Separationsfasen: Dankortet fra følelserne - ROCKPAPERDRESSES
Separationsfasen: Dankortet fra følelserne

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Miljømandag

fotos af JULIE BJARNHOFF (halskæden er en gave/REKLAME fra PALM PETIT)

For nyligt havde jeg inviteret fire dygtige (bæredygtigheds-)formidlere hjem til mig til en frokost. Grønt møde, stod der i kalenderen, og tanken var foruden at netværke og vidensdele også at vende nogle af de problemstillinger vi måtte stå med hver især. Måske omkring formidling, dilemmaer, research men også den feedback de måtte få IRL fra følgere, når man taler mere eller minder ind i at ændre sine vaner.

Vi startede hver især med at introducere os selv, hvad vi lavede, hvordan vi arbejdede osv. Og jeg fortalte, hvordan jeg på en gåtur ned til Mødrehjælpen med noget arvetøj, Eddie ikke kunne passe, spurgte jer på min story, om vi ikke skulle spare små grønne tips op sammen. I var på, tre, to, en og vi kørte. Og samtidig skete der virkelig også noget i medierne og mellem venner. Oplevede I også skredet i foråret 2019? Både de skrækkelige nyhedshistorier om en skrumpende biodiversitet – men også dem, der fandt mod til at råbe op – Thunberg-effekten. Jeg må indrømme, jeg blev dybt påvirket af alle de triste historier, så skrev jeg det her indlæg om klimaangst, som jo imellem tiden er blevet en legit ting man til tider i radioen taler om, om skal have en diagnose. Og hver gang affødte det kommentarer og kritik, når jeg på en eller anden måde talte ind i at ville ændre vaner, så jeg skrev endnu et indlæg. Fx det her om modeindustrien eller det her om dobbelmoral og kynisme.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Miljømandag

Så det kom måske til fylde mere og mere herinde – når vi valgte at ville skære fly helt fra, om muligt og tog toget til Stockholm på forretningsrejse (og jeg fortalte om tankerne og valgene undervejs) – og alligevel endte med at flyve til Milano på barselsferie. Snakken om bæredygtighed eller forsøget på det, fyldte mere end jeg først havde planlagt det. Det greb ligesom bare om sig og fik sit helt eget liv – også gennem jer, der virkelig tog det til jer og deltog! Både på godt og ondt. Jeg oplevede at blive kaldt ekspert (which I’m not), og jeg er også blevet booket til mit første foredag (som jeg glæder mig til og håber på at udvide med flere). Og har også kørt et par stykker på testfasen allerede. Og været moderator for et par talks.

Jeg har også følt mig modløs, når vi har været nede og diskutere, om det, at vi har købt et sommerhus, nu også er bæredygtigt. Jeg har været forvirret, når jeg er gået over til vaskebær, for så at erfare at de er komplet ligegyldige og slet ikke vasker rent (og så bliver tøjets livscyklus forkortet – og det er ikke bæredygtigt). Jeg har haft lyst til at droppe al snak om at ændre vaner. Bare leve videre i min egen hverdag, gøre de ting jeg kan, gøre det bedre osv. I stilhed. Ikke dele, ikke tale højt. Ikke undre højt. Ikke forsøge at snakke med – eller starte snakken. Især fordi jeg kunne mærke, at jeg lod andres meninger påvirke vores måde at være familie på. Måden jeg driver forretning på. Jeg ringede lidt i krisestemning til Barbara, min agent, som sagde RO på. “KAN JEG ALDRIG NOGENSINDE LAVE ET KOMMERCIELT SAMARBEJDE IGEN?!”.

