mig i forhold til at møde sin kæreste så tidligt – jeg har selv mødt min kæreste i en alder af 16 år og drømmer om at det skal fortsætte i mange år endnu

  10. Jeg mødte også manden som jeg fik børn med, som 17 årig, men tavsheden kvalte min kærlighed efter 20 år. Jeg havde tilsidst et stort sort tomrum indeni mig, fordi han hverken kunne eller ville be- eller afkræfte om han elskede mig. Da var jeg fuldstændig opbrugt, og så helt utroligt træt at jeg ikke havde overskud til mere. Jeg havde mistet mig selv bid for bid, men tog efterfølgende skylden for bruddet, hvilket jeg aldrig skulle have gjort mig selv skamfuld over.
    Min kærlighed fyldte mig og omfattede og rummede ham i en grad så jeg var alt, alt for længe om at indse, at han nok aldrig havde elsket mig.
    At være gravid med en mand,, som ikke glædede sig sammen med mig, over det barn vi ventede, BURDE have fået mig til at reagere, og sige fra til ham. Hans forbandede tavshed, og det faktum at han ikke en eneste gang lagde hånden på min mave for at mærke barnet sparke, gav mig en følelse af at jeg var forkert. Puha ha….det gik også hårdt ud over mit barn, men jeg gav ham plads i 20 år til at udvikle sig og lære at elske både mig og vores to børn.
    Desværre kunne han ikke, selv da, acceptere os som en familie.
    Min datter har været uforstående overfor mig, valgt din far frem for mig, i flere år. Det gør ondt, at hun og jeg lever med konsekvenserne, uden hans kærlighed til os begge. Jeg tabte i hans kærlighed sløse tyrani.
    Hvornår lærer mænd at udtrykke deres følelser, og forstå betydningen af ærlige samtaler ?

Læg en kommentar