OOTD, efterårsblåsind og AHA-oplevelser - ROCKPAPERDRESSES
OOTD, efterårsblåsind og AHA-oplevelser

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

billeder af Alona Vibe

I går aftes lå jeg og tænkte. Og tænkte og tænkte. Og da jeg havde besluttet mig for at gå tidligt i seng oven på min egen febervildelse mandag og sove endnu mere ud, var tankerne på tværs og slet og ret utidige.

Det var alt, der var oppe til revision. Og alle hængepartier blev gennemgået.

“Jeg skal huske at ringe til tæppemanden og høre, hvor de bliver af…. Og hudlægen! Husk at ringe til hudlægen – efter 09.00. Måske Eddie burde få tjekket sine ører? Og ring til vuggestuen og hør, hvad status er på ventelisten, det er kun onsdag, du kan ringe, husk at ringe… Der kommer også rengøring i morgen, du må stå tidligt nok op til, at du kan rydde det sidste op. Vasketøjet er oppe over. Kanten på vasketøjskurven. Hvad med ugens arbejde? Du er bagud. Du må være effektiv i morgen formiddag”.

Og listen var længere endnu.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Og så begyndte jeg på at kratte i mit ubehag, som blev til hjertebanken.

“Det kører ikke rigtig, vel? … Du har ikke rigtig tid. Hvor er du egentlig henne? I hvert fald ikke her, hvor kroppen er. Du er alt for meget på din telefon, Eddie skal ikke se din telefon. Du er alt for meget i dit hoved. Måske er det ved at være tid til institution? Nogle korte dage? Hvorfor tager du dig ikke bare tid? Alt det du siger, du vil. Træne – hvis du skal være gravid igen snart, skal du så ikke tage og passe på din krop? I bliver også ved med at være syge. Skulle I ikke tage og kigge lidt på jeres vaner?”

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Og så begyndte Frida at gø i stueetagen. Det gør hun HVER nat, og vi springer op og nedenunder for at dysse hende ned, før hun vækker Eddie. Men han klarede det så fint selv, og før klokken var 22.00, havde han givet lyd fra sig 7-8 gange. Adam gik ind til ham men gav til sidst op, og jeg tog over. Og han var brandvarm, den lille dreng. Jeg tog ham op og ammede, og han ammede længe. Selv om mine bryster var som flade, forede konvolutter allerede før, han tog fat. Jeg følte ikke, der var mere, men han må have fundet tryghed i varmen og min duft.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Heldigvis for min egen destruktive tankegang, var mit hoved resten af natten krøllet sammen om Eddie, som en skrøbelig vase i bobleplast. Mig som bobleplast. Jeg havde slet ikke tid til at opsøge min egen jammerlighed, for han fik høj feber og ikke lukket øjet. Ingen af os. Undtagen Frida, som sov imellem sin egengøen og hujen. Og da jeg vågnede i morges, var jeg i tvivl, om jeg havde sovet. Det var som at vågne fuld i en osteklokke. Ingen forbindelse til jorden, halvt i drømmeland, halvt i koma, helt uoverskueligt at have en hel dag foran sig.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Men jeg er presset pt. Lidt pudsigt sagde Barbara, min agent, det allerede for nogle uger siden – jeg skulle passe lidt på mig selv. Hun er forud mine følelser, så kender hun mig godt, ikke? Jeg må ærligt indrømme at være hjemmepasser og selvstændig er hårdt. Især fordi når jeg så har hjælp, så skal jeg stadig koordinere, jeg kan ikke lade være med at lave gode madpakker, og så skal jeg selvfølgelig passe ind i de hjælpende hænders tid. Tiden er aldrig min egen. Måske det bare er sådan, når man er forælder?

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Men mest af alt slog det mig, som jeg stille og roligt brød ud af min osteklokke, at det er efterår. Og det gav en lettelsens suk i mig. Den tid på året… For lige siden jeg var helt lille, har jeg ramt en mur på præcis det her tidspunkt. Hvert år. I tyve år. Min mor turde ikke helt kalde det vinterdepressiv (op mod 10 % af alle danskere lider af diagnosen i større eller mindre grad, kilde), men sagde det alligevel højt.