MEN. Jeg tog en god lang snak med Adam, min coach. Han sagde noget klogt: “Det er ikke forventeligt, at du skal gøre alt og det hele. Men at du taler ind i at ville ændre vaner, taler ind i at ville formindske dit CO2-aftryk, så har du allerede sat så mange ringe i vandet. Du er med til at starte snakken, men du behøver ikke færdiggøre den”.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, MiljømandagBæredygtighed er komplekst. Hvad katten dækker det egentlig over? Selve ordet – hvad lægger I egentlig i det? Brundtland Kommisionen udgav i 1987 rapporten Our Common Future, hvor bæredygtighed beskrives som et begreb, der både inkluderer sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Rapporten skulle tegne vejen; “som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

Bæredygtighed er det største buzzword lige nu. Jeg får nærmest daglige nyhedsmails fra brands, der bruger ordet. Alle vil være med (men er det måske ikke rigtig alligevel). Og det kan gøre rejsen uigennemskuelig. For mig at se er det ofte et spørgsmål om at sætte det i relief – bæredygtigt i forhold til… Fx sommerhus – bæredygtigt at have et hus, der står tomt de fleste dage? Ikke bæredygtigt (selv om det selvfølgelig er lukket ned, energimæssigt). Bæredygtigt at holde ferier i Danmark fremfor at rejse udenlands? Det tænker jeg.

For mig er der heller ikke et mål (med mindre målet er at flytte off the grid). Der er ikke noget end game eller et “NU er det bæredygtigt nok” – jeg skal ændre min hverdag, bid for bid.

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Miljømandag

En ting er at gå over til termokruset og stoppe med at bruge sugerør. Der hvor jeg er lige nu, er det meget dybere – i mine ubevidste vaner og mønstre. I årevis har dét at have en blog handlet om at have det nyeste tøj, det flotteste tøj, være inspirerende og vise sæsonens nyheder med collager og #OOTD-indlæg og reklamelinks i alle indlæg og lokke lokke lokke. Jeg ville sidde klar om torsdagen, når jeg vidste en særlig highstreetkæde ville smide deres nyheder op. Jeg ville “ose” på nettet og lave tonstunge indkøbskurve. Jeg ville købe en kjole til fest og aldrig gå med den igen. Jeg ville hoppe med på alle bølgerne med plastik-neon-halskæder, og jo dygtigere man var til at finde vilde eBay-scoops jo bedre. Jeg ville web-købe en kjole i tre størrelser og så sende hele baduljen retur. Jeg ville grine (og skamme mig), når jeg modtog min bonuscheck fra H&M’s klub (kan nogen huske indlægget, jeg skrev om det?). Jeg ville købe noget, når jeg “fortjente” det – når jeg var trist, oplevet succes. Jeg har købt, drevet af mine følelser. Når jeg stod i en buffet ville jeg blive draget mod det store stykke kage, og hvis jeg stod i supermarkedet eller i en tøjbutik, så ville jeg aldrig tage den top med en smule foundation på eller avocadoen med en andens tommelfinger i.

Jeg ville have nyt, uspoleret, størst. Og jeg vil have det hele tiden, før i tiden. Jeg havde ingen børn, ingen andre at tænke på økonomisk end mig selv og min egen navle. Jovist, jeg har brugte DBA og Trendsales – men egentlig ikke fordi det var smart og fedt, men måske mere af nød, fordi jeg søgte en udgået kjole, eller hvad ved jeg. Når vi kedede os lidt, Adam og jeg, så ville vi tage til Paris. Eller til Rom. Forbrug, forbrug, forbrug (i det mindste har vi spist vegetariske i hverdagene i en håndfuld år, tsk tsk).

rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, Miljømandag

Jeg er der nu, hvor jeg er nede i at ændre mine tanker. Bremse min egen adfærd. Adskille mine følelser fra mit dankort. For nyligt så jeg en smuk kvinde (faktisk hende her) i en lyserød regnjakke på gaden, hun lyste fuldstændig op som en strålesol på en evighedsgrå-dag. Og hun havde cerisefarvede bukser på til, og det lignede en drøm. Jeg tænkte straks, sådan en må jeg have. Men det må jeg faktisk ikke – jeg har en regnjakke. Fem år gammel, og den dur endnu. Da jeg for nyligt stod hos en bager og købte et par kager, så knækkede de for hende, som hun greb dem med tangen. Hun ville straks finde nogle andre – men de smager jo af det samme, så jeg sagde stik mig dem bare. Vi har netop også købt et sofabord – med en flig slået af, men det fejler intet. Brugsværdien og skønheden er nøjagtig den samme.

