Interview med Camilla Lau: Om mindreværd, kvindelige helte og rutiner - ROCKPAPERDRESSES
Interview med Camilla Lau: Om mindreværd, kvindelige helte og rutiner

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

Da jeg skrev det her indlæg og inviterede jer ind i min forretning, skrev jeg, at jeg ledte efter en forfatter, der har fået indtalt bøger til Mofibo, men en af jer foreslog, at jeg vendte den om. GOD idé! Og som sagt, så gjort – så ledte jeg efter en professionel indlæser, og Erik, der arbejder meget med indlæser, hjalp mig til at finde den mest “cool cat”, han kunne. Hej Camilla Lau! Skuespiller, måske I kender hende fra Journal 64? Fra Dicte? I hvert fald fra Herrens Veje i rollen som Amira. Og altså indlæser af lydbøger – og så meget et naturtalent, at hun vandt Blixen-Prisen i år, for bedste indlæsning. Og dét var for hendes debutbog, Ramt af dig.

Jeg fik ideen at interviewe hende på Messenger for at få det mere levende end bare at sende en spørgsmålsrække. Det blev langt (og jeg har kortet en del), apparently både snakker og skriver vi begge meget og længe, men jeg synes også, det blev interessant. Jeg var med hende i toget, i lommen på Aarhus’ gader, som hun skulle spille sidste forestillinger af Manifest for skrøbelige autoriteter. Vi havde et par breaks her og der, og vi endte med at skrive sammen i 3-4 dage. En ret skæg måde at lære et andet menneske at kende på.

Jeg håber, I kan lide det, og ligesom jeg bliver klogere på den svære kunst at gå ind i en forfatters værk og få det til at leve – kun ved brug af stemmen.

I samarbejde med Mofibo

Pssst… Hvis I gerne vil prøve Mofibo gratis i 30 dage, så brug koden RPD2019 under “har du en kode?” I må love mig at høre Amalie Langballes Forsvindingsnumre, som Camilla har indlæst.

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

Mig: Hvor er det dejligt, du har tid og lyst til at “snakke”, Camilla. Ret hyggeligt sådan at skrive sammen på Messenger. Hvor er du på vej hen?

Camilla: Det er skidehyggeligt! Tak for invitationen! Jeg er på vej mod Aarhus Teater.

Mig: Spændende! Skuespiller, og så indtaler du også bøger, og det er derfor jeg har hevet fat i dig. Men først må jeg lige høre; hvad er din baggrund – udover at jeg husker dig fra DR1s store drama, Herrens veje? Well done, girl, hvis man som komplet fremmed på skrive sådan. Du var god.

Camilla: Haha! Ey girl, det kan man 100p godt skrive til en komplet fremmed, hvis du spørger mig. Jeg indtaler nemlig også bøger ja. Jeg er uddannet fra Statens Teaterskole (Den Danske Scenekunstskole, København) i 2016. Og siden da har jeg arbejdet med mange forskellige ting. Jeg har virkelig været priviligeret 🌸 De første par år arbejdede jeg primært på “Herrens Veje” sæson 1 og 2 – som var det det meste af min tid gik med. Løbende lavede jeg også et par andre små roller i tv-serier og film. Løbende har jeg fået lov at dubbe en del forskellige tegnefilm – og live-action serier og film også… Det kan være en udfordring at lave flere jobs samtidig, når man laver tv og film, fordi man kan være meget bundet kontrakt- og tidsmæssigt. Meeeen i mit tilfælde har jeg haft rigtig meget fritid. Og den ville jeg så gerne bruge på noget fornuftigt.

Da jeg var ved at nå til vejs ende af filmperioden på Herrens Veje – så begyndte jeg aktivt at kigge nye veje. Jeg har altid elsket at læse – og har også fra en meget tidlig alder haft ret nemt ved det. – og jeg lærte på skuespillerskolen, at jeg var ok god til at tyde og formidle tekst, jeg aldrig havde læst før. Jeg har forholdvist nemt ved at læse fra bladet. Men selvfølgelig er det endnu bedre, når jeg har arbejdet med – og kender indholdet. Så derfor begyndte jeg at fokusere meget med min talelærer. Og øvede mig en del på skolen.

