Et OOTD og spørgsmålet: Lever vi i en tilbudskultur? Og hvad er prisen? - ROCKPAPERDRESSES
Et OOTD og spørgsmålet: Lever vi i en tilbudskultur? Og hvad er prisen?

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Cathrine Widunok Wichmand

Et lille lyserødt onsdagsoutfit med to gange genbrug, et par ældre Goya-bukser og gamle Selected Femme. Jeg øver mig i øjeblikket i at bruge mere af mit skab i ny kombinationer, og da det her blev sat sammen, sådan lidt tilfældigt følte jeg mig så smart. Både de douchede farver, der spiller så pænt op ad hinanden. Men også tern på tern på tern. Først nu går det op for mig, at jeg har tre gange tern på, hehe… Utroligt nok roder det ikke – i hvert fald ikke for mig øje. Måske I er enige? Og nu til noget helt andet…

Foto af ALONA VIBE

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Cathrine Widunok Wichmand

For nyligt talte jeg med folk fra en større highstreetkæde, og vi kom til at tale om tilbud, rabatter, klubmedlemskaber (jeg har haft en hel ekstra pung kun til medlemskort (husker I indlægget?), seriøst; Goodie-kort, Loyalty-tamtam, Klubkort, Member-something – alt det man kan blive prakket på uden at tage stilling og som alle ofte har en tilbudsfunktion indbygget). Hvordan der i dag nærmest altid er udsalg. Udsalg, førudsalg, midseason sale. Jeg tog mig selv i at google “rabatkode +” en eller anden webshop, fordi vi manglede et badeforhæng. Og de gode folk talte om, hvordan de var ved at være modne til at skrue ned for tilbudsskiltene. Køre udsalgsstil mere som i gamle dage – der var engang, hvor udsalget var sommer og vinter. Og det startede altså først, som sæsonen ægte gik på held og ikke allerede før juleaften.

Og forleden så jeg så den første webshop, der meldte sig ud af Black Friday. En tilbudsdag som kommer fra USA, der altid holdes fredagen efter Thanksgiving, og som i år falder den 29. november. Sejt, tænkte jeg, sådan at tage stilling. For med uendelige tilbud bliver fristelserne ved at stå i kø og dét at sætte forbruget ned kan kræve noget mere rygrad end den regnorms, jeg selv til tider render rundt med.

Jeg delte det på min story, for i disse Thunberg-tider spotter jeg nærmest dagligt nye tiltag fra virksomheder; certificeringer, mere ansvar for produktion, mindre produktion. Men også “civile” der melder sig under købestop, nul fly, ingen oksekød osv. Ligeså sort min morgen var, hvor jeg græd, da jeg læste om de 11.000 forskere, der nu har underskrevet en fælleserklæring for at råbe alvoren op, så ser jeg også mange græsrodstiltag (men hej, politikere, hvor er I til at passe på os? Vi andre kan kun gøre så meget), og det glæder mig. Jeg havde lyst til at dele deres standpunkt.

Og så spurgte jeg jer – hvad synes I egentlig om Black Friday? Benytter I jer af konceptet, måske fordi pengene er små? Eller kan I ikke fordrage det? Og jeg skal LOVE jer for, jeg blev væltet. Så meget at jeg opgav at svare de fleste. Der var dem, der tordnede med bål og brand og hadede 1) at vi IGEN havde taget et amerikansk koncept til os (“ligesom Halloween”, selv om jeg dog vil indskyde, at den skal amerikanerne måske ikke have kredit for, for det er en irsk-hedensk tradition) 2) at det var kernen i overforbruget i denne verden. Men der var også dem, der skrev at det var deres chance for at købe julegaver, uden at sprænge et lille budget. At de på en lille økonomi havde mulighed for at købe bedre tøj til deres børn, end de plejer.

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Cathrine Widunok Wichmand

Og så var der dem, der tog det som arrogance, at jeg overhovedet stillede de to op over for hinanden; overforbrug mod små økonomier. “Det er ikke alle, der har råd til sommerhus og lejlighed i byen”. Det er jeg udmærket bevidst om, og vi er vanvittigt privilegerede. Jeg er selv opvokset med arvetøj (før det var “smart”), én skinke strukket en hel uge, et skoleatlas der stadig foldede USSR ud på siderne (og jeg gik altså i skole post murens fald) – jeg er vokset op med en meget lille økonomi, (læs evt. mit interview ovre hos Ditte om selvsamme og min helte-mor). Jeg sad i forgårs og tømte ringbind med gamle kvitteringer, fra jeg flyttede hjemmefra, og der var altså også en del rykkere. Jeg havde ingen penge. Og så var der dem, der mente, det var helligt af en butik, der ellers lever af andres forbrug pludselig at melde sig ud af forbruget –  i hvert fald 1 ud af 364 dage.

Men det var nu ikke min mening at dømme i mit spørgsmål, hverken det ene eller andet. Hvem er jeg til at dømme (øver mig generelt i at fordømme mindre, folk der er/gør anderledes end mig)?, jeg har ladet mig fortælle, at der på Jodel bliver lavet “Hvad er det værd?” på mine outfits. Gættet priser på mine ting – for jeg har gode og dyre ting. Jeg er så priviligeret, at jeg godt kan købe den mere bæredygtigt producerede strik fra Aiayu fremfor polyestersagen fra Nelly. Og jeg har stadig en opgave foran mig i at skrue ned for mit tøjforbrug, selv om jeg er så meget længere, end jeg nogensinde har været. Som note; dyre varer er ikke det ubæredygtige problem – faktisk viser undersøgelser, at vi passer bedre på tøj, vi har givet mere for (læs lidt om det hos Johanne her). Jeg skal stadig arbejde på mængder – havde så sent i går et øjeblik, hvor jeg kiggede mig selv dybt i øjnene, men mere om det en anden gang).

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Cathrine Widunok Wichmand

Men jeg er nysgerrig på tilbudskulturen. Jeg synes faktisk, at det er virkelig komplekst. Og det næste skriver jeg med NUL arrogance, for jeg forstår alles økonomi er forskellig, og jeg kan sgu os lide et godt tilbud, men prøv bare lige at følge nogle af mine tanker… For jeg tror, det har konsekvenser – på flere niveauer.

Hvis vi altid jagter det billigste, så forestiller jeg mig rigtig mange små, lokale butikker må lide, for de kan umuligt hamle op med samme rabatter og tilbud, som store webshops, der køber ind i STORE mængder og har en hel anden kapital i ryggen. Og hvis vi taler social bæredygtighed, så er det de små butikker, der puster liv i byer. Jeg kommer selv fra en soveby, hvor alle butikker drejer nøglen om, og det tvinger byboere til at (bruge benzin) og køre til større byer for at få klaret købene. De mister liv, attraktivitet, arbejdspladser og lokal foreningsstøtte måske.

Det kan sagtens være mere ansvarligt at købe på bud, når man så fx køber bedre producerede varer end man normalt har råd til. Men hvis vi så bruger besparelsen til at kunne købe mere, så ryger det ansvarlige? Jeg kender det selv; hvis jeg køber julegaver på bud, så har jeg ofte tænkt, at så kan jeg jo købe noget mere til folk, fordi jeg har sat beløb af, jeg følte jeg skulle bruge – i stedet for at se på den værdi, jeg faktisk giver for.

Måske kan de evige tilbudsmarker også få os til at købe ting, vi egentlig ikke har brug for, måske nupper vi bare lige noget med, som alligevel var på bud, uden egentlig at tage stilling til, om vi reelt ønsker os det. Og så kommer vi måske ikke retur med det – for det var jo så billigt…

Kan konsekvensen af den evige tilbudskultur betyde, at vi glemmer glæden ved at gå og spare op? Betyder tilbudskulturen, at vi bliver blinde for varers værdi? Jeg talte for nyligt med Lærke og Stine, der driver made-to-order-mærket Proem Parades, som begge kommer fra fast fashion industrien hvor avancen er super høj, selv om priserne er lave fordi produktionsmængderne er så store. Nu sidder de med det lille håndværk, dyre, bæredygtige materialer, og også højere varepriser – men deres avance (fortjeneste) er slet ikke i nærheden til trods. Gode varer er dyrere at lave.

Er vi efterhånden så vant til tilbud og gule skilte, at vi slet ikke ser og anderkender varers egentlig værdi? (som bevares også er sat med markup, men det er jo fair nok – alt skal hænge sammen; materialer, produktion, ekspedientens løn, postbudet der evt. sender osv.).

Jeg selv spurgte for nyligt en tæppeproducent, som laver håndlavede tæpper, om de mon havde noget lagersalg på bedding, for det havde jeg set, de havde haft før, og vi ønskede os to tæpper til vores fodkolde hus (hej gamle fabriksbygning, det ikke var meningen folk skulle bo i!), “så kunne jeg lige vente og slå til”. De skrev pænt tilbage, at det havde de altså ikke. Og jeg følte mig lidt flov over at underbyde dem, som om jeg ikke syntes, de var deres priser værd. Men jeg hader også at prutte om prisen på loppemarkeder. Så jeg tænkte, at jeg kunne 1) begynde at spare sammen eller 2) kigge efter nogle andre tæpper, som lå mere i det prisleje, jeg var interesseret i…

Jeg synes ikke, det er let, og jeg har ikke tænkt mig at råbe DØD OVER BLACK FRIDAY!, for jeg forstår godt den trængte pengepung, at have råd til bedre julegaver. Jeg kan også godt lide en god rabatkode og kender godt “YES”-følelsen, når man spotter en rabatkode til et sted man skulle til at lægge en ordre (og det modsatte, når den kommer dagen efter, man har lagt en ordre). Men jeg kan også godt tænke, at alt ikke altid behøver at være tilgængeligt for os alle. Der er i forvejen udsalg minimum 2 gange om året, plus det løse…

Har vi brug for endnu et tilbudskoncept?

Rockpaperdresses, Alona Vibe, Cathrine Widunok Wichmand

142 kommentarer
  1. Jeg syntes det er ekstrem trist at se, at producenter er blevet nød til at tænke for os.
    Overforbrug = butikker skal gøre noget ved deres koncept
    For meget plastik i naturen = vi skal stoppe med at producere plastik.

    Hvornår skal vi snakke om det egentlige problem? Dig, mig, os alle sammen. Måske vi skulle lære at tage os lidt sammen, i stedet for at andre skal tænke for os? Vi har valgt at overforbruge, smide affald på de Bounty strande vi flyver flere 1000 kilometer for at komme til.
    Der er aldrig nogen der har bedt os om det. Jeg syntes der skal handels kraftigt, på vores egen indsats. Vi skal ikke bare forbyde alt, hvad vi mennesker ikke er villige til at styre.

    1. Jeg er til dels enig med dig Michela! Butikkerne kan ikke sælge varer vi ikke gider købe – vi har ansvaret for vores eget aftryk og har en kæmpe magt med vores penge (se bare på hvordan det gik Agnes Cupcakes, da det kom frem de behandlede deres ansatte elendigt). Hørte faktisk fornyligt podcasten Mig & Min Moster, som talte netop om dette punkt.- vores magt.
      Men jeg mener virkelig også, at der skal meget større kræfter til. Og det er politikernes ansvar. Ligesom vi også forsøger at få folk til at lade være med at ryge ved højere priser, sværere tilgængelighed osv. Jeg tror mega meget på statens medansvar i vores forbrugsvaner. Økologi er stadig virkelig dyrt for mange – kunne man fritage økologer fra nogle afgifter osv. så slutproduktet blev mere tilgængeligt?
      Og så er den med plastik skide svær. Rigtig mange steder kan vi undgå plast – det er flere steder unødvendigt men fx i forhold til mad, så er det også med til at mindske madspild ved at forlænge varers holdbarhed. Det skal ikke være nemt, men præcis derfor skal ansvaret ikke ligge på os, for vi har simpelthen ikke mulighed for at gennemskue alle processer og vide det hele. KH

      1. Helt enig i at vi skal have politikkerne ind og lave afgifter/fjerne, sådan at virksomheder kan motiveres til at producere mere miljø venligt.
        Jeg syntes heller ikke vi hver især skal tage alt ansvaret, men vi er 7 milliarder mennesker. Vi er mange flere forbruger end producenter, derfor syntes jeg vi skal kigge indad og tage det største ansvar selv.
        Producenter skal stå til ansvar for hvad de laver, hvordan de behandler deres medarbejer osv. men jeg syntes vi selv må stå på mål for forbrug.
        Jeg er kæmpe fan af dig og din blog og håber ikke du føler jeg har angrebet dig, dette er bestemt ikke min intention.
        KH

          1. Cathrine, jeg er glad for at høre, at du har kunnet bruge vores podcast, Mig & min moster til noget 🙂

            Jeg vil gerne byde ind med en nuancering af det, som du meget præcist kalder en vekselvirkning.

            For det er unfair, at der skal lægges så meget ansvar over på os som borgere. Men historien viser, at politikere er populister og virksomheder er markedsdrevne – i begge tilfælde peger tilbage på, at vi som borgere skal vise vejen frem. Som vi plejer at sige i podcasten: Du kan ikke redde verden, men verden kan ikke reddes uden dig.

            Et godt eksempel er, at flyskam (som der jo virkelig ikke er mange, som lider af) har ført til, at den nordiske flyindustri har strammet op og nu har en mulig løsning på CO2-neutralt brændstof i form af elektrofuel, som kan være klar i 2025. Det er jo netop en systemisk ændring, som skal udvikles af virksomheder/politikere. Og der er det bare interesserant, at NISA (den nordiske flyindustri) selv har udtalt til Politiken, at det jo ikke gik, at flyskammen fik folk til ikke at købe deres produkt. Det var altså borgerne, der viste dem, at det skulle være nu.

            Så med andre ord: Vekselvirkningen virker. Men mit bud er, at vi godt kan forberede os på, at det er os som borgere, der skal tage første skridt.

  2. Jeg synes, at vi nok nærmere har brug for mindre tilbudskoncept. Jeg falder ofte selv i fælden, leder efter rabatkoder og køber hvor det er billigst, trods mine forældre ellers aldrig har dyrket rabatkoder og vente til udsalget. Omvendt. Penge er også noget man skal tænke over. Og alle har ikke råd. Selvom meget af ansvaret kan lægges på forbrugeren, så synes jeg også, at det er butikkernes ansvar at sige stop for alt det tilbud fordi de, i mine øjne, underbyder sig selv, når de hele tiden sætter tilbud på deres varer.

    1. Altså, jeg er vokset op med at vi kiggede tilbudskataloger og reklamer hver søndag, min mor og jeg, for at få økonomien til at hænge sammen. Det var måden at få pengene til at række. Men måske man skal justere mere på de enkelte tings pris, så tilbud ikke altid er løsningen? A la Rema1000’s tilgang med nul “flerstyks-tilbud” osv. KH

  3. Jeg så din story igår og tænkte nok at du ville blive høvlet ned, desværre. Jeg selv tog det som et neutralt spørgsmål og jeg elskede at du stillede de to op ved siden af hinanden, da jeg selv har det så ambivalent med black friday. Dette indlæg er skrevet så velovervejet og med stor påpasselighed for ikke at støde nogen, måske lidt for meget? Nogen gange må man godt sig f*k og bare skrive uden omtanke for hvad andre tænker om en. Jeg finder det desuden usmagligt med at det voksen mobning der forgår på de sociale medier.

