Længste hjemmepasser dag forude - ROCKPAPERDRESSES
Længste hjemmepasser dag forude

rockpaperdresses, Mia Jørgensen, Cathrine Widunok Wichmand

fotograf MIA JØRGENSEN

Ah, en god debat er aldrig af vejen, hva’? Jeg har brede skuldre og kan os godt klare det. Selv om det er evigt svært at adskille følelserne, når I skriver og klager over min virksomhed, og den virksomhed er mig som privatperson. Det kan ikke undgåes at gå ind og stikke til mig og til tider skære. Det er bloggens blessing og forbandelse, jeg kan ikke bare lægge det i døren og gå hjem. Jeg kunne godt genoverveje, alt jeg deler her – om jeg overhovedet skal/gider/har lyst/mod, men jeg ved også godt, at ud af alle jer der læser, så er det måske 2 % der klager – alle andre læser med uden utilfredshed. Og skal man i øvrigt alle træffe beslutninger, når bølgerne går højt. Jeg har prøvet det før, alt lander igen.

Nu tager jeg lige og skriver noget fuldstændig benløst, så jeg ikke skal bruge mere tid på computeren i dag, nu det er full on hjemmepasserdag. Jeg sidder allerede med computeren i skødet, selv om den er før syv, og jeg egentlig hellere vil ned og spise havregrød med min dreng og mand, som rumsterer i køkkenet.

I dag bliver meget muligt en lang dag, eftersom mit hold i nakken bliver ved med at give. Jeg vågnede med det i går, og jeg tror simpelthen, det er den sværeste omgang, jeg har oplevet indtil nu. Og når man ikke engang kan se sine sko og binde dem, så er en hel dag med leg og Remisen og legeplads, eller hvad vi finde på en lidt sej omgang. Vi starter stille og roligt, et er sikkert: Vi skal være ude, da der kommer en sød fotograf og skyder billeder til salget. En hel dag.

Og så vil jeg prøve at gå til yoga i aften. Hvis jeg kan. Jeg føler mig 1000 år ældre i dag, så lad os se.

Hav en dejlig dag, alle sammen. Hvad end den bringer!

rockpaperdresses, Mia Jørgensen, Cathrine Widunok Wichmand

16 kommentarer
  1. Hej Cathrine

    Det er ikke for at fortsætte diskussionen i et nyt kommentarfelt, men det skærer simpelthen i mine øjne, når du fuldt ud vidende, når du laver et indlæg omkring forbrug og black friday, at der vil være stærke holdninger til det (præcis ligesom ovre hos Emily og hendes økonomi-indlæg) og så siger at ‘vi’ dine læsere, klager over dig. Kan vi ikke godt skille en saglig debat fra deciderede klager (og her taler jeg ikke om de nederen trolls, som jeg ved der findes alle steder). Hvis I ikke vil have debat men bare rygklapperi, så lad vær med at tage emner op, der netop fodrer debat og diskussion. Uenighed med bloggere er ikke lig med klager. Jeg tror ikke den form for diskurs gør noget som helst godt for opfattelsen af influencere, men netop bare taler ind i den form for metaltræthed, jeg ser opstå mange steder, når det handler om følgeres opfattelse af influencere.

  2. Jeg er helt enig med Maja. Hvis du ser et næsten 100 kommentarer langt 100% troll-frit kommentarspor som “klager” og i øvrigt konkluderer, at vi tilhører de 2% kritiske læsere, mens de resterende 98% bakker dig op, så tror jeg du rammer helt forkert. Jeg tror du skal tage det kommentarfelt seriøst og jeg håber det kan kalde til selvreflektion af den rigtig tunge slags.
    Og nu tror jeg, at jeg vil sige tak for læsning gennem de sidste mange år. Jeg synes du har skrevet mange spændende og personlige indlæg, men jeg stopper her.

    1. Årh, hvor bliver man træt af læsere der skal smække med døren. Ligesom når kunder i den butik jeg arbejder i, siger “Jeg handler ALDRIG her igen, jeg går i Rema1000 i stedet”, når deres leverpostej går ind til 2 kroner for meget. Ja tak – fint vi aldrig skal se på igen. Hvad er det du forventer at få ud af det? Et undskyldning på grædende knæ? En følelsesladet mail hvor der loves det aldrig sker igen?