Jeg ved det godt – småting. Ligesom #Miljømandag. Det er sgu små ting – at bruge en hård sæbe i stedet for den flydende på plastikflaske (og alle de andre veje man kan gå for at undgå unødig plast). Men det er ringe i vandet, også for mig. Og det spreder sig. Fra den ene vane til den næste. Og fra det ene dybere lag til det næste.

Hvor er I på jeres rejse?

31 kommentarer
  1. Jeg er vild med miljømandag! Jeg synes det er fantastisk at blive inspireret af dig og andre til at ændre forskellige vaner i ens dagligdag. Takket være dine velskrevne indlæg og virkelig gode stories på instagram, er jeg indtil videre hoppet med på nogle af de gode idéer – sørger for at handle brugt i stedet for nyt, skiftet shampooen ud med shampoo/balsam baren fra Lundegaardens (den er jeg virkelig glad for!!) og har købt en organicup (den er jeg dog desværre ikke blevet så gode venner med). Tænker også at den bilferie min kæreste gerne vil på, måske slet ikke er så tosset alligevel! Jeg synes virkelig min tankegang og mine vaner har rykket sig på det seneste og forhåbentlig kan jeg i fremtiden rykke mig endnu mere.

  2. Det er simpelt hen så fint at du italesætter de her ting. Som seje Greta siger, så er det ALLERVIGTIGSTE man kan gøre at tale om problemet, så dem der måske ikke er bevidst om tingenes tilstand eller alvor bliver informeret og kan træffe oplyste valg.
    Og når man er blogger som du når man jo en meget større kreds med sine tanker og overvejelser, og dermed gør man en større forskel. Jo mere ‘mainstream’ det kan blive at være bevidst om sit eget ansvar, sin egen indflydelse, jo bedre.
    Selv sidder jeg med er lille ønske om at flere bloggere ville involvere sig i aktivismen på gaden – altså gå med på klimamarch, Fridays For Future og den slags, da det helt sikkert kunne få flere folk på gaden. Jeg husker at have læst en artikel der peger på forskning om at når 3,5% eller mere af befolkningen er aktivt engageret i en ikke-voldelig protest – så lykkes det. Så sker der systemiske ændringer. Jeg har ikke dobbeltchecket videnskaben, men tanken er så fin. Det er alligevel relativt få der skal til for at sparke de store ændringer i gang, og hvert eneste individ tæller.
    Tak for at være et godt eksempel med hjertet på rette sted. Det håber jeg du bliver ved med, også når det er svært. Du er megasej!

  3. Jeg er samme sted som dig! Vi har droppet flyvning i 2019 (regner med at fortsætte flyveforbudet i 2020), og jeg køber slet ikke så meget nyt længere. Før elskede jeg at gå i butikker – nu får jeg nærmest lidt forbrugslede ved det, og spørsmålet: “Hvem tror jeg egentlig at jeg er, at jeg skal have det der, jeg ikke har brug for?” popper op i mit hoved. Jeg finder i stedet stor fornøjelse i at finde brugte ting, tøj og legetøj til min søn.
    Men på mine mest mørke dage overvejer jeg, om det er en god ide at få flere børn – til hvilken verden?
    Men altså – der ryger stadig oksekød i indkøbskurven, og jeg har lige købt nye yndlingsstøvler til mig selv. Så er altså ikke gået i total askese.
    Jeg har lige anskaffet mig bogen Klimaguiden – red verden lidt hver dag. Den har masser af god vejledning til, hvordan man skærer i sit CO2-aftryk. Den kan anbefales!

