Kold kaffe med havudsigt, et stykke med sand + konkurrence - ROCKPAPERDRESSES
Kold kaffe med havudsigt, et stykke med sand + konkurrence

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

Det kan godt være sommeren ikke har været ligeså varmevild som sidste år, og det er vist egentlig også for det bedste, men det er alligevel lykkedes os med at komme på stranden de fleste dage. Jeg kan huske, at Sneglen engang skrev, at de bare lige skulle hilse på vandet hver dag, nu de boede i Hornbæk. Det har vi også forsøgt os med, lige ned og vinke (nu vi kan det med!). Ikke nødvendigvis for at hoppe i vandet (I rarely do!) men også for at sidde og stene, bare kigge på det, det er tryllebindende – og så er Eddie dybt fascineret, modsat os andre, af sand. Så når vi prøver at undgå at få det alle vegne og i skoene, så sidder han med grabberne dybt i det. Og helst også i munden med det.

indlægget er udgivet i samarbejde med Mofibo

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

En morgen i sommerhuset var Adam stået op med Eddie, og så var de listet ud af døren med Frida under armen – kort før jeg stod op. Så jeg, der slet ikke havde hørt dem, stod i bar røv i køkkenet helt forvirret. “Vi er gået på stranden”. Jeg ville med! Så jeg pakkede hurtigt tæppe, badebukser, håndklæde, og så lavede jeg kaffer. To krus, som var så store at mit forsøg på to cortadoer knapt dækkede bunden. Og så traskede jeg af sted. Ned ad grusvejen, ind gennem skoven – det er vores strandrute, helt vidunderligt.

Og ti minutter senere stod jeg på stranden. Der var lige nøjagtigt to ældre mennesker, der nøgenbadede – det gør man før 08.30, en dame med en hund og et sted til venstre sad Eddie, Adam og Frida og nød morgensolen. “Jeg har lavet kaffer!”. Og de var selvfølgelig pivkolde, men Adam der ellers spytter i de kolde kopper, syntes alligevel det kunne noget med morgenkaffe og sommersol og udsigten til glimmerhav – når solen spejler sig.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

Adam skulle i vandet, Eddie sad og dimsede med sand, og jeg kunne så benytte mit ene øje til at holde øje på og mængden af sandkage i hans mund, og det andet til at læse et par sider i min reader.

… I går gentog Eddie og jeg i øvrigt succesen, mens Adam malede køkkengulv hos os inde i byen. En frikadelle i tasken, lidt kaffe og kage og en masse sten til Eddie at kaste med og lidt bog til mig. jeg læser Argumenter imod kvinder pt. og den er sindssygt interessant, tager netop fat i den offentlige diskurs omkring, for og imod kvinder. FYLDT med vilde citater, en hel del af dem fra de sidste ti år og udtrykt af personer som Frank Jensen, Henning Larsen (arkitekt) og Joachim B. Olsen. Jeg måtte simpelthen læse højt fra Adam over morgenkaffe. Følte mig både indigneret og fyldt på med power til at stå imod og råbe op.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

For nogle år siden, jeg tror, det var, da vi var på Cuba, opdagede jeg en lille elektronikdims, som ikke var en iPad men en anden form for tavle (my gawd, jeg lyder gammel), som egentlig ikke så meget lignede et stykke elektronik men snarere den der tavle med to hjul på, kan I huske den fra barndommen? Den røde, lille tavle med to knapper man kunne dreje og tegne rimelig ringe tegninger på, og så ryste, ryste, så var den ren igen. WOW, jeg lyder syyygt gammel, haha! Men den lille tavle på Cuba var nemlig mat i skærmen, og jeg fandt ud af, at det var en reader, vist en af Amazons Kindle’r.

Jeg har i årevis læst mine bøger på min tablet og altid skruet op og ned for lys, så sort baggrund, hvid baggrund – og kun i skygge, i en særlig vinkel, for hvis lyset kommer på, så er det ikke til at se et eneste ord. Kæmpe first world problem, men når nu man er en læsehest af rang (på ferier især vel at mærke), og man også gerne vil arbejde lidt (forsvarligt, ja ja SPF) på sine tanlines, så kræver det et altså et godt stykke værktøj, når man er glad for e-bøger.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

Jeg har fået fornøjelsen af udlodde 3 stykker til jer – den nye reader fra Mofibo, som er guld værd, er man en glad e-bogslæser – især ude i sommervejret. Ingen genskin – og du kan også læse uhyggelige historier i mørket på den, hvis det er det du er til. Og hvad endnu smartere er – fordi den er skabt af Mofibo til Mofibo, så kan du lytte dine bøger på cykel, og når du så parkerer cyklen i strandkanten og sætter dig godt til rette, så kan du fortsætte med at læse, hvor dine ører slap på readeren. De spiller nemlig sammen. Den er i øvrigt så lille og diskret at den nem kan være i tasken til og fra arbejde. Simpelthen et smart læseværktøj.

Readerens værdi er 799,- og den er kun kompatibel med Mofibo, så denne her giveaway giver altså kun mening for Mofibo-bruger (men hey, jump on board, jeg kan anbefale det!). Du deltager herunder ved at tippe mig om dit bedste lytte- eller læseminde fra denne her sommer!

Hvilken bog tog dig med storm, under palmerne, eller hvilken lydbog fik dig til at køre omveje i sommerlandskabet for at få det næste kapitel med?

Konkurrencen starter i dag og slutter onsdag den 14. august klokken 18.00 – vinderne får direkte besked! I kan læse mere om readeren lige her.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Mofibo, Storytel

231 kommentarer
  1. Min bedste lytteoplevelse for nyligt har været Katrine Engbergs krimiserie – virkelig anbefalingsværdig! Dels skriver hun virkelig godt og så synes jeg at det er fedt med en lidt mere “moderne” krimiserie, der inddrager fx Instragram. Og fedt at den foregår i København, så man kan se det hele for sig når de forskellige steder bliver beskrevet. Som sagt, virkelig anbefalingsværdig!

  2. “Et lille liv” af Hanya Yanagihara er VIRKELIG god! Sådan en bog som man bare må læse videre i hele tiden og som er rørende og giver stof til eftertanke 🙂

  3. Jeg blev meget optaget af, “har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage”. Så optaget at jeg efterfølgende måtte ud og købe den, så jeg kunne sætte æselører ved alle de passager, som havde rørt mig dybt. Min ældste søn på 3år er født med CP, og jeg har indeni også en iboende følelse af at have mistet (mistet det raske og det liv, vi havde forestillet os). … derfor rørte bogen mig også så dybt.

    1. Jeg fik en lille søn i maj, så det er meget begrænset hvad jeg har fået læst her til sommer. Men i min graviditet var jeg rigtig glad for Sofie Lindes ‘Fårking gravid’, som er så ærlig og sjov at læse, især når man selv er gravid og kan relatere til stort set alt, Sofie har beskrevet i den bog 😂

  4. Min bedste oplevelse var Michelle Obamas Becoming. Den gav mig så meget. Både glæden over hendes mands tid som præsident, men også hvordan hun omfavnede rollen som præsidentfrue og skabte masse af initiativer for unge særligt sorte. Det gav mig også en følelse af sorg, da jeg læste de få linjer hun har tildelt en holdning om Trump og co. hvis jeg kunne læse den bog igen, som om jeg aldrig havde læst den før, ville det være magisk. Fordi den holdt mig fanget fra start til slut kun afbrudt af kaffe

  5. Jeg er på ferie i Japan lige nu. Min mand og jeg så måske lidt dumme ud, da vi i dag sad på en café med hver vores lydbog i ørene og stirrede 😅😅 Jeg lytter til Ken Follet Giganternes fald – er kommet igennem den første bog på 35 timer, og er nu gået i gang med bog 2 i serien.

  6. For mig er den største læseoplevelse Harry Potter, men må også sige at Pelle Hvenegaards “Kære Zoey Ukona” virkelig er en anbefalelsesværdig bog, som jeg slet ikke kunne stoppe med at lytte til. Det giver noget helt specielt til læseoplevelsen, når forfatteren selv læser sin bog op.

  7. Min kindle tog en tur i Grækenlands salte hav, så jeg har måttet droppe mine elskede e-bøger denne sommer og er endelig kommet i gang med lydbøger og Mofibo. Jeg er startet blødt ud med Harry Potter læst af Jesper Christensen, og det har været fuldstændig fantastisk og magisk!

  8. Min bedste lytteoplevelse til dato er Stephen Frys oplæsning af hele Harry Potter serien. Jeg begyndte at læse den første bog som 6 eller 7-årig, og da først Harry landede på Hogwarts, da var jeg solgt! Bøgerne udkom på Mofibo, mens jeg skrev bachelorprojekt for godt 2 år siden, og det første jeg gjorde, da bacheloren var forsvaret, var at forsvinde tilbage til barndommens minder med Stephen Fry i ørene.
    I dag er jeg igang med at sætte de sidste punktummer på specialet, der skal afleveres om 3 uger. Det har været nogle lange 9 måneder. Så når jeg har haft brug for en pause og få hjernen slået fra specialet, så har jeg igen vendt tilbage til Harry Potter og ladet mig opsluge af universet og historien.
    Jeg er storforbruger af Mofibo. Og lytter til nye lydbøger hver uge (perfekt måde at starte og slutte dagen), men ingen bøger har endnu slået den nostalgiske følelse i maven, som jeg får, hver gang jeg læser eller lytter til Harry Potter. Der er så mange gode minder i de bøger og i den fortælling – inklusiv nu både rejseminder fra Edinburgh, London, the cursed child i teatret og Leavesden Studio. 😍

  9. Mit sommerprojekt var at læse “Ser du månen, Daniel?” Af Puk Damsgård. Det blev et kort sommerprojekt da jeg åd hele bogen på 3 dage. Den er så anbefalingsværdi!

