Putterutiner - for børn og voksne - ROCKPAPERDRESSES
Putterutiner – for børn og voksne

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Min natbluse er meget lig denne her (min er bare helt hvid) fra JUNA – lavet i upcyclet restmateriale fra sengetøjsproduktionen

Utroligt så meget det kan fylde, når man får så lidt af det. Og før I får dirty thoughts, så smider jeg lige disclaimeren: Det er søvn, det handler om (…).

Søvn er så grundlæggende for vores udvikling, vores humør, vores overskud og tilstedeværelse i denne verden, så selvfølgelig fylder det enormt meget, når man ikke får den.

Ved I hvad jeg går og glæder mig til? Om små tre uger skal jeg sove én nat ude med en veninde. Uden en baby. Eller toddler måske nærmere. Og jeg glæder mig så freaking meget. Sådan helt, helt, helt vildt, haha! Det er en af mine bedste veninder, og hun har to unger derhjemme – den ene små to måneder ældre end Eddie. Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg skulle finde en at invitere med. Og vi skal drikke to glas vin hver OG ligge i sengen før 20.00, har vi aftalt…

Jeg skrev også om det forleden – vi har sådan nogle lange nætter altså. Eddie vågner, er ulykkelig, vil kampammes, snakker, sætter sig op, griner, slår mig på næsen, kaster sit hoved kamikaze-style ind i mit brystet, med risiko for at ramme durk ind i skulderen (og det græder man af, modsat boobs). Adam har været nede og lave grød klokken 04.00 om natten et par gange. My GOD. Vores første reaktion er altid lige at tjekke tigersprings-appen – kan den forklare noget (der er jo hele tiden 5-uger lange tigerspring!). Men nogen gange er man bare på bar bund. WTF.

annonce i samarbejde med JUNA

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Men uden at jinxe noget, så er der bedring i sigte. Der sker noget med ham de sidste par dage (!). Både med hans lure i barnevogn. For første gang i et helt år, har jeg en baby jeg kan trille i ti minutter, og så sover han – måske endda en hel time eller halvanden. Det er altså nye tider. Og så er der også sket lidt om natten. I dag vil jeg gerne dele lidt af vores putterutine med jer – måske I har nogle endnu bedre tips? Og her kan det altså ligeså godt være dem med børn – men vi voksne har jo i virkeligheden også brug for nogle rutiner og noget ro, så hvis du har et særligt ritual; del det med os.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Det her billede ser så forbandet blødt og rart ud, haha, zzz…

Det er altid lidt et stresset tidspunkt på dagen, sådan mellen 16.30 og 19.30. Adam skal nå hjem, vi skal have lavet mad, og den skal helst stå klar omkring kl. 17.30, så vi (på under et år) har energi til at spise den. Og så skal vi i bad, læse, synge, hygge, nusse, kysse, have en bid grød og falde i søvn. For at vi voksne kan nå arbejde, rydde op efter dagens dont osv. osv.

Drømmen er, at det er et roligt tidspunkt, ikke et lortetidspunkt. At vi hygger og har tid og overskud. Det lykkes ikke altid, men overraskende tit faktisk. Måske også fordi vi ofte ender med hente noget mad, hvis vi kan se det skrider, eller Adam er sent hjemme. Det skal bare være nemt.

Vores aften ser nogenlunde sådan her ud:

Adam er hjemme ca. 17.00 og går igang med måltidskassen – eller jeg gør, hvis jeg har brug for noget andet end at sidde på gulvet og lege med xylofon. Vi er stadig vildt glade for måltidskasserne, men har erfaret at retterne aldrig må tage mere end 30 minutter at lave (helst mindre), for at det hele hænger sammen. Klokken 17.30 spiser vi og afhængigt af humøret, sidder vi ofte til ca. 18.15. Eddie er en slooow spiser, og nogen gange skal vi have et break på armen eller skødet, før han spiser videre. Derefter er det badtid – jeg laver det klar og typisk er det Adam og Eddie, der hygger sig med det. Adam har jo i virkeligheden minimalt med tid med ham på en almindelig dag –  morgenstunden og aftenen. Sådan er det jo for de fleste familier. Imens rydder jeg op i køkkenet og henad 18.45 er han smurt ind i creme, tænderne børstede, og han er grydeklar. Vi har i de sidste par dage forsøgt at skippe putte-amningen. I stedet har jeg lavet risengrød til ham, mens Adam har børstet tænder. Så det giver jeg ham og nusser og kysser ham. Derefter tager Adam ham op, evt. læser en godnathistorie, og så putter han med lyden af babymeditation (yes, og det virker altså). Han har vand og sut med. Nogen gange tager det tyve minutter – andre gange en time, afhængigt af dagen og hvor træt og overvældet han er. I lørdags oven på fødselsdag og hurlumhej tog det næsten halvanden time.

