De syv bedste bøger, jeg har "læst" i år (særligt én er et MUST!) - ROCKPAPERDRESSES
De syv bedste bøger, jeg har “læst” i år (særligt én er et MUST!)

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand

Nu har jeg snart arbejdet med Mofibo det meste af året, og jeg tænkte, det var tide til en lille samlet oversigt over de bedste bøger, jeg har lyttet og læst gennem bøgerne.

Det er lidt hyggeligt, hvordan jeg husker at sidde på stranden ved sommerhuset og læse Argumenter imod kvinder, hvordan jeg lyttede til Drop opdragelsen, da jeg satte tapet op i entreen osv. osv. Ligesom god musik binder sig op på minder, så synes jeg bestemt også bøger kan det (husker stadig Morten Papes ‘Planen’ og ‘Ser du månen, Daniel?’ af Puk Damsgaard. fra vores bryllupsrejse. Har I det også sådan? Bøger der kommer til at betyde ekstra meget, fordi de blev læst på et særligt tidspunkt…

Og husk I stadig kan bruge koden “RPD2019 og få 30 dages prøvetid på Mofibo, hvis I er nye brugere.

Nu jeg kigger ned over listen, så må jeg indrømme, at jeg har fået kværnet langt flere bøger på denne her måde, ved primært at lytte til dem, end jeg har foregående år. Det er faktisk en ret dejlig erkendelse og oplevelse. Nuvel, lidt inspiration til de mørke november og december-aftener eller måske til ønskesedlen?

annonce, i samarbejde med Mofibo, billeder Alona Vibe

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand

‘Me: Elton John Official Autobiography’ – af Elton John

Efter at have slugt Rocketman-filmen har jeg fået en fornyet kærlighed til Elton John, som jeg har opdaget også Eddie ELSKER. Hans små hænder vifter febrilsk til lyden af “Iiiii’m still standing, yeah yeah yeah!”. Men shit et liv også! Min far fortalte mig om Elton Johns selvskrevne biografi i sommerhuset for et par uger siden, og siden da er jeg selv gået igang (omend ikke færdig) med at lytte til hans ord. Og den er PROPPET med vanvittige historier der driver af storhedsvanvid, “krukkethed”, kærlighed, drugs. Jeg får lige dele lidt ondt i maven over, hvor hårdt et liv også han har levet, men også masser af grin, fordi han fortæller alt (eller Taron Egerton, som også spiller ham i filmen, gør – han er nemlig oplæser!), selv det svære til tider, med så megen humor og selvironi – og så er han jo et betydeligt bedre sted i dag.

Seriøst, kæmpe, kæmpe anbefaling – og særdeles ekstra fed at lytte frem for at læse, da den er så vidunderlig på klingende britisk!

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand
‘Drop opdragelsen’ – af Fie Hørby

Et helt nyt område for mig at bevæge mig ind på – børneopdragelse! Hele det første år med barn handler allermest om kærlighed og andre basale behov som mad, tør ble osv. Nu begynder det virkelig at blive sjovt og udfordrende! Eddie gør, hvad vi gør – allerede, det er så tydeligt. Og selv om jeg har et udgangspunkt, der hedder at møde Eddie med kærlighed og nysgerrighed, så kommer vi begge to med en opdragelse hjemmefra, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig. Som simpelthen er så nedgroet i os. Jeg har virkelig haft mange aha-oplevelser, mens jeg har lyttet (det var min tapet-lytte-oplevelse, hehe!), og den gælder sådan set ikke kun mellem forældre/børn men i virkeligheden kan den også bruges i relation til andre mennesker, for så meget handler om at møde andre med respekt, åbenhed, ærlighed og nysgerrighed. Den følger i øvrigt op på en “opdragelses-kultklassiker” Dit kompetente barn af Jesper Juul.

‘Dødevaskeren’ – af Sara Omar

Jeg kan næsten ikke holde ud at lytte til denne her bog. Bare fra den første beretning om skamfering for at have bragt familien i skam (fordi: menstruation) – jeg får så ondt i kroppen, i hjertet og øjnene græder! Det føles dog vigtigt at lytte til Saras bog og få indblik i, hvordan et pigeliv også kan være –  hvis man er født et andet sted end i Danmark. Jeg kan ikke anbefale den nok, men vent evt. hvis du er gravid eller lige har født.

‘Forsvindingsnumre’ – af Amalie Langballe (oplæst af Camilla Lau)

Fantastisk, finurlig, varm, sårbar, skør. Forsvindingsnumre skal skal skal man læse/lytte, hvis man har hang til fine formuleringer. Jeg har taget mig selv i at stoppe bogen flere gange, spole tilbage, lytte til sætninger igen og gentaget dem højt. Den er så vanvittig poetisk. Agnes mister ting: Sin mor, sin flirt, sit bohemede liv rund om i verden. Men også sin virkelighedsfornemmelse –  hvad der er helt op og ned for hende, står heller ikke altid klart for mig. Men hun leder –  og pludselig er det der.