  4. Wauw et indlæg – det sætter tankerne i gang! Hvor kan vi ændre, undvære og vælge fornuftigere.

    Og hvor har jeg også været der, hvor der skulle nyt tøj til hver gang jeg skulle til et arrangement. Gerne også 10 gange solarie inden. Skræmmende!

    Godt du har en klog coach 😉

  5. Så fint et indlæg. Det handler nemlig om, hvordan vi er i verden – hele vejen rundt. En måde at tænke på. At have modet til at sige nej. Og jeg tror, det kan rykke os meget tættere sammen. En anden nævner forbrugslede ovenfor, og jeg har det på samme måde, hvis jeg støder på blogs, hvor afsenderen reklamerer for tøj, skønhed mv. på ugentlig basis. For jo, vi kan som læsere og forbrugere jo bare vælge købet fra – sagtens – men det handler om, hvad bloggen står for og ønsker at sende ud i verden. Så den slags bliver med det samme fravalgt hos mig. Men her sker der jo virkelig noget, og du tør tænke højt og bruge din platform til udvikling. Og lige præcis det der med at blive bevidst om egne forbrugsmønstre – og hvordan vores forbrug påvirker vores følelser og omvendt – det er så vigtigt, synes jeg, også i andre perspektiver end bæredygtighed. Hvad er det, vi hænger vores følelser op på, vores måde at stå frem i verden? Hvad er det, der skal have betydning?

  6. Min næste udvikling handler meget om social bæredygtighed, noget jeg egentlig godt gad høre mere om. Hvis du(Cathrine) orker at dykke ned i det for os, så ville det da være skønt.
    Eller hvis nogle her har tips så del gerne i dette kommentarfelt – jeg vil så gerne blive klogere, men synes det er lidt en jungle.

    Jeg blev inspireret af en podcast om en brand på en tøjfabrik i slut 1800-tallet(My favorite murder) og begyndte lidt at undersøge det.
    Der har jo indtil for nyligt været brande i fabrikker i Indien, som laver tøj til store europæiske mærker og flere tusinder dør i flammerne, pga. at alt er sparet indtil benet. Der er for mange mennesker, fabrikkerne er for gamle, man har sparet på alt fra brandtrapper til brandalarmer.
    Jeg synes simpelthen det er så frygteligt at folk dør, så vi kan købe billigt tøj.
    Jeg er også bekymret over vores børns fremtid og klimaet, men er faktisk virkelig også berørt af, at andres børn dør lige nu – i fabrikkerne.
    Jeg har læst lidt op hos Secondhandfirst og bedremode blogsne, og er kommet frem til at GOTS certificeringen vist er det bedste vi har på nuværende tidspunkt, men selv det er jeg i tvivl om.

    Jeg håber virkelig at bæredygtigheden for dem som laver vores tøj, kaffe eller chokolade snart vil blive en del af vores bæredygtighedsdiskurs. For jeg trænger til at blive klogere.

    Bedste hilsner,
    C

  7. Tak for dit ærlige indlæg. Man kan virkelig mærke dig som menneske og den proces, du står overfor. Meget inspirerende!

    Siden vi fik barn nr. 2, er jeg allermest træt😆 Ej før barn nummer 2 var vi faktisk rigtig godt på vej mod et mere bæredygtigt liv. Især har sundhedsaspektet effekt på mig og det hænger heldigvis ofte sammen hvad der også er bæredygtigt. husholdningen er kigget igennem og staniol m.m. er blevet udfaset og udskiftet. Men ærligt jeg har ikke overskuddet til at holde fast i alle gode vaner og starte nye lige nu. På gode dage tænker jeg, at det er okay, sådan er det lige nu. På andre dage kan jeg godt bliver helt bitter og tænke andre må tage den kamp eller blive ked af, at jeg ikke har overskuddet. Men jeg forsøger at købe meget lidt nyt. Tøj til mig og min mand og som udgangspunkt også børnenes er brugt. Kunne dog godt skære ned på, hvor meget brugt tøj der bliver købt. Møbler, legetøj er også brugt. Det er faktisk helt vildt hvad man kan finde brugt. Vi prøver at spise efter sæson og dansk og altid øko. Samler skrald når vi er ude. Lejer sommerhus i DK i ferierne.