    1. Hehe, jeg hører dig Sofie, jeg har måske ikke helt overskud til at tage den storm, der kan følge med, når alt sættes på spidsen. Jeg læste selv med hos min kæreste veninde Emily for nyligt, som skrev med en spids pen og efterfølgende brugt over otte timer på at redde tingene ud og forklare sig.
      Jeg tager det til mig, for du har ret – f*ck hvad andre siger. Det er bare lettere sagt end gjort, når man selv er indholdsskaber, kommunikationsafdeling osv 😉 KH

      1. Sådan er det jo, når man tager et emne eller en diskussion op – at folk vil mene noget, og at det kan være en “storm”. Jeg læser oftest selv tingene som ment positivt, eller i hvert fald ikke-negativt/neutralt hos dig, men du tager mange emner op, som man ved, at folk vil kommentere på. Jeg synes, at afstemningen manglede lidt perspektiv, fordi den kun har to muligheder – det er jo på sin vis Instagrams skyld, men det efterlader folk med en form for magtesløshed over at føle sig misforstået; er du fattig eller miljørigtig? Og ja, folk skal helt sikkert også slappe af – oftest. Men når man kommunikerer til så mange tusind mennesker, så er det klart, at man skal tænke over det. Det er en del af kommunikationsbranchen – det er essensen. Jeg skriver altid, som jeg gør nu, så derfor er jeg (selvfølgelig) meget imod diverse trolls (selvom jeg ikke synes, man kan sige, at fx Jodel kun er det – bare som eksempel), fordi kommunikation som sagt er the key of it all. Det gælder begge veje.
        Jeg ved godt, jeg ikke er blogger, og derfor ved jeg ikke, i hvilket omfang du modtager tarvelig kommunikation. Men den “storm, der kan følge med, når alt sættes på spidsen”, den er – hvad jeg kan læse i dit feed (og i Emilys indlæg om penge for i øvrigt) primært saglig. Dem, der er imod, er det på en ordentlig måde. Jeg ser, at der er langt imellem folk som Chris, der kritiserede din 2020-plan lige hæftigt nok til, at man kan kalde det saglig kritik.

        Er du enig i det? I så fald, så vil jeg bare gentage: sådan er det jo, når man tager en diskussion. Og det er vel netop de inputs, man gerne vil have? Selvfølgelig skal det ikke være sådan, at du skal gå på listefødder for at undgå en shitstorm, men det handler vel også om image, og ikke kun om ikke at “orke” en storm. Det er jo en del af det image, du har skabt – at du både kan tale mode og facts, og ja, det har folk mange holdninger til. Det er jo også derfor, du har mange læsere – så jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvorfor det er en dårlig storm, når den foregår så sagligt, som den gør?

        1. Jeg tror mest af alt, at jeg er naiv til tider omkring, hvilke specifikke emner, der sætter debatten igang. Og når jeg så kun har 2 halve arbejdsdage om ugen til at følge op, svare, gå med i debatten – ja så er jeg måske ikke for klog timingmæssigt. For så er der bare ikke tid til at gøre det ordentligt.
          Stormen må rase, som du skriver, den har gjort før. Det vil jeg måske endda beskrive som en forcerne herinde, fordi tonen altid er respektabel. Men timingen med at følge til dørs er bare dårlig – så jeg har nu lært, jeg ikke skal kaste dem ud, starte dem, før jeg har tiden igen. – og så er det svære selvfølgelig at kunne forudse, hvad der kan blive en storm (hvis man kunne det, kunne man lave guld, spørg bare politikere). KH

  4. Jeg tror, at den helt unikke tilbudskultur i Danmark gør mere ondt end godt. På dagligvarer er normalpriserne jo nærmest fiktive, det meste er sat ned hver 2.-3.-4. uge, så er man lidt obs på og på forkant med tingene, kan man få det meste med rabat. Er man ikke – så koster det dyrt. Hvis ikke alt skulle være på tilbud hele tiden (og sådan er kulturen her i Danmark, i modsætning til nærmest alle andre lande), så ville varerne kunne sælges billigere til dagligt, og man ville ikke behøve være klar til at slå til og potentielt købe alt for meget, som man ikke får brugt, men kunne bare købe de mængder, man nu skal bruge, når man skal bruge dem.

    Jeg synes helt sikkert, at udsalg har grebet for meget om sig, og jeg tænker, at de fleste af os lige tjekker et tilbud, før vi slår til. Inklusive mig selv, så jeg deltager altså også i det. Pånær lige til Black Friday, som jeg bare ikke magter pga. omfanget. Men til daglig. Om det kan ændres, kan jeg være i tvivl om – det er en hel kultur, der skal ændres – og hele brancher, der skal stå sammen om at stoppe med slagtilbud hver uge. Og med konkurrencen fra udlandet pga. onlinehandlen, kan det være endnu sværere.

    Så altså – svaret er nej fra min side. Vi har ikke brug for flere tilbudskoncepter, tværtimod tror jeg, det ville være gavnligt for alle med færre.

    1. Det er jo endnu et punkt! Onlinehandlen i udlandet! Hele Ebay/weird kinesiske onlinesites, hvor du kan købe halloweenkostumer til INGEN penge. Butikkerne herhjemme er jo også i konkurrence med udlandet, og man er sgu da en idiot hvis man betaler overpris, hvis man ved man kan få varen billigere ved at købe den hjem fra udlandet. I know! Det er jo simpelthen så skidesvært altså. Så komplekst! KH

  5. Åh Cathrine.. Man kan godt se, at du virkelig forsøger ikke at støde nogen her… Men med sætningen “Men jeg kan også godt tænke, at alt ikke altid behøver at være tilgængeligt for os alle.” fremstår du virkelig privilegieblind.
    Jeg under dig og din familie alt det gode, der er kommet jeres vej med både dyrt hus, sommerhus, bil, gode indtægter, dyrt forbrug osv. osv. Det har I jo arbejdet hårdt for at få på benene. MEN på den anden side, så er det dælme også lidt for nemt sagt så, at ikke alt skal være tilgængeligt for alle, når du selv har alt til rådighed og gør brug af det/eller har gjort tidligere.. Det er privilegieblindhed. Og det synes jeg virkelig er ærgerligt, at sådan en sætning kommer fra din hånd. For jeg nyder ellers at følge dig.
    Jeg håber ikke, du tager min besked hårdt. For jeg har ellers kun gode tanker om dig. Men lige der, der rammer dine ord desværre forkert, Øv!

    1. Jeg vidste den ville stikke nogen i øjnene… Det eneste sted, jeg lige sætter noget på spidsen, men det er også fint, du tager den op. Jeg står ved det. Alt kan jo ikke være tilgængeligt for alle – så er der slet ikke ressourcer i verden til alle. Og det er måske uretfærdigt, det lyder måske privilegieblindt, men jeg står altså bag det. Ja meget er tilgængeligt for mig og os – men vi har også prioriteringer. Vi har en bil – bevares, men vi har købt en brugt mikrobil og DRØMMER om en større, nu med barn, men det har vi ikke luft til lige nu. Vi rejser heller ikke – ingen flyveture og ferie på den led. Sådan er der flere ting her og der – uden jeg udleverer listen. Altså, alt er ikke tilgængeligt for os heller hele tiden. Og i forhold til dyrt hus – det ved kun vi 😉 Hvad der er lån for osv.
      Jeg forstår, at sætningen er hård og kontant, og det er nemt at sige… Og jeg vil også sige, at sådan en som mig, der har råd til meget, jeg har kun et endnu større ansvar. Især fordi jeg jo faktisk kan vælge de “bedre” varer, hvilket jeg prøver hele vejen rundt. Jo flere penge mellem hænderne jo større ansvar for at forvalte dem fornuftigt. KH

      1. Jeg får lyst til lige at bakke dig op i netop dén sætning Cathrine. Jeg forstår virkelig godt, at den kan være hård og uretfærdig at få at vide. Men, det er jo tydeligt, hvordan vi belaster vores omgivelser mere end hvad godt er. Tag udflugtsmålet Preikestolen i Norge, som er så overrendt, at der installeres toilletter i massevise, asfalteres til parkeringsområder osv. I starten kom du dertil, hvis du kunne, ved at vandre. Nu kan du blive kørt, hvis du har en dårlig fod – som var det en menneskeret at kunne tilgå et 600 m højt udsigtspunkt, koste hvad det vil. Vi tærer på nogle ressourser, som naturligt ikke kan være tilgængelig for alle i hele verden. Problemet er både, at “det” bliver gjort FOR tilgængeligt og vi er FOR grådige. Nej tak til Black Friday, både på køberen og sælgerens side. “At have råd til bedre julegaver”.. Hvad gjorde vi før Black Friday? Gav hinanden dårlige julegaver? Nej vel 🙂

        1. Det er bare slet ikke sådan, jeg læser den sætning Kirstine. Jeg læser den som, at dem, der ikke har så mange penge, de skal heller ikke nødvendigvis have råd til de samme ting.. Kan du følge, hvor jeg vil hen?
          Jeg ser den slet ikke i forhold til hele den der diskurs. For her handler det om black friday og forbrug. Og her læser jeg det som, at Cathrine og Adam har et helt vildt voldsomt forbrug i forhold til gennemsnitsdanskeren, også får Cathrine lige smidt sådan en sætning ud, der rammer totalt skævt, fordi de fleste altså ikke har samme økonomiske råderum som hende selv. Så det er en sparken nedad. Du har ikke mange penge, så du skal ikke have det samme som mig, bare fordi der nu køres endnu mere tilbud.
          Det er forhåbentlig slet ikke sådan, at den sætning er tænkt. Men det er sådan, den bliver modtaget hos mig. – Eller blev. For Cathrine har forklaret sig nu, og det var der også behov for.

          Igen: ingen onde hensigter herfra.. Blot en uddybning af, hvordan kommentarens budskab ramte mig..

          1. Og det må du gerne bede om. Det er næsten det mest eksplosive ved alle de skrevne medier og denne blog også. Jeg skriver noget. Det læses af en masse mennesker med hver deres “baggage”, erfaringer, livssyn. Måske noget misforståes i forhold til min hensigt. Så reageres der ud fra det. Jeg læser så, og misforstår måske jeres hensigt, og sådan kører spiralen.
            Jeg er glad for, at du faktisk spurgte mig ind til min mening, så jeg fik chancen for at forklare mig lidt bedre. KH

      2. Jeg synes gerne, du må mene noget om både mode og miljø, og jeg kan sagtens se, at du har rykket dig langt. Du sætter tanker i gang hos mig – ros for det.
        Men dit syn på egen livsstil og forbrug er så virkeligsfjernt. Måske synes du, at du siger nej til/vælger mange ting fra sammenlignet med veninder og bloggerkolleger, men I har jo skabt en falsk virkelighed – i hvert fald set i forhold til den brede befolkning. Som eksempel nævner du her, at I ikke rejser. Som jeg husker det, har I i år været på flyrejse til Italien, bilferie i Europa og så småture til fx Sverige. Det er altså de færreste, jeg kender, der vil kalde det for “ikke at rejse”. På samme vis kender jeg personligt heller ingen, der køber sommerhus og indretter med dyre møbler som sofaer og vitrineskab og lamper, køber nice-to-have-gardiner og fleretusindskronersstrik( for bare at nævne det, jeg lige husker nu), mens de fx også italesætter, at økonomien er lidt stram på barselsdagpenge.
        Så ja, du har skåret ned – fra et absurd niveau – men du forbruger stadig meget. Og før man reelt indser niveauet af ens livsstil og forbrug, er det svært for alvor at gøre noget ved, tænker jeg.

        1. Rykket? Hvor? Sommerhus for et år siden i stedet for at leje? Kun en flyrejse privat plus måske Ikea? Naturligt pga baby og lad os tage en status og et år. El ladcykel? Nye møbler indendørs og helt til terrasse? Hvor ser du mindsket forbrug? Helt ok og mange gør det. Stå ved det!!! Mascha Vang fx pakker ikke ind.

      3. Jeg synes slet ikke der er tale om privilegieblindhed. Og jeg er enig med Cathrine: alt skal ikke være tilgængeligt for alle! For vi ER ikke alle ens økonomisk stillet og det er helt okay. Synes JEG. Jo – vi skal alle have lige adgang til uddannelse og sundhedssystemet, men jeg synes ikke, man kan retfærdiggøre at alle skal råd til mærkevaretøj og dyre huse på samme niveau. Thats life.

    2. Og så er du slet ikke hård, C, du må gerne skrive så fint og sagligt og måske såret til mig. Det er der masser af rum til her, det ved du! KH

  6. Jeg er helt klart imod alle de tilbud der hele tiden florerer. Dog synes jeg simpelthen det er for “let købt” at ens statement er at lukke butikken til black friday (let’s be real, alle der sælger et produkt ønsker et forbrug, omend et mere bevidst forbrug). Hvis du ikke sælger tilbuds varer til black friday er det nok alligevel ikke din butik folk tænker på dén dag, og derfor vinker du nok reelt set ikke farvel til nogen omsætning.
    Jeg synes faktisk det er lige så irriterende som konventionelle fødevarer med en masse tilsætnings-stoffer pakket ind i gammeldags udseende indpakning, så det ser lidt mere øko ud.

    Jeg er enig med dig i at alt ikke behøver være tilgængeligt for alle. Jeg er selv på barselsdagpenge og min kæreste er studerende, vi har ikke meget at rutte med, men vi formår at spise godt og sundt, at klæde os (hvis jeg selv skal sige det) ret smart og vores søn kommer ikke til at mangle. Nej, vi impuls shopper ikke TV, tøj eller andet lir til alle de forskellige udsalg, mangler vi noget kan vi godt finde på at vente med at købe til vi finder det nedsat eller brugt, men så er det noget vi mangler.

    Tak for virkelig interessant indlæg!

    1. Du har helt ret i din første antagelse, og jeg kan rigtig godt følge dig i det med at pakke noget ind i noget andet for at få det til at se bedre ud. Jeg hoppede egentlig i med begge ben og tænkte stærkt! Og jeg tænker også, at det simple statement ikke at lave black friday kan gøre, at vi måske stopper op og tænker hm, er der noget om det? Men det batter måske først hvis de helt store spillere ligesom melder det samme ud og ikke de små… Anyways er det spændende at følge retailbranchen i disse tider, hvor de måske udfordres af krav fra os forbrugere.
      Og hvor er det dejligt at høre, I får det til at løbe rundt. KH

  7. Kunne man forestille sig, at i bloggere/Instagrammere ville reklamere for MEGET mindre, end i gør nu? At i kunne være med til, at gøre en aktiv indsats for at sætte forbruget ned hos folk, som bliver påvirket til overforbrug, tilbud, rabatter osv? I ville dermed måske selv tjene mindre og få færre ting men i stedet gøre en god gerning og være et troværdigt forbillede. Som det er nu, er det jo meget tvetydigt at forstå fx dit budskab: vil du have mig til købe loreal produkter, fdb møbler osv, eller vil du have mig til at droppe Black Friday og andre tilbud? Jeg bliver forvirret.