Og her starter vores voksenkvalitetstid, som pt. altid består af arbejde eller gør-det-selv-projekter, haha! Det er lang tid siden, vi har stenet fjernsyn eller hvad man ellers laver. Nu er vi os der, hvor vi nærmest er i mål med de store ting.

Der kan jeg godt savne sommerhuslivet – hvor billederne er taget med de fine Juna-ting (jeg har også fået et picnictæppe derop, vi brugte i haven i sommer, lavet af PET-flasker-find det HER). Der er ikke så meget fikseri. Når Eddie sover – ja, i sommer gik vi i haven, og det er så meditativt og søvndyssende nærmest. Og nu er det mere tid til iPad eller en bog. Ja, det kolde lys fra skærmene udskyder melatoninens dannelse i kroppen, som er det, der får os til at sove. Men når man er så trætte som os, så er det ingen udfordring, hehe…

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Jeg elsker i øvrigt det her soveværelse. De blå nuancer, roen,  intet fjernsyn. Vi har ikke det store udvalg af sengetøj deroppe. Nøjagtigt to sæt – og det her økologiske ‘bæk og bølge’ fra Juna er det ene af dem. Det passede lige til tapetet og stemningen. Det sandfarvede sengetæppe har jeg dog taget med ind til byen igen, da det bare passede så fint til vores nye soveværelse på 1. salen, så nu bor det der.

I kan finde sengesættet her og sengetæppet her – sidstnævnte er så blødt og rart.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Min egen “putterutine” starter faktisk tidligt. Helt sikkert en vane, jeg har fået fra at være ammeklar anytime og klar til at gå i seng, når Eddie pludseligt, uden varsel, ville vågne og skrige på mad (mor – lyder nærmest ens i øvrigt, men han siger begge dele).

Før jeg sætter mig ved computeren, så har jeg fjernet makeup, renset hud, gjort mig totalt klar. Det er tricket til at nå at fjerne makeup – hver dag.

Og når jeg så lægger mig, bruger jeg magnesiumspray på benene – en vane jeg fik under graviditeten, da jeg havde urolige ben. Og så har jeg en lavendelolie, jeg smører på håndledet og snuser ind med dybe vejrtrækninger – et trick jeg har lært fra Beauty Avenue, som starter alle deres behandlinger således. Jeg når det ikke hver aften, måske nærmere to om ugen, men når jeg gør, så føler jeg det så særligt og forkælende.

Jeg gad godt læse 30 minutter hver aften i sengen, men det er på udviklingslisten.

Min seng, min dyne, min hovedpude – det er altså et af de bedste steder i verden (og jeg tager altid min hovedpude med på rejser!).

Hvordan er jeres putterutiner? Med og uden børn?

I kan læse mine tanker om et godt indeklima lige her, i mit første indlæg for JUNA.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Juna

 

29 kommentarer
  1. Hvor er det et fint og hyggeligt indlæg! 💛💛

    Herhjemme er vi min datter på 1,5 år og jeg typisk hjemme 15.30. Og min mand kl.16. Vi leger typisk frem til kl.17, hvor den ene af os begynder på maden. Herefter er der enten leg eller lidt skærm tid (alt efter overskuddet hos min datter efter en dag i vuggestue) . Kl.17.45 spiser vi, og spiser frem til kl.18.15-ish. Derefter er det badetid som min mand altid står for, mens jeg rydder op i køkkenet. Derefter leger vi, læser bøger, tumler rundt i sengen, inden 18.45 hvor min datter typisk selv går ind og står ved sengen og siger “naaaaaaaat” og “møs”(og ja, mit hjerter smelter HVER aften 💛💛) så sætter vi Tjugga på, vi skifter mellem efterårsbladene og babymeditationen healing nature, også sover hun gerne 10 minutter efter. (Det er iøvrigt nyt det er så nemt, og vi nyder og håber at det varer ved. Før i tiden tog det gerne 45 minutter) Derefter gør jeg mig også sengeklar, herefter står den enten på serie eller bog (bog hvis min mand skal arbejde videre) ❤️