    Når overskuddet vender tilbage glæder vi os til at komme videre med især affaldssortering og flere vegetarmåltider☺️

  8. Jeg er selv godt på vej ud i at leve så minimalistisk som muligt ift ting og dimser. Uden dog at mine aflagte ting ryger i skraldespanden. Jeg har en lillesøster, der modtager alt mit gamle tøj, så det får nyt liv. Forsøger at give ting væk gratis, hvis det ikke kan betale sig at forsøge at sælge (Aarhus er virkelig godt med på den front med facebookgrupper til formålet). Er blevet mere og mere bevidst omkring affaldssortering (selvom min kommune stadig ikke sorterer nok. Desværre!)… også er 5 år på SU også en ret god øvelse i ikke at købe noget bare fordi… så de fleste måneder shopper jeg slet ikke andet end mad 😅
    I sidste uge blev jeg anbefalet at se filmen “generation wealth”, der kan ses på filmstriben. Det var noget af en øjenåbner af det her helt vilde ræs efter penge og uendeligt forbrug! Og talte direkte ind i min egen minimalistiske tankegang.. Der er brug for en modreaktion mod det kapitalistiske samfund, hvor alt handler om karriere, penge, dyre rejser, dyre huse, dyrt forbrug og dyr livsstil. Jeg savner en modreaktion til den her ulækre tendens og måde at organisere samfundet på, hvor vi altid skal ønske os mere.

    Det er dog også mit indtryk i min egen omgangskreds, at flere og flere unge er begyndt at stræbe efter noget andet, end det samfundet har opdraget os til. Mindre tid på jobbet, mere tid i familien. Færre penge og mere tid til det, der rent faktisk betyder noget. Sociale relationer, familie og børn. Også skidt pyt med, at vi ikke bor stort og har den nyeste iPhone 🤷🏼‍♀️

    1. Jeg synes faktisk slet ikke “dyrt” nødvendigvis er en faktor, jeg vil tage afstand fra. For mig er det mere mængde. Jeg vil hellere give 500 kroner for en t-shirt (okay, det har jeg vist aldrig præsteret, men you get the point), som jeg holder af og går med hver anden dag, og som holder – en tre t-shirts til under 100, hvor de er i stykker inden ugen er omme. Fordi kvaliteten ikke er i orden eller fordi jeg ikke passer ligeså godt på dem, fordi de var så billige (hvilket egentlig er trist, men virkeligheden – vi passer bedre på vores dyre ting). Jeg har ikke noget imod kapitalisme ej heller fede lønninger, men jeg synes ansvaret er endnu større, når man i virkeligheden har alle mulighdeder og ikke skal begrænse sig, som jeg også nævner i indlægget.
      Jeg er mere på mængde og størrelse – vi behøver ikke nødvendigvis en stor bil, et stort hus etc. end jeg er på pengene. Aiayu, som er bæredygtigt produceret fx, er også ret dyrt i forhold til så meget andet. Men til gengæld er produktionen og kvaliteten i top. Men det er for de få.
      Og du har ret – kunne man holde fast i sit “gamle liv”, som studerende, så kunne man faktisk komme rigtig lagt for meget lidt.
      Og så oplever jeg helt som dig, flere der bliver boende længere i mindre for at bruge sin tid på familie i stedet for at på at tjene flere penge.
      KH

      1. Uh. Det var heller ikke det, jeg mente med dyrt. Det ligger nok mere i mængden, og i ekstremerne som den film, jeg henviser til, viser ret godt. Jeg vil skam også hellere skyde mine penge efter kvalitet, der holder. Der er prisen ikke så vigtig for mig. Jeg sparer sammen. Og det er jeg dælme blevet god til efter alle mine år på SU (er lige blevet færdiguddannet for en uge siden fra min kandidat).. Så det er jeg ked af, at det kunne misforståes.

