Læserliv: En heldig fertilitetsbehandling - ROCKPAPERDRESSES
Læserliv: En heldig fertilitetsbehandling

Jeg modtager gerne fortsat jeres historier. Om fertilitetsbehandling, vejen mod graviditet, tab af gravidite, komplikationer – måske også efterfødselshistorier? Faktisk generelt jeres historier om kvindeliv!

Jeg kommer også til at lave en lille serie – hvis I altså vil være med – om dem, der finder mod til at forlade storbyen og flytte LANGT væk (mentalt som fysisk, hehe, for det er vist relativt, hvad der er langt). Men jeg har fx allerede delt Palm Petits rejse fra København til Orø, jeg deler også snart Sidsels historie fra København til Fanø! Omvendt kunne det også være rigtig spændende at høre fra jer, der får 3-4-5 børn til at passe ind i Københavner-livet i en mindre lejlighed!

Jeg oplever nemlig, der er flere og flere af jer, der spørger mig til, hvor vi skal flytte hen – ud af byen? Blive i byen? Hvad skal man? Hvad gør man? Hvad er klogest? Hvad har børn behov for? Og jeg skal nok også dele vores overvejelser – vi har nemlig bestemt os for nu (og så er intet mejslet i sten, vi arbejder aldrig med absolutter, for hos os må man gerne fortryde og komme i tvivl).

Men har I lyst til at dele jeres historier, så send en mail til: assistant@rockpaperdresses.dk. Kravet er max 800 tegn og send gerne 5-10 billeder med, der kan illustrere din pointe og sted i livet.

I dag skal I møde en læser, der kom dumpende ind i fertilitetsbehandling uden nogensinde at have prøvet at blive gravide naturligt. Og det kom sig oven på en barsk omgang sygdom, men sådan er livet aldrig til at regne ud – men denne historie illustrerer så fint, hvor forskelligt udgangspunkt, følelse og overskud, man kan have, når man går i behandling. Så dejlig postiv, no bullshit tilgang. Sådan er vi forskellige, og det er dejligt!

God læselyst!

Nogen gange er man heldig!

Vi blev gift i august 2015. Men fire dage efter brylluppet lå min mand på intensiv og var livstruende syg… Uforklarligt syg. Uden en diagnose, men med svært påvirkede organer; hjerte, lunger, nyre, lever osv.

Bryllupsrejsen til Maldiverne blev aflyst og langt sygdomsforløb ventede os nu (åbenbart).
I otte måneder svingede hans tilstand markant – og lægerne mistænkte cancer – alle symptomer og scanningerne pegede på en form for lymfecancer. Det betød jo, at han skulle have kemo, så snart vi havde et biopsisvar. Derfor foreslog lægen, at vi fik frosset sæd ned til senere brug.

Det viste sig dog ikke at være cancer, men en sjælden autoimmun sygdom. Behandlingen var dog stadig en form for (mild) kemo – men ikke en der ville ødelægge hans fertilitet. Han fik det hurtigt bedre, selv om behandlingen var langvarig, måske livslang. Hvis jeg blev gravid, så længe han fik medicinen, kunne vi risikere kromosomfejl osv. hos fosteret.

Vi tilmeldte os fertilitetsbehandling på riget med det samme, da vi havde hørt, at ventetiderne var meget lange…. Nærmere betegnet behandlingsmetoden ICSI, da vi kun havde en sparsom mængde sæd (hvor man mikroinseminerer ét æg med én sædcelle,  red.).

Allerede i løbet af en måned fik vi tid til behandling – hvordan vi kom så hurtigt frem i køen, aner jeg ikke?!.
Ret overraskede og uforberedte på, hvad vi gik indtil, startede fertilitets-“møllen” med hormoner, scanninger mm. Ingen af os “fejlede noget”, vores udfordring var absolut medicinen, som kunne påvirke fosteret. Dvs. at vi forinden ikke havde prøvet at blive gravide hjemmefra eller overhovedet havde planlagt, at nu skulle vi have et barn – men nu var vi ligesom igang.

Vi var på ikke der, hvor vi følte os “skruk” eller higede efter at stifte familie. Det skal ikke lyde utaknemmeligt overhovedet, men for os havde det altid være en naturlig del at blive forældre en dag, men at der samtidig var meget andet i livet og ikke kun det som formål.

Hormonerne blev jeg ikke synderligt påvirkede af. Ægudtagnigen var ligeledes piece of cake for mig. Og jeg blev gravid i første hug. Dog med et lille foster, der gik til meget tidligt i graviditeten. Sådan er biologien nu engang, det er vores opfattelse.

Præcis et år efter blev jeg gravid igen – det endte med at tage et par ægoplægninger, og i dag har jeg 2 uger til termin!

Jeg forstår inderligt par/enlige, der har forsøgt længe og på mange måder, at det må være så pokkers frustrerende og opslidende.

Det var det bare ikke for os. Heldigvis.

Fertilitetsbehandling, læser, en læsers beretning, rockpaperdresses, vejen til baby

2 kommentarer
  1. Hvor er det bare dejligt befriende med en “lykkelig” historie om fertilitet og graviditet. Jeg er selv god til kun at finde det ulykkelige – tak for en dejlig opløftende vinkel!

Læg en kommentar