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

Mig: Det lyder som en sjov hverdag, varieret, og også som om du har fundet lidt stabilitet og struktur i, hvad der ellers kan være temmelig rodet i den kreative branche. Den arbejdsløse krea-type er en kliche, men jo en sandhed for mange i både dit og mit fag. Og så giver det jo vidunderligt god mening at indtale bøger, som sidegeschæft. Helt lavpraktisk, “frier” forfatterne til dig? “Hey jeg har skrevet en bog er ‘in love’ med din stemme?” for jeg tænker også, at for forfatterne er der SÅ meget i at vælge den rette stemme til deres historie. Altså det kan jo nærmest ødelægge en lydbog med den “forkerte” stemme…

Camilla: Derfor tænkte jeg, at det kunne være den næste gode udfordring at blive god til at indtale lydbøger. Det har jeg altid gerne ville!! Og jeg tænkte, at hvis man selv kan styre sin arbejdstid, bare sådan nogenlunde, så ville det være det mest perfekte ekstrajob at ha’ 🤭 Så jeg skrev til Mofibo, Gyldendal og vistnok også til et par indtalingsstudier – og fortalte at jeg virkelig gerne ville blive god til indtale bøger, men ingen indtalererfaring havde, så hvis en af dem havde lyst til at kaste et projekt min vej, ville jeg gøre det bedste, jeg havde lært (og forhåbentlig lære en masse nyt!). Mofibo hoppede på et par dage efter, såvidt jeg husker. Og Erik, der er det kæreste menneske, skrev mig den fineste mail, på baggrund af den stemmeprøve jeg havde sendt med – og gav mig en stemmecasting med det samme. Den lavede jeg og sendte tilbage – og min var så en stemme, en forfatter synes passede godt til sin fortælling. Så det blev simpelthen mit allerførste projekt. Og starten på mange dejlige flere…

Jeg tror helt sikkert, at stemmekvaliteten også er en stor del af det, når forfattere skal vælge indlæser. Men det, der er så spændende, er, at der findes så mange forskellige måder at læse og lytte på – og folk har meget forskellige præferencer – så det er meget svært at finde ud af, hvad der er den rigtige måde. Og jeg er fuldstændig enig med dig i at, en forkert stemme til en fortælling kan ødelægge den fuldstændig! Og det er også det, der gør at jeg bliver lidt nervøs nogle gange. Fordi forfatteren jo har tænkt noget specielt med sine ord. Og hvad har det af konsekvenser, at jeg hamrer derudaf med mine egne tanker og ideer omkring hvordan det bør lyde og forståes. 😳 Jeg føler helt bestemt, at jeg har forulempet et par afsnit i et par forskellige bøger her og der. Men jeg gør altid det bedste jeg kan i den givne situation. Det er også vigtigt at tage med, at der jo (som meget andet i verden) ikke er al tid i universet. Det hænder, at bøger skal være færdig dagen før, man får opgaven 😅

Mig: Haha, det eneste tidspunkt hvor jeg må grine over en forulempelse! Men jeg hører dig. Speakede engang nogle små fortællinger til UD&SE (med DSB, du ved), og mand, det var svært! Jeg havde virkelig svært ved bare at fortælle. Jeg gik ligesom så teatralsk til værks, og det lød ad helvedes til. – og klassisk med elendige deadlines. Don’t I know it. Det må være de selvstændiges lod. Så! Someone has a crush på din stemme, en forfatter, du får budet om en bog, og hvordan går du så til det? Læser du bogen op samtidig med at du læser den for første gang? (hvis deadline er kort?)

Camilla: Yes! Du kender det rockhard, kan jeg høre! ✨ Der er altså også bare noget med tale og indspilning. Det er hamrende unaturligt jo! Og den satans slambert af en mikrofon fanger alt. Som i ALT. Savler med lidt for meget, kludrer man minimalt i ordene, er man for tør i munden, er man i dårligt humør, spiser man for mange snacks, når man sidder og sveder i boksen på 6. time i streg – så kan man høre det! Man kan høre det hele. Min måde at gå til det (i hvert fald for nu) er at stole på, at jeg ved, hvor historien skal hen.

Mig: 🤣 et vidunderligt sandhedskammer, sådan et studie! Men hvordan får du jobsene?