        1. Nej så fint C 😀 Det er jo også op til os hver især at vurdere, hvad der er dyrt. Jeg må få set den – nåede du den lignende udstilling på Louisiana? Gad jeg godt at have set! KH

          1. Nej, det nåede jeg desværre ikke. Jeg bor også i Aarhus, så det er ikke der, jeg kommer mest. 😊 Filmen var, så vidt jeg har forstået, faktisk også en del af udstillingen. Den er virkelig en øjenåbner! Så jeg kan kun anbefale den. Selvom det ikke er “rart og hyggeligt” at se den. 😅

            Du har ret. Hvad der er dyrt, det defineres individuelt. Personligt sparer jeg op til dansk design på hjemmefronten. Har fx købt 5 y-stole som studerende.. Og nu vil jeg spare sammen til den spanske stol (håber at finde en pæn brugt, så læderet er blevet mere patineret). Min stue er så dejlig tom med meget få siddepladser til gæster – så det må jeg jo hellere få gjort noget ved engang i fremtiden, når opsparingen siger god for det. Haha! 😂

            Med dyrt mente jeg det uendelige forbrug af “ligegyldigt dims”. Det defineres selvfølgelig også individuelt, hvad det er… For mig er det en tur ned ad strøget i Aarhus og købe, hvad jeg lige ser og forelsker mig i hurtigt uden at have et reelt behov for det. Det er spild. For som regel vil jeg ikke være glad for eller bruge disse køb ret længe, hvis jeg ikke har haft et reelt behov for det. 😊

          2. Jeg købte i sin tid en brugt spansk stol – og den er ligeså smuk i dag 😀 Det kan lykkes!
            Og så er jeg helt med dig på spild – den pludselige indskydelse. Man burde nok sove på de fleste køb i virkeligheden. Undtagen lokumspapir. Just buy it, haha! KH

  9. Det nogle rigtig gode tanker, du gør dig! Og jeg hepper bare for, at du gør et eller andet. De store beslutninger skal tages politisk, men alle bør tage et vist ansvar selv også.
    Jeg er også blevet meget mere bevidst om, hvad jeg forbruger. Køber meget mindre tøj, prøver at finde det brugt, og mine børns tøj er næsten kun fra genbrug. Jeg har også fået en slags forbrugslede og synes, at vi har alt for mange ting i vores hus.
    Det er jo ikke, fordi jeg aldrig køber noget nyt, men det hjælper virkelig meget for mig at overveje, hvad jeg har brug for. Jeg behøver fx ikke en ny kjole til hver fest, og hvor jeg før ville have syntes, at andre ikke skulle se mig for meget i det samme tøj, så tænker jeg nu, at det kan de vist godt klare 😉

    1. Det er jeg rigtig enig i – politikerne er de vigtigste i det her!
      Jeg køber også stadig nyt, men jeg tænker meget over, hvad holdbarheden er. Er det en trend? Eller er det her for keeps. Fx indretning – dur det også til en blå væg eller en gul eller en hvid? Kan jeg lide det fordi andre kan lide det, eller synes jeg reelt det er smukt. Og så er jeg helt enig med dig i at have lagt “tøjskammen” på hylden, det går vist lige 😀 KH

  10. Fantastisk velskrevet altså! Du gør det fandme godt og er et kæmpe kæmpe miljøforbillede (og modeforbillede!) for mig!
    Kunne være så fedt at høre dine og dine læseres bedste miljøtips! Jeg har selv skiftet vatrondeller ud med stofklude, bruger stofposer og majsposer istedet for plastik og bees wrap istedet for staniol. Har også droppet isterningeposerne, sugerør, plastik tandbørster og opvaskebørster og afleverer til genbrug og genanvendelse. Vil så gerne inspireres til mere!

