Hverdagsglimt - ROCKPAPERDRESSES
Hverdagsglimt

Vi begynder at nærme os en hverdag. Hvilket nogen også vil mene er på tide. Andre af os synes tiden fes forbi og er ingenlunde klar. Men ikke desto mindre skal Adam tilbage på arbejde snart, den 2. september. Alle er tilbage fra ferie, så jeg har også en del rend i byen med møder osv. så eksil i sommerhuset synger på sidste vers.

Hvor har det været magisk at fortrække sig til landet, og så glæder jeg mig allerede til fire ugers sommerferie næste år heroppe. Og så mange weekender vi kan snige os af sted til ind imellem. Jeg har en fornemmelse af, at man er nødt til at lægge det i kalenderen og respektere det, som skulle man på ferie udenlands i forhold til invitationer til weekends-tamtam, for man kan ret hurtigt ende med fem aftaler i byen og slet ikke komme herop. Mon folk forstår et “nej tak, vi er i sommerhus?”?

I dag besluttede vi os egentlig for at køre vi ind igen – jeg skal i Go’ Aften på TV2 i aften klokken 17.20. Men nu tror jeg faktisk, det bliver sådan, at jeg kører ind og tilbage. Og så skal Adam spise aftensmad med Eddie for første gang og køre putterutine – så kommer jeg til øllet. Eller amning om man vil. Vi prøver at regne den ud og kan ikke helt beslutte os for, hvordan vi er smartest. Men næste weekend skal vi til Sverige, så der kan godt gå små 14 dage, før vi er her igen…

Vi finder ud af det! Hvorom alting er – GLÆDELIG mandag!

rockpaperdresses, Streetstyle, CPHFW SS20

fotograf: MATTHEW SPERZEL

Jeg har simpelthen undret mig sådan over, hvordan pokker alle streetstyle-darlings’ne kan poste alle de billeder af dem selv fra modeugen… Hvordan finder de dem? Alle dem fotograferne har taget.

Jeg havde det her på den allerførste dag under modeugen, HELT druknet, eftersom skybruddet kom, lige som jeg holdt for rødt på cyklen. Jeg måtte grine af situationen, al den umage med makeup og hår, og at finde det rigtige outfit. Og så kommer regnen og vælter korthuset. Jeg kom frem til destinationen og blev mødt af en række fotografer, der stod klar med det tunge skyts, og maven slog en koldbøtte. “Okay, I vil have et billede, siger I? Kan man se mine trusser igennem? Fedt, så kører vi!”. Men hvor pokker blev alle de billeder af? Altså, nogen tog dem, og så kom de ikke videre… Eller hvad? Jeg husker glimrende, hvordan Facehunter vragede mig i Stockholm, hah! Hvordan holder de damer styr på det? Jeg måtte google. Og googlede og googlede og fandt det her ovre hos Refinery. Et enkelt lille billede, og det til trods blev jeg underligt høj af at se mine badetøfler (og mig) på nettet. Jeg var næsten klar til at ringe til min mor.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Eddie går! Ikke helt uden hjælpemidler, men han går! Og han bliver så sindssygt stolt af sig selv, at han kæmpe griner imens, så meget han næsten får overbalance, haha! Åh lille ven! Du er edderbankemig dejlig.

Hvor er det i øvrigt en lettelse, at det passer det der med, at det ‘kun bliver sjovere…’. Jeg havde sådan et tungt hjerte de første måneder, fordi det bare gik så hurtigt, og jeg næsten ikke kunne følge med, og tre-to-en var de der ‘ligge på mors mave’-dage forbi. Jeg fik nærmest lidt hjertebanken og babystress. Nyder jeg det nu nok? De her dage kommer jo aldrig igen! Men… Han bliver vitterligt kun sjovere, festligere, mere umulig, mere stædig, nysgerrig, skæg og kærlig. Vi øver pt. på at kysse, så jeg kysser på munden, og Eddie åbner den på vid gab, haha. Det skal vi lige arbejde med! Alle perioder er dejlige, og det letter vitterligt min tidsangst…