    1. Det tror jeg bestemt på – jeg skrev faktisk om det her: https://rockpaperdresses.dk/2019/09/et-kig-i-kulissen-hvilke-samarbejder-kommer/
      Jeg arbejder på at komme længere væk fra “køb ti ting” og mere over mod oplevelser. Samarbejder med Visit Sweden, Mofibo, Yogastream, Matter Pension vidner herfor. Men selvfølgelig er det en proces at vende en forretningsmodel, og ligesom alle andre voksne skal jeg også betale regninger osv.
      Men steder hvor jeg allerede har ændret er ikke længere at lave collager med ting I kan købe, ikke lave reklamelinks, så jeg tjener penge på jeres forbrug, have skåret de fleste modekunder fra. Det ses måske ikke tydeligt ude fra, men bag kulissen arbejder vi rigtig meget på at ændre. Derfor skal jeg også ud til de første foredrag.
      Derudover laver jeg nærmest aldrig one-off’s altså enkelt stående kampagner men længere samarbejder, som for mig øger troværdighed men også gør, at jeg ikke reklamerer for den ene taske den ene dag og nyt taskemærke den næste. Men altså – alt står i indlægget og så er du mere end velkommen til at tygge på det. KH

  8. Hej Cathrine, tak for nogle fine tanker om Black Friday. Altsåå… Hvis dette indlæg kan støde nogen, så kan man nok ikke tillade sig at sige ret meget længere… Men vi er altså også mange (tavse) læsere der mest af alt nyder, når du fremstår råt og ufiltreret og giver pokker i politisk korrekthed 😊 Det håber jeg, at du har mod på at blive ved med trods alt ❤️
    (Og i øvrigt! Hvis du eller andre har brug for et tilbudsafbræk til Black Friday, så kig forbi BACH FRIDAY selvsamme fredag i Stefanskirken på Nørrebro! Her stabler jeg og et par kollegaer en koncert på benene som kommer til at stå i antikonsumerismens tegn. Til gengæld bliver det musiknørderi af allerhøjeste Bach-kvalitet! Og så er det naturligvis ganske gratis 😉)

    1. Jeg ELSKER konceptet, Bach Friday, hold op det er godt tænkt!! Hvad tid er det? Hvis det er babyvenligt gad jeg godt – men nu jeg lige tænker mig om, så gider andre sgu nok ikke os, haha! Vi kommer med lidt larm.
      Men tak for din besked, den er jeg glad for. Jeg kan sagtens mærke at alt det “hænge folk ud online” der foregår på diverse platforme og fora gør, at jeg skriver mere forsigtigt, fordi jeg ikke orker eller føler for at ender der i sladderen. Det er selvfølgelig synd, hvis det lægger låg på mig og det skøre og skæve og ikke helt korrekte. Du giver mig lidt at tænke på! KH

  9. Hej Cathrine.
    Jeg blev også provokeret af samme sætning som C, men nu har jeg reflekteret lidt, og jeg er jo grundlæggende enig. Jeg synes dog ikke at det taler imod et koncept som Black Friday.

    Jeg er selv studerende, så hos mig er pengene også små – jeg har ikke råd til at købe nye ting hver måned (og har i øvrigt heller ikke lyst til det). Jeg sparer i stedet penge op, som jeg kan bruge på dage som Black Friday eller fødselsdagsudsalg. Det er nemlig på de udsalgsdage at jeg har råd til at købe kvalitetsvarer, som ikke går i stykker efter kort tid. Men det er der mit råderum er – enten købe lavkvalitetsvarer, der holder kort tid, igen og igen eller undvære i en periode og så spare op, og på miljøets vegne gør jeg hellere det sidste – eller finder løsninger i den lokale Genbrugs, hvis det er muligt.

    Det er i mine øjne (og stensikkert også dine) også federe at se ting solgt på tilbud for at gøre plads til nye kollektioner end at se dem halvsmadrede i en skraldespand, som det var tilfældet med nogle Nike-sko for et par måneder siden. Problemet ligger dybere end udsalgsdagene. Jeg tror nærmere det handler om den mentalitet der generelt er i samfundet om at man (hvis man har midlerne til det) altid skal have det nyeste af det nyeste – den nyeste læbestift (selvom man ejer ti i forvejen) , sweateren i den farve der er på mode i den her sæson (selvom man har mange liggende fra tidligere sæsonner som ikke fejler en disse), osv. Derfor synes jeg også at det er fedt at der generelt kommer mere fokus på genbrug og at folk – langsomt, men sikkert – ikke længere lader sig diktere af “hvad moden siger” og bliver bevidste om deres (over)forbrug.

    Det blev en længere smørre, det her, men egentligt vil jeg frem til, at jeg tror mange af dem, der slår til på Black Friday er folk som mig, som ikke har pengene til at købe kvalitet på andre tidspunkter – og at der ikke nødvendigvis er tale om overforbrug, men nærmere bare forbrug, – og at man jo heldigvis selv kan vælge at lade være med at handle på udsalg, hvis man synes det er et åndssvagt koncept – at jeg synes det ville være en skam at fjerne muligheden for at, folk som mig på SU, kan få råd til lidt højere kvalitet, fordi der er nogle der har et større økonomisk råderum til at købe kvalitetsvarer hele året rundt.

    Det er en interessant debat, som det helt sikkert er vigtigt at vi tager.

    Kærlig hilsen, Camilla 🙂

    1. Og jeg har helt, helt sikkert været en af dem, der, måske ikke har fulgt moden slavisk, men alligevel haft et behov for at følge med og være med, hvor der er smartest. Det er præcis dét jeg selv arbejder mest med lige nu, for jeg er ret godt med på så mange andre områder. Mit forbrug og også følelsen af selvværd i selvsamme. Følelsen når jeg har noget nyt på, hvor jeg føler mig så smart. Kan jeg opnå den følelse af noget andet? Jeg synes faktisk, der er et kæmpe ansvar på typer som mig, der er godt igang på arbejdsmarkedet og har et stort råderum – spørgsmålet om jeg skal, bliver kun større, når jeg kan. Jeg stopper mig selv hele tiden i øjeblikket, når jeg ser en smart gummistøvle – men jeg har nogen der dur. Når jeg ser en flot regnjakke i en ny farve – men jeg har jo en allerede. Det er virkelig en brancheskade. Og det er frygtelig svært for mig at ryste det af mig. Men jeg er igang.
      Dejligt at du prioterer de gode ting, der som oftest også viser sig som den holdbare investering (det har jeg i hvert fald lært, det kan som oftest betale sig – hvis altså man har muligheden). KH

  10. Jeg kan godt lide dig, Cathrine. Og din intention, er oftest god, men helt ærligt. Er hele din eksistensberettigelse ikke primært forbrug? Du køber, reklamerer og skaber mer-forbrug hos andre gennem din platform. Hver dag. BF, er ikke noget for mig. Kan ikke lide den flokdyrmentalitet, det skaber og folk der køber for at købe, men jeg kan godt forstå folk, lader sig rive med eller vil spare penge. Det er menneskelig natur. I får jo ofte gratis tøj, middage og andre goder af de respektive firmaer, der bruger jer i en eller anden funktion til, at skabe mere forbrug, er det bedre end BF?

    1. Nu skærer du lidt over en kam, for jeg takker mest af alt nej. Jeg kan sgu selv købe mit tøj til Eddie. Jeg kan også selv betale min ferie. Og jeg går nærmest aldrig ud og spiser. Jeg har efterhånden lært, at intet jeg får er gratis, for der er en forventning og en pris i omtale, og så er jeg tilbage på arbejde igen, selv om jeg er på ferie. Ligesom vi takkede nej til Singapore, for nyligt London osv.

      Jeg håber, at min eksistensberettigelse er andet end forbrug, det håber jeg også, du synes. Ellers bliver jeg da næsten ked af det, når jeg ser på alt det jeg har givet af mig selv og vores liv gennem årene. Fertilitetsbehandling, ensomhed, kvindeliv, parforhold – alt jeg har delt ud af de sidste 8 år. Jeg har brugt min stemme til meget andet end forbrug.
      Men jeg er helt enig med dig i, at indtil for ganske nyligt – lad os sige for måske bare et år siden, så skænkede jeg det ikke de store tanker. Men for 1-2 år siden stoppede jeg med min ugentlige collage. Jeg skar ned på antallet af OOTD og dem der var, har jeg gjort meget ud af var af genbrugstøj eller bare ældre tøj fra skabet.

      Jeg kan ikke løbe fra, at økonomien i sidste ende kommer fra firmaer, der ønsker reklame for sig og mit fornemmeste arbejde er at servere det spiseligt og lækkert. Men vi arbejder også ekstremt selektivt. Har skrevet et længere svar til Pernille, som du kan læse mere i. KH

  11. Hej Cathrine!

    Hvad er din holdning til, at du som influencer lever af at lokke forbrugeren til at bruge flere penge?

    Du kan vel ikke benægte, at I lever af at skabe materielle behov hos jeres følgere?

    Mvh Nadia

    1. Det kan jeg slet ikke benægte – at økonomien er baseret på forbrug. Men lige i denne her biks arbejder vi os mere og mere væk fra “køb det her og det her og det her”, mere over mod oplevelser som Mofibo, Yogastream, Visit Sweden osv. De deciderede “dimser” jeg reklamerer for, forsøger vi at holde en vis standard på – som fx en FDB Sofa, som både er FSC-certificeret og lavet med et højt indhold af hør frem for 100 % uld for at nedsætte CO2-forbruget. Vi tager stilling til hver lille ting, så hvis det er en dims, så er det forhåbentligt en god dims.
      Optimalt set betalte I måske alle sammen et abonnement og jeg kunne skrive helt og aldeles reklamefrit (eller, jeg elsker sådan set mine samarbejdspartnere, fordi de kreativt er med til at udvikle mig i mit arbejde). Men det har endnu ikke vist sig som en bærende idé.

      Men vi er alle forskellige, vi driver vores forretning forskelligt. Nogen siger aldrig nej til at tjene penge, andre siger kun ja til det de virkelig føler, men når alt kommer til alt – så ja, det er reklamepenge. Læs i øvrigt gerne nogle af mine svar til andre for andre perspektiver. KH

        1. Det er i øvrigt slet ikke spurgt negativt, men bare en refleksion over din ellers gode beskrivelse af din forretningsplan 🙂

  12. Det her indlæg rammer så skævt, synes jeg. Du moser dig ind i en diskussion fra et sted, som er så gennemsyret af privilegieblindhed og forbrug, at jeg mister pusten. Du stiller op som om, at det enten er ”meget af dårlig kvalitet” eller ”lidt af god kvalitet”. Når jeg kigger på dig og det liv, du stiller til skue, ser jeg bare ”rigtig meget af bedste kvalitet”.

    Du bruger så lang tid på at forklare dig, retfærdiggøre dit forbrug og fortælle om alle de rigtig fine småting du f.eks. udretter i bæredygtighedens tegn. Men jeg ser kun det store billede, modsætningerne til det absurde forbrug, og det er her filmen knækker for mig. Du kan gøre hvad pokker du vil med dit forbrug, men din plads i f.eks. snakken om bæredygtighed bygger på så tyndt et fundament, at jeg simpelthen bliver nødt til at benytte begrebet ”greenwashing”.

    Hele din forretning er gennemsyret af reklamer for ting og forbrug. Et kalkuleret reklamefremstød til merforbrug fra producenterne, fordi det virker. Du giver ofte selv rabatkoder, og her tænker jeg, at du scorer et kæmpe selvmål, for er det ikke bare at placere os, dine læsere, i ” de evige tilbudsmarker, som får os til at købe ting, vi egentlig ikke har brug for”?

    Derfor rammer dit indlægt skævt. Det er uovervejet, unuanceret og hamrende fordømmende overfor de mange mennesker, der ikke har de samme privilegier som du har. Du glemmer helt at se bagom, og anerkende, at din egen blogvirksomhed er baseret på forbrug og nok især overforbrug. At udefra ligner det sgu, at du selv holder Black Friday hver fredag.

    Jeg efterlyser rigtig meget, at du tager begreber som nøjsomhed og mådehold op, noget jeg tror vi indstille os på at leve efter i fremtiden. Jeg vil gerne opfordre dig til at følge med hos bl.a. Neohippie, Projecthandmade og Blogsbjerg. Alle 3 har virkelig meget på hjerte omkring (anti)forbrug, og de inspirerer mig på min rejse om at leve et mere bæredygtigt liv.

        1. Wow, hvor passiv aggressivt. Jeg har siddet og prøvet st formulere et indlæg, og så kom Hanne med det der… Og jeg kunne ikke sige det bedre selv. Det må jeg vel godt støtte op om? Vise at der er endnu en der har de tanker om dig og din blog. Eller må man kun komme med den slags indlæg når de støtter op om dig…?

          1. Og hvis du mener at jeg bare bør skrive mine egne tanker, så skriv dog det i stedet for det der ;).

          2. Sjovt! Jeg er slet ikke af den opfattelse, at Cathrine er passiv aggressiv i hendes svar til dig Marie. Jeg har selv skrevet kritisk længere oppe, og Cathrine har svaret rigtig fint tilbage til mig. Så det handler jo nok mere om, hvordan du som modtager vælger at læse svaret; for det kan åbenbart læses på flere måder, kan jeg se.
            Jeg vil bare lige slå et slag for, at man taler ordentligt. Cathrine er også bare et menneske. Og hun svarer faktisk alle herinde rigtig fint, også selvom hun får nogle hårde kommentarer med på vejen. Også kan vi jo være enige om at være uenige. Jeg er da heller ikke enig med alt, hvad Cathrine skriver. Men derfor kan vi godt behandle hinanden ordentligt i samtalen.

          3. Marie, jeg så lige responsen til dig, men jeg udtrykker alligevel lidt forsigtigt – og med fredsommelig hensigt – at Hannes kommentar er så rammende! Jeg tror virkelig på din gode intention, Cathrine, og derfor kan det føles som et stormvejr, du bliver kastet ud i, men alene det, at du forsvarer din position og afviser, at “alt er tilgængeligt for jer” med henvisning til, at ingen kender jeres boliglån, er næsten provokerende. Du bor i et hus i Danmarks dyreste kommune, I har renoveret og bragt dyre møbler ind, samtidig med at I har købt sommerhus, og du til stadighed viser dig i det ene eksklusive outfit efter det andet. Og det handler ikke om, at det ikke er dig vel undt. Det er jo vildt imponerende, at man uden færdiggjort uddannelse kan få banket så populær en blog og forretning op!! Jeg ville bare ønske, du ikke følte, du skulle forsøge at tale dig selv ned på vi andre dødeliges niveau, for der er du altså bare ikke, og den manglende erkendelse eller indrømmelse virker enten arrogant eller virkelighedsfjernt på mig (jeg spørger mig selv, om du vitterligt ikke ved, hvor priviligeret du er?). Jeg har sat kæmpe pris på din ærlighed og sårbarhed i eksempelvis indlæg om fertilitet, og på mig har de været en påmindelse om, at selv meget priviligerede mennesker også bare er mennesker, når det kommer til følelser. Lidt ligesom når en kongelig bliver syg. Jeg tror, det må være styrken i din blog – at selvom dit liv ikke længere er relaterbart for ret mange af dine læsere, er de følelser du af og til tumler med, det.