    1. Hvor lyder det som de mest vidunderlige aftener, Julie! Altså, jer vil jeg gerne være i familie med, haha! Tjugga er en kæmpe vinder på appen. Jeg glæder mig til, når Eddie selv siger GODNAT – selv om han jo egentlig også siger det nu, på sin egen måde uden sprog. Det lyder som nogle dejlige, rolige aftener. Godt gået <3 KH

  2. Nu bliver jeg nødt til at spørge – hvorfor er der bad på tapetet hver aften? Det gjorde vi slet ikke med vores søn. Han lugtede jo ikke og var ikke beskidt. Og jeg følte, at ved at holde badet på et par gange om ugen (husker jeg det som…), så havde vi nogle mindre stressede aftener (én ting mindre, der skulle nås), plus vi sparede på vandet og på at udtørre hans bløde babyhud. Måske har det gjort ham mindre vandglad i dag i en alder af seks år, men så tager vi den kamp nu, hvor vi i det mindste sover en del mere…

    Jeg kan dog se, at alle andre nærmest sværger til det daglige bad, så jeg undrer mig virkelig bare over, om der en vigtig memo, jeg har misset? Min søn virker heldigvis til at have det ganske fint, men man kan jo blive klogere.

    1. Jeg forstår det heller ikke, i mine øjne er det et meget gammeldags råd? Min mor der er læge siger, at bad udtørrer babys hud, så man skal ikke gøre det hver dag (med mindre mand bader i mudder eller lign!). Dertil, de fleste babyers hud behøver da vist heller ikke creme? Der kan jo sagtens være forskellige hudtyper, men alt hvad jeg har hørt er, at man skal påføre minimalt på babys hud og holde bade på et minimum. Deres hus er perfekt som den er 🙂 !

      1. Sofie, det er faktisk ikke rigtigt, det med at undlade at smøre. Man kan ikke give huden “dårlige vaner”. Faktisk kan man forebygge eksem ved at smøre fra de er helt små, og nu jeg har haft rimelig slem eksem som barn, har allergi og astma, så er der en vis risiko for, at han udvikler. SÅ jeg sørger for at smøre ham ind. Dernæst er det også en rigtig rar stund, hvor vi connecter, ser hinanden i øjnene, jeg eller Adam får lov at nusse ham på hele kroppen. Jeg forestiller mig, at det er godt for kropsligheden, at det giver ham noget velvære og rod.
        Jeg har min viden i øvrigt fra hudlæger på et terapicenter i Frankrig, der behandler blandt andet atopisk eksem. KH

        1. Calm down 🙂 jeg skriver jo, at “de fleste” nok ikke har brug for det, med mindre man har en speciel hudtype. Jeg har også haft børneeksem og store problemer med eksem som voksen på arme, hænder og ansigt. Kender også et væld af hudlæger, dog ikke fra et kommercielt samarbejde i Frankrig, som jeg vil namedroppe, lol. Min søn er gået fri for eksem og har derfor ikke brug for creme – og jo, bade udtørrer huden. Så hvis det ikke er for hyggens skyld, så behøver man det slet ikke så hyppigt for babyer. Det er da så fint så fint, at I nyder badet. Skriver bare at jeg ligesom ovenstående besked heller ikke praktiserer daglige bade med baby og dertil har fået det frarådet (for babyer uden hudproblemer). Synes generelt at man skal passe på at pådutte babyer vores “velvære” rutiner og behov – selvom cremen er navngivet mommy and me og sælges i en flot lilla æske. Tag det nu lidt roligt, vidste ikke at disse badekommentarer ramte SÅ ømt et punkt, jøsses

          1. Synes Cathrine virker helt rolig 🙂 Og egentlig bare reagerer på din kommentar med en beskrivelse af, hvorfor det giver mening for hende at smøre Eddie ind.