Camilla: Det er meget forskelligt… Det kan både være sådan, at jeg bliver skrevet til af forlaget, som vil lave en stemmecasting, hvor det så ender med at forfatteren/forlaget vælger (en stemmecasting er som regel et af de lidt mere udfordrende tekstpassager i bogen, som man får tilsendt og giver sit bud på. Det er noget med noget memo på telefonen og så bare afsted på mail. Nemt.) Det kan også være, at jeg bare bliver spurgt direkte, om jeg vil læse en titel, fordi at forlaget kender min stemme og måde at læse på, og tænker at det ville være et godt match til indholdet…

Jeg har haft forskellige oplevelser i forhold til det med forberedelse. En del af titlerne har jeg læst hjemmefra minimum en gang – og hvis der er mange karakterer, fremmedord eller andre sprog – så gør jeg, hvad jeg kan for at skrive noter, mens jeg gennemlæser. Evt. sådan noget med at tjekke op på en udtale, sådan så at jeg ikke altid først gør det i studiet. For så har jeg automatisk sagt ordet minimum én gang før – og det hjælper på naturligheden. Men ærligt, det er sgu svært at finde tid til at gøre det så grundigt, som jeg gerne ville hver eneste gang. Det er bestemt ikke altid, at jeg har tid nok, og en lille sidebemærkning er, at man kun bliver betalt pr. indlæst time. Dvs. hvis en lydbog på 9 timers lyttetid tager 50 timer at indtale, så får man løn for 9 timer (meget malende eksempel jeg giver dig her) Det, jeg vil sige med dét, er, at jeg ofte ville ønske, jeg kunne gå grundigere til værks – men det tillader tiden og lønnen desværre ikke altid. Jeg har til gengæld kun prøvet én gang at indtale, MENS jeg læste bogen for første gang. Det var jeg så ærgerlig over på bagkant, for det var virkelig en af de smukkeste historier, jeg har læst. “Forsvindingsnumre” af Amalie Langballe. Hun er så også, oven i den halvdårlige indtaling fra min side af, den allereneste jeg nogensinde har skrevet en fanmail til (jeg er så fucking kikset). Synes bare, hun var så sej – og at hendes roman var så smuk! Jeg ville egentlig bare have skrevet ‘Fuck en god bog! Tusind tak for vidunderlig læsning’. Men i stedet får jeg lidt afsluttet mailen på en måde, hvor jeg skriver, at hun meget gerne må komme med noter på indtalingen, hvis hun synes. Jeg dør over det, når jeg tænker på det. Det er så flovt, at jeg har gjort det. Og du ved, Herre fucking Gud, men arh altså… Prøv lige at fucking styr mig! Det var virkelig ikke det, jeg ville med min mail. Jeg gik åbentbart bare i panik over, at hun måske synes, det var mega dårligt indtalt. Jeg havde ikke haft mulighed for at læse den inden, da den skulle have været færdig ugen før, eller noget. Det var derudover kun mit tredje indtalerjob, og da den så var så velskrevet, med masser af humor, dyb sorg, poesi og mærkværdige men meget smukke livsanskuelser, så fik jeg det helt stramt over, at jeg ikke havde haft tid nok til at fange alle de nuancer, eller muligvis havde jeg spillet det for meget osv osv. Nu er der nok en stor sandsynlighed for, at folk når at slukke før, de har hørt den færdig, fordi jeg er så pisseirriterende at høre på (!?) Satans. Det er jo ikke jordens undergang – men det kan godt føles sådan nogle gange. Fordi at dét at lægge lyd og nuance på andres fortællinger, er faktisk en virkelig svær ting. Man vil jo virkelig gerne hædre deres fortælling og videreformidle den på allerfineste vis. Men. Hvornår gør man det for lidt og for meget? Og har man forstået historien og karaktererne rigtigt? Spiller man for lidt eller for meget? Er ens normale talestemme rar at lytte til eller skal man lægge sig et andet sted? Er man for affekteret eller for doven i udtalen? Læser man for hurtigt eller for langsomt? Det er ikke for at være den lidende kunstner – men det er en mega svær balance. Det er en kæmpestor udfordring selv at vurdere, om jeg gør det godt nok. Det kan jeg ikke. Det er derimod en virkelig nem ting at vurdere, når jeg synes andre folk læser fucking irriterende. Jeg er en idiot. Sådan er der så meget ✨😅 … Kan altså godt svare kortere – bare skriv hvis du har brug for det.

Mig: Nej elsker lange svar 😂❤️ virkelig, jeg skriver virkelig os laaaangt (og taler ad helvedes til, os dig?).