Jeg mister overskud, taber terræn, taber pusten. Jeg bliver træt og overrumplet, som om regningen for hele årets høje gear skal ratebetales i oktober og november, som en tidlig årsopgørelse. Sidste år ramte det mig ikke rigtig, som jeg husker det – for jeg var mor. Jeg græd i forvejen, haha! Jeg var lykkelig, men også træt og overrumplet. Men det var helt naturligt. Men året forinden var min største nedtur nogensinde. Jeg er helt sikker på, at I kan gå tilbage i arkiverne hvert år på dette tidspunkt og læse historien gentage sig.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Og nu er jeg lidt igen. Det med at smøre sig lidt tyndt for at nå det hele. Dårlig samvittighed det ene, andet og nu nye tredje sted; Eddie. Selv om jeg er der. Selv om vi leger. Selv om jeg er hans hele. Legekammerat, madmor, omsorg, lærdom.

Men, det var som om, der gik et lys i morgenmørket op for mig denne gang. Efteråret kalder på at lukke ned, lade få ro, nære sig selv, tage tempoet ned, slukke lys, fylde depoterne op. Hi. Jeg har i to årtier kørt modsat kørselsretningen, måske endda i overhalingsbanen. Ekstra fag i skolen, alle udvalg, håndarbejde, skolepatrulje, festudvalg. Som blev til fuldtidsjobs med deltidsjobs ovenpå og frivilligt arbejde og en hobby ved siden af. Og sådan har det været, since 2000. Klassisk post sommerferie, at sætte tusinde ting i søen og så have travlt med dem på netop dette tidspunkt.

Men først nu ser jeg sammenhængen. Ser hvad min krop måske gerne vil have. Det naturen kalder på for den. Ro. Eftertænksomhed. Efteråret er tid til flere tanker end handlinger. Tid til mere næring end forbrug. Og de to ting har jeg aldrig forbundet. Hvorfor er jeg -måske vi- så løsrevet fra naturens cyklus? Jeg er jo ikke den eneste, der skriger på ferie i januar og februar. Måske er vores velbefindende så fint bundet op på naturens cyklus? Kroppen har kaldt på samme tempo, vi har bare ikke lyttet. Det har i årtusinder været sådan, at man sov mere om vinteren – for der var mørkt. Man skulle hvile efter at have høstet og før man skulle så igen i foråret. Det virker jo simpelt. Og meget muligt også forsimplet og lommefilosofisk.

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand, OOTD; Alona Vibe, Arket, Tullinsgade

Man kan heller ikke have sin yang uden sin yin. Der skal være balance, mørket skal bryde frem for balancen. Spørgsmålet er, hvordan det håndteres.

Så hvad gør jeg? Jeg afvikler og får det for dagen, jeg skal. Jeg har rykket Eddies vuggestuestart til januar eller februar (om alt går vel). Jeg starter ikke mere nyt op for nu, men lader Barbara planlægge 2020. Jeg begynder at tage den med ro. Beder om hjælp. Jeg siger nej tak. Og ja tak – hvis jeg må vende tilbage næste år. Jeg rykker rundt. Og så giver jeg mig selv lommer af tid. Til lige det jeg har lyst til. Træning. Lydbog og gåtur. Ti minutter med en kop kaffe. Uden forstyrrelser. Stor og lille skala. Og så har jeg bedt Adam om at finde tid til ferie. Og så ved jeg jo også af erfaring – det bliver forår igen.

28 kommentarer
  1. Dejligt indlæg og kan rigtigt godt lide dine fine lommefilosofiske refleksioner! Den sidste sætning “- det bliver jo forår igen” gjorde mig helt rørt til tårer. For det gør det jo. Imens vil jeg huske at tænke over at omfavne naturens ro (udesidder apropos) og give mig selv plads til ro i kaosset. Tak. Kh Emilie

  2. Jeg elsker den teori om, at vi som mennesker følger naturens cyklus – Det skaber ligesom belæg for, at vi ikke er robotter. Men jeg synes det er så hårdt at tilpasse den teori i vores samfund, specielt på arbejdsmarkedet. Jeg arbejder på en selvstændig fremtidsdrøm, og der vil jeg (forsøge) at være den slags chef overfor mig selv, der tager både naturens (og den kvindelige) cyklus, meget seriøst, der er ret vigtig at lytte til. For alt i alt, så handler livet vel om at gøre det bedste for sig selv og sin familie, og ikke en dyt andet. Kh og tak for dine refleksioner, jeg nyder virkelig den slags indlæg, og præcis derfor er dine indlæg den ellers dyrebare tid værd!