          4. “Jeg ville bare ønske, du ikke følte, du skulle forsøge at tale dig selv ned på vi andre dødeliges niveau, for der er du altså bare ikke” – det her tager jeg til mig. For i min egen iver efter at give transparens, være i øjenhøjde osv. så kommer jeg uden tvivl til at gøre mig selv mindre, hvilket kan komme til fremstå modsat. Jeg hører hvad du siger!

    1. Fuldstændig enig, Hanne. Tak for at formulere det så flot. Jeg ser heller ikke meget andet end privilegieblindhed og dobbeltmoral her desværre.

    2. Jeg synes at det rigtig vigtigt også at få de store med på banen – influenter som Cathrine bl.a. til OGSÅ at sætte fokus på disse emner. Der er langt fra anti-forbrug influencerne du nævner (som jeg også følger og inspireres af btw), til de mere mainstream som på dette domæne. Hun kan nå ud til mange som måske ikke gør sig de store tanker om deres livstils bekostninger for kloden, og det er også vigtigt. Jeg synes ikke at der er tale om greenwashing her, da det er et oplæg til debat – hvad mener vi om tilbudskulturen. Jeg er med på at hun deler rabatkoder og lever af at gøre reklame for produkter – men med fokus på at det er de bedre alternativer, produkter af høj kvalitet. Som læser af blogs, bør vi jo også huske på, at vi vælger at opsøge disse kanaler og at vi frivilligt “udsætter” os selv for reklame. Lovgivningen på området for angivelse af reklameposts er netop blevet skærpet, hvilket jo gør det endnu nemmere for os at søge uden om de posts, såfremt vi ønsker. Jeg synes ikke at der skal være om enten eller, men både og. Modebloggere må gerne (faktisk SKAL hvis du spørger mig) tage stilling til grøn omstilling og vedkende sig deres ansvar for kunne at hjælpe forbrugerene til at tage mere bæredygtige valg. Hvilket jeg synes at Cathrine gør et rigtig godt forsøg på.

      1. Jeg er nok mere til “walk the talk”. Hvis man vil bæredygtighed af oprigtig bekymring for kloden, så må der større ændringer til i maskinrummet. Ellers kunne man næsten tro, at der var et økonomisk incitament indblandet? I min mening er det her indbegrebet af greenwashing.

    3. Hanne, jeg vil lige sige, at jeg yderst sjældent har rabatkoder. Jo til fx yogastream for nyligt eller Mofibo. Men rabatter på dimser det er yderst sjældent.
      Jeg hører dele af det du siger, og andet står jeg af på. For min forretning er ikke gennemsyret af reklamer for ting og forbrug. Jeg arbejder benhårdt på at have flere kunder, som er oplevelsesbaserede. Bevares det er stadig reklamer, og ja, det er forretningsmodellen, når jeg ikke har abonnementfees. Men for mig er det en rigtig retning at gå i at lave flere samarbejder som Yogastream, Mofibo, Aarstiderne, Matter Pension, Visit “lokale steder der ikke kræver fly”. Jeg er med på, at alt vi foretager os har et CO2-forbrug, så skulle jeg helt tale for nul CO2-forbrug, så var der ikke meget tilbage at tale om. Jeg holder da også af at klikke ind på Politiken og læse deres kritiske skriv om forbrug, miljø osv. Selv om jeg kan se et hav af bannerannoncer.
      Hvad jeg til gengæld fravælger i forretningsmodellen er reklamelinks og annoncer – der popper ikke en eneste annonce op i mine margener for ting og sager.
      Jeg er synes ikke, det er privilegieblindt, for som jeg flere gange skriver, så har jeg og vi kan – og des mere ansvar på os. Og jeg er selv på vej ud af en forbrugs-rus og en vanvittig modebranche, som er vild at opleve så up close, som jeg har. Jeg synes egentlig jeg stiller flere spørgsmål end svar, for jeg har dem ikke. Men jeg fik nok at tænke på, ud fra alt hvad I skrev på Instagram.
      Helt i orden, du synes mit fundament er tyndt, men jeg synes egentlig der er masser af berettigelse til at skrive, når jeg først og fremmest anderkender og indrømmer, hvad der har været vores stil, hvordan jeg har levet, hvordan jeg nu gerne vil ændre og min egen tvivl og følelser i selvsamme. Det sker ikke over night, og den proces i at ville være bedre – den vil jeg gerne åbne op for. Personligt finder jeg større inspiration i dem med fodfejl der prøver, har svært ved men fortsætter end dem der gør det hele perfekt. Men det er en smagssag.
      Jeg tror ikke nødvendigvis på antiforbrug og købestop men på bedre forbrug og alt med måden – det er der jeg selv gerne vil hen. Og så følger jeg allerede Neohippie og kender Calina lidt. De andre må jeg kigge på. KH

      1. Sejt at du svarer så sagligt og reflekteret, Cathrine! Jeg følger kritikken noget af vejen og kan langt fra spejle mig i dit og mange af dine kollegaers liv, hvor der er så mange lækre, dyre ting, istandsættelser/ommøbleringer af noget der fungerer og oplevelser, at det kan virke som om det klinger lidt hult med mindre forbrug (men jeg følger med, fordi I skriver godt og også om mange vigtige emner i særligt en kvinde- og forbrugspolitisk optik). Men omvendt, vores udgangspunkter er alle forskellige, og de tanker, du gør dig synes jeg er både kloge og vigtige – og det er i hvert fald ikke unuanceret og fordømmende! Vi er alle nødt til at bevæge os af den vej, uanset nuværende forbrug, og det synes jeg virkelig dit indlæg nuancerer fint. Tak for det.

    4. Jeg er 100 % enig. Spot on. Og jeg bliver endnu mere frustreret, når du så beretter om din fattige barndom – som du kan gøre gratis, fordi det er helt udokumenteret og envejskommunikation. Du har berette om din første tur med din mor til udlandet, om andre ting med tøj, restaurantbesøg osv. Og måske du virkelig kom fra et fattigt hjem. Men det kan også være at du gerne vil fremstille det sådan, og selv har brug for at beskrive din egen position, som “nede på jorden”. Jeg husker engang et indlæg, hvor I havde været på en rimelig billig restaurant til 400 kroner (for maden alene). Det er bedre at skrive 400 kroner end at skrive billigt, med mindre du skriver “billigt for mig”, en “fattig barndom for mig”. Min barndom var nemlig uden ture til udlandet. KUN arvet og hjemmesyet tøj. En mor der hver uge græd over økonomi og var bange for fodgen. Ingen penge til aktiviteter. Andre må vurdere om det er fattigt, jeg nøjes med at beskrive fakta.

      1. Jamen alt kan jeg da berette om gratis – det er mit liv, jeg deler ud af, jeg kan og skal absolut ikke dokumentere noget som helst. Selvfølgelig er det envejsdokumentation – Deter min blog! Det er ikke en avis! Ikke et magasin! Jeg kan tage udgangspunkt i min egen historie, dele den, I kan spejle jer, tage afstand – det er helt op til jer, hvordan tingene lander. Vi kommer ned og diskuterer semantik, ordkløveri, hvornår man er fattig, hvad priser er for nogen og nogen andre. Jeg kan umuligt tage hensyn til alt og alle. Jeg kan skrive hvad jeg tænker og føler, stå på mål for det. Måske gøre nogen klogere – eller få et kommentarfelt, der gør nogen klogere.
        Livet er ikke bare fakta – det leves, prøves, mærkes, føles – og dit udgangspunkt og din sandhed og forståelse er en anden end min. Jeg står 100 % på mål for de forandringer jeg har skabt i mit liv, og hvis det ikke er godt nok, hvis det står i for står kontrast til andre områder i dine øjne, så er det din vurdering. Den skal eller kan jeg ikke rette mig efter.

  13. Jeg synes, du får det sat ærgerligt op – her tænker jeg også på din story på Instagram. At “jeg har ik’ mange penge” og “nej tak til forbrug” skal stå overfor hinanden i din afstemning. Som om man enten kan være “fattig” eller miljøbevidst – at det er modsætningerne. Det har formentlig ikke været din intention, men jeg studsede alligevel over det.

    Jeg har tre børn, og vi er pt. to voksne på SU herhjemme. Det til trods har jeg aldrig handlet på Black Friday. Hvis vi reelt stod og manglede noget, som kom på tilbud den dag, ville jeg formentlig købe det. Men vi mangler sjældent noget. Jeg føler slet ikke, vi vender hver en krone, men vi har derimod fået implementeret som vane at købe brugt, så ofte det er muligt. Og det er ikke kun af “nød”.

    Men jeg er nødt til at sige, at det klinger så uendeligt hult for mig, at du i det første afsnit omtaler bukserne som ‘et par ældre Stine Goya’. Hvis jeg ser rigtigt, har du første gang vist dem frem på Instagram i marts. I år. Der medvirker du for mig at se i en total skævvridning af, hvad normalt – eller forsvarligt – forbrug er. At et par bukser, der stadig er til salg i flere butikker, er “et par ældre bukser”, som du øver dig i at tage i brug igen. Det er så virkelighedsfjernt for mig, og jeg kan på ingen måde relatere.

    1. Det bliver også ekstremt firkantet på en instagramafstemning, der har ti tegn til hver svarmulighed. Jeg synes slet ikke de er modsætninger men snarere oftest den anden vej, hvis vi skal generalisere.
      De ældre bukser har jeg haft i noget længere tid – du ved, alt kommer ikke op, når det kommer ind. De er fra august 2018, men det er småtteri at diskutere. Jeg skriver her ældre for ligesom at sige – de er ikke nye, du kan ikke købe dem i butik. At der så stadig er nogen, der sælger dem over et år senere, det har jeg ikke lige noget at sige til, for det er en vintervare fra sidste år og ikke i år. Læs endelig nogle af mine svar til de andre for flere input. KH

      1. Ja, okay. Men det havde jeg jo ikke vidst, hvis ikke jeg havde bragt det op her. Altså det med buksernes alder. Men for lige at runde småtteriet af, så tror jeg ikke, der for den almindelige forbruger er stor forskel på, om noget er fra august ‘18 eller marts ‘19. Jeg forestiller mig, det mest ‘tæller’ hos folk fra branchen – som dig – hvor alt gøres op i AW/SS. Det var mere for at sige, at jeg for eksempel har to kjoler hængende i mit skab, som jeg købte til bryllupper i 2018 og som hos mig stadig er blandt mine ‘nye kjoler’. At der er kilometerlangt mellem vores opfattelse af begreberne nyt og gammelt, og jeg tænker da, den individuelle referenceramme af, hvad nyt og gammelt dækker over, kan være væsentlig i vores kommunikation omkring sådan noget som forbrug.
        Tak for dit svar.

      1. Kære Cathrine
        Hvor er det ærgerligt, at du svarer dine læsere på den måde. Fordi man mener det samme som en anden, som endda formår at sætte bedre ord på det, er man ikke “bare en medløber”. Tænk, hvis en “almindelig” virksomhed svarede sine kunder sådan på sociale medier? Du skriver fine nuancerede svar til flere, hvilket er så dejligt at se – her er den bare ret nedladende.

      2. Det er simpelthen det mest nedladende svar, jeg længe har læst. Er der pludselig ikke gyldigt at give udtryk for enighed? På en helt fredelig måde?

  14. Super fedt at du tager det op, modig glimmer Rocker 🙌
    Personligt så forarges jeg over BF, og jeg har med vilje ikke købt noget som helst på dagen siden det kom til Danmark. Jeg synes at det super trist kollektivt at sætte fut i forbruget på den måde. Jeg bliver lokket hvert år for det et jo vildt gode tilbud, jeg er en tilbudshaj alle andre dage på året, men hér sætter jeg grænsen.
    Jeg køber alt udstyr til bolig og garderobe brugt (pånær sko og undertøj, mm det et fejlkøb og dermed ikke preloved) og giver i stigende grad også brugte gaver. Jeg må ærligt sige, at jeg forarges over hvor almindeligt accepteret det stadig er at købe fast fashion.
    For ikke længe siden overhørte jeg to kvinder omkring de 30 år fortælle, at de af hensyn til miljøet lige var holdt op med at købe uægte smykker i High street butikker og ny make up i en frisk farve til en aften i byen – jeg er forfærdet over at de først lige er kommet dertil. Denne her brug og smid væk kultur, overforbrug, tankeløse impulskøb, den går simpelthen bare ikke længere:
    Som gode Signe siger “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget” – men behøver vi virkelig liiiige den kjole også, den ekstra læbestift, nyt outfit til nytår, … STOP.

    1. Jeg har helt hundrede været typen, der ville købe en ny kjole til fest. Eller en ny plastikdimmerhalskæde som jeg et halvt år efter har smidt ud. Men det er nu efterhånden længe siden. Jeg ved sgu ikke rigtig med Black Friday – måske er det også en fremstilling jeg oplever, som jeg tænder af på. Crazy reklamer, der smides i hovedet med sort og blink og lys og videoer på YouTube hvor folk tramper på hinanden for at komme ind ad døren til butikker med tilbud. Måske er det efterhånden slet ikke så slemt. – eller også er mine følgere bare enormt fornuftige og hopper ikke i med begge forbrugsben.
      Jeg kan godt se at emnet er farligt- og at sådan en som mig, der kan rigtig meget, slet ikke har noget at skulle have sagt. Alligevel synes jeg nu debatten er spændende, også selv om den (også) klapper mig bagi. KH

      1. Hej Cathrine, jeg synes egentlig det er lidt ufint af dig at kalde folk medløbere. De, og jeg, erklærer sig enig i Hannes pointer, har du behov for vi alle skriver cirka samme kommentar?
        Folk erklærer sig jo ikke enige for at slippe let udenom, eller hvad det er du antyder? Men fordi de føler sig set – og hørt – af en anden læser. Jeg kan i hvert fald erklære mig enig i alle Hannes pointer, jeg ville nok selv have formuleret dem mindre “skrapt”, men som sådan synes jeg det er fair og egentlig godt at folk bakker op om synspunkter og kommentarer de er enige i og bifalder. Sådan er det jo også med de rosende kommentarer og beskeder du får. Kalder du også det medløberi? Er at erklære sig enig i en kritisk, men saglig kommentar medløberi?

      2. Hej Cathrine, kunne du tænke dig at uddybe dette? Hvorfor er det vigtigt for dig, at folk skal skrive “hvad de selv tænker”? Er en tilkendegivelse af at man er enig med nogen ikke en “egen tanke” da?

        Jeg synes det er superærgerligt, at du bruger et ord som “medløber” om en, der erklærer sig enig i noget, en anden har skrevet. Det har konnotationer til naiv følgen-efter, fx i mobning. Det tænker jeg ikke er din hensigt, men det er sådan, det fremstår for mig.

        Jeg synes ,du underminerer din egen platforms mulighed for debat og dialog, hvis det ikke længere er nok bidrag til snakken at erklære sig enig eller sige “hørt”.