Camilla: Ha! Også mig! 🥳

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

Mig: Åh, hvor jeg elsker, at du skrev til hende. Vi skal ikke være så bange for at vise sårbarhed! Også selv om du kom til at undskylde for dig selv og dine evner ved at åbne op for et kritisk rum (kender det!). Reagerede hun nogensinde? Du har alligevel solgt den så godt til mig, at jeg skal høre den som det næste!

Camilla: Hun reagerede med en fin mail med tak for søde ord, og så skrev hun, at hun ikke bryder sig så meget om at læse bogen ( i hvert fald på daværende tidspunkt), så hun kom højst sandsynligt heller ikke til at høre den. Men hvis hun gjorde kunne det nok godt være at hun ville skrive. 😂 Du skal så meget stifte bekendtskab med den bog! Det er pissesmuk. Synes jeg 😕

Jeg forstår din nervøsitet for at levere et værk indtalt (og vild nok løn 😭). Du bliver jo også en form for ny karakter eller “medforfatter” på universet. Ligesom i skuespillet, på scenen i aften – så bliver du jo kraften til at få os andre til at forstå manuskriptforfatteren. Men der har man i det mindste en instruktør, til at guide og lægge en retning. Får du mulighed for lige at afstemme med forfatteren eller lave et lille kort interview, så du bliver sat ind i deres tanker og motivation?

Camilla: Det er nemlig det, man gør. På scenen har man som regel bare både instruktør, lys, lyd, scenografi, kostume, ordene og din krop og dit ansigt. Her har du kun din lyd og ordene.

Når jeg har indtalt for Mofibo/Storytel har jeg altid haft et møde med forfatteren eller forfatterens stedfortræder – som kan være et forlag fx. Og der sidder Mofibo også med. Der gennemgår man altid sproget og karaktererne. Og så har jeg som regel nogle opklarende spørgsmål, som kunne være, hvad betyder det her (hvis nu google har været en nar. Det hænder at google ikke ved alt nemlig 🥺 ). Det kan også være udtale af navne og tusind andre ting. Møderne er altid meget detaljeorienterede, og det er fantastisk som indlæser at få den mulighed for at tale med personen bag værket. Alle andre titler har jeg kun fået på mail med et par noter, og som regel en åben mulighed for altid at kunne kontakte forlaget, hvis jeg er i tvivl om noget 🤓

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

Mig: Okay, nu lytter jeg til forsvindingsnumre og hører, hvad du måske synes var, at dumpe uforberedt ind i bogen – men som jeg tænker passer virkelig godt ind i skrivestilen. Den der direktehed og det legesyge i sproget. Men nu har jeg os kun hørt 22 minutter 😂 

Camilla: Ja, du har nok ret i at den der vil kunne klare det bedre end så mange andre bøger. Den er skrevet meget direkte. Altså jeg synes selv, at jo længere man kommer i bogen, jo bedre bliver det i forhold til at tyde, hvor hun vil hen med det. Jeg begyndte en time inde i bogen at kende universet og karaktererne bedre.

… lidt senere i bogen er der passager, som jeg synes er blevet rigtig gode – og det er nok allermest, fordi jeg bare var intuitiv og læste det, som jeg tænkte, det skulle læses. Mange af de passager var også one-takes. Og derfor blev de steder nok lidt mere levende, end så meget andet jeg har læst – fordi jeg ikke tænkte så meget over det. Det var bare over stok og sten, du! Hahaha, og dermed ikke sagt, at det ikke kan lyde mega irriterende stadig 😂 !! Det er jo bare min egen udlægning af mit eget arbejde 😅

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

Mig: Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om, om du har et drømmeværk, du godt kunne tænke dig at læse op? PS: jeg er næsten færdig med din version af Amandas bog ❤ Må give dig ret i, at den er fabelagtigt skrevet, og du fanger helt stilen for mig. Forpustet, energisk, nonchalant til tider, som hun også lægger op til. Det var mine noter, haha!