    1. Ja jeg giver dig helt ret – det passer ligesom ikke helt til det moderne samfund, og ej heller arbejdsmarkedet. Jeg synes jo slet ikke, det var så dum en idé med en 30-timers arbejdsuge, når folk har små børn fx. Det er så uendeligt svært at nå alt. Det er jo det dejlige ved at være selvstændig – man bestemmer selv. Omend problemet så er, at man ofte tager opgaverne, når de er der, i frygt for at de ikke kommer igen. Selv om de klumper og man ender med at kløjs… Men der er en læring i det; at finde ro og tro på, at opgaverne kommer – selv om man siger nej. Jeg bliver så glad, Frederikke! Tak! KH

  3. Du gav også lige mig en ro i “det bliver jo forår igen”. For kender det virkelig godt.
    Med hensyn til vuggestue, så er det altså ikke så farligt – jeg taler af erfaring. Hvis man har god tid til indkøring og kan give korte dage ind imellem, så er det faktisk både givtigt og hyggeligt. Og vores datter holder virkelig af at komme i vuggestue. Med gode rutiner og masser af leg – hun vokser af det og er stolt og bliver mere selvstændig. Og man kan som forældre altså gøre ret meget for at fremme trivslen i institutionen.. Det bør ikke tales sådan ned.

    1. Jeg glæder mig faktisk også ret meget på Eddies vegne, for jeg har simpelthen oplevet ham på remisen have så meget mod og tro på sig selv, at han nærmest ikke kiggede tilbage efter mig. Det var virkelig godt for mig at opleve. At han faktisk synes, at verden er spændende at opdage nu. Jeg glæder mig til, det bliver tid, og så prøver jeg efter bedste evne at nyde det vi har her og nu. KH

  4. #sænkbarrenmor ❤️ Du er ikke en dårlig mor fordi du sender dit barn i institution, servere færdig mad eller sidder med din telefon – youre only Human ❤️

  5. Helt enig med AS og hendes refleksioner omkring vuggestue, jeg taler også af erfaring. Som 1. Gangs mor kan man blive skræmt ved tanken af at skulle aflevere sit barn til fremmede. Men de vokser SÅ meget af at være blandt andre små jævnaldrende, meget mere end hvad man selv kan gøre for dem. Så du kan roligt aflevere Eddie og dermed få mere overskud når i så er sammen, da du har haft tid til at klare dit imens. Du er for mig at se et typisk eksempel på en kvinde/mor som forsøger at klare det hele selv, og tro mig, andre kan klare det mindst lige så godt. Håber for jer, at I snarest for en plads. Kh Maja

  6. Det er noget skægt noget, for jeg har en lignende cyklus, men mit forår er dit efterår, og dit efterår er mit forår, lyder det til. Så når jeg læser “det bliver forår igen” har det for mig en helt anden betydning 🙂 Men dét at få øje på at noget sker og noget går over – uden at jeg behøver at analysere mig selv i jorden hver dag i næsten en fuld sæson – har givet en helt anden ro. (Siger jeg nu; hvor det er efterår :-))

  7. hvis nogle af tankerne omkring det at starte eller ikke starte i vuggestuen kommer af det måske lidt højere børneantal, kan jeg altså helt klart anbefale dagplejen i stedet 🙂 ved ikke hvor svært det er at få en dagplejeplads i københavn, men vi er så glade for at have sendt vores søn i dagpleje i herlev. Her er normeringen 3 børn per dagplejemor, og alle de ansatte jeg har mødt indtil videre er virkelig engagerede og søde.

  8. Åh hvor jeg kender følelsen af at miste grebet, når efteråret kommer snigende. Jeg glemmer det hvert år, når foråret kommer og løgplanterne blomstrer. Og hvert år ca. midt i oktober bliver jeg bange for, om jeg er ved at få en depression indtil jeg kommer i tanker om, at det ‘bare’ er blevet efterår igen. Lysterapi hjælper for mig – når jeg husker at bruge det. Derfor har jeg i år kastet mig over lysterapi til ørerne, og satser på, at det kan give mig lidt mere overskud og serotonin, når mørket tager over.
    Godt du passer på dig selv ❤️ Kram, lys og god bedring med Eddie

  9. Hej Cathrine
    Jeg døjer selv med vinterdepression i nogen grad, der en løsning på problemet, anskaf en lyslampe, det fungere rigtig godt! En halv time foran den hver dag og du vil ikke opleve at blive deprimeret i samme grad.

  10. Super godt indlæg.
    Jeg har lige læst bogen Wisdom of anxiety af Sheryl Paul og her snakker hun om sæsonerne på meget samme måde.
    Efterår er tid til at give slip på noget
    Vinter er tid til at stå stille
    Forår er tid til genfødsel
    Sommer er tid til at se blomsterne af ens arbejde og være i flow

    efterår og vinter er indadvendte perioder
    forår og sommer er udadvendte

    Det samme med dagens gang: morgen, middag, eftermiddag, aften.