        Kh Emilie

      3. Jeg er enig med Hanne og Ditte og alle de øvrige i dette kommentarspor, som stiller skarpt på dine udtalelser kontra din livsstil. Kald mig bare medløber, hvis du vil.

        Det er en ærgerlig tendens at skulle italesætte den grønne livsstil fordi den er moderne. Måske føler du dig miljørigtig, klimavenlig og alt andet i den dur og praise be with it, men det klinger så hult, når du kalder bukser fra 2018/2019 for gamle, når du fremviser nye møbler, tøj og lign. hver uge og sågar hver dag.

        Som læser er jeg begyndt at stille spørgsmålstegn til, at du, som virksomhed, promoverer ét, men lever, efter din Instagram, efter noget andet. Det virker ugennemsigtigt.

        For lige at toppe den, så virker det også til, at du shamer de folk, der ikke har råd til alle de materialistiske ting, som du. Øv øv øv.

        Black Friday er ikke min kop te, men det er heller ikke min kop te at bruge uanede mængder af penge og ressourcer på tøj for derefter at gemme det i skabet fordi det er out of season, at købe nye møbler for derefter at skifte dem ud, fordi de ikke alligevel passer ind i “looket”, eller at gennemrenovere mit hus, fordi det skal se flot ud på en salgsannonce, når en evt. ny ejer alligevel vil skifte det ud. Sådan er vi jo så forskellige.

  15. Godt 40 % flyver af den danske befolkning flyver aldrig. 25 % flyver 1-2 gange årligt. Det er virkelig let købt at komme et halvt år efter jeres seneste flytur og bruge det som skjold i en debat om, hvor klimabevidst du er. Tallene er gennemsnit og der går nok en del år, før du ikke er blandt de 15 %, der flyver mere end 3 gange årligt, så jeg synes altså, at det må være fair, hvis vi der først lige er hoppet på miljøbølge, lige gemmer det argument nogle år, hvis det skal fremstå troværdigt. Jeg vil i øvrigt gætte på, at en stor del af de 40 %, som aldrig flyver, ikke lader være, fordi de har sat sig for ikke at flyve, men fordi de ikke har råd. De har nok heller ikke det voldsomme forbrug, som mange af os mode-miljø-muller har. Jeg tror ikke, de betegner et par bukser fra 2019, som et par gamle bukser;) Og de fleste af dem, der ikke flyver, fordi de ikke har råd og som måske shopper på BF af samme grund, udleder heldigvis(!) også markant mindre CO2 end os halvrige typer (kun ca 10% tjener over 52.000 om året), selvom de går bananas på BF, lader være med at sortere skrald, køber konventionelt og shopper på wish. Så måske skulle vi lade folk shoppe på BF i fred og se ind ad i stedet for at pege fingre. Jeg har for eksempel 4 vinterjakker og 4 par vinterstøvler. Fuldstændig vanvittigt sammenlignet med den gennemsnitlige dansker. Jeg gætter på, at du kan matche det;) Måske skulle man i stedet stille skarpt på greenwashing, industriens dobbeltmorale eller merforbrug i miljøets tegn(mange bæredygtige produkter er jo fuldstændig unødvendige – hvem har brug for et keramiksugerør:)!)

    1. Hej Gry,
      som du kan se, er jeg hverken for/imod BF. Jeg forstår så udmærket et godt tilbud og behovet for det. Hos nogen mere end andre.
      og så synes jeg ærligt talt du skal pakke din kommentar omkring fly væk – må man også først kalde sig vegetar når man har spist sådan i minimum 2-3 år? Du laver antagelser der ingen rod har. Vi har for nyligt takket nej til en vens bryllup i Budapest for at undgå at flyve. Togturen var umulig med et lille barn.

  16. Hvorfor er man ‘medløber’, fordi man erklærer sig enig i en kritisk kommentar? Det er en ret ærgerlig og nedladende term at pådutte dine læsere? Jeg forstår, at det ikke er sjovt, at folk (med rette) kritisere dit indlæg. Men de gør det sagligt og i en yderst sober tone. Prøv nu lige at sende samme overskud retur 🙂

    1. Jamen hvad er sagligt og sobert i “HØRT!” – giv mig noget jeg kan blive klogere på, lad mig tale med dig og blive klogere på dit syn. Jeg kommer jo ikke i snak med dig, hvis du bare skriver “hørt” altså. Jeg laver ikke andet end at sende overskud og svare – det er sgu ikke særligt sobert skrevet 😉

  17. Åh Cathrine, du har sådan ret i dine reflektioner. Det er en speciel tilbudsmentalitet der er, når man lige reflekterer over det. Jeg bruger BF til at handle de julegaver jeg kan, online. I en lille økonomi er det guld værd at de ting man i forvejen har bestemt sig for at købe, kan købes med -20% eksempelvis. Jeg synes alligevel det er skønt du bringer fokus på det; både BF og bæredygtighed/miljø osv, for det får mig (og sandsynligvis en masse andre) til at tænke over forbrug, vaner osv. Tak for det!

  18. Jeg er på lige fod enig med Ditte og Hanne. Nu ønsker du at høre hvad vi selv mener, selvom andre har slået hoved på sømmet. Dette skal ikke ses som et angreb på dig som person, men på det forbrug du både hylder og taget afstand fra på samme tid. For på den ene sider viser du hele tiden nye ting frem på en eller anden underlig måde, hvor at du skal retfærdiggøre dit forbrug overfor dine læsere. Hvis du har lyst til at købe en ny sofa eller et par nye bukser, så skal være meget velkommen til det – det virker bare modstridende at du så hveranden dag preacher om, at forbrug er skidt og du så næste dag poster en reklame eller et nyt produkt på dit feed eller i din story. Det er to ting som for mig ikke hænger sammen.

    Som Hanne siger, så sætter du det meget sort og hvidt op: meget og skidt eller lidt og godt. Men du kører stilen, meget og godt. Det er jo i bund og grund ligemeget om hvor godt og bæredygtigt et produkt er, for overforbrug vil altid være overforbrug.

    Jeg håber du vil bruge den respons fra mig og andre på dette opslag til at reflektere over dine vaner og det budskab du gerne vil frem med. Hvad du gerne vil signalere og hvilken front RPD skal tage i bloggermiljøet.

    Alt det bedste din vej <3

    1. Tak fordi du uddyber mere – se her kan jeg jo faktisk blive klogere på dig og dit syn og få noget at tænke over, så tak.
      Jeg preacher ikke? Jeg laver ikke andet i dette indlæg end stille spørgsmålstegn. hvis det lyder som præken så skal jeg tænke gevaldigt over min retorik fremover. Miljø Mandag var startet som et initiativ til at gøre lidt bedre i hverdagen. Hverken en høj målsætning eller andet. Tanken var, at vi alle kan være med uanset ståsted.
      Og så har du ret i at overforbrug er overforbrug. – ligegyldigt hvor godt produceret varen er. Jeg hørte for nyligt Johanne i Sustain Dailys podcast fortælle om en undersøgelse, der viste, at to personer op mod hinanden, den der købte alt certificeret etc. og den der var ligeglad – de havde det samme aftryk. Varen skal stadig produceres (så er det klart at jorden på andre punkter kan være mindre skadet fx ved at undgå kemi ved GOTS). KH

  19. Hvorfor er man en “medløber”, når man støtter op om en kritisk røst, men hjertelig velkommen til blot at kommentere at man er enig, hvis man støtter op om dine opslag?
    Der er godt nok ved at komme rumklang i det her ekkokammer 🙁

    1. Jeg synes bare ikke at “hørt” giver særligt meget plads til debat og blive klogere. Hvordan skal jeg reagere og blive klogere af det?

      1. Jeg har også kommenteret på dine kommentarer om medløberi længere oppe, derfor svarer jeg her.

        Jeg er sikker på, Hanne bliver klogere af at se, at flere er enige med hende om ikke andet så bare for det, at nogle er enige. At dem der erklærer sig enige er blevet klogere af at læse hendes kommentar. Jeg personligt bliver klogere af at se, at flere er enige (eller uenige for den sags skyld) i en kommentar, det giver mig altid lyst til at dykke mere ned i den, nærlæse, forstå, holde mine egne tanker op mod den.

        At spørge hvordan DU skal reagere og blive klogere, synes jeg lidt er at forfladige debatten til noget, der primært er til for din skyld, ikke for os allesammens eller for sin egen.

  20. Jeg sparer op til Black friday. Laver en liste i løbet af året og køber ind hvis tilbuddene er gode. Alt er jo ikke nødvendigvis billigt på blackfriday.
    Jeg har fulgt dig en smule, men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at tage det seriøst, når man ikke følger det man selv prædiker.
    Hele din business er bygget på overbrug og du lever af at være en slags reklamesøjle. Du er i hvert fald ikke antipartisk i denne her sag.

    Jeg synes, du glemmer to helt elimentære ting, og det ene er HYGGEN!
    I min familie er blackfriday en begivenhed..
    Det andet er hvorfor skal jeg give overpris for noget der også kan løbe rundt på tilbud? De sætter jo ikke deres vare således de går fra hus og hjem hvis de sælges med 20% til blackfriday.

    Man kan være med eller lade være? Det gælder jo også de enkelte forretninger. Faktum er dog at Blackfriday er en Win Win situation for både butikker og kunder i rigitg mange tilfælde.

    1. Men kunne du forestille dig at normalprisen måske bare sættes det højere, så det tilbud du tror du får slet ikke er så godt, som først antaget? Hvem vinder så? KH

    2. Hej Lene.
      Kunne det tænkes, at du kunne holde debatten herinde i stedet for også at dele ud af din frustration på Jodel (hvor du i en ny tråd i dag har fortalt, at det er dig, der har skrevet denne kommentar omhandlende “hyggen”, og at du synes, Cathrine svarer ladt tilbage). Det ville være super, hvis vi lige alle sammen kan huske den gode tone og den gode opførsel. Bare fordi vi ikke er enige, så behøver vi ikke gå på et anonymt medie bagefter for at.. ja? Hvad er formålet egentlig med din tråd på Jodel? Udover at sprede negativ energi omkring Cathrine og hendes gøren og laden både i forhold til forbrug og i forhold til hendes måde at svare tilbage herinde; hvilket hun for øvrigt, så vidt jeg kan se, gør sobert, høfligt og konstruktivt hele vejen igennem. Hvis du er uenig, så kunne du jo svare tilbage her, så debatten kan tages. I stedet for bare at gå på Jodel.

  21. Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke forstår haten mod Black friday. Det er jo ikke vanvittige tilbud der opfordrer til overforbrug. Det er 25 % rabat 95% af stederne. Det er fandme ikke vildt. Det tragikomiske er jo at der altid er 25% rabat. Eks Imerco – der er altid tilbud!
    Jeg bruger Black friday til at købe julegaver og jeg kender ingen vitterligt ingen som køber noget til Black friday de reelt ikke har haft brug for. Vi kan altid diskutere hvad der er need to have eller Nice to have sådan helt basic.
    Men jeg synes det klinger så hult af små butikker som slår sig op på at boycotte Black friday og så samtidig kører Gud ved hvor mange pre-, mid,post season sale, jubilæum, lagersalg og fødselsdagsrabat.

  22. Og så vil jeg lige skynde mig at sige, at ikke alle gode varer behøver koste meget at lave. Det er faktuelt forkert.

    1. Det skriver jeg heller ikke, men det er ikke forkert at godt produceret ofte er dyrere. Om det er håndværk, certificeret whatever. Det er stjernedyrt at få sine produkter svanemærket fx. KH

  23. Må man nu ikke stemme i og erklære sig enig uden at være medløber? Come on, Cathrine.
    Både Hanne og Ditte siger, også efter min personlige mening, præcis hvad jeg måske ikke selv har kunnet formulere – fordi jeg ikke har ordet i min magt – men tænker!
    Udover jeg er enig i deres skriv, vil jeg også sige, at jeg synes det er så ærgerligt, at du snakker om en “trængt pengepung”. Det fremstår mig en kende arrogant og for at bruge et ord, der er set i denne debat før, privilegieblindt. Man behøver hverken være fattig eller have stramt budget for at gøre brug af et godt tilbud. Man kan sagtens se sit snit til at gøre en god handel – fordi man er god til at planlægge sine indkøb, fordi man er organiseret omkring sine indkøb, at man er god til at spare eller noget helt andet. Jeg synes desværre, du ridser tingene meget ærgerligt op for dig selv.

    Mvh Michelle

    1. Jeg vil da vildt gerne læse andet end “hørt”, for hvad skal jeg svare til det? Jeg vil gerne tage jer seriøst og svare alle, men hvis kommentarfeltet er fyldt med den slags, kald det hvad du vil, så er der ikke megen debat.

  24. Jeg tror det er sådan et emne: You’re damned if you do, you’re damned if you don’t. Hvis man udnytter det så er man materialistisk klimasynder, hvis man tager afstand fra det er man priviligeret og snobbet.

    Jeg synes det er lidt letkøbt, de butikker der lukker på black friday. Flot, I har lukket den ene dag, hvor I ville få mindst avance på jeres varer. Det fremstår for mig mest af alt som et branding trick, de lever jo netop de resterende 364 dage af folks (over)forbrug. Sådan er kapitalismen.

    Personligt, så er min hårtørrer jeg fik til min konfirmation ’08 ved at gå i stykker, og den vil jeg gerne erstatte med et langtidsholdbart valg, hvilket jeg synes Dysons produkter plejer at være. Jeg har bare ikke 3 kilo til at købe en hårtørrer med, så den håber jeg kommer på udsalg til balck friday.
    Jeg ved ikke om det er bæredygtigt eller hvad det er.

    1. Men man behøver jo ikke ytre sin mening om Black Friday….? Man kan jo tænkte sit og får fortsætte med sit liv, sp er man ikke damned 🙂

  25. Hvor er det fint og godt skrevet, Cathrine! Jeg kunne ikke være mere enig. For mig handler det om at finde den gyldne mellemvej og at det hele ikke er enten/eller. Det er det, som jeg tager med mig fra endnu et godt indlæg fra dig!
    Personligt har jeg slev brugt black friday på ting som er overvejet, som jeg mangler og har planlagt efter. Det kan godt give lidt frirum i budgettet og nu er jeg generelt lidt en krejler, som næsten aldrig betaler fuld pris i de store kæder, men glædeligt gør det i de små, lokale butikker for netop at støtte dem!
    Balance du. Det er en del af livet og vi har alle hver vores egen balance i livet.
    Tænker ofte på Signe Wennebergs saying “en kan ikke gøre alt, men alle kan gøre noget”, som en guide og er med til at finde min gyldne mellemvej og balance i livet (som også er i konstant udvikling)

  26. Hmm. Desværre, så er det jo ikke sådan, at forbrugeren tænker “Reklame! Kjole/Visit Sweden/makeup – DEN må jeg købe næste gang, jeg skal købe noget og så ikke købe det andet”. De fleste af dem, jeg kender, køber OGSÅ det, der bliver reklameret for udover det, de alligevel køber. Nogle gange sker det selvfølgelig, at det erstatter hinanden. Man køber jo fx ikke to vippeserummer, fordi at der er flere reklamer, men kan jo netop godt have tre læbestifter, fem strik osv. Det er ikke dit ansvar alene at få forbrugeren derhen – men Sneglcille gjorde det fx rigtig fint for nyligt “Her er min strik fra H&M – overvej lige, om du har brug for den, eller om du bare vil have den”. En dejlig ikke-aggressiv opfordring.