  10. Jeg girlcrusher på Tove Ditlevsen, hvis man kan crushe på en der er død. Hendes åbne og hudløst ærlige protraktering af det sårbare og tabubelagte i livet rammer plet hos mig. Jeg ville være enke og jeg ville være digter er en fantastisk bog der satte tingene i perspektiv for mig. Jeg er 22 og ved ikke rigtig noget om noget eller hvad jeg vil med mit liv og der gav bogen mig en god grundfølelse af, at det hele nok skal gå. Livet er ikke altid en dans på roser og det skildre bogen perfekt ift hvad sociale medier nogle gange kan give indtryk af. Held og lykke til de andre deltagere også – og fedt at læse om anbefalinger fra andre!

  11. Jeg har lyttet til “Et liv, en tid” af Morten Albæk denne sommer, og den har virkelig fået mig til at reflektere. Det handler jo ikke om work/life balance, men om balance og tilfredshed i livet.

  12. Harry Potter bøgerne ⚡️ Elsker de er kommet på Mofibo, hører dem igen og igen, især til natamninger og putninger hvor jeg stadig kan følge med næste gang hvis jeg er faldet i søvn 🤱🏼

  13. Min bedste lydbog er “hej far, kære Emil”. Kunne slet ikke slippe den, da jeg først var kommet igang.
    Det kunne være den perfekte fødselsdagsgave til min far som altid ønsker sig bøger til sin fødselsdag 😊🤞

  14. Harry Potter serien ⚡️ Elsker den er kommet på morfibo og hører den igen og igen, især under putning og natamninger hvor jeg stadig kan følge med selvom jeg falder i søvn 🤱🏼

  15. Jeg har på anbefaling af min veninde læst “Big Little Lies” og så snart jeg var færdig, skrev jeg til hende hvor meget jeg elskede den. Min veninde havde for laaang tid siden anbefalet den og misforstod totalt min besked, så hun svarede “Ja, godt sæson 2 kommer om lidt!”. Jeg anede ikke bogen var blevet lavet til en serie, men knuselsker nu også serien #livetunderensten 😂

  16. Jeg elskede “Omrids” af Rachel Cusk som jeg læste i sommerhus mens babyen sov i skyggen – han er endelig begyndt at sove mere end 30 min om dagen så nu kan jeg rent faktisk nå at fordybe mig i en bog🤗

  17. Hele Harry Potter serien oplæst af Stephen Fry! Er akkurat hjemvendt fra en fantastisk dejlig ferie i sommerhus i Liseleje. En af dagene hørte jeg “Harry Potter and the half blood prince” på et tæppe under lærketræerne.
    I bilen derop hørte jeg det sidste af “Alt må vige fra natten” af Delphine de Vigen. Enormt rørende og fantastisk godt skrevet!

  18. De bøger der har gjort mest indtryk på mig er Jacob Ejersbos Afrika triologi. Jeg har læst den forfra og bagfra (den giver faktisk mening begge veje, men det bliver på en måde to historier). Hans måde at skrive på er dragende og personregisteret er indlevende og velbeskrevet. Kan klart anbefale trilogien.
    Jeg lytter meget til bøger og en gang læste jeg endnu flere, men efter jeg blev mor blev bogpladsen i tasken nedprioriteret til fordel for en pakke vådservietter og bleer.

  19. “Et lille liv” af Hanya Yanagihara er den bog der til dato har gjort størst indflydelse på mig. Jeg hørte den som lydbog, og jeg forsvandt fuldstændig ind i den!

  20. Kemikeren af Stephanie Meyer er en af dem jeg især har nydt at læse denne sommer. Men jeg læser/lytter dagligt til bøger på Mofibo, og har gjort de flere år efterhånden. Har nok slugt over 400 bøger i deres univers.
    Og jeg elsker deres nye funktioner hvor man kan skifte mellem at læse og lytte. Da det gør det så meget nemmere at skifte, alt efter hvad der passer bedst.
    Af andre gode læseoplevelser er: Det gyldne bur af Camilla Läckberg og så er jeg gået igang med Lotte og Søren Hammers serie om Konrad Simonsen.

  21. Åh den ville jeg gerne vinde! Både til mig selv og til at kunne læse børnebøger på, når min datter bliver lidt ældre. Med en baby får jeg mest hørt lydbøger den her sommer, særligt Danielle Steele og Edward Rutherford har fanget mig, da det ikke gør noget at man misser lidt engang imellem.

  22. Jeg har lyttet til og efterfølgende “den der lever stille” af Leonora Christina Skov, og sad flere gange med tårer i øjnene. En fantastisk bog, smukt skrevet. Den ramte lige i mit forvirrede 22-årige hjerte, og bekræftede mig i at man er som man er og det er der ingenting i vejen med ❤️
    Derudover plejer jeg altid at læse Harry Potter hver eneste sommer, men i år har jeg brækket håndleddet og har gips på, hvilket gør det ret svært at holde sådan en tyk bog. Der ville sådan en smart reader være rimelig praktisk – for ikke at tale om hvor meget mindre den ville fylde i min taske på vej til og fra studiet når jeg starter det igen om lidt

  23. Pelle Hvenegaards Kære Zoe Ukhona❤️
    Eller Stephanie Surrugues Enegænger om Prins Henrik. Eller et eller andet underholdende, men klogt og lærerigt af Hella Joof, afhængig af humøret 🙂

  24. Italienske af Anna Grue – en meget fin fortælling. Som både er overraskende (i efterfølgeren) og giver et fint indblik i en tid der var. Da den var læst kunne jeg ikke hurtigt nok anbefale den til min mor ❤️

  25. En mand der hedder Ove og ting min søn skal vide om verden. Begge bøger af Fredrik Backman. Begge bøger strøg lige forbi alle andre yndlingsbøger og direkte ind på førstepladsen. De kan noget helst specielt. De gør at man pludselig bryder ud i latterkramper midt i bussen og slet ikke kan stoppe, 10 minutter senere sidder man med tårerne væltende ud af øjnene. Den type bøger man tuder over er slut, fordi man aldrig igen får chancen for at læse dem første gang.

  26. Jeg lytter virkelig meget til bøger/oplæsning. Seneste store oplevelser på Mofibo var Den danske Seriemorder og “Den der lever stille”. Glæder mig iøvrigt til argumenter mod kvinder som jeg fik i julegave. Elsker min Kindle og vil meget gerne supplere med Mofibo reader.

  27. Efter to rejser til Kenya og et besøg på Karen Blixens farm, er jeg gået igang med Den afrikanske Farm. Den er fantastisk læst op på et finere sprog, og jeg får så mange gode billeder og minder til Kenya når jeg hører den. Jeg kender de fleste steder der bliver nævnt og følger med geografisk og har fornemmelse af hvor langt der er fra Nairobi til farmen og fra farmen til Mombasa osv!

  28. Månesøsteren af Lucinda Riley. Hele søstre serien faktisk. Gode historiske romaner som tager en med over hele verden, ind i favalaernes farverige verden, til borgerkrig i Spanien og flamingo dans og til Norges storslåede natur. Lytter til Harry Potter af Jesper Christensen – hvem vil ikke gerne have læst historie højt af Nannas far?

  29. Jeg læste for nyligt ‘Ser du månen, Daniel?’ af Puk Damsgård, og hold nu op, hvor var det en fantastisk læseoplevelse. Det er jo sjældent, at man ved, hvordan en bog ender “med god samvittighed” – altså uden at have snydelæst slutningen, hvilket jeg dog aldrig kunne finde på, da det ville ødelægge læseoplevelsen for mig 😉 – men i denne bog ved man det ved blot at læse bagsiden, hvis man overhovedet ikke ved, hvem Daniel Rye er på forhånd. Men bogen handler jo netop også om vejen mod slutningen, og forfatteren skriver helt fantastisk og formår at bygge historien op, så man får indblik i kidnapningssagen, alle Daniels tanker i fangenskab, hans forældres følelser hjemme i DK, historien om andre fanger og Islamisk Stat. Den er virkelig anbefalelsesværdig! Jeg læste den på 24 timer, fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig, men det havde jo været vældig smart at kunne lytte til den i stedet, så jeg kunne have fået pligterne fra hånden samtidigt 😉

  30. Min bedste lydbogsoplevelse denne sommer har været Bogen om Livet af Stine Buje, som jeg har lyttet til, imens jeg har trasket ture med barnevognen. Den handler om, hvordan uhelbredeligt syge har ændret deres måde at anskue livet på. Enormt opløftende og positiv og slet ikke trist, som jeg ellers “forventede”. Den har virkelig rykket noget i mig. Kæmpe anbefaling 🙂

  31. Jeg er i gang med Dostojevskijs Forbrydelse og straf en rigtig klassiker om menneskets moral. Jeg ville dog have elsket at kunne have lyttet til nogle af kapitlerne på stranden i stedet for at sidde med den kæmpe moppedreng af en bog!😅

  32. Jeg er ikke rigtig nået til ferielæsningen endnu da jeg først har ferie om en uge. Men har flittigt “læst”/kigget i mine O The Oprah Magazine som jeg har abonneret på hver måned siden 2007, fordi Oprah!, USA, favorite things og bare anderledes underholdning fyldt med alskens reklamer. Bolig Magasinet og Boligliv… Fordi bolig, DIY, lækkerier og bare lækkert samt bogen ‘Langt fra leverpostej’. En bog jeg blev tippet om på Instagram. Den er ret fin og sjov…. Men tror da jeg vil kigge nærmere på den bog du nævner, hvis jeg kan uden at blive alt for harm og…Hrmf! Ved derfor ikke hvilke bøger der venter men har i mange år primært læst på engelsk, for at vedligeholde engelsk, lære nye ord og ja, det går liiiidt langsommere men er mega fan af det. Fortsat god læselyst og god sommer.

  33. At lytte til lydbøger på Mofibo med sine børn har været sommerens største hit, der findes så mange gode klassikere og nyere bøger. Herhjemme hitter Villads fra Valby lige for tiden, både i sengen og på de længere bilture. Din søn er nok lidt lille til at lytte endnu, men skriv tippet bag øret til når han bliver lidt større.

  34. Har læst de 4 krimier af Kaaberbøl og Friis. Letlæselig og korte – passer lige til pool med to børn under 4 år.
    Dog måtte jeg ty til papir-versionen, da jeg forestiller mig at kombien pool, børn og iPad kan blive noget værre rod.