            Det er vel egentlig forventeligt, taget i betragtning, at du jo spurgte 🙂

          2. Wow, Sofie, jeg er helt rolig 😀 Jeg nævner bare, hvorfor vi gør, som vi gør, nu I tager stilling til, at vi gør det. Jeg er helt rolig – og så giver jeg blot min egen viden videre, som også bygger på fakta – ligesom din gør. Det vidner blot om at man skal se på sin egen baby og give den det, den har behov (eller på sigt, kunne have behov for – som når jeg forebygger). Virkelig – helt rolig 🙂 KH

        2. Men udtørrer vandet (og sæben) stadigvæk ikke huden? Altså, jeg spørger, fordi vi netop undgår at bade vores datter særlig ofte, fordi hun har børneeksem. Vi smører hende til gengæld med A-Derma hver aften, for at undgå eksem. Men altså, vi undgår at bade mere end en til to gange ugentligt og nu ved jeg bare ikke om det er mig som har misforstået noget? 🙂

          1. Nu bader vi kun i vand og babyolie, og han er mega blød efter. Der findes også ret gode renseprodukter fra fx Avene, som er til badet men som ikke er sæbe. Så der er helt sikkert muligheder for at bade uden at udtørre. Men måske I bare har fundet jeres rytme. Der jo ikke noget, der er rigtigt/forkert. KH

    2. For mange tror jeg det handler om, at det er en del af aften/putterutinen. Det er det i hvert fald hos os. Det er en fin måde at geare ned på. Min søn bliver i hvert fald rolig og tunet ind på søvn når han får sit aftenbad inden godnathistorie og putning. Det markerer en overgang til natten. Jeg tror I har ret i, at det ikke er nødvendigt alene af hensyn til hygiejnen. Mht creme: nej, de fleste små børn har ikke brug for creme , men nogen døjer med en hud der har. Min søn bruger ikke creme, men vi putter da af og til lidt babyolie i badevandet. Jeg tror man skal passe på med altid at tale i absolutter når det kommer til babyer og børn, som om alle babyer er ens og derfor har brug for præcis det samme. De fleste forældre finder vel den model der passer deres barn, hvadenten det handler om bad, creme eller hvad som helst andet (selvom der naturligvis er nogle helt generelle ting man gør og ikke gør med et lille barn). Tror det fleste (i det her land i hvert fald) er enige om, at små børn ikke skal have parfumeret creme på f.eks, men der for kan der jo godt være nogle børn der har en hud der kræver en beskyttende uparfumeret creme

      1. Rigtig fint skrevet Ditte – det er nemlig en del af en anden nærhed for os, badet, og som du rigtig nok skriver, nu er det en del af ritualet, som gør, han forstår, det er det, der skal ske. Og så er alle børn (og forældre) heldigvis forskellige i behov 🙂 KH

    3. Vi har heller ikke badet mere end et par gange om ugen i den alder, men nogle synes måske, det er en hyggelig rutine? Jeg synes også mest, det har været stressende at skulle nå 🙂

      1. Altså for vores vedkommende, så gør badet kun vores aftener hyggeligere. Hun elsker karbadet. Og vi hopper gerne i bad med hende. Der er absolut intet stressende ved det.

        Lad os ikke dømme hinandens vaner, rutiner og hvad der ellers hører til. 🌸

        1. Der var absolut ikke for at dømme (hvilket jeg virkelig ikke håber, min kommentar lød som). Det var mere et reelt “shit, har jeg misset noget?” Hvis det bare er for hygge og rutiner, som passer én, så er jeg all for! Frit valg på alle hylder. Også selv om det ikke var en del af vores rutiner.😊

          1. Jeg tænker vi alle gør, hvad der passer os – og så længe vores børn er glade og tilfredse og veludviklede, så har vi ikke misset noget som helst 😉