Jeg har ikke lige umiddelbart et konkret værk, som jeg har i tankerne. Men jeg har tit talt med folk om biblen og Einsteins relativitetsteori, hahahahaha, FORDI det er så EPISKE bøger! Det sejeste (og mindst Jantelovs-agtige) kunne være, at ligesom når folk spørger, når man siger man er skuespiller “har du så været med i noget man kender?” (Hvilket er et mega umuligt spørgsmål at svare på – for hvordan kan man vide, hvad folk kender. Så starter én lang super akavet gætteleg, hvor man er tvunget til at remse hele ens CV op – og hvis man fx. kun har lavet niche-ting, så kan man vel egentlig regne med, at de ikke kender til de værker – MEN det efterlader så også et lille hul til, at folk kan føler sig fejl-antaget, hvis de rent faktisk gør) 😕 Men hvis nu nogen skulle spørge fra nogen en dag … “hvad har du så været med i som man kender?” så kan jeg med ro i sind helt ydmygt sige. “nåh jamen bare BIBLEN og EINSTEINS RELATIVITETSTEORI, kender du dem?” Personen kunne så sige “ehm ja”,  og så kunne vi så begynde tale om noget andet 🥳 Men. Hvis jeg lige, med spøg til side, skal svare ærligt på dit spørgsmål… Så ville jeg sige, at jeg ville ELSKE at indtale noget af forfatteren Stine Pilgaard. Hun har skrevet et par bøger, som jeg bare er så vild med! Hun skriver på en måde, som jeg altid har lyst til at læse højt. Så måske ville det være et rigtig godt bud på det ultimative mål 🤭 Og hvor er du bare fucking sød, at du snart har lyttet bogen færdig! 💕  Og hallo! Tusind tak for de varme noter 🙏🏼 Dem vil jeg huske på, når jeg får pres over mig selv på en kold regnvejrsdag 😘

Mig: Haha, jeg ELSKER det – indlæs lige biblen! Vil glæde mig til at fornemme den lettere forpustede stil fra Amanda-bogen – på Biblen. Inklusiv forskellige stemmer for Jesus og resten af holdet. Egentlig er det jo ikke en spøg, jeg mener det, du laver er jo en kæmpe hjælp for ordblinde fx. Selvfølgelig skal den være indtalt. Biblen altså. Det er den sikkert også. Men ikke med en stærk, moderne kvinde (antager jeg bare uden at vide en kæft)… Jeg synes faktisk, jeg har fået et ret godt indblik i opgaven som indlæser af bøger. Det lyder både som en vidundersjov kreativ opgave, at få lov at give en bog liv og personlighed, at gå ind i et værk på den måde og lynhurtigt aflæse og så give den det, man synes den mangler på siderne med sin stemme. Men at det også er hårdt – måske ensomt at skulle stå med det store ansvar, man kan føle det er, at få en kunstners værk til at leve. Og… så er det også et stort arbejde for lidt blandet mammon. Nu ved jeg ikke, om du selv lytter en masse, men hvis du gør, har du så tre værker, som du synes er vidunderligt læst op? Til inspiration?

Camilla: Hahaha! Jesus skulle 100% ha’ en charmerende dialekt, hvis det stod til mig ✨ Jeg tror faktisk, at Ellen Hillingsø har indtalt noget af Biblen 😳 Hun har også bare en stemme jeg har lyst til at lytte på for evigt! Jeg elsker nørderiet, der hører med, hvis man gerne vil indtale en bog så godt som muligt. Jeg holder meget af detaljearbejdet, og at man ikke kommer sovende til det. Det er godt for selvdisciplinen. Og så er jeg meget glad og taknemlig for, at forlagene er så åbne for, at jeg får lov til og mulighed for at sætte mit eget personlige præg på det stykke arbejde, de kaster min vej – det gør, at jeg føler et meget større ejerskab og et meget stærkere behov for at gøre det godt, som jeg overhovedet evner – og ikke hopper over hvor gærdet er lavest. Det er nemlig noget, man ofte kan fristes til, når man sidder på syvende time og stadig mangler 279 sider … der skulle have været færdig i går.

Mig: Ellen Hillingsøe ❤️  har en bog liggende med arbejdstitlen “Mens jeg venter på at blive Ellen Hillingsøe” – altså voksen og moden og i synk med mig selv. Hun er lidt en vidunderkvinde. Men det synes jeg faktisk også lidt vi er, når nu jeg læser frem og tilbage i vores skriv. Er der noget du synes mangler?