  35. Jeg har desværre kun fået læst en enkelt denne sommer: Tom Malmquists ‘I hvert øjeblik er vi stadig i live’. En gribende, og sand, historie om at blive far og miste sin kæreste på mere eller mindre samme tid.

  36. Jeg har virkelig nydt at høre Frihedens pris af Peter Lund Madsen. MEGA interessant at høre ham forklare hvordan hjernen fungere og hvad der går galt når der udvikles psykiske lidelser, kan virkelig anbefales for ar få en bedre forståelse af disse typer sygdomme. Ellers er Harry Potter på engelsk oplæst af Stephen Fry bare altid fantastisk

  37. Jeg fik læst “Omrids” virkelig god oplevelse og den tog også og slugte mig 🙂
    Jeg fik andre til at se til børn, dyr, have og så fik jeg en stille intens tid i mit eget univers.
    Vil elske at deltage i denne konkurrence, så det er hermed gjort 🙂
    Sikke gode billeder du har taget og hvor er sønnike blevet en stor og flot lille fyr 🙂
    En smuk søndag ønskes måske med læse/lytte indhold!

  38. Jeg har signet up på Mofibo for et par uger siden, og lige nu er jeg i gang med “Se mor, jeg danser” af Puk Elgård. Den er fantastisk god, og jeg har bare været hele følelsesregistret igennem. Og så er det Puk selv der læser op, og det er bare prikken over i’et. Jeg har allerede en del bøger på Mofibo-boghylden, og nogle af dem skal læses, så det ville være perfekt at vinde sådan en dims 🙂

  39. Jeg elsker London og at bruge halve dage på at browse i deres bogbutikker – da jeg flyttede hjem havde jeg til en hel kuffert bare med bøger (donerede dem sammen med vores køkkengrej til et shelter). Denne sommer har jeg endelig læst “your life in my hands” om en ung læges brutale møde med et undefinansieret NHS og de smukke møder der opstår mellem mennesker i de skrøbeligste stunder at vores liv. Det er non-fiktion og medrivende som bare pokker. Det er det jeg elsker ved bøger – at man kan rejse ud og møde verdener man ellers aldrig har en chance for at opleve – men en sløj krop og tunge feberdage gør det svært at læse og jeg er derfor ved at kaste mig over lydbogsuniverset og glæder mig til at rejse med – nu med billeder af bøgernes verdener på indersiden af øjenlågene 🙂

  40. Helle Erobreren.
    Blandt alle de mere seriøse biografier og tunge romaner, var en sjov og hyggelig bog. Fungerer super godt som lydbog, selvom man mest er til e-bøger.

  41. Jeg har lige købt adgang til Mofibo, så det ville være helt perfekt med sådan er reader 🙂 Mit bedste læseminde denne sommer er ‘Et liv, en tid, et menneske’ af Morten Albæk. Den rammer lige ned i mange af de overvejelser jeg gør mig omkring mit arbejdsliv.

  42. Jeg har slugt den ene lydbog efter den anden, mens jeg har ammet i sommer både nat og dag 🙌🏻
    Jeg blev bl.a.opslugt af: Julie Hastrups krimiserie og Vinterland.
    Jeg krydser virkelig fingre for at vinde en Reader 🤞🏻 Det er så smart.

  43. Jeg er gået i gang med at lytte til alle Harry Potter bøgerne oplæst af fantastiske Jesper Christensen fra ende til anden. Jeg havde helt glemt hvor fantastiske de bøger er og er helt opslugt hver gang jeg trykker afspil. Jeg har brugt de sidste par uger på at køre Island rundt og intet kunne passe bedre end at lytte til Harry Potters magiske univers mens den storslåede og næsten uvirkelige natur som Island har at tilbyde udspiller sige rundt om en!

  44. Jeg har fået øjnene op for Paulo Coelhos forfatterskab denne sommer og sluger hans bøger råt! Særligt klassikeren Alkymisten kan anbefales!

  45. Jeg læste Honeymoon i Paris af Jojo Moyes på vores cykel-telttur på Bornholm. Det var sådan én lille, fin historie, der minder én om den skrøbelige kærlighed et forhold starter ud med at være og om hvordan man så småt kommer tættere og tættere på hinanden og dermed også hinandens fejl og mangler, for kun at elske hinanden endnu højere. Kæmpe sucker for romantiske fortællinger lige her 🙋🏼‍♀️🙈😂

  46. Jeg har for nyligt læst “Smaragdsliberen” af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Den er så fin, barsk og fyldt med ædelstene og slibe lingo. Jeg kan godt lide at man samtidig lære lidt i mens man bliver underholdt! Hvis man nyder at læse, så kan jeg anbefale at holde overblik over ens læseoplevelser på Goodreads, et slags socialt medie for læseheste. 🤞📚

  47. Sommerens bedste læsning har klart været Vinterbørn. Med en ordentlig sparkende badebold på maven, har det været bevægende, morsom og rar læsning i varmen.
    Nu er jeg hoppet i en anden boldgade, og hører Rødder. En perfekt lydbog, da den for mig har lidt karakter af podcast.

  48. Jeg er så evigt fascineret af mennesker og hvorfor vi gør som vi gør, så denne sommer har jeg lyttet til en del bøger på Mofibo, og Annette Prehns Hjernesmart Ledelse, var simpelthen en øjenåbner på mange områder! Så vidunderlig og fantastisk at jeg fik en bedre sommer, af at have læst den og blevet mere bevist om min hjernes måde at reagere på! Helt klart en anbefaling herfra. Jeg har efterfølgende måtte købe bogen, fordi den var så god og kan fungere som opslagsværk.

  49. Jeg er startet forfra med at læse Game of Thrones serien. Jeg har tidligere læst den på dansk, men efter, at vi så tv-serien færdig, kunne jeg bare mærke, at jeg overhovedet ikke er færdig med den serie! Jeg elsker måden George R.R. Martin skriver på, og det er fantastisk at kunne drømme sig væk i et helt andet univers – og samtidig få vedligeholdt mit engelske 🙂

  50. Jeg er godt i gang med at høre Game of Thrones samtidig med at jeg venter på ankomsten af vores første barn 🥰 Det er skønt med e-bøger og lydbøger til at fordrive ventetiden med. Termin er dog i dag, så forhåbentlig skal vi ikke vente så meget længere 😆

  51. Jeg elsker Jenny Colgans bøger, da hun skaber et simpelt univers, som man kan undslippe hverdagen fra. Selvom hendes bøger er lidt pladder romantiske, kan det være lige det man har brug for, med en hektisk hverdag. Og så er de skønne på stranden i ferien, og som e-bog i bilen.

  52. Uha, svært at vælge bare én bog fra denne sommer – MEN, fra lyden af bølgebrus i teltet på min elskede barndoms Ø Samsø, slugte jeg på en dag bogen, “Min mor var besat” af Peter Øvig Knudsen. 💙

  53. Min bedste lytte/læse oplevelse denne sommer har helt sikkert været at læse Elena Ferrantes Napoli-trilogi mens jeg var på bryllupsrejse i napoliområdet. Helt magisk at lytte-læse om 1950’ernes hårde arbejdskvarterer mens man tusser rundt i selvsamme gader

  54. Hører Pseudo Arbejde på Mofibo pt. Virkelig sundt, men også ret irriterende. For meget af det vi bruger tid på, skaber lidt – til ingen værdi.

  55. Jeg elskede Extremely Loud & Incredibly Close. Så rørende en historie og skrevet i et hæsblæsende, finurligt og helt fantastisk sprog.

  56. Sommerens bedste læseroplevelse er for mit vedkommende debutromanen “The undergrund railroad” af Colson Whitehead. Som jeg sjovt nok læste på Cuba! Vi var nået til Cienfuegos på vores månedslange rundrejse, og jeg kan med sandhed sige, at jeg ikke kan huske noget fra den by. Al min opmærksom gik til denne verdensklasse roman. Jeg var fuldstændig og aldeles opslugt!

  57. Hold nu op, hvor smart med en sådan reader, der synkroniserer lyd- og e-bog! Jeg er i gang med Planen af Morten Pape, som virkelig kan anbefales. Og så ligger der også en masse spændende bøger om børns udvikling – dem har jeg været glad for her på min barsel, hvor jeg tit ikke orker noget tungt eller følelsesladet 😉 Prøv fx Anette Prehns Hjernesmarte Børn. Meget interessant læsning 🙂

  58. Hører lydbøger om aftenen, når børnene er puttet, og der skal nusses i haven:) Argumenter mod kvinder hørte jeg, mens jeg malede terrassen! Til vinter skal vi backpacke i Asien og en reader ville være fuldstændig perfekt at have med!

  59. “Pigen de sendte tilbage” af Donatella Di Pietrantonio er en rørende og fin fortælling, som gjorde stort indtryk på mig.
    “Knust” af Anne Mette Kirk kunne jeg næsten ikke lægge fra mig og endelig
    “Et lille liv” af Hanya Yanagihara, som jeg ikke synes at kunne slippe. Selvom jeg har læst/hørt andre bøger siden, dukker den stadig op i mine tanker indimellem.

  60. Jeg elsker lucinda rileys “de syv søstre”, så fin en serie! Og læser næsten altid som e bøger 😊

  61. Siden jeg blev mor for 1,5 år har tiden med de sene aftener og rolige weekender med en bog været svært at prioritere, hvorfor lydbøger har været min redning. Jeg synes virkelig, at det medie kan noget og det er så let at tage et par små lydbidder hist og her i løbet af en dag – særligt højner det humøret, når der er vasketøj, kørsel, rengøring osv på programmet. En reader har jeg endnu tilgode at prøve, men forstiller mig, at den vil få en særlig plads herhjemme 🤞

    Jeg har lyttet mig igennem flere gode bøger i denne sommer, men Puk Elgårds “Se mor, jeg danser” efterlod et særligt indtryk hos mig med sin rørende og ærlig fortælling.