  11. Simpelthen skønt at læse disse indlæg. Jeg tror, jeg er meget samme sted på vejen. Og jeg begynder at vælge bloggere/influencere fra, som har reklamelink i hver anden story, og/eller hvor der reklameres blindt for øget forbrug uden tanke på bæredygtighed. Fx er Christina Dueholm og Acie lagt på hylden, på trods af ellers fine universer, mens jeg følger dig og Emily mere fast, ligesom Frede er kommet med på top tre’en. Nævner ikke ovenstående for at shame, at de ikke gør nok, men for at eksemplificere hvor vigtigt emnet er blevet for mig. Og hvor meget jeg får ud af at læse jeres tips og gode ideer til bæredygtighed i hverdagen 🙂

  12. Hvordan ser du på det at modtage reklamegaver fra diverse firmaer og brands, i forhold til bæredygtige overvejelser og mindre forbrug? En ting er at begrænse mit eget forbrug, hvad end det er flyrejser, tekstiler, eller plastik, det er lidt noget andet når det er andre der køber til mig synes jeg, men i sidste ende tæller det jo i samme CO2 udledning. Er det noget man kan sende tilbage eller takke nej tak til på forhånd, eller hvordan fungerer den del af jobbet, hvis du vil dele indsigt i det?

    Pt er jeg i en modløs periode af hvad nytter det, når dem der egentlig kan påvirke sagen virker så uaktive og ligeglade, men så er det rart med påmindelser om at små ting også tæller, om noget fordi de netop spreder sig til andre, så tak for det.

    Mathilde

    1. Jeg siger faktisk rigtig meget nej tak – med mindre det er noget, jeg reelt kunne ønske mig eller mangler. Jeg har druknet i beautysager i perioder, og jeg når ikke at bruge det, så jeg har doneret videre til min mor, søster, Reden osv. Men nu siger jeg faktisk nej virkelig meget, for det er også et stort mas at afhænde. Jeg har også sendt retur og selv betalt porto, men det løber også op.
      Jeg ser egentlig sådan på det – ligesom jeg måske også tænker, I kan bruge det; jeg siger ja tak til at modtage (og viser det nogen gange, hvis det lever op til forventningerne), hvis jeg mangler – ligesom I så kan lade jer inspirere, hvis I mangler.
      Og så er der jo nogen gange, hvor man bare forelsker sig i noget, og “må eje” (selv om det jo egentlig ikke findes, skal vi være ærlige) og det er også okay. For mig handler det om at jeg prøver at bevidstliggøre mig omkring mit forbrug. KH

      1. Fedt at man kan sige nej, og at du gør det! Jeg er som sagt udfordret når det handler om at folk vil give mig ting, men kan forestille mig man ‘lærer’ det efter nok ting man ikke kunne lide eller bruge alligevel. Og for hvad det er værd, jeg synes overhoved ikke din instagram eller blog bugner af den slags gaver.

        Mathilde

        1. Hvis det er noget, du alligevel ville købe eller har ønsket dig, så synes jeg da, det er så fint 🙂 KH

  13. Så fint og interessant et skriv Cathrine! Du rammer mig spot on med sætningen “Jeg ville købe noget, når jeg “fortjente” det – når jeg var trist, oplevet succes. Jeg har købt, drevet af mine følelser.”
    Jeg har ligesom dig, og er nok stadig lidt, ahem, været drevet af følelser, i en stor del af de tilfælde, hvor jeg giver efter for trangen til nyt. Og udfordringen for mig er især nok at give afkald på den store glæde, jeg kan have over at finde “det helt rigtige” nye stykke tøj. Glæden er jo flygtig, og hvor godt købet end er, vil jeg altid ende tilbage til udgangspunktet på et tidspunkt; lidt træt af garderoben og med trang til nyt. Og på den måde, når jeg aldrig et hak videre end til dilemmaet om, hvordan jeg kan indfri egne ambitioner om at mindske mit klimaaftryk, og samtidig ikke gå en evig tøjkrise i møde.