    4. Tror ikke der var en memo 😀
      Jeg gjorde det heller ikke den første tid med badet, men 1) efter mad har han som oftest fået grisset sig selv så godt ind, i nakken og i ørerne, at jeg enten kan stå og gnubbe med en klud (hvor han muligvis bliver sur) eller give ham et bad (som er det bedste i verden for ham – han ELSKER det). 2) Det er sådan en rar og lun stund, som jeg forestiller mig, må give ham ro. Jeg bliver i al fald træt efter et godt, varmt bad.
      Og så bruger jeg kun vand og babyolie – ingen sæbe, så han er blødere efter. OG så smører jeg ham med Mommy&Me-cremen. Det fungerer. KH

  3. Det er måske ikke ligefrem en rutine, men jeg arbejder med min laptop på skødet til jeg falder i søvn 2 ud af 3 nætter i hvert fald. Helt sikkert ikke særligt sundt, men altså…

  4. Hej Cathrine. Hvor er det et dejligt indlæg. Min søn er 3 uger ældre end Eddie, og vores aftner er meget lig jeres. Vi har for nyligt købt en mariehøne natlampe fra Cloud-B, og det fungerer så godt! Virkelig hyggelig og genkendelig atmosfære, den skaber. Det er uden lyd, bare en smuk stjernehimmel i det ellers mørke soveværelse. Vil du dele hvilken meditation, du bruger? Og hvor jeg finder den? Hilsen Stine

    1. Hej Stine.
      Tillader mig lige at svare dig 🙂
      Her må jeg virkelig slå et kæmpe slag Emilie Jacobsen’s børnemeditationer (og egentlig også dem til voksne). De findes i en App, eller tilsalg på hendes egen hjemmeside. Det er simpelthen så hyggeligt!! Hun har selv en Instagram, men følg evt tjugga_ derinde. 🌸

    2. Nej hvor lyder det bare sødt – den må jeg se, om jeg kan støve op. Jeg har nemlig hentet Emilie Meldgaards app med meditationer – der er både sådan noget plingeling, der er lækkert, meditation med fortæller, og der er også fødselsmeditationer osv. ELSKER den app – og den passer til bogen her fra indlægget. KH

  5. Så hyggeligt at læse om jeres aftenrutine – den minder meget om vores 🤗
    Den ene laver mad den anden leger med vores datter på 14mdr, vi skifter lidt an på hvem der har lyst til hvad. Mad kl 17:30 ca, den ene vasker op den anden giver bad (vi bruger bademælk, ingen creme eller sæbe), gør hende putteklar, måske slås lidt i sengen, ellers bare læse godnathistorie og synge sange i ammestolen. Jeg ammer hende i søvn de fleste aftner, men nogle aftner tager far over og får hende til at sove i sine arme. Det tager for det meste mellem 15-45 min at putte hende. Hun falder aldrig i søvn selv i sin seng – måske hun godt kan? Det føles også bare rart at have hende tæt og synge for hende i mørket. Jeg kan dog forestille mig at det på et tidspunkt kunne være rart for os, at hun kan falde i søvn selv 🙌

  6. Hvor lyder det som en hyggelig aftenrutine 🙂 Min datter på 2 kommer i øvrigt også kun i bad et par gange om ugen (når hun trænger eller selv siger spørger om vi skal plaske) og har aldrig brugt hverken creme, sæbe eller shampoo eller andet. For sådan er det nu i vores familie. Sådan har vi hver vores vaner og rutiner og hvis vi blot er bevidste om dem og gør det fordi det føles rigtigt eller rart, så er alt helt som det skal være. Som så ofte i morlivet er der intet rigtigt eller forkert, men valg. Og forskelligheder, og over/underskudsdage og skiftende behov og mavefornemmelse. Lille (men efterhånden også store) Eddie får den allerbedste behandling, fordi du er hans mor og træffer valg der er fulde af kærlighed og omsorg for ham. Det er helt som det skal være.

    Og så er der den kommende aften og nat som bliver babyfri – hvor bliver det skønt!!. Hvad tænker du om amning og at mor mangler i løbet af natten? Er I fortrøstningsfulde omkring det?

  7. Fint indlæg! Vores søn er 13 måneder og vi har slet ikke noget putteritual. Udover at vi giver ham nattøj på og går ind i seng og ligger ved ham, til han sover. Men nu bliver jeg da helt i tvivl, om det er mega underligt, at vi ikke gør mere?! 🤔 har slet ikke overvejet det før det her indlæg 😂

Læg en kommentar