Glædelig weekend - ROCKPAPERDRESSES
Glædelig weekend

Åh, jeg sidder i sengen, i rent sengetøj, under dynen. Adam har været tarvelig og starte Mindhunters på iPaden, haha, og derfor er min koncentration på et meget lille sted! Hvad er der med tændte skærme og opmærksomhed – jeg kan også allerede se det på Eddie. Øjnene bliver suget mod skærmen. Men anden sæson af Mindhunters er blevet så spændende efter en noget sløv start. Det slog mig lige, at jeg aldrig har tippet om den serie. Hvis I mangler en serie med truecrime, kriminalhistorie og psykologi, så må I starte på den ASAP. Den er så intens på en god, ikke typisk måde – den er ikke blodig, ikke på den måde voldsom. Det er jeg slet ikke god til på mine gamle dage, hehe… Der skete noget, da jeg blev gravid. Men se den, hvis I får tid.

Vi har haft sådan en dejlig dag. Sådan virkelig, hvor jeg nu sidder under dynen, træt og glad. Vi skulle have været i sommerhus med venner henover weekenden men endte med at blive inde i byen og hænge med dem her. Det var faktisk en rigtig dejlig beslutning, der gav os begge luft oven på en hektisk uge.

Jeg får så mange fine oplevelser med Eddie, og da vi tog på Eksperimentarium for en uges tid siden, var det en kæmpe succes. Han elskede det, og jeg undede sådan Adam at opleve ham helt i sit es. Så hertil morgen pakkede vi madpakke, hinanden og mødtes med venner derude og tonsede et par timer. Eddie faldt i søvn på de første fem minutter ude derfra. u gen, og så kunne vi nyde en frokost, Adam og jeg. I ro og fred. Det har vi ikke gjort længe, føler jeg. Bare været sammen, på en date kunne man næsten fristes til at kalde det. Vi kunne vende emner og afslutte samtaler, der har rumlet i flere uger. Så tiltrængt – men også vildt at Eddie nu er så stor, at han sover en lur om dagen. Det gør aftenerne lidt seje, for han er så træt. Men wow vi kan nå at lave meget fedt om dagen pludselig.

Han klarede det hele, Eddie.. Hele dagen så flot – vi fik købt lidt ind på vejen og henad den sene eftermiddag, kom de selvsamme Eksperimentarium-venner til sammenskuds-oste-bord. Tre-og-en-halv unger, en hund, fire voksne. Gang i den! Men mand, hvor var det hyggeligt. Og det vidunderlige ved børnevenner – man kan have haft en hel rødvinsaften og stadig sidde i sengen klokken 21.00 – I ved, når man mødes klokken 16.00 og spiser klokken 17.00. Dejligt effektivt samvær, hehe..

Men nu skal vi i seng. Det har været et par sene aftener med arbejde for mit vedkommende. Fuld knald på det meste af dagen, træthed ind i benene, men på en sådan måde, hvor jeg falder sødt i søvn. Sov godt!

Rockpaperdresses, Cathrine Widunok Wichmand

4 kommentarer
    1. Mm, er lidt i tvivl, om du tænker Stockholm skabet? Og reolen, der hang tæt på trappen? I så fald jo 😀 Begge skabe og reol! KH

  1. Mega meta – sad og så programmet, da jeres lejlighed pludselig dukkede op på instagram. Hvor er den stylet og virkelig lækkert og anderledes med hende mæglerens salgsmetode. Nærmest som er boligblad. Ja, ejendomshandel er ikke, hvad det var førhen. Ej heller huspriserne – gisp, hehe. 🙂

    1. Ja vi bor på en af de dyreste veje. – og har endda sat kvadratmeterprisen under gennemsnittet. Men sådan er markedet 🙂 Det er så flotte billeder!! KH

Læg en kommentar