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand
‘Rødder’ af Marie Louise Toksvig

Har man hørt Politiradio på 24syv, så har man også hørt Nedim Yasar fortælle om sit liv. Han blev hevet ind som eksperten, der faktisk har levet det, han fortæller om, når emnet var bandeopgør og kriminalitet. Det her er historien om en barndom i betonblokkene på Vestegnen, hvordan han mødte alle de forkerte mennesker, som viste ham, hvad det helt rigtige for ham ville være at blive. Nemlig gangster. Og når vi nu har så uendelig trist en efterskrift til bogen, den tragiske likvidering, så få bogen endnu mere tyngde. Et indblik i det Danmark, de færreste af os kender, hvordan samfundet på sin egen forkvaklede måde har været medvirkende til, at en lille generation af unge mænd føler sig rodløse og søger det fællesskab, Danmark ikke giver dem, de forkerte steder.

‘Argumenter imod kvinder’ – Birgitte Possing

Her er chancen for at få sin femi på! En helt bog fyldt med beviser for, hvordan der stadig er SÅ meget at gøre for ligestillingen i Danmark. Den subtile måde kvinder holdes nede og ude på – af bestyrelser, højeste beslutningslag, politik osv. Jeg blev SÅ opildnet og så inspireret til at mærke, der stadig er masser af kæmpe for i ligestillingens navn også bare herhjemme.

‘Amagermanden’ af Sebastian Richelsen

Er man til truecrime, så vil denne her podcast/lydbog være lige i øjet om en af de mest frygtindgydende kriminelle Danmark har oplevet i nyere tid. Amagermanden. Hvordan pokker, og det her er mit tilbagevendende spørgsmål når jeg har lyttet true crime, kan man nå derud, at man føler sig herre over andre, nok til at tage deres liv? Og især er det mig svært forståeligt, når vi har at gøre med mennesker, som egentlig kommer fra kærlige hjem. Hvad går galt? Det skræmmer mig virkelig! Her får du historien om Marcel, Amagermanden, og hans første skridt ud i kriminalitet med lidt ligegyldigt tyveri, til at gå målrettet efter at slå kvinder ihjel.

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Mofibo, Cathrine Widunok Wichmand

18 kommentarer
  1. Jeg forsøgte mig med “Drop opdragelsen” – min søn bliver et år lige om lidt – og jeg følte mig helt modløs bagefter og måtte stoppe halvvejs. Jeg er jo helt enig i det, hun skriver om det nye børnesyn, og mener også, mit udgangspunkt i vores relation er åbent, nysgerrigt, kærligt og med tro på hans intentioner om samarbejde. Jeg kan også genkende nogle (dårlige) eksempler fra min egen barndom og genkender dem rundt omkring hos forældre i min egen generation, og den gav mig en forklaring på, hvorfor jeg indvendigt stejler, når jeg hører helt små børn omtalt som nogle, der “manipulerer”, “prøver grænser” etc. etc. Men jeg synes også, den efterlod mig med en følelse af, at jeg er nødt til at analysere hvert ord, der kommer ud af min mund for ikke at gøre ham skade, hvilket vil medføre en unaturlighed i vores relation og fjerne umiddelbarheden i vores kontakt – og alligevel næsten kun kan fejle. Så hvordan bruger man den viden, og indsigt, bogen giver, uden at miste sin autenticitet som menneske og forælder og tillid til egne evner? Er der andre, der har læst bogen, som har et godt råd på bagkant? Måske er det bare mig, der får følelsen af allerede st have spillet fallit.

    1. Kære Ditte
      Når du stiller et så nuanceret spørgsmål, så tænker jeg, at “alt er godt”. Og at du bare skal være intuitivt sammen med dit barn. Dit spørgsmål vidner om stor klogskab.
      Kh Lisa

    2. Kære Ditte,
      Jeg har det på samme måde. Men vi gør hver dag vores bedste, og det er godt nok! Mit råd er: Tag, hvad du kan bruge fra “Drop opdragelsen”. Og læs i stedet “Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid” af Sara Alfort. Undertitlen er “hvordan vi blev en generation af fuldtidsammende, nederlagsforhindrende, robusthedsbyggende, trampolinsikkerhedsgooglende forældre, og hvorfor vi helt sikkert er klogere end det”. Den er god.

    3. Jeg er enig, Ditte. Jeg synes helt klart bogen har givet mig noget ift hvordan jeg er sammen med min datter på tre, men har også fået lidt ondt i maven, fordi jeg dagligt bliver i tvivl og er bange for at gøre noget, der mærker hende for livet! Der er lidt en ærgerlig tone i bogen, selvom den netop prøver at skabe en god tone i familien. Jeg er kommet overens med, at jeg helt sikkert mærker hende for livet – på godt og ondt. Jeg mærker hende for livet fordi jeg er hendes mor. Og hun får sikkert sit at slås med. Men jeg prøver at tage det med fra bogen, som siger at man helt sikkert fejler og hidser sig op eller kommer til at skælde ud på en dum måde. Men at det handler om at være bevidst om det og sige undskyld. Netop at være autentisk fordi man er sig selv med fejl og mangler – også som forælder. Så sent som i morges, da vi skulle til børnehaven, brændte jeg sammen i hovedet (efter en nat med marathonamning af lillebror) og udbrød: “Nu skal du altså have den flyverdragt på!”, og så gav jeg hende den på, efter at hun havde smidt sig på gulvet og nægtet. Ikke konstruktivt, men jeg sagde undskyld. Vi må gøre det så godt vi kan.