  62. Selvom jeg har konsumeret en del voksenagtige lyd- og e-bøger denne sommer, så har sommerens ubestridte favorit været “Mugge og vejfesten” skrevet og oplæst af Morgenthaler – og nydt grinende og smilende sammen med min yngste søn på 8 – som nu også er helt hooked på lytteoplevelser på Mofibo 😉

  63. Jeg har haft en Amazon kindle i nogle år, men var så uheldig at miste den på skituren i år og jeg har savnet den lige siden, og ikke fået læst så meget som jeg ønskede. Jeg havde dog en glædelig genlæsning med Livets bog, som er nr 3 i serien A Discovery of Witches (som btw også er en HBO series) for nyligt, og jeg skal snart på ferie i september, så det ville være perfekt med nyanskaffelse til at læse e-bøger

  64. Denne sommer læste jeg for første gang Pride and Prejudice af Jane Austen, mens jeg rejste rundt i Sydamerika. Udover at det altid er spændende at læse klassikere, særligt indenfor feministisk litteratur, så blev jeg possitvivt overrasket, over at jeg blev så grebet af en så romantisk fortælling, da det normalt ikke er en genre jeg går efter.

  65. Det må være The Power af Naomi Alderman. Super nem at komme igennem og vanvittigt interessant at læse om, hvad der sker, hvis kvinder pludselig havde overhånden i verden. Kæmpe anbefaling.

  66. Jeg er ny til at lytte til bøger, syntes man lige skal vænne sig til det, men den bedste jeg har lyttet til denne sommer er; “Til min søster” af Dy Palmbæk.

  67. Jeg Løber af Anders Legarth Schmidt. Den fik mig til at værdsætte min mand og min datter endnu mere, hver gang jeg lagde den fra mig. Man har både lyst til at stoppe læsningen straks, når det er aller mest hjerteskærende, men samtidig er det så fængende skrevet og smukt portrætteret sorgbearbejdelse, at man læder videre!

  68. Britt-Marie var her af Fredrik Bachmann! Åh, genialt oplæst og så sjovt skrevet. Kan klart anbefales at lytte til

  69. Jeg har læst Grænsen af Erika Fatland hen over sommeren. Så spændende og velskrevet, og så blev jeg grebet af menneskernes og de østeuropæiske landes historie, som jeg ikke vidste særligt meget om. Når jeg ikke har ferie, læser jeg mest e-bøger på min tlf, men det ku’ være lækkert at læse dem på en bedre skærm. Lige nu er jeg i gang med Kafka på Stranden, og det tegner til at blive endnu en fantastisk læseoplevelse:)

  70. Bedste læseminde denne sommer er Tove Jansson lille “serie” : sommerbogen, billedhuggerens datter og rejse med let bagage. Dem har jeg læst utallige gange og jeg elsker at drømme mig ud på en svensk ø og se verdens gennem et barns nysgerrige øjne igen.

  71. Den bedste bog jeg har “læst” er men follett millinium trilogi. Jeg er helt vild med historisk fiktion og denne bog kan jeg huske jeg hørte i bilen på en roadtrip rundt i Skotland for nogle år siden. Jeg har aldrig kunne læse bøger i bilen fordi jeg blev så køresyg men nu kan jeg høre dem. Fantastisk 😁

  72. Jeg bruger Mofibo meget, men seneste virkelig gode bog er ‘At leve smukt’ af Pema Chödröns som jeg læste på min sidste ferie. Pt leder jeg efter næste bog jeg skal læse, og kunne jo passende være en fra folks anbefalinger her i kommentarerne 🙌🏼😊

  73. Jesper Steins bye bye blackbird – ekstra uhyggelig, når de lige havde sat stillads rundt om hele vores bygning 😮

  74. Jeg har læst den skønneste bog i sommerferien: Betty Smith: Der vokser et træ i Brooklyn.
    Med en søn på 3 år og lillebror på 1,5 måned er det ikke blevet til så meget på det sidste. Men et par sider om aftenen på nat-mode før jeg sover er et dejligt lille ritual.

  75. Jeg har seriøst manglet en reader til Mofibo – har brugt det meget på min telefon i mange år – men ønsker ikke at sidde med min telefon foran min datter hvis hun leger f.eks. – så læsningen er blevet lidt begrænset på den konto (jeg bilder mig ind at hun i højere grad vil associere readeren med en bog – og en dims der ikke kan alt muligt spændende).
    Jeg har vist være lidt længe om at opdage at den er kommet – men tak for at redde min dag med den viden (her 3 dage over termin med lillesøster kan man godt bruge lidt opmuntring!).
    Denne sommer har jeg blandt andet lyttet til Smaragdsliberen og En anden gren – to læs/lytværdige bøger.

  76. Jeg læser “Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr på min mobil. Den er så god og med ultrakorte kapitler er den også til at hoppe ind og ud af – essentielt da jeg har to børn på under 3!

  77. Min bedste bog her i sommer har været Et barn at føde, første del af en trilogi, så jeg er så heldig, at jeg stadig har 2 af dem tilgode.
    Jeg læser mest bøger af papir, men vil så gerne øve mere på både lydbøger og kunne vælge flere bøger som ebøger, men jeg har hidtil syntes, at jeg læser så skidt på min ipad ifh til lyset. Den Mofiboreader ser virkelig smart ud

  78. Min bedste læsning var “og sådan blev det” af Maren Utah. Har altid fulgt med i hendes blog, og havde aldrig overvejet hendes bøger (vidste godt hun var forfatter). Men den kan jeg virkelig anbefale.. og hvis jeg vinder, skal jeg læse de andre med hende 😃

  79. Jeg har desværre kun fået læst en enkelt bog indtil videre denne sommer: Tom Malmquists: ‘I hvert øjeblik er vi stadig i live’. En barsk, og sand, fortælling om da han stort set samtidig blev både far og mistede sin kæreste.

  80. Jeg er total vild med Mofibo. Jeg får lyttet til rigtig mange bøger. Jeg vil dog gerne igang med, at læse e-bøger og vil derfor blive super glad for en Reader.
    Min bedste læseoplevelse denne sommer er Oplyst af Tara Westover. Hun beskriver hendes opvækst i en religiøs familie i USA – den har gjort et stort indtryk på mig.
    Mvh Bente

  81. Åh, hvor kan jeg nikke genkendende til udfordringerne ved at læse på en tablet😉
    Jeg har genlæst “Stolthed og fordom” af Jane Austen perfekt sommerlæsning som får mig til at smile hver gang. Derudover har jeg lyttet til Jojo Moyes med “Hvalernessang”, som er så fin en historie og “Den danske seriemorder” af Sebastian Richelsen.

  82. Solo af Jesper Stein, fantastisk krimiserie. Ville elske at vinde en reader, og smart at det kan kombinere lydbøger nu når jeg er på barsel til gåturene med barnevognen😊

  83. Uh, den er svær! Jeg tror det er Projekt Rosie. Jeg har faktisk en sjov historie med bogen – jeg tog bogen med til Japan for nogle år siden. Min kæreste og jeg skulle bestige Fuji og jeg tog naturligvis bogen med. Det ØSEDE fuldstændig ned og vi var gennemvåde! Bogen var helt ødelagt! Jeg gik lidt i panik – hvordan kunne jeg læse historien færdig??? Så bestilte jeg straks en ny og den lå klar da jeg kom hjem fra Japan, haha.

    Jeg krydser fingre for at vinde – så kan jeg bruge den under min barsel. Det er også nemmere at læse med den med baby i armen end en bog, ik? 😉

  84. Min bedste lytte/læse-oplevelse denne sommer har klart været Jakob Buch-Jepsens “Jeg som anklager”, af den grund at Jakob virkelig fint fortæller om, hvordan et job som anklager også påvirker privatlivet. Bogen var fantastisk, fordi han udover at forklare detaljer fra forskellige sager også løbende indrager egne holdninger og meninger. Jeg er dybt imponeret over hans professionalisme og hans evne til at analysere og reflektere. Bogen lyttede jeg mest til men læste også en bitte smule i ny og næ via telefonen. Men grundet skærmens størrelse og lysindfald var det ret udfordrende. Der er bare noget skønt over at sidde med det i hånden, synes jeg og selv lade tankerne kører videre inde i hovedet, mens jeg læser. Og derfor vil jeg vildt gerne vinde den fine reader!🤩

  85. For første gang skvattede jeg alvorligt på cykel, sidste måned, med hjernerystelse (heldigvis tog hjelmen det værste) til følge, og skulle derfor undgå at kigge for meget på skærme, samt at læse for længe ad gangen.
    Derfor har jeg været så taknemmelig for lydbøger, og kan nu se tilbage på en action packed sommer med hækling og bl.a. Hella Joofs blide røst, som læste ‘Båven om Gud’ højt – en bog, der i øvrigt overraskede positivt 🙂

  86. “Min geniale veninde” af Elena Ferrante.
    Jeg fik den anbefalet af en veninde og troede først den lød lige vel meget som om det var skrevet til en teenagemålgruppe. Men det er en fantastisk fortælling om de to veninder liv og udvikling og jeg kan varmt anbefale den.

  87. Mit bedste læseminde må være, da jeg på familieferien, endte med at læse højt for hele familien.

    Jeg lå ved poolen og blev ved med at grine, da jeg var igang med at læse papmache reglen. Jeg blev ved med, at læse passager op for hele familien. Til sidst endte jeg med at læse hele bogen højt for hele familien ved poolen og det var helt perfekt underholdning – og virkelig et dejligt minde.

    Det kan anbefales at læse højt for hele familien:-)

  88. Min ferielæsning var “En mand der hedder Ove”. Skøn bog og iøvrigt også en skøn film. Nu er jeg igang med “Et lille liv”.
    Jeg er endnu ikke kommet igang med lydbøger og e-bøger, men har overvejet det flere gange. Så hermed første skridt i den retning 🤞😊

  89. Jeg har læst flere af den slags bøger her i sommeren såsom Hidden bodies, an anonymous Girl og rige menneskers problemer 😄

  90. Jeg var noget af en læsehest som lille, men det er jeg desværre kommet lidt fra, og som studerende får jeg ikke læst så meget bare for sjov, når man nu også skal læse så meget ellers. Men så tog jeg til Sydfrankrig i to uger med “Millionæren fra Singapore” i bagagen. To dage efter jeg kom hjem havde jeg også læst den sidste i trilogien som e-bog. Og her en uge efter har jeg også fået hørt “Kære Zoe Ukhona” færdig. Så jeg kan vist lidt alligevel.