    Dernæst så synes jeg ofte, at det er et argument fra influencers, at de udvælger reklamer – om det så er i en diskussion om bæredygtighed eller troværdighed – som de virkelig kan stå inde for, og dertil er det vigtigt at pointere, at læsere/følgere ikke kun kigger på det, I dedikerer blogindlæg eller længere posts om. Det er også, når du viser en Aiayu-strik fra i gave, gardiner med rabat osv. Man har allerede en strik, men din er federe. Og ja, den er bæredygtigt produceret, men det er selvfølgelig allermest bæredygtigt ikke at købe en ny, hvis man ikke har behov for det. Man har allerede nogle gardiner, men hey – jeg har lige set nogle flotte, lyserøde nogle. Man har allerede en læbestift, men din nye nuance er flottere. Og så videre, og så videre. Næsten alle mine nye køb eller idéer herom kommer fra influencers, og jeg følger ikke engang særlig mange.

    Jeg ved godt, at alle har et ansvar; politikere, virksomheder, formidlerne og os forbrugere.
    Men til dine svar om forbrugerkultur, og hvordan influencers bidrager til det, synes jeg, at ovenstående ord er værd at overveje. Jeg håber ikke, jeg behøver at disclaime, at du selvfølgelig ikke bærer ansvaret alene.

  27. Ærlig talt så bliver jeg sådan lidt fortørnet over og træt af at læse reprimander om Black Friday fra folk, der lever af at få deres følgere til at købe ting.
    Jeg har tidligere år uden skam brugt Black Friday på at købe et par julegaver eller fx en vinterjakke eller vinterstøvler, der holder flere sæsoner Og det skammer jeg mig sgu ikke over. Jeg arbejder i en institution og min indkomst er lavere end de flestes, så hvis jeg kan spare lidt på ting jeg alligevel skal have, så hvorfor ikke?
    Og ja, det er voldsomt når folk går amok på BF og køber ting de ikke har brug for, men mon ikke der ligeledes er følgere, der har købt noget de ikke har brug for pga en rabatkode?
    Jeg synes det er lidt for nemt at være velhavende og sidde på den høje klimahest og prædike få, men bæredygtige (og meget dyrere) køb. Dermed ikke sagt at man ikke har et ansvar bare fordi man ikke har så mange penge. Men jeg skammer mig efterhånden næsten, hvis jeg køber en strik i H&M….

    Noget andet, der går mig på i den her debat er (ligesom Ditte nævner), at det virker som om mange influensers simpelthen er ude af trit med, hvordan et forbrug for “almindelige” mennesker er. Os, der ikke får sponsoreret en skid eller modtager gaver. Så når du kalder Stine Goya bukserne for gamle eller skal pointere at en nederdel du købte da du var gravid er gammel (er det ca 1,5 år?) så virker det så fjernt fra alle os andre. Jeg kalder sgu ikke mit tøj for gammelt når det er 1 år gammelt. Jeg har tøj, der er 10 år gammelt også fra fast fashion mærker. I har et forbrug, der i udgangspunktet er så meget større end de fleste andres og derfor klinger det nok hult for mange når I har klima og miljø på dagsordenen.

    Og lige en hurtig bemærkning: du må godt købe gardiner med rabatkode for 2 uger siden, men folk må ikke bruge rabatkoder til BF? Igen virker det så dobbeltmoralsk på mig.

    1. Med fare for at blive stemplet som medløber, erklærer jeg mig enig i Lauras betragtning om, at “ det virker som om mange influensers simpelthen er ude af trit med, hvordan et forbrug for “almindelige” mennesker er.”
      Jeg synes nemlig også denne kløft mellem de to parter bliver større og større. Og jeg synes (heldigvis, indrømmet), at der er ved at komme lidt oprør over netop dette. Det er en rigtig spændende debat, og jeg oplever på den ene side influencere med paraderne oppe, som føler sig angrebet og misforstået, og så følgerne på den modsatte side, som føler en ret stærk tilknytning til influenceren og derfor ønsker gennemsigtighed og oprigtighed. Og diskussionen bliver taget op oftere og oftere, og det synes jeg virkelig er spændende.

      Jeg synes nu dog ikke jeg oplever det så tit hos netop Cathrine, som jeg oplever værende ret ærlig og gennemsigtig i det hun laver, og det holder jeg meget af, det gør det interessant for mig at følge med. Og jeg synes heller ikke at der i dette indlæg egentlig bliver løftet nogle pegefingre. Så det synes jeg faktisk er lidt synd, at du bliver misforstået, Cathrine. Tværtimod nyder jeg at følge med hos dig og blive inspireret.
      Jeg ville bare ønske at kløften blev lidt mindre.

  28. Jeg synes det er en spændende debat, og det kan være så uendeligt svært som forbruger at gennemskue hvad der er rigtigt og forkert… ord som greenwashing, virksomheder som kaster omkring sig med “bæredygtig” “reduceret CO2” “det grønne valg”… men alt er jo relativt, alt kan jo gradueres og det grønneste af det grønne for moder jord ville jo være hvis menneskeheden blev slået hjem til start, som var vi brikker i et spil ludo… JA vi har et problem med en absurd forbrugs kultur i den vestlige verden, og BF er bare et symptom der på… men det tror jeg bliver svært at ændre på uden indgriben fra større magter. Jeg føler ligesom dig at vi skal have politikerne i spil! Lokalt, såvel som globalt… jeg får svært tungsind hvis jeg tænker for meget over de udfordringer verden står over for, så længe der ikke sker store ryk fra verdens regeringer.

    Herhjemme øver vi os i at ændre vores forbrugsvaner, og det bliver bedre, men vi har lang vej til at være 100% grønne… og vi bliver det nok aldrig, men vi kører med mantraet “reduce, reuse, recycle” og det rykker bid for bid. Lidt er også noget og derfor synes jeg det er helt okay at sætte fokus på, selvom man ikke er klima guru, for hvis dine tanker kan sætte gang i reflektion hos andre så fortjener du en High five! Mange bække små og alt det der 🙂

    1. Helt enig i dine tanker omkring udvandingen af begrebet “klimavenlig”. Jeg er bange for, at luften går af ballonen, fordi alle – uanset hensigter – puster for hårdt i den. Hvis man da overhovedet kan sige sådan 😅

  29. Virkelig interessant indlæg, Cathrine!
    Det overrasker mig godt nok at se, hvor mange der bliver vrede. Og det overrasker mig også at se, hvor mange der skyder dig i skoene at være privilegieblind, fordi “I har penge nok”. (Og hvor ved de i øvrigt det fra).
    For mig at se handler det her om vaner og om bevidsthed om vores forbrug – uanset så hvor mange eller hvor lidt penge, det baserer sig på. Mindfulness for dankortet, vel sagtens. Det kunne jeg godt bruge mere af. Men det er som du siger en proces; og hvis det kun tæller at være i mål på den front, hvorfor så overhovedet prøve? Så har vi jo alle allerede tabt. Det synes jeg er en underlig måde at gå til tilværelsen på.

    I øvrigt er jeg enig i, at det er lidt let købt at “melde sig ud af Black Friday”, når man alle andre dage lever af forbrugernes materielle forbrug 🙂

  30. Jeg vil gerne rose dig for, at tage dig tid til at svare alle sobert og åbne op for konstruktiv kritik fremfor, at lukke ned. .

    – I min optik, har denne platform primært omhandlet forbrug eller inspiration hertil. Der er også en masse andet som du har på hjertet og har brugt din stemme til, hvilket vi er mange, der værdsætter. Elsker dit smil, dine skrive-evner og miljø-mandag. Der har jeg fået en masse god fif og life-hacks. Dog kunne jeg godt ønske mig, at du i denne kontekst så dig i spejlet. The Woman In The Mirror, er du en bidragsyder til BF på et eller andet plan gennem dit virke? Er dine samarbejdspartnere,? Fx Loreal der har en million / milliard omsætning med Loreal Black friday makeup etc.. er med på, at du skal betale regninger, og søger få langvarige samarbejdspartnere contra ONS, ditto. Men, er du selektiv nok, når du samarbejder med et brand, der satser stort på BF. Kram og tak for svar

  31. Jeg er helt enig i, at tilbudsræset har taget totalt overhånd, ikke bare på BF men generelt. Det er en interessant debat, så det er godt, du tager den op. Dér hvor kæden hopper af for mig er, når influencers, der lever af at udstille deres forbrug og objektivt dyre livsstil, vil være advokater for den grønne omstilling. Med al respekt for jeres arbejde, så hænger de to ikke sammen. Det svarer lidt til, at Danish Crown begynder at tale om, hvordan man kan sortere emballagen fra sit oksekød for at spare kuldioxid. Det er et fint budskab, men kerneforretningen er stadig dybt problematisk set fra et miljøsynspunkt.

    Det handler ikke om, at man skal gøre alting 100% korrekt før at det er “godt nok” – det kan de færreste trods alt. Men på Instagram og her på bloggen er du en virksomhed mere end du er en privatperson, og mit gæt er, at dét er blandt årsagerne til, at så mange stejler, mig selv inklusive. For damn… du, og mange andre i den her branche, har altså et forbrug, der er fuldstændigt crazy i forhold til gennemsnittet. Det siger jeg helt uden at dømme, for mit eget private forbrug er også højt. Forskellen er, at jeg ikke driver en virksomhed i eget navn, som jeg delvist baserer på at fremme en miljøvenlig livsstil.

    Forstå mig ret, jeg er 100% med på dine intentioner, og fra et personligt synspunkt er alle grønne handlinger et skridt i den rigtige retning. Men som virksomhed er det bare ikke nok – kontrasten mellem ord og handlinger er simpelthen for stor, og jeg sidder tilbage med en underlig bismag af greenwashing, hvor du rider mere med på en modebølge, end du egentlig tager ansvar. Et eksempel er din fremhævelse af, at I ikke flyver. Du er muligvis den blogger, jeg kan komme i tanke om, der har rejst allermest. Det er al ære værd, at I ikke gør det mere, men det er simpelthen for tyndt at bringe det ind i den her diskussion, når det er indenfor det sidste år, du er stoppet. At flytrafik udleder vanvittigt meget CO2 har trods alt været basal viden de sidste mange år.

    Nu blev det lidt langt, og måske ovenstående tanker er udtryk for, at jeg bare burde unfollow for good. Debatten her er som sagt virkeligt vigtig, men jeg synes, du bør gentænke din egen rolle i den.

    1. Okay, really Ida, nu ved jeg ikke hvor mange bloggere, du følger med hos, men uden at nævne nogen navne kan jeg komme på de første 50 der har rejst og rejser mere end mig. Har du tal på mine flyrejser årligt de sidste år? Det er sådan set ikke pointen, hvad vi har gjort, hvad der er i fortiden. Den er done.
      Du kan kun ændre fremadrettet. Om du synes, jeg gør det godt nok efter din målestok, måske ikke. Men jeg gør det langt bedre, end jeg nogensinde har gjort. Jeg har det virkelig godt med hvor jeg er, og jeg er stolt af de forandringer, som allerede er implementerede.
      Jeg har aldrig ville være zerowaster eller lignende. Miljømandag er startet fx for at få jeres input til, hvordan man kan gøre det lidt bedre. Små ting, lidt ad gangen. Det har aldrig været en stor forkromet doktrin, men tanker om processen, ønsket om at gøre det bedre, lære af jer, selv give jer noget at tygge på, og det tror jeg ærligt talt inspirerer rigtig mange.

      Er det ikke trist, at skulle holde sin mund fordi man ikke er i “mål”? Hvem har ret til udtale sig? Jeg vil da også gerne have at Politiken og Costume skriver vedrørende artikler om klima, bæredygtighed etc. selv om de har annoncer, betalt indhold og måske kommer af en branche, der så absolut ikke er grøn.
      Det vigtige for mig er at have emnet på dagsordenen, også her på sin egen måde, også i mit dameblad hos frisøren, også tale med min farmor om det, skubbe til min tante og onkel, osv. osv. Jeg synes simpelthen det er FARLIGT for budskabet og emnet og klimaet, hvis vi dømmer stemmer ude, fordi de ikke passer ind i en form, er gode nok, grønne nok osv. Vil du hellere have endnu en modeblog, der bare viser outfits, forbrug, flyver, gør – uden spørgsmål og omtanke?

      Se bare hvor værdifuldt det her kommentarfelt er. Den debat ville ikke være her, hvis ikke vi talte sammen.
      På gensyn, hvis du smutter, det er op til dig. Så håber jeg du finder nogle pejlemærker, der passer din egen rejse på miljøvejen bedre.

  32. I min branche har jeg lagt mærke til en kedelig tendens, hvor de store kæder kører med 50% nærmest altid (jeg har selv arbejdet i en kæde tidligere).. det viste sig, at årsagen til at de kunne køre 50% altid var at de bare havde gjort normalprisen dyrere generelt. Så man har lagt 20% oveni normal prisen f.eks. så produktets grundpris er blevet dyrere, så kan man give rabat uden at tabe penge… det er jo tankevækkende!
    Nu arbejder jeg i en lille privat butik og vi kan ofte hamle op med de store kæders kæmpe tilbud uden vi giver rabat fordi vores grundpris på produkterne er billigere. Det er jo helt grotesk! Vi kører ikke Black friday for vi kan ikke være med på de kæmpe rabatter der skal til for at tiltrække folk.

  33. Hej.
    Hold op hvor klarer du den her diskussion på en fin og saglig måde. Indlægget rammer helt rigtigt for mig, det er mange af de samme tanker jeg går og har haft de sidste par år.
    Jeg har lagt mærke til, at du har haft meget mere fokus på bæredygtighed med dine blog og jeg elsker det. Det faldt meget naturligt sammen med at jeg selv fik mere fokus på nogle af de samme ting. Selvom jeg, ligesom dig, også har steder jeg skal blive bedre. Men jeg nyder at høre dine tanker og jeg elsker de her lange eftertænksomme indlæg.