      1. Mega fint spørgsmål, Ditte, som emmer af kærlighed og omsorg – og et klart skridt væk fra den autoritære opdragelse, mange af os har fået (og endnu mere generationer før). Det jeg selv tager med er både et lys kastet over nogle af de mønstre og “sayings”, jeg har mødt i min barndom, og hvordan de ikke er hensigtsmæssige. Fx “fordi jeg siger det” eller “du skal ikke svare igen” – jeg husker som barn, at jeg ikke forstod nuancen af det udtryk. Hvis ikke jeg må svare dig, hvordan skal jeg så kommunikere?
        Jeg synes bogen lægger enormt meget op til, at vi møder børn, som vi gerne vil mødes – som du os beskriver. Med respekt, nysgerrighed, forklaring, følelser. At være voksen hele vejen rundt – som den der tager ansvar, undskylder, hvis det kræves osv. Det er det jeg tager med.
        Jeg tænker det ikke som en guidebog, man skal efterleve – for nogen gange går luften af ballonen. Men mere som inspiration og eftertanke.KH

  2. Jeg hører også “Dødevaskeren” lige nu – hold nu op den er velskrevet og vigtig.
    Derudover har min søn og jeg “fælles bøger” som vi lytter til sammen <3 Indtil videre lyder listen på: "Mio min mio", "Brødrene Løvehjerte", "Ronja Røverdatter", "Alle vi børn i Bulderby" OG NU ER VI IGANG MED HARRY POTTER!!! Vilhelm er kun 5,5 mdr, men jeg tænker man ikke kan komme for tidligt igang 😉
    Måske er HP mest for morens skyld 😛

  3. Dejligt indlæg – god julegave-inspiration! Glæder mig vanvittigt til at læse “Dødevaskeren” og “Argumenter imod kvinder”! Kh Mette

  4. Jeg føler mig som den eneste i verden her, men jeg var simpelthen ikke imponeret over “Dødevaskeren”. Jo, jeg synes emnet er vanvittig vigtigt, og det er fantastisk, at nogen med reelt indblik og viden tager det op og skriver om det – men jeg synes ganske enkelt ikke, at bogen er specielt godt skrevet. Mange af dialogerne virker kunstige og forcerede og bygget op på en måde, som bærer præg af, at de er lavet i hovedet på en person, der vil have en pointe frem. Hvilket jo som oftest er tilfældet med litteratur, men i lige præcis den her bog ender det bare klodset, synes jeg. Jeg ved godt, jeg står ret meget alene med den holdning, men jeg måtte lige pippe den alligevel.

    1. Måske jeg er så fascineret og bjergtaget af selve emnet, histproen, fortællingen, at jeg ikke har tygget så meget på ordene? For mig gav den i hvert fald et kig ind i en kultur, jeg følte ægte portrætteret, frem for alle de billeder og historier medierne altid genfortæller. Endelig pip din holdning – det er kun fedt! Jeg skal tænke over det, når jeg lytter!KH

  5. Tak for bogtips 🙂 Ift femi og kvinder, der holdes nede – så venter jeg stadig på bogen “Argumenter imod (små)drenge”. Som mor til to sønner (og en datter), giver det mig myrekryb, hvordan drenge helt ned i vuggestue og børnehave bliver gjort forkerte. Der kan man dælme tale om et område, kvinderne har sat sig godt og grundigt på! Med det til følge, at små drenge på daglig basis ofte ikke rummes. Øv! Jeg arbejder som konsulent i skoleverdenen og kan se, hvordan det fortsætter langt op. Det er en skændsel. Ovenstående er skrevet for egen regning – men samtidig oplever jeg ofte, at (drenge)mødre kan nikke genkendende.

    1. Åh, det er jeg virkelig ked af, du oplever! Det kunne jeg faktisk godt tænke mig – vi har endnu ikke mødt “systemet”, så jeg har stadig tilgode at opleve det du oplever, hvis det altså er der, du oplever det.
      De to ting er for mig dog separate, fordi vi som kvinder i årtusinder er blevet behandlet, helt tilbage til biblen og måske før, som tilbagestående. Jeg håber ikke, vi er på vej over i den anden grøft med #futureisfemale, for fremtiden er for os alle sammen. KH

  6. Gode anbefalinger.
    Nu ville jeg faktisk ind og markere Elton Johns bog til læsning, når jeg er færdig med min nuværende bog på Mofibo.
    Meen, jeg kan altså ikke finde den derinde?

    1. Hm, det var sært, har du søgt på Elton John (det antager jeg du har)? Den hedder Me: Elton John Official Autobiography! KH

    1. Ahmen er han ikke vild?! Jeg kan næsten ikke slippe den igen, når jeg først har trykket play. Sikke en indlevelse! KH

Læg en kommentar