  91. Bedste læseoplevelse er Rikke Schmidt Kjægaards ‘Blink – da jeg mistede livet og lærte at leve’. Helt vildt spændende og utroligt historie.

  92. Jeg fik endelig læst (lyttet) Vinterbørn af Dea Trier Mørch og Kastevinde af Alberte Winding. Fantastiske bøger, med klare tidsbilleder og indblik i kvinde- og pigeliv. De kan klart anbefales.

  93. Er i gang med små påsatte brande og den er så tankevækkende. Håber at vi kan se serien i DK på et tidspunkt. Har længe prøvet at finde ud af om mofibo var kompatibel med kindle så det er så fedt at de nu har lanceret deres egne læsetablet.

  94. Jeg er normalt mest til krimier, men havde på ferien brug for noget lidt lettere. Jeg faldt så over “Vi som Elskede” af Renée Carlino på Mofibo, som jeg faldt pladask for – det var næsten umuligt at vælge mellem at lytte videre eller hoppe i bølgen blå 🙂 en stor anbefaling herfra!

  95. Min bedste lytteoplevelse denne sommer har været Hella Joofs Papmachereglen. Jeg har læst den før, men det er noget helt andet at få den læst højt af Hella selv. Det kan klart anbefales

  96. Fed konkurrence! Jeg (og min mand) har læst Hjernesmarte børn af Anette Prehn – den har givet en masse nye værktøjer og gode snakke omkring forældreskabet og kan varmt anbefales 😎

  97. Jeg er lidt af en YA fantasy-nørd, så min anbefaling er nok farvet af det 😂 jeg har til sommer lyttet til Dronningen af Tearling-trilogien som fuldstændigt tog r**** på mig! Jeg forventede en kliché med en ung kvinde, som er god som dagen er lang og hvor det vigtigste i hendes liv er de romancer der optrådte. Der tog jeg edderspanderme fejl! Det er historien om en stærk kvinde, som træffer hårde beslutninger i en sindssygt brutal verden. Når jeg ikke lyttede, tænkte jeg på at lytte, for den var såååå god 😊

  98. Pelle Hveenegaard – Kære Zoe Ukhona fik mig til et knibe en tåre utallige gange på de græske strande på Rhodos. Hans historie er barsk og rørende, men hans oplæsning på netop Mofibo gør hele oplevelsen endnu mere fantastisk og er årsagen til, at jeg netop har forlænget mit Mofibo-abonnement så jeg kan få flere af den slags bog-oplevelser læst højt 🙌🏻

  99. Jeg har lyttet til Harry Potter oplæst af Jesper Christensen. Hans stemme er så beroligende, og efter godt 30 timer (nåede ikke alle endnu, det er noget af et projekt) i hans selskab føler man helt han er en onkel der læser højt for en, SÅ afslappene.

  100. Uh! For mig var det helt sikker Sarah Omars Dødevaskeren, der var den største oplevelse. Den har været på min digitale boghylde længe, men jeg skulle lige samle mig mod til. Når den blev for voldsom holdt jeg en lille Harry Potter-pause og fik lidt gode stemning inden jeg dykkede tilbage i bogen. Super anbefalelsesværdig! 🙂

  101. Elsker at lytte til lydbog mens jeg kører og syntes det er så fint at man på Mofibo kan skifte mellem at lytte og læse samme bog.
    Jeg er denne sommer begyndt forfra på serien om norske Harry Hole af Jo Nesbø. De er så spændende og virkelig velskrevne ☺️ Kan anbefales at nyde en serie igen.

  102. Ligesom dig, var jeg megainspireret og indigneret af Argumenter mod kvinder.
    Ellers nød jeg Sally Rooney “Conversations with Friends” 📚

  103. Om sommeren elsker jeg krimier. Denne sommer har jeg læst Henrik Bruns bøger om Ketil Brandt. Den første som almindelig bog, efterfølgeren Den Norske Lakaj og de to sidste på Mofibo. De foregår rundt om i Europa, perfekt som sommerferielæsning

  104. Den bedste bog, jeg har læst i år, må være “Kastanjemanden” af Søren Sveistrup. Plottet er helt genialt og spændende fra første til sidste side!

  105. Hvilken vidunderlig liste af boganbefalinger. Jeg har lyttet til Mumitrolde bøgerne denne sommer, hvilket var en utrolig hyggelig fornøjelse.

  106. Thomas Korsgaards “En dag vil vi grine af det”. Er vild med hans nøgterne sprog som en vild kontrast til det rørende indhold!

  107. I mit sabbatår efter gym for to år siden flyttede jeg til Nordnorge for at arbejde. Det var koldt og mørkt, jeg følte mig langt hjemmefra, men da jeg startede med at lytte til gamle Astrid Lindgren-kendinge var det som at finde hjem. Jonathan og Tvebak i “Brødrene Løvehjerte” ❤️❤️

  108. Min bedste lydbogs oplevelse har været bøgerne af Katrine Engberg, de har taget mig 100% med storm, cyklede en omvej hjem for at kunne høre dem færdigt 🙂 Jeg har en Kindle, og har været irriteret over at den ikke kan bruges med Mofibo, så jeg vil virkelig gerne vinde ;o)

  109. Jeg har lige lyttet til “The Big Leap” af Gay Hendricks, og jeg er faktisk startet forfra inden for samme uge, for jeg skal have alt med!!!! Den er helt igennem genial. Og vil varmt anbefale den til alle!!!!!!!

  110. Jeg slugte hele trilogien om millionæren fra Singapore! Det er længe siden en bog har fanget mig sådan. Den var perfekt let til lange gåture med hunden, så turene blev forlænget når jeg var liiige midt i et godt kapitel.

  111. Sidste sommers hedebølge var en hård én at komme igennem for en +17 kg højgravid mig… derfor sneglede jeg mig troligt ned til Amager strandpark dag ud og dag ind, hvor jeg stablet op med puder og et lille hul i sandet til måsen slugte “det store i det små” af Jodi Picoult – kun afbrudt af nødvendige havdyb (når jeg nu engang formåede at få mit tunge korpus slæbt ud i havet…). Simpelthen en læseoplevelse jeg under alle at have, og jeg selv er ret misundelig på alle, der måtte have den til gode. Kæmpe anbefaling herfra! PS den bog vil måske altid være noget helt specielt for mig, da den udover at være vanvittig velskrevet, reflekterende, hjerteskærende, GOD, minder mig om de varme sommer dage op til min lille drengs ankomst <3

  112. Dødevaskeren af Sara Omar. En bog der sidder i én længe efter. Men wow, bestemt ikke en læse-oplevelse jeg ville være foruden.

  113. Mine mest fængende læseoplevelser denne sommer har været Sofie Lindes “Fårking gravid – en fremmed flytter ind” samt “Tarme med charme” af Giulia Enders.
    Jeg ville blive ellevild og taknemmelig, hvis jeg vandt Mofibo-readeren. Lige om ganske kort tid går jeg nemlig på barsel og jeg kunne godt trænge til en nem måde at få slugt mange flere bøger på. Og ikke mindst som en belejlig og velfortjent pause med gode bøger mellem amninger. 🙂

  114. Jeg læste John Steinbeck’s Cannery Row, som virkelig fanger nogle menneskelige karakterer og deres moral på en god måde. Det er gjort uden at være for åbenlys omkring det, men i stedet bare opleves gennem de lidt fragmenterede fortællinger. Klar anbefaling 🙂

  115. Mit læseeventyr startede med Harry Potter. Blev så fanget af dem, at jeg en dag bildte min mor ind, at jeg var syg, så jeg kunne blive hjemme og læse hele dagen. Min søster gad ikke selv læse dem, men hørte dem oplæst af Jesper Christensen på CD. Det gjorde mig derfor så glad, da jeg så de var kommet på Mofibo. Har hørt dem mange gange siden, både med Jesper C. og Stephen Fry 😊

  116. Den lyder genial, den dims. Har længe savnet den funktion, at skifte fra lytte til læse på Mofibo.
    Jeg har lyttet enormt meget Mofibo det sidste år, hvor jeg er pendlet over en time hver vej til turnus som nyuddannet læge. Den bedste lytteoplevelse denne sommer har været Samtaler med Venner af Sally Rooney og der er så meget på min læseliste jeg glæder mig til. Desuden er Mofibo stærk på børnebøger – Mis med blå øjne og Cirkeline er min datter på 2,5års favoritter, det redder mange køreture.

  117. Uden tvivl “Et lille liv” af Hanya Yanagihara, som jeg har sparet på for at have nok til hele sommeren. Fuldstændig fantastisk og barsk bog, som har fået mig til at smile, græde og tænke som ingen anden bog <3

  118. Desværre læser jeg ALT for lidt for tiden – men synes det er svært at nå med en baby på armen. Læselængslen er derfor stor! Men min bedste læseoplevelse denne sommer var Puk Damsgaard, som altid formår at gøre mig klogere på verden.

  119. Arhg sådan en er jo genial! Har altid kufferten fuld af bøger på ferie, det er jo umuligt at læse på tlf. på stranden!!
    Jeg læste for nylig Sam Pivniks bog ”Survivor” om hans oplevelser med WW2, og hvordan han endte i Auschwitz, overlevede dødsmarchen og bombing af skib, og tilfældigt mødte sin bror efter krigen. En virkelig brutal og rå bog, men så gribende skrevet og han fortæller så åbent, at det var svært at ligge den ned, men samtidig var jeg nødt til at holde pauser, fordi den var så voldsom.

  120. Er lige blevet færdig med Gå væk, Ghana af Taiye Selasi – en spændende fortælling om en lidt usædvanlig familie. PS. Elsker de gode tips fra de andre kommentarer, må straks tilføjes til Mofibo læselisten!