  3. Jeg vil lige skynde mig at tage de fem minutter jeg har, mens mit barn sover, til at sige at debatten jo ikke kun var her. Den var på Jodel, på min DM osv. Jeg roste faktisk præcis den gode tone på min story i går – så det var ikke en reference til jer, der tager jer tid. Det er også derfor, jeg beder om mere end bare “hørt”. Jeg synes ALTID jeg går hovedkulds ud i debatten og tager snakken, tygger på det, bliver klogere, svarer jer sobert osv. Det ændrer sig ikke efter det her indlæg. Nu er jeg bare “offline” fordi jeg hjemmepasser torsdage og fredage og har ikke mere computertid. Jeg kunne ikke drømme om at stikke hovedet i jorden og jeg har fuld respekt for jer! MEN nu går jeg på legepladsen! KH

    1. Jeg siger heller ikke, at du ikke var til stede igår eller viger væk fra en debat – men at det virker som en skævvridning efterfølgende, at øffe over at vi klager over dig/bloggen. Når det jo ikke var det, der skete. Du lagde op til diskussion, vi dine læsere, greb bolden og spillede videre. At det så ikke udelukkende var i enighed med din opfattelse, gør det ikke til klager. Og så synes jeg Jodel må stå for sig selv, det er jo ikke der, der er debat mellem dig og dine læsere.

      God legeplads-dag.

      1. Maja, prøv nu at læse hvad Cathrine skriver. Hun øffer over dem, der nedgør hende fuldstændig usagligt på Jodel, i private beskeder osv. – og roser lige netop tonen her på bloggen 🤦🏼‍♀️

        1. Hej Emma. Way to go med den kommentar, keeping it classy med *face palm emoji*, overvej om du vil være en del af den konstruktive tone eller om beskeden lige skulle have haft en tænkepause. Når dét så skubbes til side, så nej det er ikke det der står. At nogle harcelerere på jodel kan vi herinde eller på instagram ikke stilles til regnskab for.

          1. Hej Maja. Du har ret med emojien – den var unødvendig. Jeg mener nu stadig det, jeg skrev 🙂 Hvor stiller Cathrine os til regnskab? Du postulerer en her masse ting i dine kommentarer, som ikke er sande.

  4. Hyg dig med din søn, og tak for om ikke andet at være kurator på en debat som er enormt svær at navigere i og sætte igang! Det synes jeg du er dygtig til, om det handler om fertilitetsbehandling, økonomi, influencer branchen eller hjemmepasning. Det kan godt være jeg ikke altid er enig, men jeg synes det lægger op til reflekteret debat, det er sgu (pardon my french) derfor jeg kun følger dig og Emily Salomon fast. Jeres platforme er reflekterede (og skide sjove og hyggelige), men ikke kun overflade.

    Mht. hold I nakken sværger jeg til BLAZE fra Karmameju. Man ruller den bare på problem området, så varmer den og frigør spændingerne. 😀

  5. Go’ computerfri dag!🌈👏🏻

    Jeg hopper på en praktisk-gris-torsdag, med udpakning, handletur, opvasketømning og aftenvagt-madpakkefremstilling før job. Med andre ord, opfølgning på alt jeg udskød igår, da jeg kom hjem fra tøseferie i Hamburg 😁😇

  6. Tag i svømmehallen med Eddie og din ømme nakke!

    Jeg takker for en god og saglig debat, og jeg elsker, når der er god uenighed i kommentarfeltet. Så bliver vi nemlig alle klogere om et vigtigt emne. Trolls og folk der bare vil sladre/nedgøre finder man alle steder, og dem skal man bare springe op og falde ned på. Det kan selvfølgelig være svært i visse tilfælde, men kommentarsporet igår var helt sikker ti den sobre ende. Ingen had og hånlige kommentarer, kun forskellige meninger og måder at se verden på. Det var rart.
    Jeg synes uden sammenligning, det er de allerbedste indlæg og den bedste måde at bruge sin platform på, når du (og dine kolleger) tager et emne op og har en tydelig holdning til det. Så kan vi og I blive klogere, når debatten ruller. Så TAK fordi du gør det og gør det rigtig godt!

  7. Kære du
    Jeg tror, det er rigtig svært at være relevant i det her samfund, uden engang imellem at pisse nogle af. For der findes mere end to meninger om langt de fleste ting. Jeg har i mange tilfælde ikke de samme prioriteringer.
    som dig, men kan sagtens forstå baggrunden for dine. Og nogle gange er jeg sgu da også misundelig;) Dit indlæg er sagligt, du i din gode ret til at skelne saglige svar fra de usaglige. Jeg køber billigt tøj og elsker tilbud, flyver meget men aldrig med selskaber uden overenskomst og har ikke rengøringshjælp, fordi de koster knaster, når man insisterer på, de skal være på overenskomst. Og så prøver jeg at være bevidst om ikke at klikke på noget fra Jodel (heller ikke jokes), for det er langt hen ad vejen mobning. It’s not you – it’s them. Bloker den side på din computer, hvis vi giver dem trafik, så vokser de bare.

  8. Bare lige en hilsen fra en læser der nyder dine indlæg ganske ufiltreret og ikke bliver stødt eller provokeret til debat, men blot tager din blog som stor inspiration.
    Jeg håber du har haft en skøn dag med lille E, og jeg glæder mig til fortsat at blive inspireret, især på hele miljø-siden 🙂

Læg en kommentar