    Jeg tror det vigtigste ikke er hvornår man gør det, altså vender sig indad og hviler, men at man gør det regelmæssigt. Hvis efteråret er en reminder til dig, så er det jo for fedt.

    Tak for et dejligt inspirerende skriv 🙂

    1. Det er simpelthen så spændende. Det er jo egentlig meget ligesom yin og yang – vi er nødt til at have både solen og skyggen, foråret og efteråret, hvile og fremdrift. Alt hænger sammen – så derfor er det vigtigt at huske at nærer begge dele. Tak for tip C! KH

  11. Jeg hjemmepassede til 18 mdr uden at have andre projekter end hvad der følger med til hus og stor have! Og det var hårdt, men det hele værd. Så stor respekt for at kombinere hjemmepasningen med reelt arbejde ved siden af. Det tror jeg ærligt de færreste kan holde til i længden (måske dem med ældre børn, men 1-2 årige er jo seriøst fuldtidsarbejde i sig selv!!)

    1. Ærligt, talt ja! Det er et fuldtidsarbejde. Og jeg synes også, det er hårdt – og på de gode dage, føler jeg mig som en superhelt, haha! Men nu må vi se ad, hvor længe det holder! Tak for opbakning Natasha. Nogen gange er det også bare rart med et anderkendede “det lyder fanme hårdt!”. Tak! KH

  12. Kære Cathrine. Tak for dit indlæg ❤️ Det satte ord på nogle tanker, som jeg tumler med for tiden…igen i år. Men det er ikke mig, som er “efterårsdepressiv”. Det er min mand. Vi har kendt hinanden i 15 år, og jeg kender det mønster, som du beskriver. Jeg ser det hvert år – udefra. Og jeg forstår det snart, tror jeg. Eller jeg prøver at forstå. Jeg er ihvertfald efterhånden forberedt. På denne lidt svære efterårstid. Han er far til 3 piger, han har et job, hvor der kræves meget af ham (skiftende arbejdstider og mange vigtige telefonopkald i sene nattetimer), så jeg kan godt forstå det konstante pres. Jeg føler det jo selv. Men vi reagerer forskelligt, og det har taget mig år at forstå. Hvad tror du, at jeg kan gøre for at hjælpe? Hvad kan jeg for, at det bliver lettere at komme igennem efteråret for os alle? Har du nogle gode råd – set der fra din hule?

    Kh M

    1. Hvor er du bare en kærlig kone, Mette.
      Jeg vil meget gerne dele med dig, hvad jeg efterhånden har fundet ud af hjælper mig. Og så er det selvfølgelig ikke sikkert, det samme vil du for din mand.
      Men først og fremmest hjælper det mig at sætte alt i kalender. Fuldstændig. Ned til mindste detalje, for en stor stress, når der er travlt for mig, det er frygten for at misse noget.
      Og så laver jeg dagslister. Hvad skal jeg nå i dag. Hente rensetøj. Ringe til ham håndværkeren osv. Så jeg kan strege.
      Alt for at give frirum I mit hoved, så jeg kan kapere tempoet. Og så klarer jeg meget praktisk herhjemme, men har valgt at uddelegere. Betaler for rengøring, bestiller varer på nettet osv.
      Flere nævner en lampe, og måske det er en mulighed. Men det lyder som om din mand, ligesom mig, fylder på bægeret uden at nå at se, han er ved at ramme kanten? KH

    2. Og så i øvrigt: Nul forventninger til sociale arrangementer med venner og familie, udover sin egen hjemmelavede. Nogen gange er det endda rart at melde ud til de nærmeste: “Bølgerne går højt, hvis vi ikke lige svarer er det det fordi… Og det bliver forår igen!”

      1. Tak for dit svar ❤️. Jeg kan bruge mange af dine råd. Særligt det med at skrue ned for forventninger og sociale arrangementer, som jeg kan mærke er noget, som presser ham i denne tid. Det er dog svært, at han ofte først selv erkender, at han har været “der”, når han er på vej op igen. Men det er jo der, at jeg håber at kunne hjælpe. Tak igen. Og du har ret… det bliver helt sikkert forår igen!

  13. Netop af de grunde – at følge og lade sig guide af naturens cyklus – har vi valgt Steinerpasning til vores tre børn. At knytte hånd og ånd. Kram

Læg en kommentar