  121. Jeg er bibliotekar og læser virkelig meget, men denne sommers bedste bog har været døgnkioskmennesket. En virkelig spøjs bog om en kvindes kamp om at stå ved sig selv på trods af hvad samfundet mener er det rigtige

  122. Sommerens bedste læseoplevelse er uden tvivl: De udødelige af Chloe Benjamin.

    Jeg var så optaget af den og talte så meget om den, at en af de andre i ferieselskabet, købte den til sin Kindle 🙂

  123. Har brugt foråret og sommeren på at lytte til alle 7 Harry Potter bøger, som jeg ikke har læst siden folkeskolen. Jesper Christensen gør det fantastisk, og bøgerne var en perfekt mor pause, når tiden lige var der 😇

  124. Jeg har ikke været så heldig at have sommerferie, så mens sommeren bragede ind i mit ansigt med roskilde, paraplydrinks og flotte sandstrande, så vidste jeg, at jeg måtte skabe lidt feriestemning, når jeg kom hjem efter arbejde. Og for mig er ferie lig med lette romaner, som jeg normalt ikke læser i hverdagen. Derfor har jeg indført 1 times mig-tid med læsning, en lækker kop kaffe og 100% guilty pleasure læsning. Jeg har tygget mig igennem alle 3 Crazy, Rich, Asians bøgerne af Kevin Kwan. Og hold kæft, hvor har det været fedt at dale væk fra skirvebordet, hverdagsstress og ind i en verden af håbløse intriger, enormt rige asiater og dyre kjoler.

    NU har jeg besluttet mig for, at jeg vil give mig selv den luksus hver dag. Og derfor vil en reader være SÅ fed, så jeg ikke skal knibe øjnene sammen til min lille iphone 😉

  125. “Under en strålende sol” har taget mig med storm denne sommer.. En rørende skæbnefortælling der giver et indblik i en helt anden virkelighed i Afghanistan.

  126. Fed konkurrence 😍😍
    Jeg kunne ikke stoppe med at høre Pelle Hvenegaards “Kære Zoe Ukhona”, samt “Sygeplejersken” af Kristian Corfixen ☺️ Hører lydbog fra Mofibo hver dag, kunne være fedt at supplere med at kunne læse videre på readeren samt kunne læse godnathistorie for vores børn på den ☺️

  127. Jeg har lige lyttet til “Ser du månen, Daniel” på Mofibo. Den gav mange ekstra og lange gåture til min lille bulldog. Det passede heldigvis rigtig godt sammen med den slankekur dyrlægen havde beordret hende på. 🤷🏼‍♀️😅 den næste jeg skal i gang med, må være “Den der lever stille”.

  128. Jeg var så heldig at finde en bog på et biblioteksudsalg af Herbjørg Wassmo kaldet “Den der ser”. Bogen har vist sig at være den – for mig ukendte – 4. bog i en serie, jeg læste for mange år siden på en sommerferie og var helt opslugt af. Den har derfor været fast inventar på de (få) strandture de seneste uger. Denne serie, startende med “Dinas bog”, er absolut anbefalelsesværdig, ligesom alt andet denne vidunderlige og stærke forfatter har skrevet

  129. Hen over sommeren har jeg fået lyttet til en del bøger, men lyttede til Transfervindue af Maria Gerhardt, som resulterede i, at jeg gik og småtudede lidt på mine gåture langs vandet. Har tidligere læst den, men at høre hende selv læse den op var så fin en oplevelse.

  130. I en af de mest travle perioder i mit liv hvor alt for mange ting skulle balancere, var der kun tid til at “læse” lektier på lydbog til og fra diverse aftaler. Bogen var Jytte fra marketing”, og aldrig har jeg nydt lektier så meget. Bogen er fantastisk, og at lytte til den mens jeg cyklede gjorde at jeg kunne fokusere meget bedre på den. Nu hører jeg helst pensum når jeg cykler – det giver et helt andet fokus!

  131. Jeg har denne sommer læst Amalie Langballes “forsvindingsnumre” ❤️. Jeg er særligt vild med hendes evne til at omfavne sorgen og på samme tid, med finurlige tricks, at portrættere en ung kvindes forvandling og kamp for at finde fodfæste i nye omstændigheder. En spændende fortælling, der bestemt er anbefalingsværdig ☀️

  132. Jeg har læst mange bøger denne sommer, de to bedste er Kniv af Jo Nesbø, en genial krimi og Harry Potter bøgerne, oplæst af den fantastiske Stephen Fry.

  133. Jeg er en kæmpe læsehest og har snart slidt ,min Ipad mini op, så sådan en reader her var da lige noget for mig. Jeg bruger nemlig ikke Ipad’en til andet end bøger! Den vil være perfekt til at komme med i tasken når jeg om en måned flytter i den lækreste lejlighed lige op af en park og med min yndlings-kaffebar rundt om hjørnet.
    Min favorit denne sommer må være Leonora Christina Skovs “Den der lever stille”, men jeg har også lige genlæst Dødevaskeren, der stadig giver mig myrekryb.

  134. Kronvidnet har kørt på bilhøjtalerne mens at vi har cruiset rundt 👌Alt for spændende – også er der altså bare noget ved true-fiktion!

  135. Mit bedste lytte minde fra denne sommer er fra bogen “Alle Veje Fører Til Mor” som er indtalt af fofatteren(e) selv Majse Njor og hende datter Asta-Maja Njor Bojsen. Da jeg selv er flyttet hjemmefra for nyligt har denne bog bidraget til smil og ikke mindst (højlydte) grin fra min mund, når man gennemgår barndommens minder om og om igen i tankestrømmen. Den bog får en til at sætte stor pris på sine forældre og giver det en smuk betydning at udvikle sig til en voksen og selvstændig kvinde.

  136. Jeg blev særligt berørt af Kære Zoe Ukhona, som jeg læste på Mofibo i min barsel i forsommeren (nej hvor er det er smart at man ikke risikerer at tabe en tung bog i hovedet på baby! På trilleturene har jeg hørt Alt hvad jeg ved om kærlighed af Dolly Alderton, og det var bestemt en fantastisk og nostalgisk oplevelse 🙂

  137. Jeg har læst/lyttet til “Min mor var besat” af Peter Øvig Knudsen, om psykisk sygdom, familiedynamikker og at gøre dit bedste som forældre. Han er selv oplæser og gør det fantastisk, det er vigtig for en lydbog. Og så er det nemlig rigtig smart at man både kan lytte på cyklen og så læse videre når man rammer sofaen om aftenen.

  138. Morten Papes oplæsning af sin bog ‘Guds bedste børn’ er ikke kun sommerens bedste lytteoplevelse, men også årets bedste – FANTASTISK <3

  139. Åh, jeg har hele sommeren læst og lyttet til Lykke-Per. Sikke en historie, jeg havde lyst til at kaste mig over den igen, med det samme jeg havde læst den færdig. Kærlighed, religion, familie, forviklinger, længsel, sygdom og smerte <3 . Dog noget af en klods, 800 sider, så der ville det havde været smart med en e-reader til at lette byrden

  140. Har læst “pigen de sendte tilbage”. Enormt interessant bog – mam tænker virkeligt over hvor meget der er arv og hvor meget der er miljø!

  141. Fra Frankrig til Danmark i bil med min kommende mand, køreslik og lydbog – Kristian Corfixens bog “Sygeplejersken” om Christina Aistrup Hansen, der blev idømt adskillige års fængsel for drabsforsøg på sine patienter. Fantastisk journalistisk arbejde.

  142. Jeg har svært ved at sove efter børn, men denne sommer har jeg fundet Thomas Winding, der læser Emil fra Lønneberg og det virker magisk. Trygt, godt, gode fortællinger og ikke alt for spændende…

  143. Min mand og jeg hørte Morten Papes Planen hele vejen ned gennem Europa. Så spændende, vedkommende og lærerig oplevelse!

  144. Jeg har denne sommer været forsvundet ind i Karl Ove Knausgaards Min kamp-bøger. Det virkede uoverskueligt for min samspilsramte hjerne at gå i gang med sådan et kæmpeværk. Men en anbefaling fra Fries b4 guys fik mig i gang. De er så gode. Han beskriver både barndom og voksenliv (forældreskab) så præcist og nogle gange brutalt. Kæmpe anbefaling!

  145. Jeg har simpelthen læst “Snemanden” på min sommerferie i år. Jeg kan ikke lige at læse krimier, hvis det bliver for ‘real’, eller jeg læser om hændelser i København, der reelt kunne ske any minute 😀 Så derfor tænkte jeg at det var så langt fra virkeligheden, at læse om en skør seriemorder i Norge, nu jeg var på ferie i Italien i et par uger. Den var sindssygt fængende, og nu kan jeg også endelig få mig til at se filmen.

  146. Harry Potter. Jeg er i slutningen af tyverne, men har aldrig hverken læst se eller hørt Harry Potter. På trods af min alder er jeg total fan af Harry Potter som lydbog.

  147. Jussi Adler Olsen – Offer 2117! Fangende, forfærdelig og fantastisk!
    Kan kun anbefale den! Rigtig samsundsrelevant, og samtidigt skræmmende.
    Ville meget gerne prøve at høre den, i stedet for at læse den, hvis jeg skulle være så heldig at vinde en Mofibo Reader.

  148. “Fra min faders skygge” af Sebastian Klein. En fin og kærlig fortælling om hans forældre. Som fik mig til at hulke under fortællingen om deres død. Og ellers er “Ikke et sekund spildt” af Jesper Langberg også rigtig god.
    //B

  149. Jeg har virkelig fået brugt lytte-muligheden meget denne sommer. Har hørt (og læst) så mange gode bøger. “Et lille liv” var især en stor oplevelse og sidder stadig i mig. Men af lettere læsestof har jeg nydt at kunne slå hovedet fra til Lotte Kaa Andersens trilogi om familerne på Hambroes Allé 🙂

  150. Lidt i tråd med dig har der også været ‘feministisk’ litteratur i min sommerlæsebunke. Jeg har læst Enright’s “Vagina – A re-education” – så god og vigtig, ligesom Berthelsen’s “Med hjertet og kussen i laser” også kan siges at være. Dog en klassiker som slog benen væk under mig og som jeg endte med at læse i ét hug, Ensler’s “Vagina monologues”. Wow den satte tankerne igang og fik en til at stille sig selv (og sin vagina) nogle nye spørgsmål.