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Vi lavede bryllupsdagsfejring på køkkengulvet, selv om vi egentlig havde drømt lidt om at gå ud. Der er ret længe imellem – andet end en kaffe ude. Men da klokken var hen ad 16, besluttede vi os for at blive hjemme. Det var alligevel lidt for stort et projekt at skulle på restaurant! Så skal man os’ have makeup på. Tøj uden pletter (så man kan lave nogle nye). Så middag på gulvet – hvilket viste sig at være lidt et kaos med en næsten-kravle-baby. Sushi i ørerne og soya i håret, men maden kunne han lide, og det er sikkert også godt for forbrændingen at få pulsen lidt op for os andre.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Der er intet som et engangskamera, der kan få en til at ligne en 14-årig med lidt for meget pudder i ansigtet. Tak blitz!

Jeg var ude og til FEST uden nogen andre end mig selv – altså udover dem til festen, men ingen tag alongs hjemmefra. Og jeg tog en taxa! For første gang i et år! Hvor jeg kunne lægge læbedims i fred og ro og med præcision (så meget man nu kan i en brostensbelagt by) #struggle.

Jeg var lidt frisk i mine drinks i forhold til tiden – jeg vidste, den var knap, og jeg havde kun tre timer-agtigt mellem de to aften/natamninger. Et glas rosévin der smagte af saftevand og to drinks, venligst blandet af Emma på billedet (som i øvrigt er min projektkoordinator i Social Zoo og en af dem, jeg taler/sms’er mest med i løbet af dagen), skyllet ned til Shakiras ‘Hips don’t Lie’. Missede jeg lidt med øjnene, havde jeg troet, jeg var 14. Og så med lette tømmermænd dagen efter. Nårh nej, dem fik man ikke dengang..

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, sommerhus

Åhr, jeg får lyst til at høre Poul Krebs eller noget andet 80’er sommerlækkert! Eller C. V. Jørgensen! Det her særlige sommerlys, som jeg har lyst til at komme på dåse og gemme til de mørke dage i vente.

Jeg føler mig ikke klar til at sige farvel eller på gensyn til sommeren. Den var her så sporadisk, at jeg ikke nåede at blive mæt. Det føltes mest som små appetizers. Måske er jeg bare også skide nostalgisk de her dage, som Eddies første år slutter og Adams barsel med. Jeg har lyst til at være gravid igen, så vi kan få det hele igen. Selv om jeg godt ved, det vil være noget andet. Og jeg ved også godt, at vi har hygget gevaldigt, så meget at mit arbejde er kommet i 3./4. række, selv om jeg burde prioritere det, nu Adam var den, der havde den. Alt har sin tid.

Jeg husker den samme fornemmelse sidste år, som Italien sluttede og Adam skulle tilbage – og jeg ligeså. Jeg følte, det var den bedste sommer og var så ked af, at den aldrig kom igen. I år gentager jeg, det var den bedste sommer, og så smiler jeg allerede nu ved tanken om næste sommer og alt det, vi har i vente. Alt har sin tid, og der kommer også en ny.

 

3 kommentarer
  1. Tiden går virkelig stærkt, når man får børn – til gengæld har jeg så efterhånden erfaret, at alle aldre har noget fantastisk 🤗. Mine piger er nu 15 og 18, og jeg elsker de ting vi kan lave/planlægge/snakke om osv nu. Jeg har altid gruet for pubertetens ankomst, men de er vitterligt stadig lige så søde og nemme, som de altid har været 🤞😊. Så selv om tiden går stærkt, så er der bare noget nyt og dejligt, der venter længere fremme 🤗

  2. Hvor er der dejligt med endnu et hverdagsglimt, jeg synes de er så hyggelige 😊 Jeres bryllupsdag (tillykke i øvrigt) lignede til for veksling min og min kærestes seksårsdag, minus baby og med spisning ved et rigtigt bord, men ellers 😅 Vi kom også frem til, at vi ikke orkede at tage ud at spise, men det var nu mere fordi vi lige havde gjort det to uger i streg på vores ferie.

  3. Tak for at dele din hverdag <3 Du inspirerer mig altid så meget. Vil du ikke vise os mere af dit flotte hjem i et opslag? 🙂

Læg en kommentar