"Af folket, for folket" (og et lille kig på den nye stue) - ROCKPAPERDRESSES
“Af folket, for folket” (og et lille kig på den nye stue)

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

annonce i samarbejde med FDB Møbler

Nanna Ditzel. Arne Jacobssen. Børge Mogensen. Jørgen Bækmark. Poul M. Volther. Jørn Utzon. Kay Boyesen. Hans J. Wegner. Poul Henningnsen. Hans J. Wegner. Poul Kjærholm. Finn Juhl. Piet Hein. Bjørn Wiinblad.

Alle danske designstoltheder som har præget måden vi bor på, det vi ser med øjnene og den måde vi anses i udlandet. Sammen har de defineret, hvad der er dansk stil. Den simple, nordiske, rene stil.

De står hver især for et skub mod funktionalismen, der opblomstrede i 1920’erne og 1930’erne. Man ville væk med nyklassicismen, væk med klunkemøbler og tunge gardiner med frynser. Det opulente med pynt og halløj. Ind med møbler, der er skåret ind til benet, ind til deres funktion, deres mål i livet, det strengt nødvendige.

Men den smukke tegning, ideen om et møbel – det kræver en makker. En makker, der kan få møblerne produceret og ud til folket, ud i stuerne, en kraft og styrke og et netværk rundt i det danske land. Og i dag vil jeg fortælle jer netop den historie.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Da FDB Møbler for første gang henvendte sig i starten af året, og jeg begyndte at dykke ned i deres historie, så sad jeg virkelig tilbage med følelsen af, at denne her historie skulle vi alle kende – og måske gør du! Men hvis ikke, så er du “in for a treat”, tag en kop kaffe.

For jeg føler virkelig, det er vores historie. Min farmors historie. Min farfars. Vores forældres. Vores alle sammens. Og en vi kan være så hamrende stolte af, for den har placeret os i top, når man taler design på verdensplan. Men det er også en historie, der har defineret måden vi indretter os på og gjort hjemmelivet mere simpelt og nemt.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Foto af Jørgen Bækmark, tegnestueleder hos FDB fra 1956-1968, billede lånt med tilladelse fra “En lys og lykkelig fremtid – historien om FDB Møbler” af Per H. Hansen. 

Når jeg går ned i min Brugs og viser mit medlemskort, så er jeg en af 1,8 mio mennesker, der gør det samme – og sammen er vi “medejere” af COOP (amba). COOP er nemlig bygget efter engelsk forbilede med andelstanken for øje. Man havde i slutningen af 1800-tallet set, hvordan små producenter slog sig sammen i kooperativer, for at kunne købe og sælge mel, sukker osv. til gode priser. Så sådan grundlægges FDB (i dag COOP); Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i 1896. Man oprettede fabrikker, der kunne producere madvarer, og tanken var somewhat holistisk: At forbedre vilkårene for de fattigste i samfundet og tilbyde madvarer til gode priser.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Jørgen Bækmarks J81, som jeg havde fornøjelsen af at få historien om fra Jørgen selv, da jeg deltog i hans 90 års fejring sammen med FDB. Han fortalte, at en meget stor tysk mand havde spurgt ham, hvorfor han havde lavet sådan en bred stol – og Jørgen kunne ikke lide at fortælle ham, at den var lavet til den lidt bredere mås, som hans. I stedet for fortalte han, at den var til de unge, elskende som sad på skødet af hinanden, til den ammende mor og til små børn, der ville klatre på deres forældre

Men FDB får vokseværk, og FDB’s direktør Frederik Nielsen får den idé, at FDB ikke bare skal fylde mad i danskernes maver men også fylde deres hjem med møbler. De skal kunne det hele! Det gode liv skulle ikke kun være for eliten men også for den brede befolkning. Så i 1929 får han den idé at oprette FDB’s eget møbelkontor og ved ansættelsen af møbelarkitekten Børge Mogensen som chef for kontoret i 1942, så sker der virkelig noget. Børge Mogensen havde studeret under Kaare Klint på arkitektskolen – en herre man omtaler som dansk designs fader, en mand der satte pris på gode materialer og perfektion i selve håndværket.

Børge Mogensen, senere Jørgen Bækmark med flere blev sat på en mission – danskernes hjem skulle forandres fra stuk og pynt, more-is-more, til funktionalisme og de “gode brugsgenstande”. Det var ikke bare for at sælge møbler, men faktisk fordi man troede på, at det ville betyde en øget livskvalitet for danskerne med et simpelt hjemmeliv. Der var en højere og større mission end bare at sælge brugsgenstande.

”Den sociale opgave at tegne møbler til jævne mennesker passede mig, og jeg havde en god arv at forvalte i min læredom fra Kaare Klint. Uden den ville jeg have været ilde stedt. Det stod mig klart med det samme, at Klints bestemte krav om, at møblet først og fremmest må være et fornuftspræget redskab, netop i dette foreliggende tilfælde måtte være ufravigeligt, hvis det skulle lykkes at virkeliggøre Frederik Nielsens ide – at give den jævne mand sit naturlige miljø”.

Børge Mogensen

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Produktionen i sving, her ses “pindestolen” J46, billede lånt med tilladelse fra “En lys og lykkelig fremtid – historien om FDB Møbler” af Per H. Hansen. 