  151. Jeg er faldet godt og grundigt i Stephen King-gryden denne sommer. Har læst ‘The Shining’ og ‘The green Mile’ – næste på listen er ‘Rita Hayworth and Shawshank Redemption’.

  152. “Et lille liv” af Hanya Yanagihara er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Og jeg læser minimum en om ugen. Og stort set altid papir – da jeg nemlig ikke kan se en disse på min Ipad i solen – og så overopheder de for et godt ord.

  153. Sikke en fin konkurrence. ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’ af Maria Gerhardt er stadig den smukkeste bog, jeg har læst, og jeg anbefaler alle at læse den.

  154. Jeg tilslutter mig flere af de andre, som er helt bevæget er Hanya Yanagiharas “Et lille liv”. Så smuk og samtidig stærk fortælling.

    I den lette ende kan jeg anbefale podcasten Farmænd, som jeg lytter til hos Mofibo. Meget genkendelige situationer fortalt så man ikke kan lade være med at grine 🤣

  155. Min første sommerferie som alene-mor, denne sommer, var fantastisk – og på mega-lavbudget. Ungerne og jeg cyklede rundt på Ærø, sov på teltpladser, lavede mad på Trangia, spillede spil, hyggede max – og læste biblioteksbøger. “Vi, de druknede” tager udgangspunkt i sømændede fra Marstal, og jeg er helt solgt. Historierne fletter sig ind i hinanden, og særligt da der også kommer en kvindes perspektiv ind i sømands-sagaen bliver det til mere end bare gode historier. Det er en seriøs mursten, men jeg kunne ikke lægge den fra mig.

  156. “Det skal mærkes at vi lever” med Benny Andersen og Johannes Møllehave. Sådan nogle fine digte og samtaler om livet, glæde og sorg. Helt fantastisk! Giver den væk, så ofte, som jeg kan komme til det. Så fin både at læse fra ende til anden, men også at slå op i, for lige at få lidt perspektiv på alting 😉 Så dejlige og livskloge mænd, og så skønt formidlet af Karen Thisted.

  157. Mine forældre læser meget; min mor krimier, min far alt andet. Jeg veksler gerne mellem deres anbefalinger, men ovenpå at have slæbt mig gennem Idioten af Dostojevskij var jeg lidt knagen ved hans anbefaling af Ken Folletts trilogi; Giganternes Fald, Verdens Vinter og På Kanten Af Evigheden. Men, men, men de var fantastiske! Jeg er stadig ikke kommet mig rigtigt over dem. Lidt som efter en stor begivenhed, er det både med glæde og lidt vemodighed, at jeg tænker tilbage på bøgerne, der gjorde alle de kedelige opgaver lidt sjovere, fordi jeg kunne høre dem som lydbøger undervejs.

    Jeg har alt lige fra vrælet og grint undervejs – helt sikkert også forstærket af graviditetshormoner, men de bøger har min varmeste anbefaling 😊👌

  158. “Dødevaskeren” af Sara Omar gav mig både en kæmpe lyst til, at der skulle være mere at læse, samtidig med at den hårde historie efterlod mig med en følelse af, at det bestemt ikke var noget, jeg havde lyst til at nogen skulle opleve mere af.

  159. Den bedste bog, jeg har læst denne sommer, er, som andre her også nævner, “Et lille liv” af Hanya Yanagihara. Faktisk er det ike bare den bedste bog, jeg har læst denne sommer, men helt sikkert den bedste, jeg har læst i år; og nok også længere tilbage end det. Bogen er tyk, og flere gange har venner kommenteret på netop dette, når jeg har hevet den op af strandtasken, men historien fylder hver en side ud, og man sidder tilbage med en følelse af, at Jude’s historie burde have været endnu længere. Kæmpe anbefaling; på papir eller digitalt.

  160. Jeg har læst den norske forfatter Lars Myttings bog “Søsterklokkerne”, som var rigtig god – dog ikke så god som hans foregående bog “Svøm med dem som drukner” (cirka bedste bog jeg har læst nogensinde!) Men men, så blev jeg jo mindet om hvor god foregængeren var, og fik derfor anledning til at læse den igen! Hurra for læsesommer!

  161. “Sygeplejersken” om den sygeplejerske, som blev dømt for drab og adskillige drabsforsøg for et par år siden. Min familie kunne dårligt komme i kontakt med mig i det døgn, det tog at læse den. Både manglen på mad og søvn var givet godt ud for at få læst bogen til ende. Tankevækkende og uhyggelig. Menneskesindet gemmer på mange sprækker og afkroge.

  162. Med en forestående 3,5 måneds rundrejse i Sydamerika er en sådan reader det sidste jeg mangler til at få stillet min læselyst på lange busture, dage på strande og i min køje på diverse hostels. Jeg har netop i år fået øjnene op for lyd- og E-bøger og jeg er betaget af hvor let det er, at have bøger med på farten, om end jeg nu stadig elsker at tage “ose” ture til biblioteket. Min seneste “læse” oplevelse var “Himlen over min fars tag” af Zeinab Mosawi – en fortælling om en modig og sej dansk kvindes forsøg på at navigere mellem to kulturelle verdener, turde trodse normer og om at blive ved med at kæmpe for at turde være, den man er.

  163. “Guds bedste børn” af Morten Pape har været sommerens boglytte-hit for mig! Rå, men vigtig fortælling, som kun på det varmeste kan anbefales 🙂

  164. Asfalt og blomster af Benn Q. Holm – et rammende tidsbillede tilbage fra 1960’erne frem til nutiden. Og så har den både fascinerende personskildringer og en god historie – skøn bog!

  165. Benn Q. Holms Asfalt og blomster. Et godt tidsbillede fra 1960’erne og frem til nutiden. Desuden fascinerende personskildringer og en fængslende historie – skøn bog!

  166. Jeg har læst Som Pesten af Hanne Vibeke Holst, og den er både spændende, politisk interessant, romantisk og ubehagelig på én og samme tid. Virkelig anbefalelsesværdig!! Derudover har jeg lyttet til Morten Albæks Ét liv, én tid, ét menneske. Den har virkelig sat nogle tanker igang i forhold til, hvordan jeg lever mit liv vs., hvordan jeg egentlig gerne vil leve det. 🙂

  167. Jeg har lyttet til ‘ ser du månen daniel’ og vil kaste mig over endnu engang at høre ‘ kære zoe ukhona’ fantastiske bøger ..

  168. Min kommentar handler ikke om konkurrencen, men om de fine strikbukser din søn har på. Er de mon hjemmestrikkede og i givet fald ved du hvor opskriften er fra? Mit barnebarn kunne godt bruge sådan et par.
    Mvh Marianne

  169. Orv, hvor ville jeg gerne vinde den! Er totalt afhængig af min Mofibo app og kæmper en brav kamp for at læse ude i solen! 😬 Mit bedste sommer læseminde er Lina Bengtsdotters ‘Annabelle’ og ‘Francesca’ læst under tæpper på de dejlige halvkølige sommeraftener 😊🙏

  170. Orv, hvor ville jeg gerne vinde den! Er totalt afhængig af min Mofibo app og kæmper en brav kamp for at læse ude i solen! 😬 Mit bedste sommer læseminde er Lina Bengtsdotters ‘Annabelle’ og ‘Francesca’ læst under tæpper på de dejlige halvkølige sommeraftener 😊🙏 De kan varmt anbefales! 👌😃

  171. Knausgaards “Min kamp” gav læsestof til hele min barsel med min nu store datter. Perfekt at blive suget ind i en andens liv, når man selv går rundt i barselboblen

  172. Da jeg hørte “Arven fra Ulvene” af Alice Hoffmann blev jeg taget med storm! Jeg var dybt fascineret af hendes evne til at skabe den særlige magisk-realisme, der er i alle hendes bøger og hendes evne til at skabe de særlige visuelle billeder, der er i alle hendes udgivelser!

  173. Jeg læste ‘Og så var hun væk’ af Lisa Jewell. Det to mig præcis to dage, den var bare så enomrt spændende at jeg ikke kunne stoppe. Ulempen var dog at jeg begyndte at drømme uhyggelige drømme om den efterfølgende haha.

  174. Min bedste læseoplevelse denne sommer (eller præ-sommer) har været Harry Potter – lige så meget som det skyldes det dragende, magiske univers, skyldes det, at læsningen blev min redning fra et rigtigt træls break-up.

    Tilbage i februar fik jeg efter længere tids forvirrende kærlighedsaffære en blank afvisning, en fuld lørdag aften – søndagen efter var selvfølgelig rædselsfuld, men slaget fik mig også til at indse, at jeg havde haft alt for travlt med for mange ting om ørene (bl.a. en bachelor, der trak tænder ud oven i følelsesforvirringen). Mandag vågnede jeg og besluttede mig for, at jeg ikke kunne holde ud, at mine tanker det næste halve års tid skulle kredse om denne her fyr, så jeg gik ned i den nærmeste boghandler for at købe en bog, der kunne opsluge mig på mine mange togture til og fra arbejde i stedet for tankemylderet. Valget faldt på Harry Potter (som jeg på en eller anden måde har formået at undgå gennem hele min opvækst); nu er jeg lige blevet færdig med 4eren .. og har i mellemtiden mødt en sød fyr, der gerne ville være min kæreste! Så HP har fået en særlig plads i mit hjerte <3

  175. Jeg elsker Maren Uthaug, men til sommerlæsning sluger jeg alt YA fantasy råt 🙂
    Jeg kan varmt anbefale Ravnenes Hvisken, Grisha trilogien, ACOTAR og mange flere!

  176. Jeg har fået læst så meget her i sommer, og det har været ren luksus! Jeg havde gemt en del bøger, som jeg glædede mig til til min sommerferie, og de har ikke skuffet. Den største oplevelse har nok været ‘Educated’ af Tara Westover, som både er en super spændende men også brutal fortælling om en pige, der vokser op i USA hos stærkt religiøse forældre som ikke tror på at børn skal sendes i offentlig skole, men som alligevel får kæmpet sig til at få en uddannelse og til sidst ender på Harvard. En bog der virkelig udvider ens horisont og får en til at reflektere over hvor meget uddannelse og dannelse gør for os.