Camilla: Hahahaha jeg elsker den bogtitel! Jeg kan fuldt ud relatere! 😕✌🏼 For det første vil jeg bare sige et stort og varmt tak for alle de fine betragtninger, du har gjort dig – og for alle de dejlige små roser du har kastet min vej ❤️ Tak! Derudover vil jeg sige, at jeg bestemt også synes, at lydbogsuniverset er et vigtigt medie. Flere og flere gør brug af det – af forskellige årsager. Det er blevet et kæmpe marked. Og folk derude skal vide, at vi er rigtig mange -og meget forskellige mennesker- der indlæser, og vi har alle vores egen personlige tilgang til det. Men fælles for dem jeg har stiftet bekendtskab med, der indlæser allermest er, at de tager deres arbejde dybt seriøst. Og I kan stole på, at de gør deres allerbedste for at videreformidle historien på bedste vis.
Det betyder på ingen måde, at man ikke må have præferencer i forhold til udtale, lyd og spil – dét må man i allerhøjeste grad som lytter! Men skriver det egentlig mest fordi, at man i vores travle digitale liv godt kan glemme, at der faktisk har siddet nogen på den anden side af skærmen og gjort sig umage med det arbejde. Og i forbindelse med det, så er det også vigtigt at pointere, at kvaliteten selvfølgelig KAN være ekstremt svingende, da det jo er indlæserne selv, der som regel står med det endelige ansvar. Og derfor vil jeg sende gode tanker ud til alle, der arbejder med indtaling – smide en high-five og sige “lad os gøre os umage sammen! Så står vi og historierne meget stærkere. Og det manglede fandeme bare!” (magter ikke at blivet direkte citeret for det. Det lyder for grimt og corny! Men du skal i hvert fald bare vide, som en lille opsummering, at det er sådan, jeg har det😅) Jeg lytter faktisk nærmest aldrig til lydbøger selv. Får lidt stress af det – ved ikke hvorfor 😂 Hører podcasts i stedet – så jeg kan desværre ikke lige på stående fod anbefale nogle bøger 😳  (kikset) (men ærligt)…

Det har været en udsøgt fornøjelse at skrive med dig. Og endnu engang – tak for tålmodighed. 🌸 Har skrevet med dig fra min telefon på vej alle mulige steder hen. Så du har været heftigt med på tur i disse dage 🏃🏽‍♀️

Rockpaperdresses, Cathrine WIdunok Wichmand, Camilla Lau, Mofibo

15 kommentarer
  1. Jeg er SÅ vild med dit arbejde og dine sindssygt relevante samarbejder, som du bare NAILER med sjovt og velproduceret indhold!
    Det er så fedt at læse dine overvejelser om samarbejder, du tager vores kommentarer til dig og lægger så mange kræfter i dine indlæg. Virkelig en fornøjelse. Spændende læsning om tilblivelsen af lydbøger og 1000 gange bedre end “Jeg kan lide XX, her er en rabatkode”, som man desværre ser alt for ofte.

    1. For pokker altså! TUSINDE TAK- også for at du kom igennem interviewet, hehe, det var jo lidt langt men synes jeg, så fint, jeg ikke nænnede at klippe mere ned i det. TAK, Dorte! Det er så fedt, I bemærker indsatsen, virkelig! KH

      1. Kære Cathrine. Superfedt interview – godt fundet på! 🙂 “Og Bibelen er naturligvis indtalt. I 2006 indtalte fx flere store skuespillere Ny Testamente, deriblandt Ellen Hillingsøe, som nævnt :)https://www.bibelselskabet.dk/download-det-nye-testamente-som-lydbog

  2. Du er så dygtig til dit arbejde, Cathrine! Det skinner igennem i alle dine indlæg. Jeg elsker at du leverer nyt, spændende, relevant, humoristisk og personligt – alt på een gang! Og hvor spændende at læse om oplæseren bag, har jeg aldrig skænket mange tanker 🙂

    1. Det havde jeg heller ikke, men det er faktisk et helt vildt svært hverv! Og spændende! Tusinde tusinde tak for rosen, det gør mig så glad og giver blod på tanden til at blive ved med at tænke om og anderledes! TAK Thea! KH

  3. Virkelig godt lavet! Meget kreativt fundet på at lave et interview på denne måde – I skinner begge varmt igennem🤗🧡 jeg fik følelsen af, at jeg havde været med på tur rundt i Danmark, mens I hver især gik og tænkte over næste svar. Og så fint et indblik i indlæsningens verden. Lydbøger er et skønt alternativ, men lad os også huske at læse højt for hinanden en gang imellem, det er helt særligt 😊

    1. Tak Jannie, det var også virkelig hyggeligt, og så missede vi hinanden, havde tid til at tænke, spiste frokost “sammen” osv. mens vi skrev sammen. Det var sjovt at lave og en interviewform, jeg tror, jeg vil lege videre med.
      Højtlæsning mellem hinanden er også så særligt, du har helt ret! KH