  14. Jeg skifter langsomt hverdags plastikprodukter ud med mere bæredygtige alternativer. Vi bruger lokalproduceret sæbebar i stedet for flydende, og rasul ler til hårvask(den er jeg dog i tvivl om er bedre, da den kommer i en plastikbøtte).
    Men jeg synes det er svært at være/købe mere miljøbevidst, når jeg har en kæreste som er stor tilhænger at “byt til nyt” uden nogen tanke for andet, end at det skal være nemt..
    Det er en lang proces, men jeg giver ikke op

  15. For et år siden købte jeg intet nyt tøj, sko eller tasker fra sommerferien og året ud. Det var sådan en lettelse. Og det kom af, at jeg læste om tekstilers voldsomme klimaaftryk. Efterfølgende køber jeg kun tøj, som er bæredygtigt produceret eller genbrug. Som du skriver længere oppe, så er det lidt dyrere, ja (med mindre det er brugt, så er det jo en økonomisk god løsning), men man køber også færre og bedre ting. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har købt noget i H&M til mig selv.
    Jeg er pt udfordret på strømpebukser, fordi de bæredygtige er dyre, og mine strømpebukser går altid i stykker så hurtigt. Små børn og velcro og sådan… og det bliver altså dyrt i længden. Jeg tygger stadig på en god løsning.

  16. Vi tænker i madvaner – skærer vores forbrug af kød og eksotiske frugter ned. Undgår ALT med palmeolie – derfor bager vi nu også mere selv og laver smoothie-is til børnene i stedet færdiglavede kiks, kager og is. Vi køber så vidt det er muligt genbrug – både værktøj, møbler og legetøj. Vi har inddraget en del af vores parcelhushave til køkkenhave og nyder græskar, kartofler, bønner, jordbær osv. Vi skal endda have hønsehus og høns nu, igen for at tænke kreativ med protein, undgå emballage og transport af dyr (og så kan de spise meget af vores grøntaffald fra køkkenet). Ja hård sæbe frem for den i plastikemballage. Mindre sæbe i badet betyder mindre, ja forbrug af sæbe, og mindre forbrug af creme til at holde huden fugtig jeg lige har tørret ud med sæbe. Vi, mest mig, øver os i at minimere vores garderobe – fx behøver jeg reelt et ekstra sæt jeans, jakke, støvler?! Eller kan jeg bruge dem her en sæson mere? Jeg er begyndt at sy lapper på mine drenges bukseknæ, da de slider hul lynhurtigt og jeg med det samme for lyst til at købe nyt. Vi opfordrer familien til at give få og gerne brugte gaver til drengene – ønsker de at give mere, beder vi om at de giver det til deres børneopsparing.
    Jeg synes vi gør ret meget men jeg ved vi kan gøre mere – og der går også lidt sport i det, at skære i forbrug, plast og producerede varer 🙂

  17. Et fantastisk indlæg C! Det er spot on. Min egen rejse bølger lidt frem og tilbage. Livet sker jo imens. Nogle måneder holder jeg købestop. Sorterer og zero waster den helt til det yderste. Og så pludselig finder jeg mig selv med splinternyt regntøj til min datter i indkøbskurven, fordi de seneste genbrugskøb har været penge ud af vinduet og hvor langt skal man egentlig gå når barnet skal have et nyt regntøj? Rejsen er ikke perfekt, ej heller nem. En ting er dog sikkert – overflødigt forbrug af ting jeg ikke mangler er ikke længere en del af min hverdag. Alle køb er overvejede og gennemtænkte. Impulskøb er så godt som forsvundet. Farvel og tak – og kom ikke tilbage.

Læg en kommentar