    1. Tusinde tak Sarah, det glæder mig. Et skridt ad gangen, eller som en sød læser skrev i denne uge på en DM “to skridt frem og et tilbage er stadig et skridt frem”. Forandring tager tid. KH

  34. Hej Cathrine. Jeg har virkelig respekt for, at du gang på gang tør kaste dig ud i de her debatskabende indlæg! Det er MODIGT. Og vigtigt. Hver gang én af de her indlæg postes, får jeg udvidet min horisont af at læse kommentarerne fra dine andre, oftest begavede og velreflekterede, læsere og svarene fra dig. Så jeg håber du tør blive ved med at fortsætte! For vi har brug for at skubbe til hinanden og inspirere til kritisk stillingstagen som forbrugere – uden at mobbe og tale ned 🙂
    Personligt har jeg ikke så meget imod Black Friday. Jeg har gennem tiden brugt konceptet til at købe ting, som jeg ellers økonomisk ville have haft svært ved at komme i nærheden af; en Le Klint-spisebordslampe, en laptop (den jeg havde var død), et par Swedish Hasbeens, som jeg nu har haft i 7 år. Mine yndlingssko 😉 Ting af god kvalitet, som min SU ellers ikke rakte til.
    Men jeg anerkender den overforbrugseffekt, som konceptet måske kan have. At nogen måske ikke kan styre sig ift deres behov. Men er det ikke et problem, vi står overfor, hver gang en producent eller butik kører en tilbudskampagne? Når supermarkederne fx har “køb 2 for 1 pris” hele tiden? Når e-shops reklamerer med “køb 3 og få den billigste gratis”, når 7-11-ekspedienten spørger, om vi vil have en pakke gajoler med, fordi den er på tilbud eller en blogger serverer en rabatkode i et indlæg pakket ind i “det gode liv”/“det smukke hjem”/“fordybelse og oplysning”/“velvære” etc? Vi bliver konstant bombarderet med den slags fristelser, og for mig at se handler det meget om, at vi skal uddanne hinanden og vores børn til refleksiv stillingstagen. Til at opdage de købstrickers vi bliver angrebet med hver Evig eneste dag. Og det er dælme svært!! Det konflikter nemlig med de endorfiner og følelse af lykke, som materielle køb giver os, og med forestillingerne om hvad et godt liv er. I det lys synes jeg ikke det giver så meget mening at “Oute” og pege fingre af Black Friday. Det er mere på sin plads med en generel kapitalismekritik og nutidens forbrugskultur. Ikke på én dag i november, men i alle årets 365 dage.

    1. Jo! Altså, jeg er jo uddannet i mer-salg helt tilbage fra mine unge dage på Maccen. Det er alle vegne. Det er derfor den der mavefornemmelse og styrke og at kende sig selv, det man mangler osv. bliver så vigtig. Reklamer bliver ved med at være der, det gør de os her, fordi det nu er sådan økonomien hænger sammen og ikke fx betalingsmur (forhåbentligt vil de opleves troværdige, relevante osv). Men at træne sin egen “behøver jeg det?”-muskel. Det synes jeg er virkelig spændende at dykke ned, det er der jeg selv er. Du må godt købe en læbestift, nye bukser – eller hvad du (og kun du) vurderer, du mangler.
      Lige omkring tilbudskultur synes jeg bare det er mega interessant – hvad er et godt tilbud egentlig? Hvor godt er det? Hvad sparer vi? Sparer vi reelt. Jeg tjekker fx altid mine dagligvareindkøb- man kan være forfalden til at tage to med, fordi der står tilbud, men så kan besparelsen være 1,5 kroner, 2 kroner etc. Jeg tror også, der findes tilbud som lyder bedre, end de er… KH

  35. Rigtig fin og nuanceret diskussion. Jeg synes dog at linjerne er trukket lidt for stramt op. Lille økonomi + bedre økonomi vs øget forbrug. Jeg er også vokset op med lille økonomi men har selv i dag en del mere at gøre godt med. Men det ligger dybt i mig at maksimere min økonomi både i kraft af min uddannelse som økonom og min sparsommelighed som jeg er vokset op med. Min mand arbejder hos GLS og jeg kan fint på sidelinjen følge det galoperende forbrug til både Black Friday, cyber monday, singles day osv og selv holder jeg mig langt væk fra de fysiske butikker, da det bliver lige i overkanten. Til gengæld er det genialt for både små og store økonomer at de ting som julegaver de alligevel skulle have til væsentlig mindre. Kunsten er selvfølgelig at holde sig til det man skulle bruge uden at blive fristen af gode tilbud. For mig handler det om forberedelse og disciplin, så man holder sig på dydens smalle forbrugssti. Jeg køber ikke på tilbud af økonomisk nød, min fordi min hjerne fortæller mig at det giver det maksimale outcome. Håber det giver mening 😀

    1. Det giver så god mening og er jo os kun fornuftigt.
      Jeg holder af at have en kontinuerlig “Eddie-liste”; hvor jeg skriver, hvad vi kommer til at mangle for det næste halve-hele år. Hvis jeg falder over det i genbrug, hurra, på tilbud, hurra. Men det gør bare jeg holder øje for målet om man vil. KH

  36. Hej Cathrine! Hat du overvejet at tage et år med “shoppestop”? Har selv overvejet det, og synes det kunne være en inspirerende challenge at følge med i. Kh

    1. Ja jeg har – ikke et helt år men måneder. Som udgangspunkt tror jeg ikke så meget på absolutter og forbud, jeg spiser også kød, hvis det serveres for mig fx, men jeg kunne sagtens forestille mig det! KH

      1. Jeg har prøvet shoppestop og kan virkelig anbefale det! Jeg “holdt” det i 6 måneder, hvor jeg kun måtte købe nye underbukser 😅 Det var virkelig en øjenåbner for mig. Hvor meget tid der faktisk blev frigivet, når jeg ikke længere browsede på yndlings-shoppesider på nettet, gik i butikker osv. derudover – og mest vigtigt for mig – fandt jeg ud af, hvor meget jeg faktisk køber med mine følelser. Hvis jeg skal fejre noget, muntre mig selv op, whatever. Det lyder helt skrækkeligt I know – men jeg får helt klart en følelsespåvirkning af at købe ting.
        Heldigvis gjorde min periode med shoppestop mig opmærksom på det, selvom jeg nok egentlig godt vidste det i forvejen.
        Og det har helt grundlæggende ændret mine vaner. Dog kan jeg mærke, at jeg har behov for en ny periode igen nu – så frem til 1. April er jeg på den igen. Eller rettere af den igen. Jeg tror egentlig heller ikke på absolutter eller forbudsmentalitet; jeg har desværre bare så indgroede købe-vaner helt tilbage fra teenage-tiden med fredagskøb i TopShop og Flying A, når der var en fest i farvandet. Så jeg har brug for en afholdsperiode nu og da 🙂
        Tak for et godt og tankevækkende indlæg, Cathrine 🙂

        1. Flying A <3 Jeg hører og føler dig - jeg er teen/ung-opvokset med helt det samme high. Jeg stod i tøjbutik fra jeg var 14-17, og der skulle vi bare skrive vores køb fra butikken i en lille sort bog. Det var så simpelt! Alt for simpelt.

          Jeg synes faktisk, jeg er rigtig godt på vej med mine impulser, som klart har været min sværeste side. Nu sover jeg meget mere på det, tænker over hvor meget ting passer til, om jeg egentlig ikke har noget lignende, når jeg ser på et stykke tøjs muligheder.
          Men det er en læring! Måske jeg tager en måned på et tidspunkt, men jeg gad godt at blive bedre på ren viljestyrke og læring, uden forbud, hvis det giver mening. KH

  37. Nu kan jeg ikke lige følge med i kommentarsporet her, der sker virkelig meget 😅

    Nu fik jeg også læst dit indlæg. Jeg synes det er enormt velformuleret og dejligt intelligent! Du er så fin og reflekteret og jeg (som selvfølgelig er det samme 🤪) kan spejle mig meget i dine overvejelser og i det med, at mange af de daglige tanke -og forbrugsmønstre skal finde nye veje. Jeg forsøger lidt hver dag og tror på at ting tager tid❤️

    En lille ekstra note på tilbudshalløjet – netto er et godt eksempel på tilbuds kulturen. Hver butik har ca 2-5 “spot hylder” men undersøgelser viser at kun omkring 25% af varerne reelt er sat ned eller bare billigere end andre steder. Så det er ikke altid billigere at jagte tilbud hvis man ikke ser sig godt for. – god bedring med nakken 🥰

    1. Sindssygt interessant Marie, det er også dt jeg tænker på, når jeg skriver – altså hvor gode er tilbudene egentlig? Det er jo umuligt for os forbrugere at se. Men hvis vi ser et gult skilt, så regner vi med at vi reelt sparer. Der er virkelig også meget psykologi i det, hvad?
      Tak, i øvrigt! KH

  38. Jeg bruger Black Friday til at købe ting, jeg alligevel skal ud at købe. F.eks. en barnevogn. Så intet overforbrug her – sparer blot penge ved at købe det, jeg alligevel skal ud at investere i.

    1. Og det er da også så reelt. Jeg har selv en “indkøbsliste”, som til jul og fødselsdag bliver min ønskeliste (når jeg ikke siger, jeg ikke ønsker mig noget, fordi der ikke er det store på den). Men det at lave en liste over, have øje for, hvad man faktisk har brug – det er da så fint. Jeg taler ikke imod forbrug, men interesserer mig for hvordan jeg selv bliver lidt mere bevidst. KH

  39. Jeg har ikke læst alle kommentarer.

    Vi behøves ALDRIG købe noget til fuld pris i de gængse butikker. Det er kun enkelte små selvstændig der køre nul tilbud.
    Derudover kan du altid købe ALT på tilbud, hvis du bare venter lidt og holder øje. Det synes jeg er tankevækkende……

    Er der et par sko jeg gerne vil have kan en hurtigt Google søgning fortælle mig hvor de er billigst og på tilbud, det samme gør sig gældende med madvare og alt hvad du kan tænke dig til af vare.

    Kærlighed til dig cat ❤️

    1. Jeg er da selv altid inde og tjekke Pricerunner, når jeg skal købe noget større. Selvfølgelig gør man det som forbruger. Andet vil være dumt. Jeg tænker bare, at prissætningen på varerne måske skal være anderledes, hvis der virkelig altid kan være tilbud.
      Tak <3 KH

  40. Synes det er et spændende, sobert og aktuelt indlæg.

    Jeg bliver meget forundret over hele debatten om priviligieblindhed. For øh.. her i Danmark er vi da alle sammen mere eller mindre mega priviligeret. Et godt skole- og uddannelsessystem, økonomisk støtte til forældre, gratis sundhedssystem, et korruptionsfrit retssystem, støtte til kultur og kunst mm.
    Men er privilegier = muligheden for et stort forbrug?!
    Og har man ikke ret til at have en holdning til klima og forbrug bare fordi man har formået at skabe sig en god tilværelse med økonomisk frihed?
    Skal alle buschauffører, piloter, salgsassistenter, butiksejere, taxachauffører, kassedamer mm. skamme sig fordi de har et erhverv (og forsørgelsesgrundlag) der er baseret på salg og forbrug?

    Jeg synes det er en ærgerlig drejning på en debat omkring fokus på forbug og klima, at det bliver personliggjort på den måde, bare fordi du Cathrine har skabt dig en god karriere og dermed et økonomisk frirum. Også selvom det er en karriere baseret på “salg”, men mange ernærer sig på den måde og derfor synes jeg netop det er vigtigt, at man som du er bevidst om ansvar, etik og oplysning.

    Personligt er jeg ikke hverken for eller imod Black Friday. Du beskriver selv den endeløse stime af udsalg, medlemsrabatter og bonuskort og de mange hjemmesider som Wish og andre, der sælger billigt skrammel til ingen penge. Det er hele vores forbrugskultur der skal omlægges til mere et mere bevidst forbrug, så vi ikke bare shopper løs fordi vi kan.

    1. Tak for indspark Sisse.
      Jeg tænker nøjagtigt det samme – hvad så med alle de brands, som forsøger at producere bedre og mere bæredygtigt. De producerer jo stadig ting, taler til forbrug, skal de lade være? Min tanke er selvfølgelig nej. For der er brug for mere ansvar for produktionen. For det at de gør det, tager ansvar, skubber også til alle andre konventionelle brands. Det inspirerer.
      Jeg selv bliver også inspireret af andres tanker – også selv om de ikke er i mål.
      Forbrug vil bestå, men kan vi gøre det bedre? Blive mere bevidste? Tale om, hvordan andre gør? Blive klogere sammen? Det er det jeg søger. KH

  41. Hold nu op, hvor er tasterne i kog her! Kan vi ikke en gang for alle få slået fast, at vi alle – priviligerede som fattige og dem midt imellem – er forbrugere i større eller mindre udstrækning! Det, jeg hører Cathrine advokere for her er, at vi bliver mere bevidste omkring vores forbrug, stort som småt. Og det har jeg ærlig talt svært ved at se noget negativt i.

    Det betyder ikke, at vi skal sammenligne vores personlige forbrug med andres, men at vi netop tager afsæt i vores egne vaner og mønstre og ændrer adfærd der, hvor det giver mening og er muligt for os.

    Det er så uendeligt letkøbt at gøre det her til en debat om de priviligerede bloggeres livsstil, i stedet for at tage afsæt i eget levet liv. Bevidste forbrugere er forhåbentlig også bevidste læsere og følgere på Instagram – og kan sagtens filtrere skidt fra kanel og reklame fra autentisk indhold. Og hvis ikke, så lad være med at følge med.

    Jeg læser på ingen måde indlægget som et opgør med BF men mere som et oplæg til diskussion af forbrugsvaner og mønstre på et mere overordnet plan. Og den diskussion er både interessant og nødvendig!.

    1. Tak Anne! Det var i hvert fald nøjagtig hensigten. Reklamer er her og forsvinder aldrig, og jeg er helt med på at jeg selv bedriver (forhåbentligt opleves de som velvalgte, relevante eller/og troværdige). For mig er snakken om forbrug netop interessant i samspil med de andre indlæg, for hey, vi behøver ikke købe det hele. Det er dén læring jeg selv er i. KH

  42. Jeg ser Black Friday som et af mange symboler på den (over)forbrugstid, vi lever i, men som jeg også synes, vi bevæger os væk fra. Jeg plejer ikke at købe noget den dag og prøver generelt at holde mit forbrug af tøj og ting nede, men det er et løbende fokus, fordi det simpelthen er så indgroet en vane for mig, som for så mange andre, at have blik for hvad man ønsker sig/“mangler”. Mit tøjforbrug var mit første fokus, og der er jeg så langt, at jeg aldrig impulsshopper. Det er blevet en vane at lade være, og for få år siden var shopping ellers nærmest min hobby og store tidsfordriv.

    Jeg synes, det er fedt, at du Cathrine også er i gang med en proces imod mindre forbrug, og det er netop ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Som med alle andre vaner er det en kamp, der kræver opmærksomhed og fokus. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forstå, man slet ikke må udtale sig om den proces, før man er i mål. Jeg kan da også godt blive irriteret, hvis jeg hører om folk, der fremhæver ret små ændringer i deres livsstil, men samtidig galopperer afsted med forbrug på andre områder, men sådan oplever jeg det ikke her.

    Egentlig bliver jeg lidt nysgerrig på, hvad folk generelt tænker, hvis de tager deres holdning til/opfattelse af Cathrine ud af ligningen: Hvornår ‘må’ man skrive om de her ting? Hvor langt skal man være i sin proces?