  177. Mine bedste læseoplevelse er A Tale of Two Cities af Charles Dickens og The Five People You Meet in Heaven af Mitch Albom.
    Jeg er nu igang med Vredens Druer på Mofibo, – den kan også anbefales

  178. Morten Papes Planen som lydbog! Jeg synes at den er indlæst helt fantastisk 👏🏻

    Men jeg har et par lydbøger hvor jeg ikke ‘connecter’ med oplæseren, så jeg er er nød til at læse dem istedet. Jeg mangler derfor en reader 😉🤞🏻

  179. Jeg huggede “Rødder” af Marie Louise Toksvig og Nedim Yasar i mig – og det kom helt bag på mig!
    Jeg lånte bogen af min svigerinde på vores familieferie, da jeg blev færdig med min egen, “Alt hvad jeg ved om kærlighed” af Dolly Alderton (der også var rigtig god, men ikke en overraskelse på samme måde!). Jeg plejer ikke at være til biografier, men Yasars historie var simpelthen for fængende til at jeg kunne lægge den fra mig igen.

  180. Jeg er ny i lydbogsuniverset, og Mofibo har været en fantastisk introduktion. Min sommer bedste lytteoplevelse er ‘Guds bedste børn’ af Morten Pape. Sikke mange gode bogtips her i kommentarerne, og tak for en god blog 🙂

  181. Siden jeg fødte i december, har jeg ikke fået læst mere end de samme 10 sider i Svend Brinkmanns “Gå glip” 3-4 gange, men jeg er begyndt at abonnere på mofibo og har brugt mange timer på gode lydbøger, mens jeg har trillet med barnevognen. En af dem, der står stærkt bagefter, er Majse Njor og datterens “Alle veje fører til moR”. Ikke fordi det er stor litteratur, men fordi jeg nok netop har lyttelæst den på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg har været fuldstændig klar til og modtagelig over for de emner, den behandler. Som nybagt mor har der været mange interessante perspektiver i mor-barnrelationen at forholde sig til i den bog. Selvom det ikke er meget, jeg får læst med egne øjne, håber jeg, at en e-bogslæser kunne gøre det nemmere for mig at få taget lidt hul på den del igen.

  182. Er netop kommet hjem fra Barcelona, og kunne VIRKELIG godt have brugt sådan en sag på stranden og i flyet! Tilgengæld har jeg både fået hørt “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen” (SÅ sjov og spot on når man selv arbejder i Sundhedsvæsenet) og “Jeg finder altid hjem” (Rebecca Laudrup er skøn og ærlig, og har haft et liv meget langt fra mit eget) på Mofibo. Krydser mine fingre til efterårsdage med sådan en smart reader 🤞🏼😍

  183. Det ensomme hjerte af Tom Buk-Swienty. Jeg er ellers ikke til biografier eller andet, der er alt for ‘sandt’. Min fritidslæsning skal som regel være ren fantastisk eskapisme, men denne her bog om en tysk soldat og læge, som overlever Anden Verdenskrig, finder sit livs kærlighed og bosætter sig i Danmark, den fangede mig. Og den er smukt og råt illustreret af manden selv. Den skulle du (eller Adam?) læse! Hvis jeg vinder, vil jeg give readeren til min bedste veninde, som er gravid og går igennem en svær periode med en stor sorg.

  184. Jeg har skraldgrinet til Hella Joof og Karen Thisteds “Bryster skal hoppe når man hikker”, i skyggen med en kold øl i sommerhus på Læsø denne sommer😍

  185. Jeg har genlæst de første Harry Potter bøger denne sommer – denne gang på engelsk! Dem går man aldrig galt i byen med!

  186. Det har stået lidt sløjt til denne sommer, jeg plejer at lytte og læse mig igennem mange bøger i ferien, men ikke i år.
    Jeg har nemlig på én gang set frem til og frygtet at sætte earplugs i ørerne og fortsætte lytningen af “et lille liv”. Det er ikke ligefrem feel good-lytning og måske ikke helt velvalgt til sommerferien. Samtidig har jeg ikke kunne slippe den og ønsket om at lige rundt om hjørnet venter lykken for hovedpersonerne.

  187. Hver sommer vender jeg tilbage til den forfatter, jeg læste mest som teenager: Tamora Pierce. Det er fantasy med seje kvindelige helte og det får mig altid helt ned i gear. Jeg kan dem efterhånden udenad, så det er måske på tide at blive udfordret lidt med nye titler og i et ikke-papir format..

  188. Jeg har tudet, sukket og grint over Nattergalen af Kristin Hannah. En smuk fortælling om en kvindes afgørende indsats i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.

  189. Jeg nyder en masse lydbøger takket være min Mofibo-app, men for tiden går jeg som et lille ord-egern og gemmer på godter fra bogen, Kærlighedens Historie. Jeg lytter faktisk til en anden bog om aftenen og gemmer Kærlighedens Historie til, når jeg har friske øjne og kan nyde sproget for Nicole Krauss skriver umanerligt lækkert.

    Hovedhistorien (for der er flere fortællinger i spil) handler om den ensomme pensionist Leo Gursky, som mest af alt venter på at dø. Men hans liv og teenageren Alma Singers liv viser sig langsomt at være forbudne på fineste vis gennem Gurskys bog Kærlighedens Historie. Det lyder lidt meta, kan jeg godt høre, men fortællingen suger en ind 📚

    Hendes to andre bøger ligger på Mofibo, så resten af forfatterskabet er mit sensommer-projekt.

  190. Jeg læste for nyligt ‘Ikke uden min datter’ af Betty Mahmoody, som blev holdt som gidsel af sin mand i Iran. afsindigt spændende og uhyggeligt at vide at det er en autentisk historie! Jeg fik hjertebanken af at læse om hendes oplevelser, og blev så vred på hendes vegne.
    Kæmpe anbefaling.

  191. Jeg fik den allerstørste respekt for Puk Elgård og hendes “se mor, jeg danser” som jeg kørte igennem som lydbog på 2 dage på Mofibo.

    Og det at hun selv læste den op, gav bare den fulde oplevelse……..

  192. Jeg har travet rundt med lillebror i barnevogn og slukt trilogien om de rike kinesere af Kewin Kvan på lydbog:). Let og sjovt, mega underholdende. Den gjorde mig glad i låget. Man bliver lidt «emo» når man lige har født, så jeg kan anbefale noget ikke altfor alvorligt. Har også lige hørt Helle erobreren, og jeg grinete så meget at min mand blev bekymret!

  193. Jeg har læst så mange bøger, at det er svært at svare på. Men op the top of my head er 2. ‘Astrid og Veronika’ – læst to gange og begge gange hylede jeg med lyd på under slutningen. Linda Olsson skriver magisk. 2. Merete Pryds Helles ‘Folkets skønhed’ – hvilket mesterværk. Jeg tør ikke læse efterfølgeren af bare skræk for at det skal ødelægge min fine læseoplevelse. 3. ‘En mand der hedder Ove’ – den hvor jeg hulker, først af grin, et øjeblik efter med tårer over den rørende historie om Oves liv. 4. Murakamis novellesamling ‘mænd uden kvinder’ var min barsels bedste læseoplevelse og perfekt med korte historier der kan læses under luren. 5. Net op nu læser jeg ’til min søster ‘ af Dy Plambeck og den får mig til at mærke moderskabet dybt inde. Anbefales dog ikke umiddelbart til gravide (spoiler alert; fødsler er kun smukke når vi taler om dem bagefter – ikke mens de står på)

  194. Jeg har slugt ‘Guds bedste børn’ af Morten Pape! Så god, velskrevet og med masser af stof til eftertanke.

  195. Mellem regndråber af Hanne Marie Svendsen må være sommerens bedste læseoplevelse. En finurlig men stærk lille bog, der i små glimt beretter om både tab og tid, levet liv og kærlighed.

  196. Min bedste læseoplevelse (lytteoplevelse) i sommers er sådan set intet nyt under solen – en oldie but goodie om man vil 🙂 I sommers tog vi turen hjem fra Champagne i et hug om natten (altså 12+ timers køretur). Vi havde brug for en bog, som kunne opfylde følgende kriterier: 1) være afslappende, 2) yet god nok til at vi gerne ville lytte og ikke falde i søvn, og 3) en bog hvor vi ikke behøvede lytte hvert sekund for at følge med (vejens forløb og så’n pjat ;)). Og her kom Harry Potter (selvfølgelig!) og halvblodsprinsen til the rescue. Og let me tell you der er altså intet hyggeligere end at høre Jesper Christensen læse op af en yndlingshistorie, med sit livs kærlighed siddende ved siden af samt en bil fyldt med køresnacks <3

  197. ‘Det store i det små’ af Jodi Picoult er VAN-VIT-TIG god og tog mig med storm! Bogen er enormt velskrevet og skriver om et virkelig vigtigt emne: racisme. Ruth har været barselssygeplejerske i 20 år. Hun er god til sit job og elsker det. En dag bliver hun anklaget for mordet på et nyfødt spædbarn. Faren til barnet har tatoveret et hagekors på sin skaldede isse, og moren er glødende racist. Ruth er mørk. Barnet havde en medfødt fejl, der gjorde at han ikke ville overleve. Uanset om Ruth havde været der eller ej.

    Bogen giver et vigtigt indblik i, hvordan det er at være mørk og være anklaget for at have begået et mord på baggrund af ens hudfarve. Havde hun være anklaget for mordet hvis hun havde været hvid? Hvordan hele sagen udspringer fra hudfarve og racisme, men ikke må nævnes i retssagen, fordi racisme er så betændt. Selvom der påstås at være ligestilling. Kærlighed, had, død, fordomme, uretfærdighed, revurdering af sit eget liv og holdninger og personlig udvikling er blot nogle af de andre temaer bogen også berører. Meget anbefalelseværdig bog! 🙂

Læg en kommentar