Men der var udfordringer. Det der med at sætte store mængder møbler i produktion, holde en høj kvalitet og samtidig ende på demokratiske produktpriser, hvor alle danskere (eller de fleste) kunne være med. Det var ikke lige til (kan I godt se, hvordan der spirede nogle ens møbeltanker både her og på den anden side af sundet i Älmhult, Sverige, på PRÆCIS samme tidspunkt? “Masse”-produktion af møbler af høj kvalitet og til gode priser, et opgør med eliten og et behov for funktion. Måske de gav Ingvar Kamprad et kald for en god sparring?).

I FDB tog de en beslutning om, at overskuddet i forretningen ikke var det vigtigste. Profitten måtte minimeres for at lykkes med visionen: ”Af folket, for folket”. Det var en kollektivististisk mission: Danskernes møbelkultur skulle højnes, koste hvad det vil.

Men FDB havde også qua deres hovedforretning en økonomisk muskel større end de fleste. De kunne trykke annoncer i deres eget blad, Samvirke, som røg ud til 400.000 medlemmer. De havde mere end 2.000 brugsforeninger fordelt over landet (altså, butikker). De tog på møbelmesser og kunne reklamere for deres produkter for de helt rigtige øjne osv. Og da de opkøbte Tarm Stole- og Møbelfabrik var vejen banet – nu kunne de producere møbler med fuld kontrol i alle led, og man kunne endda optimere fabriksprocessen helt efter amerikanske standarder, som bragede frem post anden verdenskrig.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Reklame tegnet af Sikker Hansen, som var den mest eftertragtede reklametegner på daværende tidspunkt – han har også tegnet de ikoniske plakater for Zoo, Davre Gryn, Frederiksberg Svømmehal etc. Lånt med tilladelse fra “En lys og lykkelig fremtid – historien om FDB Møbler” af Per H. Hansen. 

Opsvinget kom, danskerne ville have NYT og moderne – og det blev ikke mere nyt og moderne end funkis-stilen (forkortelsen for funktionalismen). Succesen var grundlagt og missionen fuldført. Børge Mogensen stoppede i 1950 og andre overtog posten med succes. Poul M. Volter. Ejvind A. Johansson, Jørgen Bækmark.

Produktionen stoppede dog, og fabrikken blev nedlagt i 1980. Men i 2013 blev der blæst ny energi til FDB, som skiftede navn til FDB Møbler, og som genåbnede og relancerede de første klassikere. Fx “pindestolen” eller J46, som den mere korrekt hedder af Poul M. Volther.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Fra vores møde med selveste Jørgen Bækmark til hans 90-års fødselsdag

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Og FDB fortsætter sin færd. Relancerer gemte klassikere, finder gamle tegninger frem fra nu svundne storhedstider. Og det er sgu klassikere, for trods møblernes 50-60-70 år på bagen, så fremstår de nøjagtigt i tidens ånd, selv om vi taler 2019. Det er måske funktionalismens skyld – de rene, skrabede møbler uden pomp, pragt og pynt. Ingen krummelyrer men blot den rene skønhed. De taler stadig til os, til mig i hvert fald, så mange år efter.

Så for mig giver det al god mening at sætte fokus på de gedigne klassikere – dem uden tid og sted, som kan holdes af af denne generation og den næste. Møbler som er af højeste kvalitet, flere af dem samlet og flettet i Danmark og alle i FSC-certificeret træ, fra europæiske skove.

FDB Møbler kommer snart til at lancere en mærkning af møblers CO2-udledning på deres hjemmeside. Det gør de for, at vi som forbrugere lettere kan navigere i vores aftryk, når vi handler. FN’s klimaråd (IPCC) har beregnet, at hvis vi skal undgå de kritiske temperaturstigninger, så skal vores individuelle CO2-forbrug ned til ca. 2 tons pr. år (CONCITO taler vist om 2,4 – men i Danmark har vi pt. i snit et forbrug på 17,5 tons pr. person, og det er en af de højeste i verden – der er et stykke vej). Som redskab for os forbrugere kommer FDB Møbler løbende til at opgøre klimaudledningen for deres møbler, så man kan se hvor stor klimapåvirkning man har, når man vælger produkter.

Vores nye sofa er FDB Møblers første modulsofa (som kunne komme op af spindeltrappen, hurra!). Tegnet af Thomas E. Alken, navnet er 7-9-13. Vi har valgt uld-versionen, men hvor 30 % af ulden er udskiftet med hør, som reducerer klimabelastningen. Stellet er i FSC-certificeret eg.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, FDB Møbler

8 kommentarer
  1. Fedt indlæg! Men jeg er også noget ærgerlig over, at hele ‘for folket’/alle skal have råd/kvalitet for alle/ned med profit er røget – møblerne er i hvert fald efterhånden SINDSSYGT dyre 🙂 Kh venlig kvalitetsbevidst 24-årig Østerbro’er der ville elske FDB møblerne i sit hjem.

  2. Jeg tjekkede lige Coop’s hjemmeside, men jeg kan ikke helt afgøre, hvilken farve I har valgt…? Og hvilke moduler har I valgt? (Jeg er på jagt efter ny sofa og mangler lidt inspiration 😉 )

Læg en kommentar