  4. Sindssygt godt arbejde! Jeg er vild med at du lægger så stor en ære i at lave de sponsorerede indlæg. De leger med din kreativitet på en særdeles fremragende måde. Jeg nyder at læse med og har faktisk oprettet et mofibo abonnement, da du først indgik samarbejdet. At min kæreste er storforbruger af det og jeg stadig ikke er helt hooked, er så en anden ting – men det kommer. Dine indlæg er i hvert fald til stor inspiration 🙂

    1. Hvor er det dejlig ros, tak Amalie! Det gør mig så glad. Jeg vil sige, jeg også lige har skullet ændre nogle vaner, for at komme godt ind i Mofibo. Jeg er så vant til, at min “fritid” fyldes med at stene på instagram, men nu prøver jeg at fylde tiden ud med noget mere indhold og fornuft – altså mindre tid på at glo i telefonen men fx rydde op, vaske tøj, gå tur – med lydbog i ørerne.
      Det holder somehow ret godt på mit attention span, som desværre bliver så kort med instagram. KH

  5. Endnu et spændende indlæg. BTW er også vild med din arbejdstitel til din bog! 😀 Damecruscher også meget på Ellen Hillingsø <3

  6. Spændende indlæg, jeg er glad for, du lod dig inspirere. Jeg kan godt lide ping-pong formen i samtalen, at jeres svar påvirkes af hinanden og ikke føles så afstumpet, det er dejligt forfriskende og noget du gerne må anvende igen, hvis situationen byder sig.
    Jeres fokus var mere følelsesfokuseret end jeg ville have valgt, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Bare en anden side af indspilningssituationen jeg ikke havde overvejet så meget, så interessant at blive oplyst omkring. Det chokerer mig, uden egentlig at overraske mig hvis det er muligt, at hun kun bliver betalt for de færdige say ni timers indspilning og ikke de x timers forberedelse. Der kunne mofibo godt lige oppe sig, selvom det glæder mig at høre de i det mindste forbinder forfatter og oplæser, så oplæsningen på den måde kan være noget der minder om et samarbejde. Jeg tror ikke, jeg har overvejet det pres der kan være, afhængigt af personen, at individuelt være ansvarlig for indlæsningen af en andens værk, så det var en fin detalje at få med, som jeg vil tage med mig videre. Tak for det!

    Mathilde

    1. Det var lidt som det udviklede sig – det er også det sjove i samspillet. At der kommer noget nyt frem. Nu skrev Camilla til mig i går – har sagt hun endelig skal melde sig i kommentarfeltet, men i tilfældet af, hun ikke gør, så fortalte hun mig lige, at Mofibo er de eneste, der lønner forberedelsen, altså mødet med forlag etc. 🙂
      Det er nok ikke så langt fra hvordan jeg lønnes og arbejder. Et blogindlæg herinde koster XX antal kroner – ligegyldigt om jeg så bruger 5 timer på det eller 15. Sådan er det nok for mange selvstændige 🙂 KH

    2. Jeg melder lige et varmt og hurtigt hej på tråden her! 🌸

      På trods af, at jeg har haft SÅ uendeligt mange ord i mig, der kunne ende med sådan en lang artikel – så har jeg simpelthen alligevel ikke fået to vigtige ting med (forestil jer hvordan min kæreste har det til dagligt – han er en udholdende og meget tålmodig mand) (heldigvis!)

      Det er nemlig rigtigt hvad Cathrine skriver. For Mofibo er de eneste (af dem jeg har arbejdet for indtil videre) der sørger for et godt møde med forfatter/forlag og faktisk lønner den del af forberedelsen. Det tænker jeg, er en vigtig detalje lige at få med. Dermed ikke sagt at andre forlag aldrig nogensinde gør det. Det er muligvis noget man kan få forhandlet, hvis man skal indtale noget som er ekstra ekstra krævende. Men det er bare ikke noget jeg har erfaret i mit arbejde indtil videre – og det er min oplevelse at de fleste indlæsere stadig tager et kæmpe ansvar for de ret svære opgaver.
      Det var bare en lille sidenote!

      Tusind tak for at I gider at læse/lytte med! ❤️

      De varmeste hilsner
      Camilla

Læg en kommentar