    1. Det er det virkelig ikke – sådan er det med alle nye vaner. De tager tid! Og mit mål er heller zero waste og nul forbrug. Jeg vil bare gerne være bedre, end jeg er nu. Og jeg ser selv ændringerne hele tiden og har stoppet mine egne impulskøb en hel del gange efterhånden. Og det føles som en freaking sejr.
      KH

  43. Hej Cathrine

    Tak for indlægget!
    Jeg tænker, at der er andre former for ressourcer end de økonomiske, der spiller enormt ind på vores (drømme om) forbrug. Jeg har selv et ret lavt forbrug, fordi jeg nok altid har haft stærke holdninger til emnet – og det ikke (kun) pga. det økonomiske råderum. Men vores sociale baggrund, vores opvækst mv. spiller helt sikkert rigtig meget ind på vores opfattelse af og tilgang til forbrug, tilbudsstrømme osv., og der ligger for mig at se et stort arbejde i kollektivt at fokusere på værdier, der ikke handler om forbrug, for også at flytte opmærksomheden og skubbe til opfattelsen af det gode liv (og nej, det betyder ikke, at der ikke findes mennesker i Danmark, der har svært ved at få tilværelsen til at hænge sammen, for det gør der, og det er ikke den type forbrug, jeg taler om – men det er en generel betragtning, og noget jeg synes, der skal arbejdes med). Indkomstmæssigt ligger jeg i den lavere ende, men jeg har en lang uddannelse bag mig og et dejligt job, og jeg mangler ingenting. Jeg har en social og kulturel kapital, der gør, at jeg forholder mig til emnet på en særlig måde, og som gør, at jeg har overskud til at trække mig fra nogle særlige forbrugsmønstre, men med en følelse af, at jeg absolut ikke mangler noget. Det er blot et eksempel og kan ikke generaliseres, men jeg mener, at måden vi forbruger på, også handler om meget andet end økonomi. Jeg kender flere i mine forældres generation, der har den holdning, at “man forbruger det, man har mulighed for at forbruge” – en holdning, som jeg altid har taget skarpt afstand fra, men de har også levet et andet liv end jeg. Da jeg som helt ung talte med en række fattige vestafrikanere om deres drømme og ønsker for fremtiden, talte de bl.a. om store biler, dyre huse mv., fordi det var de ydre tegn på velstand – selvom de sommetider havde svært ved at få mad på bordet. Det er sat rigtig meget på spidsen, og det er også en meget stor diskussion, men min pointe er, at jeg aldrig har drømt om store biler eller huse – jeg drømmer om ingen bil og små huse – bl.a. fordi jeg altid har haft mad på bordet, og fordi jeg har nogle typer af ressourcer med mig, der former mine drømme, og som adskiller sig markant fra andre mennesker med andre typer af opvækst, uddannelse mv.

    1. Vanvittig spændende tanker, Sarah.
      Og jeg kan rigtig godt genkende “forbrug alt det vi kan”. Jeg tror også at der ligger så meget i den tid, vi er opvokset i. Adams far var barn under krigen, og han var så nøjsom – han knækkede altid opvasketabsen i to og brugte en halv ad gangen. Vores forældre- post-krigstiden – da 00’erne rigtig kørte, så var det rødvin hver aften. Der kom rejser på programmet. Jeg har veninder som nu har forældre der rejser på cruise. De brænder pengene af, “for nu kan vi”, på pension.
      Jeg tror min egen shopping bliver påvirket virkelig meget af følelser og selvværd. Det er dét, der er så hamrende svært for mig at adskille. Ikke at jeg har zerowasting og “nul forbrug” som mål, men jeg kan bestemt gøre det bedre. Det tror jeg, vi er mange, der kan.
      Virkelig, tak for nye perspektiver.
      KH

  44. Jeg synes at det et vigtigt, at vi kan dele vores tanker, mål, hvad som er svært, hvad vi lykkes med i processen mod at leve mere bæredygtigt.

    Jeg synes at det ærgerligt at så mange løfter fingre af C her i kommentarsporet , for ikke at gøre det godt nok. Vil det sige at man ikke må udtale sig om miljømæssigt mindre belastende tiltag, med mindre at man non-shopper, anti forbrug, veganer, zerowaster, så at sige “i mål med sin personlige omstilling”? For ærlig talt, ingen er der eller kommer til at være der hvor vi ikke belaster, før vi ligger i graven.

    Vi skal turde stikke hovedet frem og sige hvad vi gør bedre og hvad som er svært når det kommer til grøn livsstilsomlægning. For det er hammer svært, for mig i hvert fald, og jeg prøver, lære mere hele tiden, er nysgerrig og søger inspiration. Og for mig det inspirerende at følge med i processen på vej derhen også.

    Det et nemt at skyde C ned her. Hun inviterer til det i form at debatindlæg. Det et modigt og nødvendigt, det hun gør. Sådan C. Ingen har patent på denne her snak, vi skal alle med i den.

    Jeg frygter at alle jer som kommer med kritik her måske har svært at tage snakken med dem omkring jer, fordi I heller ikke selv er 100% i mål endnu? Må man stille spørgsmålstegn ved andres klima- og miljøbelastende livsstil, hvis man ikke selv er i mål?

    Ja. Det synes jeg godt at man må. For det åbner op for dialog (og ikke pegen fingre eller buhen), men lærerig åben dialog hvor vi kan lære fra hinanden, blive klogere på os selv og sammen heppe på hinanden i vores livsstilsomlægning. Det er hammer svært. Og det kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Og ja, vi skal også skyde med skarpt og være kritiske og råbe højt og kræve mere ansvarstagen, også fra influenter, fra feks modeindustrien. Men vi skal også anerkende hinandens og vores egne små skridt.

    At een gør alt, er ikke der ændre i det store billede. Det er at alle gør noget mere.

    1. Tak for opbakning, Ida.
      FOr mig er det i hvert fald vigtigt at dele processerne, om end jeg godt kan se, det bliver svært at blive ved. For så længe jeg ikke er i “mål” hvor end det så er (det skal jeg lige finde ud af først), så er der ikke meget at tale om, stille spørgsmålstegn ved. Jeg giver mig selv et meget lille frimærke at leve på efterhånden.
      Men tak! KH

  45. Normalt følger jeg kun med med et halv øje herinde og læser sjældent kommentarspottet, men jeg synes det er et enormt vigtigt emne, du tager op.

    Jeg bliver ærgerligt over at ordet “privilegieblind” bliver brugt om dig. Det er nok rigtigt, at du tjener flere penge end så mange andre, men når det er sagt, så er der bare rigtig mange danskere, som tjener nok til at købe langt mere end det de reelt har brugt for, måske ikke dyre designmøbler, men stadigvæk. Du er én blandt mange, som har penge til at købe rigtig meget af det, som du gerne vil have, samtidig med at du “burde” lade være. Som jeg hørte til et foredrag, “Sølvpapiret ligger i skuffen, men vi må ikke bruge det” (Altså forstået på den måde, at vi har så nem adgang til ting i overflod, men vi kan ikke bare forbruge uhæmmet). Jeg synes virkeligt, at det er tydeligt, at du prøver at mindske dit forbrug og at du bevæger dig i den rigtige retning. Det er sandt, at du forbrugere mere og reklamerer mere end f.eks. minimalister som Neohippie. Selv følger jeg hende også, og synes hun er kanon sej, men man kan ikke sammenligne jer to. Jeres målgrupper er helt forskellige. Der er mange, som Neophippie ville tabe på gulvet. Neohippie fanger dem som allerede er meget langt i deres bæredygtighedsrejse, tager du nogen med på rejsen, som kender til det med at shoppe nyt nyt nyt og måske også selv bakser med at undgå følelsesstyrede køb.

    Og så er der selvfølelig også dem, som rent faktisk ikke har råd, hvis de skal betale fuld pris. Men jeg undrer mig over, at den diskurs jeg ser, som handler om, at vi som mennesker har “ret” til ting. At selvom pengene er små, har man ret til de samme varer. Det er jeg ikke enig i. Vi har alle sammen ret til at være varmt nok klædt på, få nok at spise, osv., men det tror jeg ikke man behøver shoppe til Black Friday for. Der findes så meget brugt, også af rigtig god kvalitet. Jeg synes, det er et svært argument at forholde sig til, at “os der ikke har råd normalt” har råd på Black Friday, som om det at eje ting er blevet en menneskeret. Jeg kender massere af mennesker, hvor pengene er små, som ikke shopper på Black friday, men får det til at fungere på andre måder. Arver, finder ting på den Blå Avis osv.

    Nogengange føler jeg, at vi i hele den her bæredygtighedsdebat glemmer, at det handler om vaner, som skal oplægges. For stort set os alle sammen, gælder det at vi skal lægge rigtig, rigtig mange vaner om. Eksempelvis skal mange, ligesom du selv skriver, lære ikke at shoppe med følelserne forrest – og det er ikke småting. Jeg har netop læst en bog om at udvide “compassion” (Svært oversætteligt til dansk) både overfor os selv og hinanden. Noget af det, jeg virkelig tog med derfra er, at når vores trusselsystem er meget aktivt (som klimakrisen meget nemt kan få det), har vi svært ved at udvise compassion mod andre. Vi ser sjældent, deres hensigt og bagvedliggende grunde (som når du f.eks. skriver, at du har hevet et par gamle bukser frem, så er det jo dit forsøg på at lægge en vane om, som tidligere har handlet om at det hele skulle være nyt. At bukser så først er “gamle” i nogens øjne efter flere år, det ændrer ikke på din hensigt). Jeg tror, at vi ville komme langt, hvis vi blev bedre til at udvise compassion for hinanden. Det betyder ikke, at man ikke kan have en saglig diskussion eller være uenige, eller at du, eller andre, bare kan forbruge til højre og venstre, men det er heller ikke sådan, jeg ser dit liv. Jeg ser en sindsyg modig blogger, som uden tvivl har haft et kæmpe forbrug (og det er du ikke ene om – det er bare ikke alle, der ligger deres forbrug ud på nettet), men som nu, med ny viden og ny indsigt, er ved at vende skuden. Og selvfølgelig falder du i en gang i mellem, og selvfølgelig holder man ikke op med at flyve fra den ene dag til den anden. Sådan er det at være menneske. Vi lægger ikke vaner om fra den ene dag til den anden. Det er det, som jeg synes vi med fordel kunne udvise compassion for. Det er intentionen, nogengange gør vi det rigtigt godt og andre gange er det sværere for os.

    1. Vidunderlig, indsigtsfuld kommentar fyldt med compassion. Ikke bare over mig men sådan set over for alle, uanset økonomi, ståsted og mening.
      “Vi ser sjældent, deres hensigt og bagvedliggende grunde (som når du f.eks. skriver, at du har hevet et par gamle bukser frem, så er det jo dit forsøg på at lægge en vane om, som tidligere har handlet om at det hele skulle være nyt. At bukser så først er “gamle” i nogens øjne efter flere år, det ændrer ikke på din hensigt)” – tak for den, det var spændende at læse. Det tror jeg også rigtig meget er det skrevne medie og fremmede mennesker generelt. At vi læser og modtager ud fra vores eget verdenssyn, uden at se på andres rejse og vej. Vi har travlt og mangler nysgerrighed. Mig selv inklusive… Jeg lærte, tak! KH

  46. Jeg forstår altså ikke galden fra folk med små økonomier over at nogen stiller spørgsmål ved Black Friday. Jeg har en virkelig lille økonomi. Og et meget lille forbrug. Jeg synes ikke min lille økonomi giver mig mere ret til at købe billige nye varer. Man kan købe ting brugt, hvis man vil købe noget i god kvalitet til en billig penge. Black Friday og udsalg og tilbud er ikke nødvendigt. Heller ikke for os med en årlig indkomst, der i år var på den magre side af 200.000 kr.

    Jeg ser det sgu nærmest som en fordel, at jeg de sidste 9 måneder ikke har haft råd til at være klimabelastende, ha ha.

    1. Spændende input Laura, tak. Jeg tænker, vi alle har et ansvar – og jo højere rådighedsbeløb og muligheder, jo større ansvar, måske? KH

  47. Mega godt indlæg!
    Forretninger har fuldstændig ødelagt det for sig selv, ved altid at have udsalg eller at køre kampagner. Det er da klart at folk ikke gider at købe en kjole til fuldpris, velvidenende at i weekenden kører de nok kampagner (igen) med 20% . Jeg har arbejdet i tøjbutikker og oplevet hvor meget det ødelagde vores dagligdag når der ikke var tilbud.
    Vi skal helt klart tilbage til udsalg to gange om året (end of season sale) og så måske maks 3 kundeaftener om året hvor der gives rabat.
    Jeg huske da vi i Magasin for mange år siden startede på VIP aften hvor der den ene dag fra kl 15-20 var 20 eller 25% på By Malene Birger. Folk stod jo i kø og gik amok, fordi det kun var noget som skete én gang om året. Det var fedt og det gav kanon salg og kunderne var glade. De gik et sjældent tilbud.
    Med hensyn til Black Friday, så det for at sige det lige ud noget fis her hjemme i DK. De 20 eller 25% rabat som butikker tilbyder er jo så ligegyldig, for det gør de jo så mange andre gange om året. De kan bare kalde kampagnen et nyt navn 😉
    /Louise

    1. Ret interessant pointe også fra en, der har været i retail.
      Der var en del, der skrev på min DM, at de der 20 % rabatter ikke altid er så reelle – at prisen ofte bare er skruet det højere op to begin with. Spændende. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned. MEn snakken, den har været spændende. KH

  48. Tern på tern holder 100!
    Jeg elsker mønstermix – og at bruge ting fra garderoben på kryds og tværs.
    Jeg undrer mig gentagne gange over, at folk bliver så vrede, når man tillader sig at stille spørgsmål ved forbrugsvaner. Jeg er ingen bæredygtig engel, men optaget af at ændre mine vaner. Det er svært, men nødvendigt.

  49. Jeg synes jo egentlig at tilbuds kulturen kan være både positiv og negativ 🙂

    Den positive side af det er, at man som fx. studerende eller hvis man bare generelt ikke har så mange penge at rutte med i sin lille familie – kan bruge Black Friday som den dag hvor man har sparet op og køber den computer man mangler til sit studie, eller den nye støvsuger når den gamle går i stykker. Så på den måde mener jeg at tilbuds dage kan være gavnlige for dem med små penge.
    Og dér mener jeg så også at det må være den enkeltes ansvar, selv at sørge for at man så ikke bare udnytter dagen til at gå helt amok og købe alt muligt som man egentlig ikke har brug for – bare fordi det var billigt.

    Der hvor jeg mener at butikkerne/firmaerne har et ansvar, er når de vælger at sætte tilbud op der fx lyder at man kan spare 20% – hvis man vel og mærke køber for et bestemt beløb eller højere. Eller at man skal købe 3 pakker boller for at spare. Mængde rabatter generelt er jeg ikke så stor fan af, specielt ikke når man bor alene, med begrænset fryserplads og derfor bestemt ikke har brug for 3 pakker med boller. Så kan man kun spare penge, hvis man køber mere. Og så er vi jo igen ude i at man lægger ekstra ting i kurven, som man ikke har brug for. Selvfølgelig kan man selv tage stilling derhjemme til om man så vil benytte sig af tilbuddet eller ej, men jeg synes det er ærgerligt at man så ikke bare kan få rabatten på det man står og mangler – fremfor at man skal købe mere for at få rabat.

    Alt i alt tror jeg ikke at man kan lægge hele ansvaret på kun én instans – altså at det enten er forbruger eller firma der skal tage ansvaret – vi kunne nok alle sammen have godt af at tænke os lidt om engang imellem når det kommer til forbrug og tilbud. 🙂

Læg en kommentar